Dette er mit længeste indlæg i en nyhedsgruppe, beklager hvis det er for
langt, men så spring det over
Kan man leve uden Gud?
Det var Frederick Nietzsche (1844-1900), der kom med den berømte sætning "
Gud er død". Han levede et ensomt liv, hans forfatterskab var et langt opgør
med samtiden, han brændte mentalt op og endte som sindssyg. Det var en
naturlig konsekvens af hans livssyn.
Darwin
Da Charles Darwin fremsatte sin udviklingsteori (1859) i bogen "Om arternes
oprindelse" var han nødt til at konstatere, at biblens skabelsesberetning
ikke holdt stik. Gud kunne ikke have skabt livet på den måde, som 1. Mosebog
beskriver. Der var forgået en vældig evolution fra primitive encellede
organismer til de store komplicerede dyr. Vi var ikke ophøjet over dyrene,
vi var godt nok det mest udviklede, men helt naturligt ville der ske en
evolution, der skubbede os fra tronen. Det skal du nu ikke satse på at
opleve. Evolution sker over hundreder af tusinder af år.
Det er imidlertid en misforståelse at sige, at Darwinisterne aflivede
kristendommen og dermed Gud. Darwinisterne understregede at tingene skam
hængte fint sammen. Universet blev skabt af det, som vi kalder Gud, derefter
har tingene kørt af sig selv. Gud har, som alt vidende, kunne forudse, at
mennesket ville udvikle sig - og opnå erkendelse af hans eksistens. Kirken
reagerede dog voldsomt, men lige lidt nyttede det, i løbet af kort havde
tanken fået grobund. Men hvordan kan et højtstående pattedyr opnå erkendelse
af, at det er et højtudviklede pattedyr ? Darwin kom i tvivl og anførte det
som kritik af sin egen teori.
Nietzsche
I Nietzsches hoved faldt brikkerne på plads med Darwins teori. For ham
handlede det hele om viljen til magt. For ham handlede det ikke kun om
overmenneskets ret til at dominerer, men også dennes pligt til det.
Religion blev forklaret gennem hans teori "mennesket er styret af viljen til
magt". Da overmennesket dominerede var normen kraft, mægtighed, stolthed og
fornemhed. Slavemoralen afløste herremoralen. De svage sluttede sig sammen i
misundelse på de stærke, og fordømte det, som overmennesket anså som
rigtigt. Undermenneskerne, som han kaldte dem, opfandt herefter en Gud, som
kunne retfærdiggøre deres overtagelse. Men ligeså vigtigt kunne en gud sørge
for at fordømme herrefolket. Nietzsche anså altså Gud for ikke-eksisterende,
men var blot et magtredskab. Kristendommen var altså alene skabt af
undermennesket - alene for at holde overmennesket undertrykt.
Mennesket var desuden opdelt i to sider, en stærk og en svag. Den svage
holdt den stærke i skak med kristendommen. Gud var altså et udslag af
menneskets mindreværdskomplekser.
Nietzsche siger:
"Så længe du føler stjernerne som nået, der er over dig, mangler du endnu
den seendes blik".
Nietzsches frihedsbegreb
Nietzsches frihed er ikke eksisterende. Han mente, at samfundet ikke gav
mening på nogen måde. Mennesket var blot en kødmasse, hvis liv var
determineret på forhånd. Det sidste nåede han frem til, fordi universet, af
videnskaben, var fastslået som lukket. Påvirkningen måtte altså ske indefra.
Hans pointe var, at når ens liv var determineret var man heller ikke
ansvarlig for det. Man kunne altså bare gøre hvad man ville, for det var
ikke ens egen beslutning alligevel.
Nihilismen
Man kan ikke pege på én person, der har skabt filosofien Nihilisme,
Nietzsche har dog været en glimrende maieutik (græsk for jordmoder) for
filosofien. Nihilismen er en utrolig spændende filosofi, men også destruktiv
i sin tankegang. Tanken bag er, at ingen værdier er fastlagte på forhånd. De
har erklæret Gud for død, og det giver problemer, for når intet er fast og
bestemt, har noget så nogen mening ?
Et univers uden skrubler
Franz Kafka kommer med denne lille fabel om livet i et univers uden
skrubler.
"Jeg løb forbi vogteren. Det gjorde mig skrækslagen. Jeg løb tilbage igen og
sagde til vogteren: Jeg løb forbi her, men du så den anden vej. Vogteren så
ligefrem for sig og sagde intet. "Det burde jeg vel ikke have gjort" sagde
jeg, men vogteren forblev tavs. "Betyder din tavshed at jeg har lov til at
passere ?"
I Ingmar Bergmans film Smultronstället er en professor kommet for retten.
Han spørger hvad han er skyldig i. Og retten svarer:
- De er skyldig i skyld.
- Er det alvorligt ? Spørger professoren.
- Meget alvorligt, svarer dommeren.
I et univers uden Gud er der ingen moralske absoluttitter. Værdier fastsætte
af én selv, og skylden kan derfor heller ikke tilgives af andre end én selv.
Er man skyldig i skyld er der ingen som kan afgøre straffen - heller ikke én
selv. Der er ingen domstole, der er ingen, der kan dømme en, alligevel bærer
mennesket på skylden. Det er vitterlig meget alvorligt.
I en ikke-nihilistisk verden kan man få sin straf og tilgivelse gennem Gud,
domstole etc., men ikke i en nihilistisk verden. Der er man nødt til at bære
skylden over skylden på sig - og der er ikke håb om tilgivelse, end ikke
efter døden.
Naturalismen
Naturalismen er nihilisme. Hvis universet virkelig bare er en samling
atomer - samfundet er ikke et samfund, men bare en samling atomer, der
eksisterer det samme sted - så er vi ovre i nihilisme. Hvis naturalisterne
har ret i at universet er lukket, og dermed kun kan påvirkes indefra, må
konsekvensen være, at enhver påvirkning må komme indefra. Dermed vil alt
også være forudbestemt. Hvis denne samling af atomer, der har udviklet sig
til kødmasse, som vi kalder mennesket, der kun er styret af drifter (Freud),
hvordan vil det som vi kalder livet give nogen mening ?
Den eneste grund til ikke alle naturalister er nihilister, er at
naturalister ikke er konsekvente. Tanken er for styg, og kun de færreste
ville være i stand til overhovedet at leve i en sådan verden.
Men hvis alt er bestemt på forhånd, er det vel morsomt, at vi tager ungerne
i hånden, når vi går over vejen.
Kaosteori
Når vi snakker om kræfter i et lukket univers og kaosteori er det en og
samme side. Kaosteorien går ud på at alt er eet system. Når en sommerfugl i
Brasilien basker med vingerne påvirker det afrikaneren i Zambia, der måske
påvirker dig her i Danmark. På samme måde er der mange, der mener, at
universet er én helhed, af samme grund påvirker stjernes indflydelse os
(astrologi).
Denne kraft, der altså skulle omgive os, kan vi ikke afvise eksistere, men
vi kan heller ikke påvise den. Alligevel kan vi jo nå frem til nogle
forbløffende ting ved at studere universet. Eksempelvis ville vores Jord
(ifølge NASA) formentlig være ubebolig, hvis ikke Pluto eksisterede, og er
der, hvor den er.
Her påvirker tyngdekraften altså alle objekterne. Jorden ville være tættere
på solen, hvis ikke den blev holdt på plads af de øvrige planeter og måner.
Men derfra til at sige, at planeterne også skulle påvirke selve enhederne på
hver enkelt planet er et stykke vej. Så når Nietzsche siger, at det hele er
betydningsløst, fordi det hele er bestemt på forhånd er det nok at tage
munden lidt for fuld.
Når Nietzsche siger, intet har mening, så kan man selvfølgelig godt vælge at
give ham ret. Hvis man ser på den nyeste forskning indenfor rumvidenskab, så
er man bl.a. i Lawrence Berkeley Laboratory (USA) nået frem til at universet
vil trække sig sammen og "forsvinde" - og hvad så ? Hvorfor så overhovedet
arbejde for en bedre verden ? Hvorfor uddanne sig, stifte familie, ja
hvorfor overhovedet leve ?
Måske fordi vi kan. Der er for resten et sted mellem 79 og 120 milliarder år
til, så det er måske lidt tidligt at være bekymret for det. Specielt i
betragtningen af at menneskeheden kun har eksisteret i et par hundreder
tusinde år, og det samfund vi kender, tog sin begyndelse for under titusinde
år siden.
Ufrihed
Nietzsche mente, at menneskets skæbne var determineret, derfor kunne
mennesket ikke være frit. Hvis jeg begår et bankrøveri er det ikke min
beslutning, men noget jeg var tvunget til, og derfor kan jeg heller ikke
holdes ansvarlig for det. Man kan kun holdes ansvarlig for det, som man er
ansvarlig for, og da man ikke, ifølge Nietzsche, er ansvarlig for noget, vil
det være åbenlyst forkert at straffe mig for forbrydelsen. For Nietzsche var
det en bekvem undskyldning for sit dybt ulykkelige liv.
Frihed var ikke reel, og derfor var man heller ikke ansvarlig.
Nietzsches frihed var "frihed til alt".
Ifølge Nietzsche skal verden ledes af en elite (=overmennesket), der har
pligt til at undertrykke slavemoralen (undermennesket), men ikke kan stille
til ansvar overfor deres handlinger.
Frihed til noget
Hvis man ikke tror på Gud, så har man et problem. Man har det problem, at
mennesket er udstyret med samvittighed, upåagtet af om man er troende eller
ej. Forskellen er, at den ikke-troende ikke kan tilgives af andre end sig
selv. Personen kan fortsat føle skyld, men der er ingen til at tilgive. Kan
man ikke tilgive sig selv, vil man nødvendigvis blive ædt op. Den troende
ved, at Gud kan tilgive, og kun Gud skal man stå til ansvar for. Den troende
ved, at hvis man oprigtigt fortryder en handling, så vil det blive tilgivet.
Alt kan tilgives, såfremt man oprigtigt er ked af det. Der er en væsentlig
forskel på Herrens "dom" og menneskets. Du kan blive idømt 5 års fængsel,
afsogne dem, og bliver dermed tilgivet af samfundet, men denne straf har
intet at gøre, med om personen fortryder sin handling.
Hvis man er troende kan man gøre, hvad man selv føler er rigtigt, og det er
det der er hele humlen i kristendommen, hvis du altid handler som du mener
er rigtigt, så har du handlet rigtigt. Betyder det så, at du f.eks. kan begå
mord eller bankrøveri ? Nej, for mennesket handler jo rigtigt, hvis det ved
hvad det rigtige er, som Luther så fornuftigt siger det. Luther må du dog
vente til et senere nummer af Fortælleren med at læse om.
Jeg spurgte i overskriften "Kan man leve uden Gud ?" Kan du leve med skyld ?
Kan du leve uden mulighed for tilgivelse ? Kan du acceptere, at blot være en
ubetydelig kødmasse, der går rundt og styres af tilfældigheder, som du ikke
kan styre ? Vil du acceptere, at du ikke kan styre noget i dit liv, og at
din lykke og ulykke er noget, som alle andre har skylden for ?
Kim Ursin
--
www.damat.dk - Helseprodukter og blad forlag