Jesus-filmen dyrker,
at vi projicerer vor egen angst for fysiske smerter over på vor
religions-stiftende martyr. Og de romerske soldater gøres onde og
sadistiske, så vi selv kan opleve os som (farisæisk) gode.
Langt dybere end andre martyrer evnede Jesus at opnå følgeskab for sine
ideer i levende live, og gøre sit liv til et vægtigt kunstværk ved sin død -
hvor han tilgiver plageånderne.
Dybest set tror jeg, at hele dødsprocessen for Jesus har været præget af "
Det er fuldbragt" mere end af de smerter, som er så fotogene idag, og at
samme ophøjede værdighed hvormed Sokrates gjorde sit liv til et kunstværk,
har gennemsyret al hjerneaktivitet hos Jesus.
Sansecellernes output under tortur tjener biologisk set til at motivere til
flugt, men når den løsning er forkastet og udelukket, så måske lidelsen er
begrænset.
Det sidste af dette indlæg kan forkortes væk.
--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com