/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
2 alliker = en skade. (lidt lang, men bær ~
Fra : JSM


Dato : 25-04-04 23:20

2 alliker syntes så godt om vores skorsten, at de besluttede sig for at
bygge rede i den . Nu gør allike-reder ikke ligefrem noget godt ved trækket
i skorstenen. Så de og deres rede måtte jo væk. Op på loftet, åbne
renselemmen og forsøge at fjerne så meget af reden som muligt nedefra. Det
gik også meget godt. Men jeg var ikke helt sikker på at jeg havde fået det
hele med. Man kunne jo kravle op på taget og rense ovenfra. Jeg blev jo nok
også nødt til at kravle derop så jeg kunne få monteret noget hønsetråd e.l.
rundt om skorstenen så de her for***** alliker ikke bare startede forfra med
deres redebygning. Problemet er blot, at det ikke bare er sådan lige at
kravle op mit tag. Det er et gammelt eternit-tag fra 1959 og selv om det
indtil videre løser sin opgave med at holde inde- og udeklima adskilt på
tilfredsstillende vis, kan man godt se på det, at det har opholdt sig
udendørs i mange år. Man kunne derfor godt formode at dets bæreevne ikke var
hvad den muligvis havde været. Det store spørgsmål var: tør jeg forsøge at
gå på taget op til skorstenen. Ka' lortet holde ? Efter lidt overvejen frem
og tilbage blev jeg enig med mig selv om det kunne det godt. Op på stigen.
En forsigtig fod ud på taget. Rooooolig nu. Næste fod laaaangsomt og
forsigtigt ned på taget. Det går jo meget go..... For §½@# da osse. Jeg
trådte ikke igennem tagpladen. Men lige foran min venstre storetå forsvandt
der et 70 x 30 cm stykke tagplade. De eder og forbandelser der på det
tidspunkt flød over mine læber fik de omkringsiddende gråspurve til at
dratte ned fra deres grene og solsortene til at rødme. Forsigtigt tilbage på
stigen og ned på terrassen. Dyyyb vejrtrækning. Nå men i det mindste skinner
solen. Men taget er blet lidt mindre end det var før. Hvad gør vi nu - lille
du. Hullet skal jo på en eller anden måde lukkes. Rindende vand i køkkenet
skal komme ud af vandhanen - ikke drive ned ad væggene. Jeg går ind i
køkkenet, åbner en pilsner og kalder på min kone og fortæller hende om min
bedrift. Hun udtaler en meget kort og utvetydig bedømmelse af mine
åndsevner. Og så foreslår hun, at jeg checker om ikke en af de tagplader
husets forrige ejer efterlod nede bag ved havehuset kan bruges til at lappe
hullet. Jo sørme. Der står et par stykker. Hele og fine og i den rigtige
størrelse. Men hvordan får jeg den møvet på plads. Jeg tør sgutte gå derop
igen. Det vil formentlig bare ende med at jeg får ødelagt endnu flere
plader. At mit tag er gammelt og snart udskiftningsmodent vidste jeg godt.
Men vi havde ikke lige budgetteret med, at det skulle udskiftes her og nu.
Jeg må have fat i noget eksperthjælp.Men hvor finder man det en højhellig
lørdag eftermiddag. Og hvis man finder en ekspert hvordan får man så råd til
at betale ham for at rykke ud udenfor normal arbejdstid ? Heldigvis kommer
min kloge viv i tanke om noget. Hun arbejder nemlig i et telemarketingfirma
hvor hun sælger Falck-abonnementer. Og en dag hvor hun lige manglede et
enkelt salg i at stige en tak på provisionsskalaen, ja så solgte hun et
husabonnement til sig selv. Den ekstra provision det salg udløste var højere
end prisen på abonnementet. Jo - hun er klog min kone. Så ind og ringe til
Falck. Hurra. Indenfor 2 timer står der en mand hos jer som vil lave en
afdækning af hullet er meldingen. Pyha. Så kan vi da i det mindste klare os
indtil mandag hvor vi kan få fat i en tømrer eller taglægger. 3 kvarter
efter står en venlig fyr ved navn Kristian og banker på. Han besigtiger
hullet og da han får øje på den tagplade jeg har fundet frem foreslår han,
at vi lægger den på i stedet for en pressening. Med undertegnede som tag-ved
hjælp får han monteret den nye plade - uden at lave yderligere huller i de
andre !
Så nu er taget atter tæt. Kristian mente i øvrigt, at taget efter hans
mening nok ville kunne holde et par år endnu- hvis blot man undlader at
forsøge at gå rundt på det. Men hvis jeg alligevel ville forsøge burde jeg i
det mindste vente til han var nået hjem, så han kunne få pengene for et nyt
udkald. Jeg slap meget heldigt og billigt fra min dumhed. Det sidste af
allikereden har jeg fjernet via renselemmen på loftet.Det eneste problem jeg
nu har tilbage er hvordan pokker jeg forhindrer de 2 alliker i at starte
forfra på redebygningen. For jeg tør ikke forsøge at gå op på taget for at
dække skorstenen af.

Mvh
Jesper



 
 
Erik Ginnerskov (25-04-2004)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 25-04-04 23:34

JSM wrote:
> 2 alliker syntes så godt om vores skorsten, at de besluttede sig for
> at bygge rede i den .

[klip en længere historie om at gå på taget]

> Det eneste problem jeg nu har tilbage er hvordan pokker jeg
> forhindrer de 2 alliker i at starte forfra på redebygningen. For jeg
> tør ikke forsøge at gå op på taget for at dække skorstenen af.

Man kunne for rimeligt få penge anskaffe en stige med et i toppen påsat
arrangement, der kan fastholde stigen på taget (ved at hænge fast over
tagryggen). Så kan man gå på stigen, som så fordeler vægten over så tilpas
stor tagflade, at man ikke ryger igennem.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
http://hjem.get2net.dk/egin



AnlægsgartnerJohn (26-04-2004)
Kommentar
Fra : AnlægsgartnerJohn


Dato : 26-04-04 00:52

Hvis budgettet ikke er til et nyt tag... Så er det måske til et jagtgevær???

"Erik Ginnerskov" <egin@spam.invalid> skrev i en meddelelse
news:c6hebm$rdn$1@sunsite.dk...
> JSM wrote:
> > 2 alliker syntes så godt om vores skorsten, at de besluttede sig for
> > at bygge rede i den .
>
> [klip en længere historie om at gå på taget]
>
> > Det eneste problem jeg nu har tilbage er hvordan pokker jeg
> > forhindrer de 2 alliker i at starte forfra på redebygningen. For jeg
> > tør ikke forsøge at gå op på taget for at dække skorstenen af.
>
> Man kunne for rimeligt få penge anskaffe en stige med et i toppen påsat
> arrangement, der kan fastholde stigen på taget (ved at hænge fast over
> tagryggen). Så kan man gå på stigen, som så fordeler vægten over så tilpas
> stor tagflade, at man ikke ryger igennem.
>
> --
> Med venlig hilsen
> Erik Ginnerskov
> http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
> http://hjem.get2net.dk/egin
>
>



Margrete Johansen (26-04-2004)
Kommentar
Fra : Margrete Johansen


Dato : 26-04-04 07:55


"AnlægsgartnerJohn" <anlaegsgartnerjrb@NOSPAM5750.dk> wrote in message
news:c6hid2$uab$1@news.net.uni-c.dk...
> Hvis budgettet ikke er til et nyt tag... Så er det måske til et
jagtgevær???

Alliken er fredet i Danmark!

Margrete Johansen



JSM (26-04-2004)
Kommentar
Fra : JSM


Dato : 26-04-04 09:35


"Margrete Johansen" <mamajohsFJERN@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:408cb22b$0$534$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "AnlægsgartnerJohn" <anlaegsgartnerjrb@NOSPAM5750.dk> wrote in message
> news:c6hid2$uab$1@news.net.uni-c.dk...
> > Hvis budgettet ikke er til et nyt tag... Så er det måske til et
> jagtgevær???
>
> Alliken er fredet i Danmark!
>
Jeg har faktisk et godt kraftigt luftgevær med kikkertsigte stående i
skabet. Og det vil være løgn at påstå at tanken om at forøge fjerkræenes
vægt med et enkelt gram spidshagl ikke har strejfet mig. Men det må man jo
ikke. Og så synes jeg egentlig også det ville være lidt en falliterklæring.
Allikerne gør jo kun hvad der er naturligt for dem. At jeg så ikke bryder
mig om det kan de ikke gøre for.

mvh
Jesper




Inger Pedersen (26-04-2004)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 26-04-04 07:18


"JSM" <sevelsted@spamnejtakpc.dk> skrev i en meddelelse

- klip -

Tak for en herlig beskrivelse
..
> Det eneste problem jeg
> nu har tilbage er hvordan pokker jeg forhindrer de 2 alliker i at starte
> forfra på redebygningen. For jeg tør ikke forsøge at gå op på taget for at
> dække skorstenen af.

Lykkelige dig - med kun dette ene problem!

Løsningen er selvfølgelig at holde konstant tændt op i brændeovnen!
Og hvis du ikke lige har lyst til det her i sommervarmen: en tagstige, som
Erik har skrevet.
Den fås på nærmeste tømmerhandel til 1500 - 1800 kr.

Hilsen Inger



Carsten Finn Rasmuss~ (26-04-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Finn Rasmuss~


Dato : 26-04-04 08:24

I news:c6hdi4$o6t$1@sunsite.dk <JSM> <sevelsted@spamnejtakpc.dk> skrev:

- snip en lang historie om en uheldig mand med en klog kone -

Hvad med skorstensfejeren? Skal han ikke en tur på taget en gang om
året, selv om du har renselem på loftet?

Det var lidt uhyggelig læsning. Mit tag er kun 5 år yngre :(


--
Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....



JSM (26-04-2004)
Kommentar
Fra : JSM


Dato : 26-04-04 09:48


"Carsten Finn Rasmussen" <cfr@c.invalid> skrev i en meddelelse
news:408cb9a3$0$188$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> I news:c6hdi4$o6t$1@sunsite.dk <JSM> <sevelsted@spamnejtakpc.dk> skrev:
>
> - snip en lang historie om en uheldig mand med en klog kone -
>
> Hvad med skorstensfejeren? Skal han ikke en tur på taget en gang om
> året, selv om du har renselem på loftet?
>
Nu har vi kun boet i huset i knap et år og vi har endnu ikke haft besøg af
skorstensfejeren. Så hvad han plejer at gøre ved jeg ikke. Husets forrige
ejer kan jeg ikke spørge længere. Han døde desværre, 94 år gammel, for ikke
så længe siden.
Men nede på oliefyret hænger der da så hudt jeg visker en seddel med
skorstensfejerens navn og telefonnumer. Så når jeg kommer hjem vil jeg da
ringe til ham og spørge hvordan han plejer at bære sig ad.
Men ellers må jeg jo nok, som andre har foreslået, ud og have fat i en
tagstige.

mvh
Jesper



Niels (26-04-2004)
Kommentar
Fra : Niels


Dato : 26-04-04 13:25

----- Original Message -----
From: "JSM" <sevelsted@spamnejtakpc.dk>
Newsgroups: dk.fritid.hus-og-have
Sent: Monday, April 26, 2004 12:19 AM
Subject: 2 alliker = en skade. (lidt lang, men bær over med mig)

Det lyder, som om det er et bølgeeternittag.

Hvis taget ikke er for stejlt, dvs under 25-30 grader, kan du godt med
forsigtighed gå på det, hvis du nøjes med at træde på skruerne. Under
skruerne ligger pladerne dobbelt, og nedenunder ligger taglægterne. som vil
kunne bære din vægt. Og når du står på skruerne, skrider du ikke. Men hold
dig fra taget, hvis det er fugtigt. Medmindre da du vil sætte ny olympisk
hastighedsrekord i nedstigning fra eternittag.

Hvis du gerne vil sikre dig noget mere, kan du kaste et langt tov over huset
og binde det til et træ på den anden side.

Hvis taget er stejlere, kan du lægge en lang stige hele vejen fra jorden og
op ad taget, evt bundet forsvarligt sammen med en ekstra stige for at kunne
nå helt op. Men pas på: Fremgangsmåden lever ikke ganske op til, hvad
arbejdstilsynet ville tolerere.

Men et rigtig tagstige er absolut nummer 1!

Lad være med at træde på rygningen. Den tåler absolut intet på et tag af den
alder.

Mvh Niels



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408893
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste