---

Hej gruppe.

Min søde mand og jeg har besluttet, at vi ikke kan leve uden en havefræser.
Desværre er det et emne, som vi ikke ved nogetsomhelst om. Min eneste
erfaring med sodan et dyr er fra midten af '80erne, hvor jeg havde en
fornemmelse af, at den kørte med mig og ikke omvendt.
Og hvad skal vi så bruge den til, vil I nok spørge.
Ja, vi har overtaget et hus med en pænt stor grund til, og nu for foråret
har meldt sit indtog, har vi opdaget, at vi foruden en masse søde stauder og
forårsplanter, har masser, masser og masser af skvalderkål, kvik og
vorterod.
Først var det tanken, at jeg ville rense bedene (bla. en gårdhave på 300
kvadratmeter) med håndkraft - så fik jeg en idé om, at roundup var
løsningen - men nu er det planen, at vi vil lave et hul i græsplænen med
fræseren, og så flytte bidder af alt det, vi vil bevare, og så i øvrigt
entrerer med en gravko, der fjerner det øverste jordlag, og i stedet får vi
kørt friskt og ukrudtsfri muld på...
Resten af haven er også lavet af ukrudt, men her er der intet at bevare, så
det er bare at fræse, fræse og fræse...

Så: Hvad skal vi forlange af sådan en fræsefætter, hvor stor skal den være -
kan man med fordel købe en brugt?
(I så fald, hvordan tjekker man, at den dur og er pengene værd)

--
jordnær hilsen helle s

---

> Så: Hvad skal vi forlange af sådan en fræsefætter, hvor stor skal den
være -
> kan man med fordel købe en brugt?
> (I så fald, hvordan tjekker man, at den dur og er pengene værd)

Jo større jo bedre! Derfor er det bedre (billigere) at leje en stor maskine
i din likale tømrehandel.

/Ths

---

Det kan siges med et ord... Nibbi!!! Du skal så regne med en 30 tusinde for
den lille model, tag istedet den store og læg de ca. 50....
Alternativt kan du jo snakke med din lokale anlægsgartner....

Mvh John...

"Dunk" <Bum@bum.se> skrev i en meddelelse
news:aYxgc.2874$7t3.847@news.get2net.dk...
> > Så: Hvad skal vi forlange af sådan en fræsefætter, hvor stor skal den
> være -
> > kan man med fordel købe en brugt?
> > (I så fald, hvordan tjekker man, at den dur og er pengene værd)
>
> Jo større jo bedre! Derfor er det bedre (billigere) at leje en stor
maskine
> i din likale tømrehandel.
>
> /Ths
>
>

---

"AnlægsgartnerJohn" <anlaegsgartnerjrb@NOSPAM5750.dk> skrev i en meddelelse
news:c5ukbq$gcs$1@news.net.uni-c.dk...
> Det kan siges med et ord... Nibbi!!! Du skal så regne med en 30 tusinde
for
> den lille model, tag istedet den store og læg de ca. 50....
> Alternativt kan du jo snakke med din lokale anlægsgartner....
>
> Mvh John...

Hej John
Jeg vil gerne have uddybet - hvad skal jeg tale med ham om?
Om selve fræsningen, eller alt gravearbejdet?
Jeg er vældig interesseret i selv at give den en skalle med fræsningen, men
noget professionel hjælp til et aller andet kan også komme på tale.
Kan en a-gartner fjerne ukrudtet uden at fjerne jorden?
Jeg bor nu ude på landet - og jeg har set landmændene køre rundt med en
maskine, der sorterer jorden (kartoffeldyrkning), men den tager vel kun sten
og ikke planter og rødder?

--
jordnær hilsen
helle s

---

Helle Skoett wrote:
> Hej gruppe.
>
> Min søde mand og jeg har besluttet, at vi ikke kan leve uden en
> havefræser.
> Ja, vi har overtaget et hus med en pænt stor grund til, og nu for
> foråret har meldt sit indtog, har vi opdaget, at vi foruden en masse
> søde stauder og forårsplanter, har masser, masser og masser af
> skvalderkål, kvik og vorterod.

Bekæmpelse af skvalderkål bør ikke forsøges med en fræser. Du opnår nærmest
det modsatte, når du får skvalderkålens rødder opdelt i en masse småstykker,
der hver især bliver til nye planter.

Derimod er en plæneklipper plus tålmodigt arbejde over en hel sommer en
effektivt kombination - når skvalderkålen ikke får lov til at komme rigtigt
op, taber den til sidst pusten og dør.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
http://hjem.get2net.dk/egin

---

Svaret er for så vidt helt korrekt, men der er en hurtigere vej: En stor
håndkultivator samt noget så upopulært som muskelkraft. Du kultiverer
stykket grundigt og samler alle de stumper af skvalderkålerødder, du
ser. Kommer der derefter enkelte skvalderkål op går du målrettet efter
dem med kultivatoren. Det er ret hurtigt gjort.
Venlig hilsen
Jens

Erik Ginnerskov wrote:
>
>
>>Hej gruppe.
>>Bekæmpelse af skvalderkål bør ikke forsøges med en fræser. Du opnår nærmest
> det modsatte, når du får skvalderkålens rødder opdelt i en masse småstykker,
> der hver især bliver til nye planter.
>
> Derimod er en plæneklipper plus tålmodigt arbejde over en hel sommer en
> effektivt kombination - når skvalderkålen ikke får lov til at komme rigtigt
> op, taber den til sidst pusten og dør.
>

---

Jens Hansen wrote:
> Svaret er for så vidt helt korrekt, men der er en hurtigere vej: En
> stor håndkultivator samt noget så upopulært som muskelkraft. Du
> kultiverer stykket grundigt og samler alle de stumper af
> skvalderkålerødder, du ser. Kommer der derefter enkelte skvalderkål
> op går du målrettet efter dem med kultivatoren. Det er ret hurtigt
> gjort.

Det kommer da an på jordens beskaffenhed. En stiv, tung lerjord med et tæt
rodnet af skvalderkål er ikke lige sådan at trække en kultivator igennem.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
http://hjem.get2net.dk/egin

---

"Erik Ginnerskov" <egin@spam.invalid> skrev i en meddelelse
>
> Det kommer da an på jordens beskaffenhed. En stiv, tung lerjord med et tæt
> rodnet af skvalderkål er ikke lige sådan at trække en kultivator igennem.

Nej, det vil jeg da nok sige.
Den er faktisk ikke "sådan lige" at trække en kultivator igennem, selv uden
rodnet af noget som helst

I forhold til problemet skvalderkål er en fræser ikke velegnet, som andre
har skrevet. Èn rod blier opformeret uhyggeligt hurtigt og spredt værre end
computervirus og lige så hurtigt.
Nu fremgår det ikke lige, om det er gårdhaven på 300 kvm, der er tale om,
eller om det er 8 tdr. land.
Er det 300 kvm, er der to veje:
1. gift i flere omgange
2. grave stykket, ned på alle fire og håndsortere ALLE plantedele, både
under- og overjordiske fra. Det er skiseme træls, men det virker. Især når
det er gentaget to-tre gange. Også på lerjord. Jeg har prøvet med senegræs
og diverse "robuste" selvsåede stauder med rodskud.

Er det et væsentligt større areal, er der også to veje:
1. klippe arealet som om det var en græsplæne i et år eller to. Glem ALT om
bevaringsværdige planter. Alkt kan købes på en planteskole. Og hvis der i
den "bevaringsvæærdige" plantes rod gemmer sig ½ cm stump rod af
skvalderkål, kan I starte forfra.
2. gift i flere omgange. De omkringboende landmænd vil sikkert gerne komme
til hjælp, når forårssåningen er færdig.

Endelig er der - uanset arealets størrelse - den berømte "tredje vej": At
vænne sig til, at skvalderkål egentlig er en køn plante, indført som
lægeplante af munkene i middelalderen.
Den kan bruges i madlavningen og skulle være god mod gigt.
Hvis man vælger DEN metode, må man samtidig gøre sig klart, at man har
fravalgt en friseret have.

Hilsen Inger

---

Jens Hansen wrote:
> Svaret er for så vidt helt korrekt, men der er en hurtigere vej: En
> stor håndkultivator samt noget så upopulært som muskelkraft. Du
> kultiverer stykket grundigt og samler alle de stumper af
> skvalderkålerødder, du ser. Kommer der derefter enkelte skvalderkål
> op går du målrettet efter dem med kultivatoren. Det er ret hurtigt
> gjort.
Du bor da vist hvor der er sandjord
--
Calle.

---

> > Min søde mand og jeg har besluttet, at vi ikke kan leve uden en
> > havefræser.

> Bekæmpelse af skvalderkål bør ikke forsøges med en fræser.

Hej Erik og resten i den efterfølgende del af tråden .

Det er helt rigtigt, at man ikke skal bekæmpe skvalderkål med en fræser -
den vil kun gøre situationen værre. MEN Helle skrev faktisk heller ikke, at
det var det, der var meningen. Hun skrev, at hun ville fræse et "hul" i
græsplænen, sætte bevaringsværdie planter her, og få gravet jorden af de
eksistrende bede, og derefter ny jord på. Det lyder i sig selv som en ganske
udemærket og forholdvis hurtig ide til at komme af med skvalderkål og andet
ukrudt. Jeg desværre ikke vejlede i køb af fræser, men jeg ville bare lige
hjælpe tråden på rette køl .

Mvh.
Mette , der kæmper mod skvalderkålen med en greb - effektivt .

---

Mette Nylander Sørup wrote:

> Det er helt rigtigt, at man ikke skal bekæmpe skvalderkål med en
> fræser - den vil kun gøre situationen værre. MEN Helle skrev faktisk
> heller ikke, at det var det, der var meningen.

Helle skrev også:

<citat>Resten af haven er også lavet af ukrudt, men her er der intet at
bevare, så
det er bare at fræse, fræse og fræse...</end citat>

Så ved jeg ikke, hvem der har misforstået hvad.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://html-faq.dk
http://hjem.get2net.dk/egin

---

> Helle skrev også:
>
> <citat>Resten af haven er også lavet af ukrudt, men her er der intet at
> bevare, så
> det er bare at fræse, fræse og fræse...</end citat>
>
> Så ved jeg ikke, hvem der har misforstået hvad.
>
> --

Hej Erik

Mit indlæg var faktisk skrevet med et glimt i øjet .

Mvh.
Mette

---

"Mette Nylander Sørup" <bio_freak1@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ddMgc.864$Gi6.601@news.get2net.dk...
> > Helle skrev også:
> >
> > <citat>Resten af haven er også lavet af ukrudt, men her er der intet at
> > bevare, så
> > det er bare at fræse, fræse og fræse...</end citat>
> >
> > Så ved jeg ikke, hvem der har misforstået hvad.
> >
> > --
>
> Hej Erik
>
> Mit indlæg var faktisk skrevet med et glimt i øjet .
>
> Mvh.
> Mette
>
>
Hej igen gruppe.
Tak for alle de mange svar.
Jeg må sige, at jeg desværre ikke er blevet så meget klogere på fræsere, og
i mit lokale byggemarked lejer de ikke sådan nogen ud. øv.
Men jeg kunne godt tænke mig, at alle jer venlige mennesker, der mener, at
det bare er at trække kultivatorer gennem jorden, kommer forbi og hjælper,
for jeg vil rigtig gerne undgå gift og omkostningsfulde udskiftninger af
jord.
Så lover jeg at lave mad... ))
Min erfaring fra det hus, jeg lige har solgt siger mig bare, at slaget mod
skvalderkålen er opslidende og uden udsigt til sejr. Hvert forår og sommer
har jeg nu i syv år ligget på mine grændende knæ i skyggen af hækken og
gravet og nulret rødder op af jorden - og der er stadig lige meget kål... Så
noget alvorligt bliver der gjort.
Men tak for en fin debat.
jordnær hilsen helle s

---

I news:4086f8cb$0$1120$4d4eb98e@news.dk.uu.net <Helle Skoett> <hs@bt.dk>
skrev:

> Hej igen gruppe.
> Tak for alle de mange svar.

Der er faktisk et alternativ der ikke er blevet nævnt.
Hvis man er indstillet på ikke at bevare planter og miste en hel
vækstsæson, er der endnu en mulighed:

Dæk hele området med sort 'roekuleplastic' og 5 cm flis i en *hel*
vækstsæson. Det vil skvalderkål, kvikgræs m.v. ikke kunne overleve.

Tilbage er hækken....
Så længe skvalderkålen har adgang til lys, vil den stadig være i stand
til at producere rodskud. Der var nogen, der på et tidspunkt hævdede at
et plænerensemiddel (f.eks. Herbatox) var effektivt mod skvalderkål. Det
blev aldrig afklaret, om det uden risiko kunne benyttes i bunden af en
hæk. Nogen der kan afklare dette?

> Men jeg kunne godt tænke mig, at alle jer venlige mennesker, der
> mener, at det bare er at trække kultivatorer gennem jorden, kommer
> forbi og hjælper, for jeg vil rigtig gerne undgå gift og
> omkostningsfulde udskiftninger af jord.
> Så lover jeg at lave mad... ))

Det *kunne* blive en dyr løsning. Behandlingen skal jo fortsættes så
længe der fremkommer nye skud, og vi kunne risikere at blive mange ;)
Men det ville sikkert blive hyggeligt :)


--
Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....