|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Et spørgsmål om motorydelse og karburator ~ Fra : Thunderbird [7100]
 | 
 Dato :  17-04-04 19:41
 | 
 |  | Kære NG
 
 Jeg husker at have set et af Mark Evans programmer, specielt det hvor at
 han bygger den der Caterham/Super7 racer.
 
 I den bil smed han en Ford Zetec 1,8 L motor (Mener jeg). Og han sagde
 så på det tidspunkt at hans motor havde karburator på og ydede 155 heste
 eller 55 heste (Kan ikke huske det præcise tal). Samtidigt med sagde han
 at motoren med indsprøjtning "kun" ydede 140 eller 40 heste (er heller
 ikek sikker på tallet her, men ydelsen faldt i hvertfald ved
 indsprøjtning).
 
 Så er det jeg tænker. Hvis at det altid er sådan at en motor med
 karburator vil yde bedre, end den samme motor og så med indsprøjtning,
 hvorfor så kører med indsprøjtning.
 
 Jeg ville da personligt foretrække de extra heste og hvis der som sådan
 ingen forskel er på om motoren kører indsprøjtning/karburator end i
 selve ydelse, så vil jeg da som sagt hellere have karburatorer på.
 
 Men er der noget jeg glemmer her eller?.
 
 På forhånd tak for din/jeres tid.
 --
 Mvh
 Flemming Jacobsen
 
 
 |  |  | 
  Ukendt (17-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Ukendt
 | 
 Dato :  17-04-04 20:01
 | 
 |  | 
 
 > I den bil smed han en Ford Zetec 1,8 L motor (Mener jeg). Og han sagde
 > så på det tidspunkt at hans motor havde karburator på og ydede 155 heste
 > eller 55 heste (Kan ikke huske det præcise tal). Samtidigt med sagde han
 > at motoren med indsprøjtning "kun" ydede 140 eller 40 heste (er heller
 > ikek sikker på tallet her, men ydelsen faldt i hvertfald ved
 > indsprøjtning).
 
 Kodeordet er MILJØHENSYN hvor man med kaburator dårligt kan ramme Lambda 1.0
 
 --
 Tom
 
 
 
 
 |  |  | 
  Thomas Strandtoft (17-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Strandtoft
 | 
 Dato :  17-04-04 22:20
 | 
 |  | 
 
            "Thunderbird [7100]" wrote:
 > I den bil smed han en Ford Zetec 1,8 L motor (Mener jeg). Og han sagde
 > så på det tidspunkt at hans motor havde karburator på og ydede 155 heste
 > eller 55 heste (Kan ikke huske det præcise tal). Samtidigt med sagde han
 > at motoren med indsprøjtning "kun" ydede 140 eller 40 heste (er heller
 > ikek sikker på tallet her, men ydelsen faldt i hvertfald ved
 > indsprøjtning).
 Det er garanteret ikke den komplette sandhed. 
 Hvis man sammenligner "old school" tænding og karburering med en
 moderne motorstyring, så har motorstyringen en del esser på
 hånden. 
 Med karburatorer og mekanisk tænding er man nødt til at lægge sig
 fast på nogle "presets". Karburatoren har måske 3 dyser, en til
 lave, mellem og høje omdrejninger og tændingskurven vælges så
 motoren ikke banker når den maxbelastes. Ved roligere kørsel kunne
 både dyser og tændingskurve være valgt anderledes, men da det er
 mekanisk er det temmeligt svært at justere under kørslen. Man kan
 bruge vakuum fra indsugningen til at ændre på tændingstidspunktet,
 med derudover er det begrænset hvad man kan stille op. Den dygtige
 "karburatormand" er en der får alle disse kompromisser til at
 spille sammen.. Normalt vil tuneren justere ind efter hvad bilen
 skal bruges til - er det en baneracer hvor alle sving er kendte,
 lægges vægten på at motoren kører godt når den får masser af
 omdrejninger, så hul i at den hoster og sprutter når den kører
 under 2000 rpm - er det en rallybil hvor der er en masse ukendte
 sving, justeres den ind så der er godt med træk i mellemområdet,
 dvs. tager man et sving i for tungt et gear vil motoren stadig
 kunne trække, til gengæld yder motoren ikke helt samme spidseffekt
 som baneraceren.
 Har man derimod indsprøjtning og et justerbart tændingssystem, så
 kan parametrene ændres under kørslen. Det er ikke noget problem at
 have 25 forskellige tændingskurver afhængigt af hvor hårdt motoren
 belastes. Man kan sætte en lambdasonde i udstødningen og løbende
 måle om motoren får for lidt eller for meget benzin og justere
 indsprøjtningen derefter. Kort sagt kan man lave tingene
 "optimale" i et hav af forskellige situationer, justere
 benzinblandingen i forhold til lufttemperatur og hvad ved jeg..
 Fælles for karburatoren og indsprøjtningen er dog at de blot
 blander luft og benzin, plain and simple. Er begge dele justeret
 korrekt ind vil den ene ikke kunne give højere effekt end den
 anden, karuratoren lider blot under at den kun kan være optimal
 ved måske 3 forskellige omdrejningstal, hvor indsprøjtningen kan
 fungere optimalt ved måske 30 forskellige omdrejningstal
 (afhængigt af elektronikken). Når Mark Evans siger at han får mere
 effekt med karburatorer, så tyder det på at indsprøjtningsystemet
 ikke er korrekt dimensioneret. Det kan også tænkes han kører med
 racerknaster og standardindsprøjtningen ikke kan levere nok til at
 motoren giver fuld effekt - i stedet for at finde et andet
 indsprøjtningsanlæg, vælger han så i stedet at montere et par
 ordentlige "madkasser"..
 > Så er det jeg tænker. Hvis at det altid er sådan at en motor med
 > karburator vil yde bedre, end den samme motor og så med indsprøjtning,
 > hvorfor så kører med indsprøjtning.
 Der er sikkert masser af grunde, men dødsstødet for karburatorene
 kom pga. forureningskrav. Forureningskravene kan simpelthen ikke
 overholdes med karburatorer der kun fungerer optimalt ved nogle få
 omdrejningstal og belastninger og resten af tiden forurener mere
 end de egentlig behøver.
 > På forhånd tak for din/jeres tid.
 Selv tak..
 -- 
 Hygge..
 Thomas
 <http://www.carftp.com>  - a library of car videos.
            
             |  |  | 
  N I E L S (18-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : N I E L S
 | 
 Dato :  18-04-04 02:36
 | 
 |  | "Thomas Strandtoft" <thomas@carftp.com> skrev
 > > I den bil smed han en Ford Zetec 1,8 L motor (Mener jeg). Og han sagde
 > > så på det tidspunkt at hans motor havde karburator på og ydede 155 heste
 [snip]--
 > Hygge..
 > Thomas
 
 Det var dog et vidunderligt indlæg. Meget lærerigt, når man som jeg ikke
 aner en hylende skid om motorer.
 N I E L S
 
 
 
 
 |  |  | 
   Mogens Knudsen (18-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Mogens Knudsen
 | 
 Dato :  18-04-04 07:26
 | 
 |  | On Sun, 18 Apr 2004 03:35:44 +0200, "N I E L S" <underlig@msn.com>
 wrote:
 
 >Det var dog et vidunderligt indlæg. Meget lærerigt, når man som jeg ikke
 >aner en hylende skid om motorer.
 
 Jep - helt sikkert. Den eneste anke, jég ville nævne, var afsnittet om
 indsprøjtning. Dét tager udgangspunkt i en elektronisk udgave, selvom
 de første anlæg i en del år var mekaniske. De mekaniske havde slet
 ikke den sofistikerede indstillingsmulighed, der nævnes. Også hér
 måtte man vælge, hvad man ville ift. bilens brug...
 
 /Mogens
 Biler fra @lfa til Omeg@
 
 
 |  |  | 
    Thomas Strandtoft (18-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Strandtoft
 | 
 Dato :  18-04-04 08:39
 | 
 |  | 
 
            Mogens Knudsen wrote:
 > Jep - helt sikkert. Den eneste anke, jég ville nævne, var afsnittet om
 > indsprøjtning. Dét tager udgangspunkt i en elektronisk udgave, selvom
 > de første anlæg i en del år var mekaniske. De mekaniske havde slet
 > ikke den sofistikerede indstillingsmulighed, der nævnes. Også hér
 > måtte man vælge, hvad man ville ift. bilens brug...
 Det har nok også været gældende for nogle af de første
 elektroniske sprøjt. Jeg har haft en 1972 Volvo med elektronisk
 sprøjt, men jeg tvivler på at processorkraften i motorstyringen
 har været overvældende, der har sandsynligvis blot været tale om
 en håndfuld transistorer der har reageret på et par sensorer. 
 -- 
 Hygge..
 Thomas
 <http://www.carftp.com>  - a library of car videos.
            
             |  |  | 
     Mogens Knudsen (18-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Mogens Knudsen
 | 
 Dato :  18-04-04 08:46
 | 
 |  | 
 
            On Sun, 18 Apr 2004 09:38:45 +0200, Thomas Strandtoft
 <thomas@carftp.com> wrote:
 >Det har nok også været gældende for nogle af de første
 >elektroniske sprøjt. Jeg har haft en 1972 Volvo med elektronisk
 >sprøjt, men jeg tvivler på at processorkraften i motorstyringen
 >har været overvældende, der har sandsynligvis blot været tale om
 >en håndfuld transistorer der har reageret på et par sensorer. 
 Jeg er jo fra dén tid, hvor de mekaniske indsprøjtningsanlæg overtog
 karburatorernes arbejde (Weber mm.) -> når bilen skulle rulles, var
 der samme "konflikt", som du nævner ifm karburatorer. 
 Hér følger den måske "forkrommede" forklaring inkl. tegninger:
www.powerpage.dk/indsprojtning.htm /Mogens
 Biler fra @lfa til Omeg@
            
             |  |  | 
      Per Beer Hansen (18-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Beer Hansen
 | 
 Dato :  18-04-04 08:56
 | 
 |  | 
 
            Mogens Knudsen wrote:
 >
 > Jeg er jo fra dén tid, hvor de mekaniske indsprøjtningsanlæg overtog
 > karburatorernes arbejde (Weber mm.) -> når bilen skulle rulles, var
 > der samme "konflikt", som du nævner ifm karburatorer.
 Ja de mekaniske anlæg er jo ret "gamle", var det ikke Sølvpilen (MB 300 SL)
 der var den første gadebil med sprøjt ?
 >
 > Hér følger den måske "forkrommede" forklaring inkl. tegninger:
 > www.powerpage.dk/indsprojtning.htm >
 Jeg læste at Bosch næsten har en ny generation sprøjt klar, det skulle bygge
 på stort set samme princip som common-rail diesel indsprøjtning.
 Det skulle efter sigende gøre det samme for benzin motoren (effekt, NM samt
 lavere forbrug), som det har gjort for diesel bilerne.
 -- 
 Mvh
     Per
www.perbeer.ninja.dk masser af F1 video's samt meget andet motorsport
            
             |  |  | 
       jan@stevns.net (18-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : jan@stevns.net
 | 
 Dato :  18-04-04 09:29
 | 
 |  | 
 
            "Per Beer Hansen" <perbeerNOSPAM@NOSPAMwebspeed.dk> skrev :
 >Ja de mekaniske anlæg er jo ret "gamle", var det ikke Sølvpilen (MB 300 SL)
 >der var den første gadebil med sprøjt ?
 Hvornår kom den MB 300 egentligt ?   
 De gamle 57" corvetter kom også med Rochester Fuel injection.
http://100megsfree4.com/corvette/1950/vet57.htm -- 
 jan@stevns.net - "There is no replacement for displacement..!"
 Besøg Dk.Fritid.Bil's hjemmesider på http://www.dkfritidbil.dk |  |  | 
        Per Beer Hansen (18-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Beer Hansen
 | 
 Dato :  18-04-04 09:28
 | 
 |  | 
 
            jan@stevns.net wrote:
 > "Per Beer Hansen" <perbeerNOSPAM@NOSPAMwebspeed.dk> skrev :
 >
 >> Ja de mekaniske anlæg er jo ret "gamle", var det ikke Sølvpilen (MB
 >> 300 SL) der var den første gadebil med sprøjt ?
 >
 > Hvornår kom den MB 300 egentligt ?
 Svjh var det omkring 1952.
 -- 
 Mvh
     Per
www.perbeer.ninja.dk masser af F1 video's samt meget andet motorsport
            
             |  |  | 
         jan@stevns.net (18-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : jan@stevns.net
 | 
 Dato :  18-04-04 09:36
 | 
 |  | 
 
            "Per Beer Hansen" <perbeerNOSPAM@NOSPAMwebspeed.dk> skrev :
 >Svjh var det omkring 1952.
 Så kan du have ret ....     
 på eksperimentbasis har der jo kørt biler med de mærkeligste ting, det
 gør dem jo ikke til "gadebiler"   ...hmmmmmmm......... var sølvpilen i
 grunden ikke også en banebil, der først senere blev sluppet løs på
 almen publikum (altså dem med kornfede muldvarpe)
 -- 
 jan@stevns.net - "There is no replacement for displacement..!"
 Besøg Dk.Fritid.Bil's hjemmesider på http://www.dkfritidbil.dk |  |  | 
          Per Beer Hansen (18-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Beer Hansen
 | 
 Dato :  18-04-04 09:44
 | 
 |  | 
 
            jan@stevns.net wrote:
 >
 > på eksperimentbasis har der jo kørt biler med de mærkeligste ting, det
 > gør dem jo ikke til "gadebiler"   ...hmmmmmmm......... var sølvpilen i
 > grunden ikke også en banebil, der først senere blev sluppet løs på
 > almen publikum (altså dem med kornfede muldvarpe)
 Gadeversionen kom i 1954, ifølge denne gennemgang af bilens historie:
http://www.ritzsite.net/300SL/01_300SL.htm -- 
 Mvh
     Per
www.perbeer.ninja.dk masser af F1 video's samt meget andet motorsport
            
             |  |  | 
        p.jarnbak (19-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : p.jarnbak
 | 
 Dato :  19-04-04 14:08
 | 
 |  | 
 <jan@stevns.net> wrote in message
 news:ele480hbtl1tjqa44jlp0havkl9iphv4gs@dtext.news.tele.dk...
 > "Per Beer Hansen" <perbeerNOSPAM@NOSPAMwebspeed.dk> skrev :
 >
 > >Ja de mekaniske anlæg er jo ret "gamle", var det ikke Sølvpilen (MB 300
 SL)
 > >der var den første gadebil med sprøjt ?
 
 Den var også den første med direkte insprøjtning.
 Hej Palle.
 
 
 
 
 |  |  | 
       Uffe Bærentsen (18-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Uffe Bærentsen
 | 
 Dato :  18-04-04 11:49
 | 
 |  | 
 "Per Beer Hansen" <perbeerNOSPAM@NOSPAMwebspeed.dk> skrev i en meddelelse
 news:40823498$0$156
 > Ja de mekaniske anlæg er jo ret "gamle", var det ikke Sølvpilen (MB 300
 SL)
 > der var den første gadebil med sprøjt ?
 Husker stadig mine forvirrede tanker da jeg så ned i motorrummet på en BMW
 2002tii.
 Hvad pokker, er det en diesel?
 Nej det lignede en diesel-pumpe.
 Men det var indsprøjtningspumpen    -- 
 mvh Uffe
 Sierra 2,0i DOHC
            
             |  |  | 
   Thomas Strandtoft (18-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Strandtoft
 | 
 Dato :  18-04-04 08:32
 | 
 |  | 
 
            N I E L S wrote:
 > Det var dog et vidunderligt indlæg. Meget lærerigt, når man som jeg ikke
 > aner en hylende skid om motorer.
 Jamen tak for rosen, nu håber jeg så bare mit indlæg er nøjagtigt
 nok til at tåle eksperternes klarsyn..    Uanset om der er tale
 om karburatorjustering eller indstilling af indsprøjtning, så er
 det noget der kræver erfaring hvis det skal blive godt. Af samme
 grund bruger jeg en gammel rallyhaj til at indstille mine
 karburatorer, så jeg har ikke selv rodet med tingene. Det jeg har
 skrevet er derfor resultatet af hvad jeg har kunne læse, høre og
 spørge mig til så der kan være detaljer der er smuttet. I store
 træk ved jeg dog at jeg er på rette spor..    -- 
 Hygge..
 Thomas
 <http://www.carftp.com>  - a library of car videos.
            
             |  |  | 
  Mikael Kristiansen (19-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Mikael Kristiansen
 | 
 Dato :  19-04-04 16:14
 | 
 |  | 
 "Thomas Strandtoft" <thomas@carftp.com> wrote in message
 news:40819F7F.81C36963@carftp.com...
 > "Thunderbird [7100]" wrote:
 >
 > > I den bil smed han en Ford Zetec 1,8 L motor (Mener jeg). Og han sagde
 > > så på det tidspunkt at hans motor havde karburator på og ydede 155 heste
 > > eller 55 heste (Kan ikke huske det præcise tal). Samtidigt med sagde han
 > > at motoren med indsprøjtning "kun" ydede 140 eller 40 heste (er heller
 > > ikek sikker på tallet her, men ydelsen faldt i hvertfald ved
 > > indsprøjtning).
 >
 > Det er garanteret ikke den komplette sandhed.
 Det tror jeg heller ikke.......
 De motorstyringsbokse, som man bruger i Formel Ford 1800 er ikke pillet af
 en gadebil, men optimeret til den aktuelle motor (Chiptunet   , og
 kombineret med at katalysatoren evt. pilles af, gætter jeg på at 15 ekstra
 heste er indenfor rækkevidde....
 Er der nogen her, som ved om en "Formel Fup 1800" går med katalysator ? Vi
 havde en enkelt på rullefeltet for et par år (eller tre) siden, men jeg kan
 ikke huske det, og jeg kigger aldrig på dem, fordi jeg syntes de lyder
 kedelige    > Med karburatorer og mekanisk tænding er man nødt til at lægge sig
 > fast på nogle "presets". Karburatoren har måske 3 dyser, en til
 > lave, mellem og høje omdrejninger og tændingskurven vælges så
 > motoren ikke banker når den maxbelastes. Ved roligere kørsel kunne
 > både dyser og tændingskurve være valgt anderledes, men da det er
 > mekanisk er det temmeligt svært at justere under kørslen. Man kan
 > bruge vakuum fra indsugningen til at ændre på tændingstidspunktet,
 > med derudover er det begrænset hvad man kan stille op.
 Ud over vacuum'et i indsugningsmanifolden har man også mulighed for at måle
 tryk i udstødningsmanifolden, og justere på forskellige ting efter dette
 tryk, som giver et fingerpeg om belastningen.
 > > Så er det jeg tænker. Hvis at det altid er sådan at en motor med
 > > karburator vil yde bedre, end den samme motor og så med indsprøjtning,
 > > hvorfor så kører med indsprøjtning.
 >
 > Der er sikkert masser af grunde, men dødsstødet for karburatorene
 > kom pga. forureningskrav. Forureningskravene kan simpelthen ikke
 > overholdes med karburatorer der kun fungerer optimalt ved nogle få
 > omdrejningstal og belastninger og resten af tiden forurener mere
 > end de egentlig behøver.
 Var det ikke Lada (Eller var det Skoda) som havde karburator & katalysator,
 eller var det en  "en and", som en af mine bekendte forsøgte at prakke mig
 på i ca. 1990 ??
 Mvh. Mikael Kristiansen
            
             |  |  | 
   jan@stevns.net (19-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : jan@stevns.net
 | 
 Dato :  19-04-04 19:32
 | 
 |  | 
 
            "Mikael Kristiansen" <komposit@hotmail.com> skrev :
 >Var det ikke Lada (Eller var det Skoda) som havde karburator & katalysator,
 >eller var det en  "en and", som en af mine bekendte forsøgte at prakke mig
 >på i ca. 1990 ??
 Det vart vist Skoda Felicia'en 
 (og det var ikke en and)
 -- 
 jan@stevns.net - "There is no replacement for displacement..!"
 Besøg Dk.Fritid.Bil's hjemmesider på http://www.dkfritidbil.dk |  |  | 
    Tommy Eriksen (19-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Tommy Eriksen
 | 
 Dato :  19-04-04 19:41
 | 
 |  | On Mon, 19 Apr 2004 20:31:39 +0200, jan@stevns.net wrote:
 
 >"Mikael Kristiansen" <komposit@hotmail.com> skrev :
 >
 >>Var det ikke Lada (Eller var det Skoda) som havde karburator & katalysator,
 >>eller var det en  "en and", som en af mine bekendte forsøgte at prakke mig
 >>på i ca. 1990 ??
 >
 >Det vart vist Skoda Felicia'en
 >
 >(og det var ikke en and)
 
 Min fars 1995 Lada Samara 1.1 (nu 1.3) har også denne mærkværdige
 konstellation.
 
 /Tommy
 
 
 |  |  | 
     Uffe Bærentsen (19-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Uffe Bærentsen
 | 
 Dato :  19-04-04 20:33
 | 
 |  | 
 "Tommy Eriksen" <tommy@the-coffeeshop.dk> skrev i en meddelelse
 news:m87880t16hvigqvukle44qg5ogfjs7o8h9@4ax.com...
 > Min fars 1995 Lada Samara 1.1 (nu 1.3) har også denne mærkværdige
 > konstellation.
 Vores Lada 2105 R.I.P. var også udstyret med samme konstellation    -- 
 mvh Uffe
 Sierra 2,0i DOHC
            
             |  |  | 
    Roberto Saldo (20-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Roberto Saldo
 | 
 Dato :  20-04-04 08:14
 | 
 |  | jan@stevns.net wrote:
 > "Mikael Kristiansen" <komposit@hotmail.com> skrev :
 >
 >
 >>Var det ikke Lada (Eller var det Skoda) som havde karburator & katalysator,
 >>eller var det en  "en and", som en af mine bekendte forsøgte at prakke mig
 >>på i ca. 1990 ??
 >
 >
 > Det vart vist Skoda Felicia'en
 >
 > (og det var ikke en and)
 
 Nope noget så unødvendig kompliceret som en elektronisk styret karburator.
 
 --
 Roberto Saldo
 
 
 |  |  | 
     Niels Kristian Jense~ (12-05-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Niels Kristian Jense~
 | 
 Dato :  12-05-04 11:05
 | 
 |  | Roberto Saldo <rs@yahoo.dk> wrote in
 news:c62ieb$reg$5@news.net.uni-c.dk:
 
 > Nope noget så unødvendig kompliceret som en elektronisk styret
 > karburator.
 >
 
 Det behøver ikke være avanceret. I Tyskland kan man købe et add-on system,
 der virker ved at man sætter karburator til at give lidt for fed blanding
 og så leder man en smule ren luft forbi karburatoren.
 
 Derved kan man styre lambda (benzin/luftforhold) præcist nok til at man kan
 bruge katalysator. Det krævede ikke alverden at bygge om.
 
 Det blev overvejet om et system som det beskrevne skulle retrofittes på den
 danske bilpark, og det droppede man fordi de gamle biler bare stille og
 roligt dør ud af sig selv.
 
 Mvh. NKJensen
 
 
 |  |  | 
   Andreas M. Hansen (20-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Andreas M. Hansen
 | 
 Dato :  20-04-04 08:22
 | 
 |  | > Var det ikke Lada (Eller var det Skoda) som havde karburator &
 katalysator,
 > eller var det en  "en and", som en af mine bekendte forsøgte at prakke mig
 > på i ca. 1990 ??
 >
 
 Nissan kørte skam også med elektronisk styrede karburatorer i deres første
 katalysatormodeller af Sunny'en tilbage i begyndelsen af 90'erne - jeg har
 selv haft fornøjelsen af en sådan een.
 
 mvh
 
 Andreas M. Hansen
 
 
 
 
 |  |  | 
    Kim Kristensen (20-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Kristensen
 | 
 Dato :  20-04-04 19:06
 | 
 |  | 
 "Andreas M. Hansen" <nokke99@hotmail.com> skrev i en meddelelse
 news:4084cfa7$0$163$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
 >
 > Nissan kørte skam også med elektronisk styrede karburatorer i deres første
 > katalysatormodeller af Sunny'en tilbage i begyndelsen af 90'erne - jeg har
 > selv haft fornøjelsen af en sådan een.
 >
 > mvh
 >
 > Andreas M. Hansen
 >
 >
 Kikker man i BIL REVYEN 1990 kan man se at der er en del mærker som benytter
 den kombination med karburator og kat, i 1991 udgaven er der stadig en del
 karburatorer men man kan ikke se hvilke biler der har kat.
 
 Med venlig hilsen Kim
 
 
 
 
 |  |  | 
  Per Beer Hansen (18-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Beer Hansen
 | 
 Dato :  18-04-04 08:35
 | 
 |  | 
 
            Thunderbird [7100] wrote:
 > Kære NG
 >
 > Jeg husker at have set et af Mark Evans programmer, specielt det hvor
 > at han bygger den der Caterham/Super7 racer.
 >
 > I den bil smed han en Ford Zetec 1,8 L motor (Mener jeg). Og han sagde
 > så på det tidspunkt at hans motor havde karburator på og ydede 155
 > heste eller 55 heste (Kan ikke huske det præcise tal). Samtidigt med
 > sagde han at motoren med indsprøjtning "kun" ydede 140 eller 40 heste
 > (er heller ikek sikker på tallet her, men ydelsen faldt i hvertfald
 > ved indsprøjtning).
 En Zetec 1,8 motor har (som standard) enten 105 HK eller 115 HK, og svjv er
 de kun lavet med indsprøjtning ab fabrik.
 >
 > Så er det jeg tænker. Hvis at det altid er sådan at en motor med
 > karburator vil yde bedre, end den samme motor og så med indsprøjtning,
 > hvorfor så kører med indsprøjtning.
 Det afhænger jo i aller højeste grad af hvilken/hvilke karburatorer der er
 tale om, samt hvilket indsprøjtningsanlæg.
 Man kan jo sagtens få en indsprøjtnings bil til at yde meget, samt man kan
 styre det meget mere nøjagtigt.
 Jeg var f.eks. i går ude og skulle prøve (side ved siden af) en 315 HK's
 karburator bil, som var bestykket med 2 dobbelte 55mm webere, og det var
 sådan set kun på grund af mit korpus størrelse at jeg hverken fik en tur i
 den, eller fik prøvet en FF 2000 racer, jeg kunne simpelthen bare ikke
 klemme balderne ned i dem (og her gik jeg og drømte om at slå Schumacher i
 F1, men nå det må jeg så glemme alt om   .
 >
 > Jeg ville da personligt foretrække de extra heste og hvis der som
 > sådan ingen forskel er på om motoren kører indsprøjtning/karburator
 > end i selve ydelse, så vil jeg da som sagt hellere have karburatorer
 > på.
 Som alle de andre allerede har været inde på, så er det mest et miljø
 spørgsmål.
 Indeholdt i miljø forbedringerne er et væsentligt reduceret forbrug.
 Prøv f.eks. at sammenligne en Ford Escort Mk 3 1600 med en Mk 5 1600.
 Mk5'eren kører vel (på trods af ca. 250 kg mere) ca. 2 - 4 km længere på en
 liter benzin (ja ja  jeg ved godt at aerodynamikken også har en finger med i
 spillet   .
 -- 
 Mvh
     Per
www.perbeer.ninja.dk masser af F1 video's samt meget andet motorsport
            
             |  |  | 
  Ivar (18-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Ivar
 | 
 Dato :  18-04-04 18:15
 | 
 |  | 
 Thunderbird [7100] skrev:
 
 > Så er det jeg tænker. Hvis at det altid er sådan at en motor med
 > karburator vil yde bedre, end den samme motor og så med indsprøjtning,
 
 Alt andet lige vil man kunne få flere hk ud af en motor med indsprøjtning
 end med karburatore.
 For en sugemotor er det meget vigtigt, at der minimal modstand i
 indsugningen. P.g.a. det højere tryk i udsødningen er modstand i
 udstødningen ikke nær så kritisk som i indsugningen (det er derfor
 at indsugningsventiler normalt er større end udblæsningsventiler).
 I en karburator skal der være vakuum, for at benzinen kan blive suget
 op og forstøvet. Vakuumet laves ved at lave en indsnævring i
 karburatoren (venturi). Når der er en sådan indsnævring vil der opstå
 undertryk efter indsnævringen. I en indsprøjtningsmotor er det
 ikke nødvendigt med venturi, og motoren kan derfor suge mere luft.
 Når der kommer mere luft i motoren, kan man tilsætte mere benzin,
 og derved får man mere kraft.
 
 Som Thomas skriver kan et elektronisk indsprøjtningsanlæg bedre
 kompensere for de specielle krav ved delbelastninger. Ved maksimal
 effekt er den manglende venturi, hovedårsagen til den mere effekt.
 
 Jeg kan levende forstille mig, at karburatoren kan få en renæssance
 hos motor-freeks, på samme måde som rørforstærkeren har fået
 det hos lyd-freeks. Både for karburatoren og rørforstærkeren gælder,
 at de er moderne teknologi underlegen på stor set alle punkter.
 
 
 Ivar Magnusson
 
 
 
 
 |  |  | 
  Mikael Kristiansen (19-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Mikael Kristiansen
 | 
 Dato :  19-04-04 17:06
 | 
 |  | 
 "Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> wrote in message
 news:4082b72d$0$169$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >
 > Thunderbird [7100] skrev:
 >
 > > Så er det jeg tænker. Hvis at det altid er sådan at en motor med
 > > karburator vil yde bedre, end den samme motor og så med indsprøjtning,
 >
 > Alt andet lige vil man kunne få flere hk ud af en motor med indsprøjtning
 > end med karburatore.
 
 Der tror jeg du har ret i 93%  af alle tilfælde......
 
 
 > For en sugemotor er det meget vigtigt, at der minimal modstand i
 > indsugningen. P.g.a. det højere tryk i udsødningen er modstand i
 > udstødningen ikke nær så kritisk som i indsugningen (det er derfor
 > at indsugningsventiler normalt er større end udblæsningsventiler).
 
 Nej, det er jeg ikke helt enig i......... Holdningen om "at
 udstødningsgasser nok skal blive skubbet ud" holder ikke (Hvis det er det du
 mener ?), bla. fordi både indsugnings- & udstødningsventil står åbent
 samtidigt, og det er ikke heeelt så simpelt at drage konklusioner om at lave
 trykfald gennem indsugningen er optimalt.
 Jeg tror at indsprøjtningen primært vinder på grund af, at der anvendes
 meget mere energi til forstøvningen, og forbrændingshastigheden derfor _kan_
 være højere (Men jeg gætter !)
 Der er flere eksempler på, at indsprøjningsanlæg ikke virker på gamle
 motorer med "badekarsforbrændingskamre", hvor ydelsen faktisk falder efter
 monteringen & justeringen.....
 
 Der er et dimensionsforhold (mellem ventilstørrelser) der resulterer i den
 største effekt, som funktion af knastakselprofil, hvis man gider at lave
 eksperimenterne, og i mange tilfælde tror jeg faktisk at resultatet af denne
 optimeringsprocedure er, at man får etableret et system med
 resonansfænomener liggende ukritiske steder, og ikke så meget at forskellige
 trykfald er lave......
 
 Et eksempel på, at udstødningen spiller særdeles meget med i, hvor harmonisk
 en motor opfører sig, kunne være noget fra "rygters bureau":
 Jeg er blevet fortalt, at en Midget med indsprøjtning var på NAAK's
 rullefelt, og de kunne ikke få motoren over 6500 omdrejninger på
 indsprøjtning, men der var ingen problemer på DCOE'ere (7 portet top fra
 ÅKM-Racing). En sky af uforbrændt benzin stod ud af tragtene, uden at
 motoren kunne slæbe sig over 6500 på feltet, når den gik med 'sprøjt......
 Løsningen blev at nedsætte udstødningsdimensionen fra 2" --> 1,75", og
 beholde indsprøjtningen.....
 
 
 > Som Thomas skriver kan et elektronisk indsprøjtningsanlæg bedre
 > kompensere for de specielle krav ved delbelastninger. Ved maksimal
 > effekt er den manglende venturi, hovedårsagen til den mere effekt.
 >
 > Jeg kan levende forstille mig, at karburatoren kan få en renæssance
 > hos motor-freeks, på samme måde som rørforstærkeren har fået
 > det hos lyd-freeks. Både for karburatoren og rørforstærkeren gælder,
 > at de er moderne teknologi underlegen på stor set alle punkter.
 
 Fuldstændigt enig.....
 
 
 Mvh. Mikael Kristiansen
 
 
 
 
 
 |  |  | 
   Ivar (19-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Ivar
 | 
 Dato :  19-04-04 21:45
 | 
 |  | 
 Mikael Kristiansen skrev:
 
 > Nej, det er jeg ikke helt enig i......... Holdningen om "at
 > udstødningsgasser nok skal blive skubbet ud" holder ikke (Hvis det er det du
 > mener ?),
 
 Det gør jeg ikke! Udblæsningen er mindre kritisk fordi trykket er højere.
 Højere trykforskel mellem cylinder og udstødningsmanifol gør at modstanden
 har mindre betydning (det er grundlæggende ohms-lov).
 
 
 > Der er et dimensionsforhold (mellem ventilstørrelser) der resulterer i den
 > største effekt, som funktion af knastakselprofil, hvis man gider at lave
 > eksperimenterne, og i mange tilfælde tror jeg faktisk at resultatet af denne
 > optimeringsprocedure er, at man får etableret et system med
 > resonansfænomener liggende ukritiske steder, og ikke så meget at forskellige
 > trykfald er lave......
 
 Du blander tingene sammen. Mindre modstand i indsugnings manifold er
 altid en fordel. Ved ventilernes åbningstider er der flere ting der skal
 tages hensyn til, man selvfølgelig ikke blot lade dem stå åbne hele tiden.
 Luftmodstand og resonans er to forskellige ting. Resonas styres ikke
 af luftmodstand, resonas styres af længden af manifold etc. Hvis du
 blæser hen over en flaske, vil der opstå et tone som er skabt ved resonans
 i flasken. Tonen er afhængig af flaskens længde, ikke af begrænsningen i flaskens
 åbning. Man kan selvfølgelig ødelægge uønskede resonanser ved at begrænse
 luftgennemstrømningen, men det vil alt andet lige give mere effekt at
 afstemme fx længde på indsugnings- og udstødningsmanifold så de ikke
 opstår.
 
 
 Ivar Magnusson
 
 
 
 
 
 |  |  | 
    Mikael Kristiansen (20-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Mikael Kristiansen
 | 
 Dato :  20-04-04 07:53
 | 
 |  | Hej igen....
 
 "Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> wrote in message
 news:408439e3$0$178$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >
 > Mikael Kristiansen skrev:
 >
 > > Nej, det er jeg ikke helt enig i......... Holdningen om "at
 > > udstødningsgasser nok skal blive skubbet ud" holder ikke (Hvis det er
 det du
 > > mener ?),
 >
 > Det gør jeg ikke! Udblæsningen er mindre kritisk fordi trykket er højere.
 > Højere trykforskel mellem cylinder og udstødningsmanifol gør at modstanden
 > har mindre betydning (det er grundlæggende ohms-lov).
 
 Fuldstændigt enig, men du glemmer den anden frihedsgrad (Indsugningen) i
 "det svingende system"...... Dæmpningen i det samlede system giver harmonien
 & den "flotte flade momentkurve" (Jeg mener iøvrigt ikke at en momentkurve
 skal tilstræbes at være flad).....
 
 
 > > Der er et dimensionsforhold (mellem ventilstørrelser) der resulterer i
 den
 > > største effekt, som funktion af knastakselprofil, hvis man gider at lave
 > > eksperimenterne, og i mange tilfælde tror jeg faktisk at resultatet af
 denne
 > > optimeringsprocedure er, at man får etableret et system med
 > > resonansfænomener liggende ukritiske steder, og ikke så meget at
 forskellige
 > > trykfald er lave......
 >
 > Du blander tingene sammen. Mindre modstand i indsugnings manifold er
 > altid en fordel. Ved ventilernes åbningstider er der flere ting der skal
 > tages hensyn til, man selvfølgelig ikke blot lade dem stå åbne hele tiden.
 > Luftmodstand og resonans er to forskellige ting. Resonas styres ikke
 > af luftmodstand, resonas styres af længden af manifold etc. Hvis du
 > blæser hen over en flaske, vil der opstå et tone som er skabt ved resonans
 > i flasken. Tonen er afhængig af flaskens længde, ikke af begrænsningen i
 flaskens
 > åbning. Man kan selvfølgelig ødelægge uønskede resonanser ved at begrænse
 > luftgennemstrømningen, men det vil alt andet lige give mere effekt at
 > afstemme fx længde på indsugnings- og udstødningsmanifold så de ikke
 > opstår.
 
 Alt det ved jeg udemærket, og laver en masse målinger på sådanne systemer
 (Motorer), men fordi du har et system med flere frihedsgrader, qua
 overlappet på dine knastaksler er det ofte umuligt at få et system til at
 virke rigtigt. Der optræder jo både effekt-øgende & -formindskende
 resonanser.....
 
 Nu startede du selv i den elektriske verden, og snakkede om rørforstærkere
 osv.
 Egenresonansen af et svingende system flyttes i ved tilføjelse af
 dæmpning/friktionsmodstand. Du ved jo, at resonansen i f.eks. en
 basrefleksport flyttes ved at tilføje en akustisk ventil (Tilføjer lidt
 friktionsmodstand), men ud over at resonansen flyttes, hjælper den akustiske
 ventil også til med at dræbe resonanser af højere orden, på grund af
 friktionsforårsaget dæmpning (Der vil tiltage med hastigheden og dermed
 frekvensen gennem porten), det samme som der sker i venturi & luftfilter.
 
 Overført til bilsproget betyder det, at et system med mange resonanser, kan
 have en utroligt puklet momentkurve, noget som man kan drage nytte af, hvis
 man har fornemmelse for at skabe dem de rigtige steder, men at kunne gøre
 det, er mere held end forstand (Men med moderne flowsimuleringsmetoder kan
 man komme langt !).
 En af dem jeg "leger med", har ved flere lejligheder fået ovenstående til at
 virke, men det krævede (Med Sierra-DOHC'en) rigtigt mange iterationer.
 F.eks. var der over 40 heste at hente på at lave en udstødningsmanifold.
 For år tilbage lavede vi indsugningsventiler, hvor vi målte flow i begge
 retninger. Kriteriet var, at en ventil skal have maksimal modstand for
 baglæns flow, samtidigt med at det indadgående flow ofres mindst muligt. For
 en forbrændingsmotor kan det ikke lykkes at lave ordentligt, og mange laver
 stoooore indsugningskanaler, for at få luft & benzin ned i
 forbrændingskammeret, men de glemmer den modtryksfunktion/dæmpning som
 absolut ikke er uvæsentlig, for at motorens effektkurve ikke skal ligne
 karakteristikken for en resonanskreds.
 
 
 At en mand med en "Lotus" opdager at bilen giver mere effekt på karburatorer
 end på indsprøjtning hænger sikkert sammen med at han har lavet noget andet
 om på motoren (F.eks. en knastprofil eller et kompressionsforhold) og ikke
 har tænkt over, hvordan det vil påvirke resten af systemet......
 
 Mvh. Mikael Kristiansen
 
 
 
 
 |  |  | 
     Ivar (24-04-2004) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Ivar
 | 
 Dato :  24-04-04 17:16
 | 
 |  | 
 Mikael Kristiansen skrev:
 
 > Egenresonansen af et svingende system flyttes i ved tilføjelse af
 > dæmpning/friktionsmodstand.
 
 For sidste gang: Nej, dæmpning flytter ikke resonanser. Dæmpning
 kan selvfølgelig dæmpe resonanser - men ikke flytte dem!
 
 
 > Du ved jo, at resonansen i f.eks. en
 > basrefleksport flyttes ved at tilføje en akustisk ventil
 
 Netop, man ændre afstanden fra forsiden til bagsiden af højtaler-enheden.
 Det er faktisk simpelt at udregne resonansfrekvensen udfra lydhastighed
 og længde mellem for- og bagside.
 
 
 Ivar Magnusson
 
 
 
 
 |  |  | 
 |  |