Esben Laursen wrote:
[8<8<8<]
> Kan du anbefale noget godt? til Windåse eller Linux betyder ikke det helt
> store. Og måske en god begynder bog?
Prøv bogen
Accelerated C++
Andrew Koenig, Barbara E. Moo
ISBN 0-201-70353-X
som er en rigtig god introduktion til moderne C++. Den kommer vidt
omkring, selvom den ikke dækker hele C++, og gør ikke tingene sværere
end de behøver at være. Den tager ikke unødvendige (hvis man vil lære
C++) omveje omkring C.
Den er forholdsvis kort og letlæst (engelsk).
Det er rimeligt at få lidt fornemmelse af sproget, inden man kaster sig
over GUI programmering.
Som forfatterne _meget_ fornuftigt skriver i forordet: "By all means, go
ahead and read that book about GUI application that you were considering
- but please read this one first".
Alt hvad der står i bogen er Standard C++ og virker således både under
MS-Windows og Linux (og mange andre platforme), og alt hvad du skal have
for at komme i gang er en rimelig moderne C++ compiler.
På Linux er gcc (helst 3.x) et glimrende bud.
På MS-Windows kan du f.eks. downloade en gratis kommando linie C++
compiler fra Borland (
www.borland.com). De kommercielle som Microsoft
Visual C++ .NET (helst 2003) og Borland C++Builder er også glimrende til
formålet.
Derudover er der sikkert mange andre brugbare bud på C++ compilere.
> Jeg vil meget gerne i gang med det
> grafiske hurtigst muligt, da det meste jeg står og mangler programmer til er
> den grafiske bruger flade (windåse og Linux's X)
Det dækker nævnte bog _ikke_ - om ikke af andre grunde, så fordi det
ikke er en del af Standard C++.
Grafiske brugergrænseflader kræver en eller anden form for tredie part
biblioteker.
Derfor skal man vælge sådan et bibliotek - der er mange at vælge
imellem, med forskellige egenskaber.
Et bud på et sådant bibliotek, der dækker både MS-Windows og Linux (og
Mac,Solaris mv.) er Trolltech Qt (
http://www.trolltech.com).
Jeg så en ny bog
C++ GUI Programming with Qt 3
Jasmin Blanchette, Mark Summerfield
ISBN 0-131-24072-2
om dette få pæn anmeldelse
(
http://books.slashdot.org/books/04/03/18/219229.shtml?tid=126&tid=156&tid=188&tid=189&tid=192).
Jeg kender hverken bogen eller biblioteket personligt.
Venlig hilsen
Mogens Hansen