---

I de sidste mange generationer har hver generation gjort oprør imod den
forrige generation.

Det er derfor nærliggende at tro at det altid har været sådan. Men det
kan det ikke havde været, da det så skulde gå i ring, i stedet så gå det
imod det mere og og mere ekstreme.

I 1885 var dame ankler frække og ophissenede og det udviklede sig
gradvist til det nøgne i 1967, men siden har piercing og tatoveringer
bredt sig, og nu er almindelige tatoveringer ikke nok, det skal være
brændemærker. Selvom tungesplitning, læbeplader og indsnøring i stramme
korsetter ikke er så almindelig endnu, så breder de sig. Men hvordan gør
man oprør imod næste forældre generation, som er fulde af ringe og grove
ar alle vejne?! Svaret må blive amputationer, eller selvmordsforsøg.

Vi bliver nød til at stoppe det, og fjerne årsagerne til den stadigt
grovere udvikling, ellers bliver det en afvikling.

Man påstår ofte at de unge gør det for at genere forældrene, men det er
ikke hele sandheden, de gør det mest for at markere sig overfor
kammeraterne.

Men hvorfor er det så vigtigt at få kammeraternes beundring?

Svaret må ligge i at de unge i et naturligt samfund beundrers af de små,
bare fordi de er de store. Men i det danske samfund så lever store og
små børn adskilt så at de unge ikke kan få bjørnenes beundring, og der
for må de unge kæmpe om at få beundring fra hinanden.

Løsning:
Alders opdelingen i skolen og børnehave skal opbløde hvis samfundet skal
kunne bestå.

Men kan det lykkes at forandre skolen hurtigt nok så at næste generation
kan få alt den beundring som de har behov for?!
Svaret er nok, nej, det tager så mange år at indføre de alder mindste
enderinger i folkeskolen, at det ikke kan nåes.

Så vores samfund går imod en afvikling.