/ Forside / Teknologi / Multimedie & design / Andet multimedie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet multimedie
#NavnPoint
refi 19159
Klaudi 13515
severino 5400
pallebhan.. 4553
molokyle 4203
o.v.n. 3762
tedd 3707
bentjuul 3670
transor 2817
10  miritdk 2644
Integrerede profiler?
Fra : Niels Lauritsen


Dato : 16-04-04 22:25

Kære specialister.

Når der dukker denne meddelelse op:
Uoverensstemmelslse mellem integrerede profiler
Dokumentet "xxxxx.jpg" indeholder en integreret farveprofil,
der ikke svarer til det aktuelle RGB-arbejdsrum.

integreret: Adobe RGB (1998)
Aktuel sRGB IEC61966-2.1

Hvordan vil du fortsætte?
Brug den integrerede profil (i stedet for arbejdsrum)
Konverter dokumentets garver til arbejdsrummet
x Frasorter den integrerede profil (ingen farvestyring)

Det er aldrig gået op for mig, hvad der sker når jeg F.eks vælger:
Konverter dokumentets farver til arbejdsrummet eller
Brug den integrerede profil (i stedet for arbejdsrum)

Venlig hilsen Niels



 
 
Thomas G. Madsen (17-04-2004)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 17-04-04 13:51

Niels Lauritsen skrev:

> Uoverensstemmelslse mellem integrerede profiler
> Dokumentet "xxxxx.jpg" indeholder en integreret
> farveprofil, der ikke svarer til det aktuelle
> RGB-arbejdsrum.

Ovenstående siger vist mere eller mindre sig selv, men det billede
du er ved at åbne, indeholder altså en farveprofil, som ikke er
magen til den farveprofil, du har valgt som arbejdsrum i Photoshop.

> integreret: Adobe RGB (1998)

Farveprofilen integreret i billedet hedder Adobe RGB.

> Aktuel sRGB IEC61966-2.1

Det aktuelle arbejdsrum i Photoshop er stillet til sRGB.

> Brug den integrerede profil (i stedet for arbejdsrum)

Betyder: "Vis farverne på skærmen ud fra den integrerede profil",
hvilket vil sige, at Photoshop vil tolke billedet som et Adobe
RGB-billede og derfor vise dig farverne ud fra det.

> Konverter dokumentets garver til arbejdsrummet

Betyder: "Foretag en konvertering fra den integrerede Adobe RGB
til arbejdsrummet, som i dette tilfælde er sRGB.
Fordi Adobe RGB er et større farverum end sRGB, kan du risikere,
at nogle af farverne vil blive dæmpet.
Hvis du f.eks. åbner et billede af en skrigende grøn græsplæne
indeholdende farveværdier på f.eks. R:0, G:255, B:0, så vil den
grønne farve blive dæmpet, hvis du konverterer fra Adobe RGB til
sRGB. Farvenumrene vil i dette eksempel stadig være R:0, G:255,
B:0 efter konverteringen, men farven vil ikke være så grøn i sRGB,
som den ville være, hvis du havde åbnet billedet med Adobe RGB
integreret, fordi den grønneste grønne i Adobe RGB er væsentlig
grønnere end den grønneste grønne i sRGB.

Det lyder måske indviklet, men hvis du forestiller dig Adobe RGB
som en tredimensionel kasse fyldt op med farver, så er den kasse
større end sRGBs kasse. Jo større kassen er, jo mere skrigende
eller farvemættede farver kan vi opnå.
Hvis vi nu ønsker at tage farverne fra Adobe RGB-kassen og hælde
dem ned i sRGB-kassen, kan vi risikere, at nogle af farverne ikke
kan være i kassen. (Farver, som ikke passer ind i "destinations-
kassen" kaldes for 'out of gamut' på engelsk eller 'uden for
farveskala' på dansk).

Hvis du gerne vil have en fornemmelse af størrelsesforskellen
imellem Adobe RGB(1998) og sRGB, så kan jeg anbefale at studere
følgende 3D-model:
<http://users.skynet.be/bk244311/gamut/assets/srgb_2_1998.wrl>.
Du skal have en WRML-viewer installeret for at kunne se modellen.
Jeg bruger denne: <http://www.parallelgraphics.com/products/cortona/>.
Det hvide trådnet er Adobe RGB(1998) og den farvede kasse er sRGB.
Som du ser, så er der ret stor forskel på de to modeller i den
grønne ende af farveskalaen, hvor Adobe RGB-kassen er væsentlig
større. Derimod er der ikke den store forskel i den blålige ende,
men over i de magenta, røde og en smule over i de gullige nuancer,
er Adobe RGB også større end sRGB. Hvis dit billede indeholder
nogle af de nuancer, som ligger uden for sRGB-kassens omfang, vil
de farver blive dæmpet indtil de kan være i sRGB-kassen.

> x Frasorter den integrerede profil (ingen farvestyring)

Teksten i parentesen er egentlig en smule misvisende, for du kan
ikke slå farvestyringen helt fra. Hvis du vælger den valgmulighed,
bliver den integrerede farveprofil (Adobe RGB) smidt ud og billedet
vil blive åbnet som et såkaldt Ukodet (Untagged) billede, men et
ukodet billede vil altid blive tolket ud fra det valgte arbejdsrum
af Photoshop.
Det vil sige, at hvis du har valgt sRGB som dit RGB-arbejdsrum og
du vælger at åbne et RGB-billede ukodet, så vil Photoshop tolke
billedet som et sRGB-billede indtil du enten skifter til et andet
arbejdsrum, eller indtil du vælger at tildele en anden profil til
det.

> Det er aldrig gået op for mig, hvad der sker når jeg F.eks
> vælger: Konverter dokumentets farver til arbejdsrummet

Konverter betyder: "forsøg at bevare udseendet fra kilde (Adobe RGB)
til destination (sRGB) og konverter farvenumrene (om nødvendigt) for
at opnå det samme udseende".
Hvis du vælger at konvertere fra et større farverum til et mindre,
kan du risikere, at udseendet umuligt kan bevares fordi du muligvis
har nogle farver i det større farverum, som ikke kan gengives i det
mindre (visse farver kan ske at være uden for farveskala).

> eller Brug den integrerede profil (i stedet for arbejdsrum)

Vis billedet som det var tænkt. Siden en eller anden har integreret
Adobe RGB i billedet, må man vel formode, at vedkommende ønsker, at
farverne skal tolkes som Adobe RGB-farver.

--
Hilsen
Madsen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste