Jesper Nielsen skrev:
> På et genoptryk af "Kort over København" fra 1886 forløber
> kommunegrænsen fra Rahbeks Allé mod syd mod Carlsberg (og
> ikke langs Søndermarken).
> Ved søerne går den direkte op til Åboulevarden (og ikke omvej
> forbi Radiohuset).
> Forløbet ved Platanvej er også anderledes end den nuværende.
> Er det en fejl på det gamle kort, eller har man ændret på grænsen?
Ladegårdstrekanten (Åboulevarden-Rosenørns Alle-Julius Thomsens Gade)
blev vistnok mageskiftet med et areal omkring KB's anlæg. Derude kan du
også se en forskel i forhold til tidligere kort - dog ikke på Waagensens
kort der ikke når så langt ud.
Ved Platanvej var grænsen oprindelig lige og skar både Vesterbrogade og
Platanvej i en vinkel på ca. 45 grader. Det var ikke særlig praktisk, og
man ændrede derfor grænsen så den fulgte vejforløbet.
Grænsen man ser løbe mod syd igennem Carlsberg, er grænsen mellem
København og Hvidovre Kommune. Valby hørte indtil 1901 til Hvidovre
Kommune. Grænsen mellem Frederiksberg Kommune og Hvidovre Kommune er
ikke indtegnet, men følger den nuværende grænse mellem Frederiksberg og
København indtil Skellet.
Nord for skellet er der foretaget ovenstående grænseændring ved KB's
anlæg. Den gamle grænse fulgte gaden Skellets forlængelse nord for
Roskildevej et pænt stykke ind på KB's anlæg. Nordvestfra fulgte grænsen
den sydlige forlængelsen af det lille stykke rette grænselinje som
krydser Peter Bangs Vej ved viadukten ved den kommende K.B. Hallen
Station. De to linjer mødes på KB's baneanlæg.
--
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk