---

Er der nogen der har selv har gode erfaringer med at stoppe amningen af en
baby, der er RET kræsen. Jeg vil gerne snart stoppe med at amme min knap 9
måneder gamle søn. Men jeg er lidt bekymret for om han så vil få dækket sine
behov for vitaminer, mineraler og så videre. Hans kost er nemlig alt andet
end alsidig. Han spiser kun havregrød og fuldkornsgrød. Den eneste mos han
gider spise er pære/mangomos. Kød, grøntsager, mælk og kartoffelmos rører
han ikke.

I de fine kulørte brochurer og bøger om børnemad står der, at bare fordi
barnet skærer ansigter behøver det ikke være fordi det ikke bryder sig om
maden, men
det er bare fordi smagen er ny. Der står ikke noget om, hvad man gør, hvis
han snuser forsigtigt til maden, rynker på næsen og kategorisk nægter at
åbne munden. Og når han bliver mere og mere sur, hvis ikke man tager hans
"nej tak" alvorligt.

Han har to tænder i undermunden og "tygger" gerne på riskiks, digestivekiks
og gulerødder. Men han leger mest med det og spiser næsten intet af det. Vi
har prøvet med et kyllingelårben, som han kunne lege med for at vænne sig
til smagen. Men han synes tydeligvis at det både lugter ulækkert og føles
ulækkert at røre ved. Det samme gælder frikadelle, små stykker pølse osv.
osv. Han har spist et par majskorn og lidt ris med fingrene, men som regel
sider han bare og leger med det. Det er i hvert fald ikke noget han bliver
mæt af.

Jeg har prøvet at trappe amningen ned, men han bliver hjerteskærende ked af
det, når "mejeriet" er lukket og så vil han SLET ikke spise hverken grød
eller mos, men bliver helt umulig. Jeg er nået frem til, at det nok ender
med "en kold tyrker", for skal han alligevel være helt umulig, så kan vi
lige så godt få det overstået i stedet for at trække pinen ud. Jeg har også
læst, at nogle børn en dag selv siger fra. Men det tror jeg ikke sker i den
nærmeste fremtid i dette tilfælde.

Så er der nogen der har været igennem det samme med en lille størrelse, der
ikke spiser hvad som helst, så er gode råd velkomne!

Med venlig hilsen Heidi

---

Hej Heidi,
Prøv at lave system i hvornår du ammer og så må lillefyren altså spise hvad
der er udenfor mejeriet på de tidspunkter. Hvad med rugbrød - kan han lide
det ? Du må blive ved med at tilbyde kød, grønsager måske i større bidder
(måske han er træt af mosen ?).

Jeg tror kun det er fåtal af børn der selv siger fra til amning. Du må gøre
op med dig selv hvornår du selv ønsker at stoppe amningen....det er lettest
hvis man skære ned et måltid af gangen....Jeg stoppede først helt da
lillefyren var 27 måneder.....da han elskede mælken mere end den "rigtige"
mad.......derefter fordoblede han sin appetit...

Annette

"Heidi Bach Thorup" <heidi@odense.kollegienet.dk> wrote in message
news:EDD5c.115585$jf4.6702338@news000.worldonline.dk...
> Er der nogen der har selv har gode erfaringer med at stoppe amningen af en
> baby, der er RET kræsen. Jeg vil gerne snart stoppe med at amme min knap 9
> måneder gamle søn. Men jeg er lidt bekymret for om han så vil få dækket
sine
> behov for vitaminer, mineraler og så videre. Hans kost er nemlig alt andet
> end alsidig. Han spiser kun havregrød og fuldkornsgrød. Den eneste mos han
> gider spise er pære/mangomos. Kød, grøntsager, mælk og kartoffelmos rører
> han ikke.
>
> I de fine kulørte brochurer og bøger om børnemad står der, at bare fordi
> barnet skærer ansigter behøver det ikke være fordi det ikke bryder sig om
> maden, men
> det er bare fordi smagen er ny. Der står ikke noget om, hvad man gør, hvis
> han snuser forsigtigt til maden, rynker på næsen og kategorisk nægter at
> åbne munden. Og når han bliver mere og mere sur, hvis ikke man tager hans
> "nej tak" alvorligt.
>
> Han har to tænder i undermunden og "tygger" gerne på riskiks,
digestivekiks
> og gulerødder. Men han leger mest med det og spiser næsten intet af det.
Vi
> har prøvet med et kyllingelårben, som han kunne lege med for at vænne sig
> til smagen. Men han synes tydeligvis at det både lugter ulækkert og føles
> ulækkert at røre ved. Det samme gælder frikadelle, små stykker pølse osv.
> osv. Han har spist et par majskorn og lidt ris med fingrene, men som regel
> sider han bare og leger med det. Det er i hvert fald ikke noget han bliver
> mæt af.
>
> Jeg har prøvet at trappe amningen ned, men han bliver hjerteskærende ked
af
> det, når "mejeriet" er lukket og så vil han SLET ikke spise hverken grød
> eller mos, men bliver helt umulig. Jeg er nået frem til, at det nok ender
> med "en kold tyrker", for skal han alligevel være helt umulig, så kan vi
> lige så godt få det overstået i stedet for at trække pinen ud. Jeg har
også
> læst, at nogle børn en dag selv siger fra. Men det tror jeg ikke sker i
den
> nærmeste fremtid i dette tilfælde.
>
> Så er der nogen der har været igennem det samme med en lille størrelse,
der
> ikke spiser hvad som helst, så er gode råd velkomne!
>
> Med venlig hilsen Heidi
>
>

---

Annette Kristensen wrote:

> rugbrød - kan han lide det ?

Tak for svaret. Og nej, han kan heller ikke lide rugbrød Eller leverpostej,
eller advokado eller ost eller youghurt...

Med venlig hilsen Heidi

---

"Heidi Bach Thorup" <heidi@odense.kollegienet.dk> skrev

> Tak for svaret. Og nej, han kan heller ikke lide rugbrød Eller
leverpostej,
> eller advokado eller ost eller youghurt...

Bare en idé...

Hvad med at bygge på det han _kan_ lide. Altså prøve at følge nogle af de
konsistens og smagsoplevelser han synes om. Og ellers give ham lov til at
sidde og lege lidt med maden mens I andre spiser. Giv ham god tid. På et
tidspunkt bliver han sulten nok til at forsøge sig med noget af maden. Bliv
ved med at servere alm. mad for ham selv om han ikke spiser noget særligt af
det. Og som andre har nævnt gradvist trappe ned med amningen.

Jeg tror at vedholdenhed er kodeordet. Han har lært at hvis han vrænger af
maden så får han bryst istedet. Og det er nok ikke vejen frem.

Jeg aner ikke om det duer... I må prøve at finde den løsning, der virker for
jer og jeres søn.
Venligst Anita

---

Hej Heidi.

Bare lige en enkelt idé.
Da min søn startede med mere seriøs mos end frugt, lavede jeg
kartoffelmos ( uden salt ) tilsatte en skefuld smør og saften af en
halv appelsin...Han spiste med velbehag...Prøv eventuelt selv at smag
på det...Appelsinen gør at det får en sød dejlig smag, og så er der jo
også vitaminer i...
Bare et forslag

Cath.




"Heidi Bach Thorup" <heidi@odense.kollegienet.dk> wrote in message news:<EDD5c.115585$jf4.6702338@news000.worldonline.dk>...
> Er der nogen der har selv har gode erfaringer med at stoppe amningen af en
> baby, der er RET kræsen. Jeg vil gerne snart stoppe med at amme min knap 9
> måneder gamle søn. Men jeg er lidt bekymret for om han så vil få dækket sine
> behov for vitaminer, mineraler og så videre. Hans kost er nemlig alt andet
> end alsidig. Han spiser kun havregrød og fuldkornsgrød. Den eneste mos han
> gider spise er pære/mangomos. Kød, grøntsager, mælk og kartoffelmos rører
> han ikke.
>
> I de fine kulørte brochurer og bøger om børnemad står der, at bare fordi
> barnet skærer ansigter behøver det ikke være fordi det ikke bryder sig om
> maden, men
> det er bare fordi smagen er ny. Der står ikke noget om, hvad man gør, hvis
> han snuser forsigtigt til maden, rynker på næsen og kategorisk nægter at
> åbne munden. Og når han bliver mere og mere sur, hvis ikke man tager hans
> "nej tak" alvorligt.
>
> Han har to tænder i undermunden og "tygger" gerne på riskiks, digestivekiks
> og gulerødder. Men han leger mest med det og spiser næsten intet af det. Vi
> har prøvet med et kyllingelårben, som han kunne lege med for at vænne sig
> til smagen. Men han synes tydeligvis at det både lugter ulækkert og føles
> ulækkert at røre ved. Det samme gælder frikadelle, små stykker pølse osv.
> osv. Han har spist et par majskorn og lidt ris med fingrene, men som regel
> sider han bare og leger med det. Det er i hvert fald ikke noget han bliver
> mæt af.
>
> Jeg har prøvet at trappe amningen ned, men han bliver hjerteskærende ked af
> det, når "mejeriet" er lukket og så vil han SLET ikke spise hverken grød
> eller mos, men bliver helt umulig. Jeg er nået frem til, at det nok ender
> med "en kold tyrker", for skal han alligevel være helt umulig, så kan vi
> lige så godt få det overstået i stedet for at trække pinen ud. Jeg har også
> læst, at nogle børn en dag selv siger fra. Men det tror jeg ikke sker i den
> nærmeste fremtid i dette tilfælde.
>
> Så er der nogen der har været igennem det samme med en lille størrelse, der
> ikke spiser hvad som helst, så er gode råd velkomne!
>
> Med venlig hilsen Heidi