Japanerne og kineserne har aldrig været hæmmet af en sær
"flogiston-teori" hvor varmen var et stof,
Deres bondefornuft var altid sej nok til at indse, at forbrænding er noget
der forbruger en del af luften.
De var blot ikke så ambitiøse som vore science-helte, der alle ville gå i
Jesu fodspor og frelse verden, centralistisk.
Oplysningstidens fremragende veje-analytiske kemi og fysik blev hæmmet af
skrivebordsteori og tidens 3 store praktiske hjerner fik omsider o. 1800
vristet virkeligheds-opfattelsen ud af dogmatikernes hjernespind.
Kan nogen forstå hvordan de videnskabelige samfund kunne være så tåbelige så
længe?
Eller præcis hvad der gjorde udslaget da (bl.a.) de 3 genier målte og vejede
og især diskuterede i skriftveksling over kanalen og Rhinen og uden at gå op
i autoritetstro og stand og titel. Bold ej mand.
Lavoisier 1743-94 var præcis og omhyggelig med sine skålvægte og hans prøven
sig frem med krudt-blandingsforhold var afgørende for at USA-oprørerne vandt
1776-krigen. Deres krudt var bedre end englændernes. Ingen andre krige
mellem nogenlunde jævnbyrdige er i samme grad blevet afgjort af
ingeniør.snilde.
Laplace 1749-1827 beregnede projektilers og himmellegemers baner og blev så
forblændet af menneskets forudsigelses-evne at han indbildsk påstod at han
ikke behøvede hypotesen om Gud.
Oprøret mod Gude-tro var dog prisværdigt, omend han verbalt gik over gevind,
og var mere storhedsvanvittig end Nietzsche.
Hans matematik om "himlens mekanik og verdensmaskineriet" overgik alt andet,
og hans praktiske sans smittede af på andre dele af samfundslivet. Hans
kalorimeter var en egenhændig og direkte forbedring. Man kan hævde at
himmellegems-forskning aldrig har ændret menneskers liv meget, men Laplace
var i så god samklang med hvad gjorde hans medborgere lykkelige -
markedsmekanismerne - at hans flyvske grundforskning ikke var unyttig og til
grin som Einsteins.
Termodynamik var på dampmaskinens tid en religion, og han bankede fornuft
ind i tolkning af forsøgende.
Når vi ser et gammeldags komfur med ringe der tages af, så gryden passer og
konvektionstab af varmeenergi er minimal, er det en RUMSFORD (1753-1814)
fornyelse vi ser.
Han begik endvidere genial trial-and-error for at erfare hvad der skulle I
GRYDERNE for at flest mulig fattigfolk kunne mættes af de forhåndenværende
resourcer - her en især kriminologisk artikel omkring denne science-helt
_Fangemad-paradokser og Rumsford-suppekøkkenet_
Bespisningen af fængslede viser hvor irrationelt og interessant
straffesystemet er indvævet i den øvrige kultur. Som Michel Foucealt siger "
Da klostre, fangehuller ,privatlærere og loge-akademier blev til
hospitaler, fængsler, skoler og universiteter", fik statsmagten gjort "
eksperimenterende social ingeniørkunst"til embedsmændenes ædleste hobby,
olympiadesport og adelsmærke.,
Viden om samspillet mellem (a)typiske undersåtter, der var gjort til
forsøgspersoner under panoptikon-overvågning blev mere prestigegivende ved
hoffet end viden om stjerner, kemi og elektrisermaskiner. Af borgeres vrede,
oprør og vennesælhed, når indespærret, håbede man at kunne aflæse hvordan
gentagelse af Den Franske Revolution bedst blev undgået(hvilket jo lykkedes
Rusland excl.).
Middelalderens byboer spiste kød, hvis de havde råd og fattigfolk spiste
svineæde/affald, ofte kogt for at øge fordøjelighed. Brød var en luksus -
ofte med prestige højere end kød, langt op i senmiddelalderen.
Fra New England staterne havde en forrædder mod Washingtons 1776-frihedskrig
undsluppet til sin fars fædreland, England - den snart adlede Sir Benjamin
Thompson Greve Rumsford - der blev en af tidens genialeste og mest
bredspektrede naturvidenskabsmænd og ingeniørvidenskabsmænd. Foruden
kanonberegning, kemi, astronomi, videnskabsteori, videnskabsfilosofi og især
varmelære, reformerede han Münchens fattigvæsen med den billige, nærende
Rumsford-suppe, som kogtes på kæmpegryder i specialbyggede ildsteder, der
passede tæt om gryden, så ingen varme og brændsel gik til spilde, og man
kogte næringsstoffer ud af kartoffelskræller, roer, knogler og alt, og hjalp
derved fattigfolk til overlevelse. Tyske diætspecialister havde for
arbejdslejrene indtil 1945 præcise beregninger om det minimum, der behøves
af de enkelte kendte essentielle vitaminer, mineraler aminosyrer, fedtsyrer
og energistoffer for at sikre, at mangelsygdomme ikke bryder ud, incl ved
hårdt arbejde, og i den spanske syges blokade-periode efter WW1 var disse
suppekøkkener vigtige for at sultedød ikke blev for udbredt i
Central-Europa.
I hele oplysningstiden og derefter har herskere, der ville slippe billigt
fra fangers overlevelse, spist de indsatte af med sådan tilstrækkelig,
minimalistisk "fuldgod" affaldsmad og kun for et syns skyld har de, når der
var tilskuere på, fået den langt dyrere vand-og-brød kost.
Arbejdslejre og fængsler i Øst-Europa er formodentlig også idag sådan skruet
sammen mht ernæring, og det giver ikke i sig selv den nu florerende
medicinmodstandsdygtige tuberkulose, men det triste daglige smagsindtryk
bidrager til stress/pessimisme, og en psykosomatisk nedsættelse af
immunforsvaret, der er vigtig årsag til øget fangedødelighed over hele
verden til alle tider.
Som vi ved fra sagaernes fostbrødre var det almindeligt, at sejrende
stormænd tog "gidsler" og lod det erobrede territories stormands ældste søn
opdrage sammen med den vindende stormands egen søn - det skabte holdbare
alliancer i lighed med de arrangerede ægteskabers.
At fanger ofte var en slags gidsler, betød, at de forkæledes madmæssigt, og
har bidraget til at foregangslandet Danmark længe har haft tradition for
vand-og-brød i stedet for Rumsford-suppe i fængsler og arresthuse.
Selvfølgelig vil fanger altid hade maden og kalde det hundeæde - det ligger
i martyriets natur. En særlig tradition i havnebyer, som Danmark har mange
af, gør sig gældende - som vi ved fra litteraturen om Admiral Nelsons "
flydende koncentrationslejre" så var matros-kost træls - "beskøjterne vi
tærer, de glider ned så småt, hej kom falderahurra" måtte man synge i den
danske marine for at holde livet ud. På skibe skal mad ikke fylde for meget,
og derfor blev bagværk (og på langtur de tørre beskøjter(kiks)) en
traditionel fangemad.
Giv fangerne havregrøds-automater vitses der, når extreme besparelser er på
tale, men selvrfølgelig er lækre moderne kiks den rette billige løsning.
I Historisk Tidsskrift ca 1995 er trykt en specialeopgave fra en kvindelig
studerende om de tidlige sindsygehospitaler i København, og her ser vi en
spændende art forsøgspersoner som statsmagten var særlig interessereret i at
eksperimentere med , så man lokkede folk til at te sig mere tossede end de
var, ved at lade Sct Jørgen asylets mad være overdådig - endnu bedre end
dengang det havde været munkekloster-spledalskhedshospital, og hvor de fede
munke delte mad med de indlagte kroniske patienter..
I HC Andersens "Svinedrengen" er hofdamernes næststørste ønske at vide, hvad
naboen skal have til middag - en magisk aladinlampe eller ønske-skralde
bruges allerførst på spionage - det var kærkommen sladder om den og den
havde råd til at spise så fint, som han klædte sig (se kokkes plads i TV
idag). Så kongen skulle have byens bedste kok, og ingen måtte overgå kongen,
og derfor var Københavns næstbedste gastronomiske super-kunstner ansat som
kok på sindsygehospitalet og udstyret med ret gode råvarer, og så snart at
kongens kok døde, kunne den importerede franske sindsyg-asylkok blive
forfremmet til hofkok.
Det er ikke ualmindeligt idag, at langtidsfængslede, blødsødenheds-kritiske,
råkost-kritiske danskere koketerer med at "maden er god, sund gammeldags
kogekunst - bedre end min kones"
Sandheden om den lækre fængselsmad blev som nævnt ikke matchet af udsagn fra
selvmedlidende fanger, og det er ikke kun i Matador-brætspillets tekst, at
fængslets "vand og brød" er mytologiseret til helvedes forgård. Havde det
været Rumsford-suppe og fattiggårdenes søbemad, så havde det VÆRET helvedes
forgård.!
Mad er godt samtale-emne, og derfor indførte dommerne graduerede,
afskrækkende straffe, såsom fængsling på fuldkost ctr. fængsling på vand og
brød. I visse årtier af Danmarkshistorien kunne man få forkortet sin straf
ved frivilligt at vælge hvad der efterhånden var blevet fængslets
billig-menu; "vand og brød".Medlidende kvinder har altid modsat sig at
fanger skulle bevise for omverdenen at man kan overleve på kiks - de vil
ophøje madmor-rollen til vigtigere end den er.
Journalistikkens folklore omfatter beretninger om censur-forfulgte
redaktører, der igen og igen lod sig fængsle, men havde pølser og stegeflæsk
indsyet i deres tøj,(Borgbers beskrivelse af Hertz i sin bog "
Socialdemokratiets århundrede", 1904) og når censur mod Grundtvig og HC
Ørsted (og censur-landsforvisning af P.A. Heiberg i år 1800) blev
videreført imod den (bl.a. Kierkegaard-forhånende) Corsar-redaktør M.A.
Goldschimidts seks ganges firedagsfængsling, bliver det altid nævnt, at det
var "på vand og brød", altså obligatorisk værst-tænkelige kost.
Den engang tyk-vommede Alberti var en slank mand, da han forlod tugthusets
tvangsarbejde efter storbedrageri-straf, og chefredaktør Fritjof Olesen,
Ekstrabladet, havde fin gentlemans agreement med retsvæsenet, når han
fængsledes kortvarigt for at kalde en biskop en løgner og straks efter
løsladelse gentog injurien - og ikke fængsledes igen.
Da Vibeke Sperling var ansvarshavende redaktør for Information, omtalte hun
også som realistisk risiko når hun indførte annoncecensur vedr noget
måske-ulovligt, at hun jo ikke ville på "vand og brød" - en stående
selv-reklame for journalister, der hævder at leve livet farligt.
"Enhver der siger Noget eller Nogen eller Noget straffes med fængsel eller
bøde" lød Hørups injurie-lov-resumering i 1899.
Vandrehistorier om dellerne, der blev pillet af "the fat cats" stoppede ikke
med den sande historie om psykisk stærke Alberti - under retsopgøret 1945-50
omtaltes med stor skadefryd , hvordan velnærede samarbejdspolitikere , fx
minister og cementdirektør Gunnar Larsen, skulle civiliseres af lang tids
fængsling.Nogle døde (psykosomatisk) kort efter fængselsdom eller ydmygende
straf, men næppe nogen pga. madmangel i et dansk fængsel i 1900-tallet.
En vigtig morale at uddrage af fængselsmadens historie er, at Vestens
kristendom handler meget om god-ond forenklingernes skurke-udpegninger, og
straffe overdrives udadtil, men er egentlig ikke være særlig hårde, for
systemet vil faktisk gerne lokke borgerne til lovbrud.(Michel Fouceauts
teori om borgerskabets del-og-hersk behov for en stabil underklasse af
forbrydere - paria-kasten.)
Selvfølgelig er Rumsford-suppe god nok til alle fanger altid, for
1.fængsler burde give overskud, så de dømte afbetalte deres gæld til
samfundet, og
2.straf skal være følelig - "lidelsespåførende" - , så den afskrækker
effektivt som i Japan.
Der skal være muligheder for arbejde og ved at pukle hårdt og effektivt,
skal fanger kunne købe sig privilegier, fx handle sig til telefontid og
bedre mad, og sålænge de dyre udgangs- og besøgs-privilegier opretholdes som
fange-menneskerettigheder, skal de kunne afgives og fungere som
handelsobjekt for den fange, der hellere vil have billigere privilegier, fx
luksusrugbrød eller billedtelefoni(som intet koster, når apparaturet er
indkøbt).
--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com