---

hej
jeg er med i SETI@Home hvor der bliver anyaliseret lyd fra rummet, så kom
jeg til at tænke på alle de lydbølger vi sender ud i rummet, vil de bøje af
og vende tilbage til jorden igen, så vi kan høre dem om mange år.

---

"Jørgen P" <e-lerts@poulsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:405618d0$0$495$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> hej
> jeg er med i SETI@Home hvor der bliver anyaliseret lyd fra rummet, så kom
> jeg til at tænke på alle de lydbølger vi sender ud i rummet, vil de bøje
af
> og vende tilbage til jorden igen, så vi kan høre dem om mange år.


Du mener nok radiobølger altså elektromagnetisk stråling af forskellige
bølgelængder.
Lyd kan ikke udbrede sig i det tomme rum, det skal have et medie, fx luft
eller vand.
Om elektromagnetisk stråling kan vende tilbage til jorden.
Teoretisk vil jeg nok svare ja, det KAN det. Det er muligt at afbøje en
foton (en energikvant(potion) som man mener elektromagnetisk stråling består
af). Selvom den ingen hvilemasse har, har den en bevægelses masse, dvs den
bliver tiltrukket af de forskellige himmellegemers masse (tyngdekræft), og
bliver derfor afbøjet. Men chancen for at den vender tilbage vil jeg vurdere
som MEGET lille.

Man kan jo så begynde at snakke om at noget bliver reflektere fra overfladen
af månen, mars og andre objekter, det er der nok større chance for.

Grunden til at seti skal bruge din computerkraft, er jo netop for at
analysere den bid radiosignal de har modtager, for tegn på anden intelligent
liv. Indtil vidre har det kun været radiosignaler fra os selv, eller fra
baggrundsstråling eller andre himmellegmer.


--
Mvh
Anders Lund
Anders@GEDzaim.dk
Fjern geden fra min email adresse

---

> Grunden til at seti skal bruge din computerkraft, er jo netop for at
> analysere den bid radiosignal de har modtager, for tegn på anden
intelligent
> liv. Indtil vidre har det kun været radiosignaler fra os selv, eller fra
> baggrundsstråling eller andre himmellegmer.

Hvordan vurderer programmet egentlig, hvad der er interessant, og hvad der
er støj?

---

"Søren Olsen" <none@none.invalid> skrev i en meddelelse
news:40562e05$0$5956$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
>>Seti
> Hvordan vurderer programmet egentlig, hvad der er interessant, og hvad der
> er støj?

Jeg kender ikke selv så meget til det, men jeg tror det står noget her:
<http://setiathome.ssl.berkeley.edu/about_seti/about_seti_at_home_1.html>
Jeg har ikke haft tid til at læse det.


--
Mvh
Anders Lund
Anders@GEDzaim.dk
Fjern geden fra min email adresse

---

---

> > jeg er med i SETI@Home hvor der bliver anyaliseret lyd fra rummet, så
kom
> > jeg til at tænke på alle de lydbølger vi sender ud i rummet, vil de bøje
> af
> > og vende tilbage til jorden igen, så vi kan høre dem om mange år.
>
>
> Du mener nok radiobølger altså elektromagnetisk stråling af forskellige
> bølgelængder.
Mvh
Anders Lund

tak for svaret :) det var radiobølger jeg mener.

---

"Jørgen P" <e-lerts@poulsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:405618d0$0$495$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> hej
> jeg er med i SETI@Home hvor der bliver anyaliseret lyd fra rummet, så kom
> jeg til at tænke på alle de lydbølger vi sender ud i rummet, vil de bøje
af
> og vende tilbage til jorden igen, så vi kan høre dem om mange år.
>
Det er ikke lydbølger, men radiobølger.

Lydbølger er 'bølger' i luft - derfor er der ikke lyd i et lufttomt rum.

Radiobølger er elektromagnetiskstråling i området x Hz til y Hz. (x og y vil
blive oplyst af andre.)

Varme-, lys-, radar-, røngten- og gammastråler er også
elektromagnetiskstrålinger, øhh eller hvad? Nu er jeg ikke så sikker.

Søren (jeg er kun laborant)

---

"Jørgen P" <e-lerts@poulsen.tdcadsl.dk> wrote in message
news:405618d0$0$495$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> hej
> jeg er med i SETI@Home hvor der bliver anyaliseret lyd fra rummet, så kom
> jeg til at tænke på alle de lydbølger vi sender ud i rummet, vil de bøje
af
> og vende tilbage til jorden igen, så vi kan høre dem om mange år.

Radiobølger kan. Jeg havde engang i folkeskolen en lærer, der var
radioamatør, og som blandt andet brystede sig af et personligt brev fra
menneskehedens første mand i rummet (well, den første der overlevede det)
Gagarin, som han også havde mødt gennem sin hobby, og han (altså læreren)
fortalte en dag følgende historie :

Han havde gennem mange år haft en god radioamatørven der en dag gik hen og
døde. Det er sådan indenfor radioamatørverdenen at man har et "kaldenavn",
som er unikt, og som ikke genbruges. Hvis vi siger min lærer hed X hed hans
afdøde ven Z. Et par år senere sad min lærer så en nat og lyttede på æteren,
og pludselig tonede hans gamle, nu afdøde, ven Z klart igennem og kaldte på
min lærer : Z kalder X...Z kalder X...Z kalder X...og sådan fortsatte det
medens signalet blev svagere og svagere og til sidst døde helt ud. Han blev
jo ude af sig selv, og frekventerede andre radioamatørvenner, om de i strid
med de uskrevne love havde overhørt "kommunikationen", og de kunne bekræfte
det skete.

Eneste forklaring på mysteriet måtte være, det kom han naturligvis hurtigt
frem til, at de to venner en gang havde kommunikeret, at radiobølgerne
selvfølgelig var spredt ud i rummet, havde ramt et eller objekt derude, var
blevet afbøjet, og sendt tilbage igen i den rette vinkel og havde ramt
jorden på nøjagtig samme tidspunkt som han selv flere år senere sad og
aflyttede frekvensen på. En helt utrolig/fantastisk historie - men jeg er
overbevist om at den er sand. Jeg kommer altid i tanke på min gamle lærers
historie, når jeg ser den gribende scene i filmen "Contact" hvor pigen
prøver at kalde sin afdøde far...Læreren hed Ib, boede i Aakirkeby på
Bornholm og det er vel 20 år siden nu, at det skete.

Så ja

---

On Tue, 16 Mar 2004 17:37:30 +0100, "David Konrad"
<david_konrad@hotmail.com> wrote:

>Eneste forklaring på mysteriet måtte være, det kom han naturligvis hurtigt
>frem til, at de to venner en gang havde kommunikeret, at radiobølgerne
>selvfølgelig var spredt ud i rummet, havde ramt et eller objekt derude, var
>blevet afbøjet, og sendt tilbage igen i den rette vinkel og havde ramt
>jorden på nøjagtig samme tidspunkt som han selv flere år senere sad og
>aflyttede frekvensen på. En helt utrolig/fantastisk historie - men jeg er
>overbevist om at den er sand.

Jeg tillader mig at tvivle. Er der nogen, der har tal for
sendeeffekter og hvor meget effekt, der kræves for at kunne modtage et
hørbart signal? Vi taler om et radiosignal, der har udbredt sig et par
lysår, er blevet reflekteret tilbage over samme distance og derefter
modtaget. Gennem atmosfærisk dæmpning, og antageligt med en antenne
uden større gain. Hmmm.....

Tom

--
Faber quisque fortunae suae.
- Appius Claudius

---

"T. Liljeberg" <tl_dpFJERN@cox.net> wrote in message
news:o2re50hk8p69594v24pe5e0cbkidotl3en@4ax.com...
> On Tue, 16 Mar 2004 17:37:30 +0100, "David Konrad"
> <david_konrad@hotmail.com> wrote:
>
> >Eneste forklaring på mysteriet måtte være, det kom han naturligvis
hurtigt
> >frem til, at de to venner en gang havde kommunikeret, at radiobølgerne
> >selvfølgelig var spredt ud i rummet, havde ramt et eller objekt derude,
var
> >blevet afbøjet, og sendt tilbage igen i den rette vinkel og havde ramt
> >jorden på nøjagtig samme tidspunkt som han selv flere år senere sad og
> >aflyttede frekvensen på. En helt utrolig/fantastisk historie - men jeg er
> >overbevist om at den er sand.
>
> Jeg tillader mig at tvivle. Er der nogen, der har tal for
> sendeeffekter og hvor meget effekt, der kræves for at kunne modtage et
> hørbart signal? Vi taler om et radiosignal, der har udbredt sig et par
> lysår, er blevet reflekteret tilbage over samme distance og derefter
> modtaget. Gennem atmosfærisk dæmpning, og antageligt med en antenne
> uden større gain. Hmmm.....

Hvad skal jeg sige? Du har sikkert ret - det ved du jo uendelig meget mere
om end jeg, men forklaringen lød dengang plausibel nok i mine uvidende ører.
Men - i rummet er der jo ingen videre dæmpning, og Ib var kendt i hele byen
for at have hele sit tag plastret til med kæmpeantenner. Atmosfæren dæmper
da ikke mere, end man i sin kunne høre Sputnik med simple radioer...? Mit
indtryk er, at der skal meget lidt til at fange radiosignaler - det er jo
lige før en radiator kan, under gode betingelser. Han var i øvrigt
foregangsmand på flere områder, f.eks gjorde jeg store øjne da han
præsenterede en kæmpeudskrift omkring angrebet på Lampedusa - det var "tekst
radiostationerne og andre sendte mellem lydbølgerne" - i dag ved jeg, at det
må have været nogle af de initiale spæde forsøg på fjernkommunikation mellem
computere, jeg ved ikke hvad det hed dengang, men det var også før fidonet
og sligt.

---

> Men - i rummet er der jo ingen videre dæmpning, og Ib var kendt i hele
byen
> for at have hele sit tag plastret til med kæmpeantenner.

Rummet dæmper i kraft af den afstand et signal tilbagelægger. Hvis du tænker
på et signal som en kugleskal der vokser i takt med at signalet udbreder
sig, så kan du se at signalet mens det udbreder sig, skal dække et stadigt
større område. Hvis du fordobler kuglens radius, så firedobler du arealet,
og effektet et bestemt sted på kuglens overflade er en fjerdedel. Hvis du
vil have signalet til at udbrede sig et par lysår, så vil det være fordelt
over et gigantisk område, og effekten vil være tilsvarende svagere. Selv
hvis han sendte et meget retningsbestemt signal ud, så gælder det at
effekten falder med kvadratet på afstanden - hundrededobler du afstanden til
modtageren, så er effekten lig oprindeligEffekt_på_given_afstand *(1/100^2).


> Mit indtryk er, at der skal meget lidt til at fange radiosignaler - det er
jo
> lige før en radiator kan, under gode betingelser.

Ja man kan opfange radiosignaler med snart sagt enhver ledende genstand, men
du opfanger også støj. Hvis støjen er miliarder af gange kraftigere end det
søgte signal, så kan du reelt ikke opfange signalet. Støj kan du ikke undgå.
Alt støjer. Det tomme rum støjer, og dit måleapperatur støjer.

---

"Jakob Nielsen" <jni@no.mail> wrote in message
news:c397c9$1ioc$1@news.cybercity.dk...
> > Men - i rummet er der jo ingen videre dæmpning, og Ib var kendt i hele
> byen
> > for at have hele sit tag plastret til med kæmpeantenner.
>
> Rummet dæmper i kraft af den afstand et signal tilbagelægger. Hvis du
tænker
> på et signal som en kugleskal der vokser i takt med at signalet udbreder
> sig, så kan du se at signalet mens det udbreder sig, skal dække et stadigt
> større område. Hvis du fordobler kuglens radius, så firedobler du arealet,
> og effektet et bestemt sted på kuglens overflade er en fjerdedel. Hvis du
> vil have signalet til at udbrede sig et par lysår, så vil det være fordelt
> over et gigantisk område, og effekten vil være tilsvarende svagere. Selv
> hvis han sendte et meget retningsbestemt signal ud, så gælder det at
> effekten falder med kvadratet på afstanden - hundrededobler du afstanden
til
> modtageren, så er effekten lig oprindeligEffekt_på_given_afstand
*(1/100^2).

Jah, men er det ikke sådan, at det ikke er selve signalet, men spredningen,
dvs afstanden, imellem signalerne der bliver større? Rettes signalet præcist
ind, kan man med sendere da nå hinanden millioner af kilometre væk - det
sker da f.eks lige nu, med sonderne på mars - og endnu længere udefra også.
Ved et utroligt held, kan man måske ramme et sådan "almindeligt" signal der
som en enlig svale kydser jordens bane på sin vej "tilbage", efter at have
ramt et objekt? Men det du skriver lyder da fuldkommen plausibelt - men ved
at søge på internettet kunne jeg finde lignende historier, dog ikke på
særligt lødige sites

> > Mit indtryk er, at der skal meget lidt til at fange radiosignaler - det
er
> jo
> > lige før en radiator kan, under gode betingelser.
>
> Ja man kan opfange radiosignaler med snart sagt enhver ledende genstand,
men
> du opfanger også støj. Hvis støjen er miliarder af gange kraftigere end
det
> søgte signal, så kan du reelt ikke opfange signalet. Støj kan du ikke
undgå.
> Alt støjer. Det tomme rum støjer, og dit måleapperatur støjer.

Selvfølgelig.