|
| Derude i virkeligheden er alt andet ikke l~ Fra : Per Wildau |
Dato : 23-02-04 01:06 |
|
Arne Bilberg er ansat som lektor på Institut for Maskin- og
Produktionsteknik, siger i Syddansk Universitet's blad NY VIDEN:
"Som forskere har vi den der formulering med "alt andet lige". Den tager
ligesom brodden af det hele. Så kan man helt fralægge sig ansvaret, hvis
noget ikke helt bliver, som man forudsagde. Men derude i virkeligheden er
alt andet ikke lige - dér fanger bordet."
http://www.sdu.dk/Adm/InfoK/Webnyt/NyViden99/NyViden02_99/HvorAltIkkeErLige.html
Kan nogen henvise til noget filosofi (evt. logik, matematik) om dette "alt
andet lige"?
Hvad hedder dette "alt andet lige" på andre sprog ... engelsk?
Per Wildau
| |
David Jensen (23-02-2004)
| Kommentar Fra : David Jensen |
Dato : 23-02-04 05:36 |
|
"Per Wildau" skrev:
> Arne Bilberg er ansat som lektor på Institut for Maskin- og
> Produktionsteknik, siger i Syddansk Universitet's blad NY VIDEN:
>
> "Som forskere har vi den der formulering med "alt andet lige". Den tager
> ligesom brodden af det hele. Så kan man helt fralægge sig ansvaret, hvis
> noget ikke helt bliver, som man forudsagde. Men derude i virkeligheden er
> alt andet ikke lige - dér fanger bordet."
>
>
http://www.sdu.dk/Adm/InfoK/Webnyt/NyViden99/NyViden02_99/HvorAltIkkeErLige.html
>
> Kan nogen henvise til noget filosofi (evt. logik, matematik) om dette "alt
> andet lige"?
>
> Hvad hedder dette "alt andet lige" på andre sprog ... engelsk?
Ceteris Paribus (Latin). Den engelske oversættelse vil jeg mene er "all
things equal". Et meget anvendt begreb indenfor bl.a. økonomi.
Jeg kan ikke komme med nogen større filosofisk udredning, men har altid
betraget udtrykket som "common sense".
Et lille, og måske lidt søgt eksempel (jeg er træt, så bær over med mig
:
Min bil har startet konsekvent hver morgen i to år, så jeg går trygt i seng
og tænker, at bilen også starter næste morgen. Alt andet lige.
Næste morgen er bilen smadret af et kraftigt meteornedslag (!), så bilen
starter ikke denne morgen (eller de efterfølgende for den sags skyld). Min
fromme forhåbning/teori da jeg gik i seng er gjort til skamme. Alt andet var
nemlig IKKE lige i den virkelige verden.
Så jo, som Arne Bilberg påpeger, så skal en forsker passe på med at dække
sig ind bag udtrykket "alt andet lige" når vedkommende udtænker en hypotese,
årsagssammenhænge osv. ved skrivebordet. For i den virkelige verden er der
MANGE faktorer der spiller ind, og ofte er disse faktorer meget svære at
forudsige.
Mvh.
David
| |
Kristian Damm Jensen (23-02-2004)
| Kommentar Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 23-02-04 06:34 |
|
David Jensen wrote:
> "Per Wildau" skrev:
>
>> Arne Bilberg er ansat som lektor på Institut for Maskin- og
>> Produktionsteknik, siger i Syddansk Universitet's blad NY VIDEN:
>>
>> "Som forskere har vi den der formulering med "alt andet lige". Den
>> tager ligesom brodden af det hele. Så kan man helt fralægge sig
>> ansvaret, hvis noget ikke helt bliver, som man forudsagde. Men
>> derude i virkeligheden er alt andet ikke lige - dér fanger bordet."
>>
>>
>
http://www.sdu.dk/Adm/InfoK/Webnyt/NyViden99/NyViden02_99/HvorAltIkkeErLige.html
>>
>> Kan nogen henvise til noget filosofi (evt. logik, matematik) om
>> dette "alt andet lige"?
>>
>> Hvad hedder dette "alt andet lige" på andre sprog ... engelsk?
>
>
> Ceteris Paribus (Latin). Den engelske oversættelse vil jeg mene er
> "all things equal". Et meget anvendt begreb indenfor bl.a. økonomi.
>
> Jeg kan ikke komme med nogen større filosofisk udredning, men har
> altid betraget udtrykket som "common sense".
>
>
> Et lille, og måske lidt søgt eksempel (jeg er træt, så bær over med
> mig
>>
>
> Min bil har startet konsekvent hver morgen i to år, så jeg går trygt
> i seng og tænker, at bilen også starter næste morgen. Alt andet lige.
> Næste morgen er bilen smadret af et kraftigt meteornedslag (!), så
> bilen starter ikke denne morgen (eller de efterfølgende for den sags
> skyld). Min fromme forhåbning/teori da jeg gik i seng er gjort til
> skamme. Alt andet var nemlig IKKE lige i den virkelige verden.
>
> Så jo, som Arne Bilberg påpeger, så skal en forsker passe på med at
> dække sig ind bag udtrykket "alt andet lige" når vedkommende udtænker
> en hypotese, årsagssammenhænge osv. ved skrivebordet. For i den
> virkelige verden er der MANGE faktorer der spiller ind, og ofte er
> disse faktorer meget svære at forudsige.
Men er det ikke netop dét den pågældende forsker gør opmærksom på? At hvis
vi kun piller ved de variabler han taler om, så gælder sådan og sådan, men
at han godt ved at der findes mange andre variabler.
Hvem har egentlig problemet? De forsker der udtrykkeligt gøt opmærksom på
at han godt ved at han ikke har givet udtryk for den fulde sandhed eller
sågar kender den, eller den journalist, der ikke kender det danske sporg
godt nok til at vide, at vide at det er dét forskeren siger?
>
> Mvh.
> David
--
Kristian Damm Jensen damm (at) ofir (dot) dk
'When I use a word,' said Humpty Dumpty, 'it means what I choose it to
mean.'
| |
David Jensen (23-02-2004)
| Kommentar Fra : David Jensen |
Dato : 23-02-04 12:54 |
|
"Kristian Damm Jensen" skrev:
> Men er det ikke netop dét den pågældende forsker gør opmærksom på? At
hvis
> vi kun piller ved de variabler han taler om, så gælder sådan og sådan, men
> at han godt ved at der findes mange andre variabler.
Jo. Helt enig.
Det Arne Bilberg gør opmærksom på i artiklen, er vel bare at begrebet "alt
andet lige" ikke må blive en sovepude/undskyldning for eksempelvis en
forsker.
> Hvem har egentlig problemet? De forsker der udtrykkeligt gøt opmærksom på
> at han godt ved at han ikke har givet udtryk for den fulde sandhed eller
> sågar kender den, eller den journalist, der ikke kender det danske sporg
> godt nok til at vide, at vide at det er dét forskeren siger?
Personligt synes jeg "alt andet lige"-begrebet er rigtig godt til netop at
gøre opmærksom på de begrænsninger der kan ligge i en forklaring. Men
forbehold, usikkerhed osv. interesserer desværre ikke alle journalister. De
hører det de vil høre
Mvh.
David
| |
Per Wildau (23-02-2004)
| Kommentar Fra : Per Wildau |
Dato : 23-02-04 23:34 |
|
Kristian Damm Jensen wrote:
[...]
> Men er det ikke netop dét den pågældende forsker gør opmærksom
> på? At hvis vi kun piller ved de variabler han taler om, så gælder sådan
> og sådan, men at han godt ved at der findes mange andre variabler.
>
> Hvem har egentlig problemet? De forsker der udtrykkeligt gøt
> opmærksom på at han godt ved at han ikke har givet udtryk for
> den fulde sandhed eller sågar kender den, eller den journalist,
> der ikke kender det danske sprog godt nok til at vide,
> at vide at det er dét forskeren siger?
Jeg tror at forskeren forsøger at sælge dette, at det ville gavne både hans
undervisning, og erhverslivet, at han også arbejder der hvor luftige
abstraktioner ikke er nok, hvor bordet fanger, i al sin kompleksitet.
Den fulde sandhed??
Men man kan selvfølgelig forholde sig til hvad folk mener, når de går rundt
og siger: "Alt andet lige" - man kunne undersøge /sprogbrugen/.
Per Wildau
| |
Per Wildau (23-02-2004)
| Kommentar Fra : Per Wildau |
Dato : 23-02-04 12:54 |
|
Also sprak David Jensen:
> "Per Wildau" sprak:
>
>> Arne Bilberg er ansat som lektor på Institut for Maskin- og
>> Produktionsteknik, siger i Syddansk Universitet's blad NY VIDEN:
>>
>> "Som forskere har vi den der formulering med "alt andet lige". Den
>> tager ligesom brodden af det hele. Så kan man helt fralægge sig
>> ansvaret, hvis noget ikke helt bliver, som man forudsagde. Men
>> derude i virkeligheden er
>> alt andet ikke lige - dér fanger bordet."
>>
>
http://www.sdu.dk/Adm/InfoK/Webnyt/NyViden99/NyViden02_99/HvorAltIkkeErLige.html
[...]
> Ceteris Paribus (Latin). Den engelske oversættelse vil jeg mene er
> "all things equal". Et meget anvendt begreb indenfor bl.a. økonomi.
Nåja, det er rigtigt, man bruger det meget indenfor økonomi - i sine
modeller.
Men det forekommer mig lige netop, at man, når man siger "alt andet lige"
taler om sine modeller - man skal passe på ikke at forveksle sine modeller
med virkeligheden, og ofte er økonomiske modeller temmeligt langt fra
virkeligheden
[...]
> altid betragtet udtrykket som "common sense".
Det forekommer mig, at det hovedsageligt finder anvendelse i 'snak', hvor
det kan give mulighed for at snakke med - uden at have sat sig ind i sagen.
[...]
> bilen også starter næste morgen. Alt andet lige.
> Næste morgen er bilen smadret af et kraftigt meteornedslag (!), så
> bilen starter ikke denne morgen (eller de efterfølgende for den sags
> skyld). Min fromme forhåbning/teori da jeg gik i seng er gjort til
> skamme. Alt andet var nemlig IKKE lige i den virkelige verden.
Det er jo nemlig det ... Da du gik i seng lukkede du en hel verden uden i et
'alt andet lige'.
Det havde været på sin plads, inden du lagde dig til at sove, at sige:
"Sandsynligvis starter min bil i morgen" (og din kone ville se forbløffet på
dig) - så havde du ikke lavet den totale overvurdering af dig selv og din
dømmekraft
> Så jo, som Arne Bilberg påpeger, så skal en forsker passe på med at
> dække sig ind bag udtrykket "alt andet lige" når vedkommende udtænker en
> hypotese, årsagssammenhænge osv. ved skrivebordet. For i den
> virkelige verden er der MANGE faktorer der spiller ind, og ofte er
> disse faktorer meget svære at forudsige.
Præcist ... På ingeniørhøjskolen arbejder de med /ideale modeller/, og de
lærer at implementere dem (det er vel det ingeniørfaget går ud på), som i en
eller anden udstrækning svarer til noget i verden - der er det på sin plads
at fremstamme: /"CETERIS PARIBUS!"./
Per Wildau
| |
Adam Sjøgren (23-02-2004)
| Kommentar Fra : Adam Sjøgren |
Dato : 23-02-04 16:25 |
|
On Mon, 23 Feb 2004 06:33:36 +0100, Kristian wrote:
> Hvem har egentlig problemet? De forsker der udtrykkeligt gøt
> opmærksom på at han godt ved at han ikke har givet udtryk for den
> fulde sandhed eller sågar kender den, eller den journalist, der ikke
> kender det danske sporg godt nok til at vide, at vide at det er dét
> forskeren siger?
Er problemet ikke bare, at forskere siger at dit-og-dat gælder hvis
alt andet er lige - men ofte *er* alt andet ikke lige, og derfor er
forskerens udsagn ganske tomt?
(Når en uddybende forklaring på hvad indflydelse det alt andet, der er
skævt, har på udsagnet, ikke følger, altså).
"Hvis alt andet er lige, så dit-og-dat" +
"Alt andet er ikke lige" =
"Hvad som helst."
Det er ihvertfald hvad jeg som oftest tænker, når nogen siger "alt
andet lige"...
Mvh.
--
"Vi är små citroner" Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk
| |
Per Wildau (23-02-2004)
| Kommentar Fra : Per Wildau |
Dato : 23-02-04 23:40 |
|
Adam Sjøgren wrote:
> On Mon, 23 Feb 2004 06:33:36 +0100, Kristian wrote:
>
>> Hvem har egentlig problemet? De forsker der udtrykkeligt gøt
>> opmærksom på at han godt ved at han ikke har givet udtryk for den
>> fulde sandhed eller sågar kender den, eller den journalist, der ikke
>> kender det danske sporg godt nok til at vide, at vide at det er dét
>> forskeren siger?
>
> Er problemet ikke bare, at forskere siger at dit-og-dat gælder hvis
> alt andet er lige - men ofte *er* alt andet ikke lige, og derfor er
> forskerens udsagn ganske tomt?
Ja 'alt andet lige' gælder kun for temmeligt simple sammenhænge, jo mere
komplicerede sammenhænge jo mindre gyldighed.
Det kunne nok stride mod den måde det bruges på, man fristes måske netop
mest til at ytre: 'Alt andet lige', når der er tale om overskuelige
komplicerede sammenhænge - men der har Ceteris Paribus intet at gøre.
[...]
Per Wildau
| |
Per Wildau (24-02-2004)
| Kommentar Fra : Per Wildau |
Dato : 24-02-04 00:04 |
|
Agh jeg skrev:
overskuelige komplicerede sammenhænge - men der har Ceteris Paribus....
Jeg mente: /uoverskueligt/
Per
| |
Per Abrahamsen (23-02-2004)
| Kommentar Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 23-02-04 18:00 |
|
spamtrap@koldfront.dk (Adam Sjøgren) writes:
> Er problemet ikke bare, at forskere siger at dit-og-dat gælder hvis
> alt andet er lige - men ofte *er* alt andet ikke lige, og derfor er
> forskerens udsagn ganske tomt?
>
> (Når en uddybende forklaring på hvad indflydelse det alt andet, der er
> skævt, har på udsagnet, ikke følger, altså).
>
> "Hvis alt andet er lige, så dit-og-dat" +
> "Alt andet er ikke lige" =
> "Hvad som helst."
>
> Det er ihvertfald hvad jeg som oftest tænker, når nogen siger "alt
> andet lige"...
Det er vel forskellen på logik og empirisk videnskab. I empirisk
videnskab må vi acceptere at normalt er modellen ikke en fuldstændig
beskrivelse af virkeligheden, og at det vil være en af årsagerne til
afvigelser mellem modellens forudsigelser, og senere målinger.
Hvores modeller er ikke "rigtige" i matematisk/logisk forstand, men de
er nyttige hvis de kan give forudsigelser der er bedre end dem vi kan
få uden modellen. Selvom alt andet ikke er lige, er det tit nok tæt
nok på til at modellens bud er værd at lytte til.
| |
Per Wildau (23-02-2004)
| Kommentar Fra : Per Wildau |
Dato : 23-02-04 23:45 |
|
Per Abrahamsen wrote:
> spamtrap@koldfront.dk (Adam Sjøgren) writes:
[...]
> I empirisk
> videnskab må vi acceptere at normalt er modellen ikke en fuldstændig
> beskrivelse af virkeligheden, og at det vil være en af årsagerne til
> afvigelser mellem modellens forudsigelser, og senere målinger.
Hmmm..
> Vores modeller er ikke "rigtige" i matematisk/logisk forstand, men de
> er nyttige hvis de kan give forudsigelser der er bedre end dem vi kan
> få uden modellen. Selvom alt andet ikke er lige, er det tit nok tæt
> nok på til at modellens bud er værd at lytte til.
Modellen kan da sagtens være rigtig... i matematisk, logisk forstand..
Spørgsmålet er om den taler sandt om virkeligheden, om der er et 1:1 forhold
mellem model og virkelighed. Det ville være positivisme.
Pragmatismen ville være tilfredse med at den /virker/ ... men det er
selvfølgelig en anden snak..
Per Wildau
| |
Adam Sjøgren (23-02-2004)
| Kommentar Fra : Adam Sjøgren |
Dato : 23-02-04 20:03 |
|
On Mon, 23 Feb 2004 17:59:49 +0100, Per wrote:
> Hvores modeller er ikke "rigtige" i matematisk/logisk forstand, men
> de er nyttige hvis de kan give forudsigelser der er bedre end dem vi
> kan få uden modellen. Selvom alt andet ikke er lige, er det tit nok
> tæt nok på til at modellens bud er værd at lytte til.
.... og så virker det, på mig, lidt overflødigt at bruge garderingen
"alt andet lige", hvis det er tilfældet...
Mvh.
--
"Vi är små citroner" Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk
| |
Per Wildau (23-02-2004)
| Kommentar Fra : Per Wildau |
Dato : 23-02-04 23:54 |
|
Adam Sjøgren wrote:
> On Mon, 23 Feb 2004 17:59:49 +0100, Per wrote:
>
>> Hvores modeller er ikke "rigtige" i matematisk/logisk forstand, men
>> de er nyttige hvis de kan give forudsigelser der er bedre end dem vi
>> kan få uden modellen. Selvom alt andet ikke er lige, er det tit nok
>> tæt nok på til at modellens bud er værd at lytte til.
>
> ... og så virker det, på mig, lidt overflødigt at bruge garderingen
> "alt andet lige", hvis det er tilfældet...
Men Ceteris Paribus bør ikke være nogen 'gardering'. Faktisk kan det være en
nyttig betragtningsmåde for /simple/ sammenhænge.
Hvis man har en matematisk sammenhæng f(x), så man man sagtens lave en
Ceteris Paribus, det hedder partiel differentiering. Men man arbejder jo så
med en model, som selvfølgelig har den egenskab at være i overensstremmelse
med virkeligheden. Omvendt kan man sige, at hvis virkeligheden kan puttes
ind i sådan en formel, så er Ceteris Paribus en totalt i orden ting.
Problemet er ofte at virkeligheden ikke kan proppes ind i sådan en formel,
den er langt mere kompliceret.
I økonomien taler man om et 'perfect competitive market', problemet er at
sådan et findes ikke i jorderige, måske i helvede.
Per Wildau
| |
Per Abrahamsen (24-02-2004)
| Kommentar Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 24-02-04 10:17 |
|
spamtrap@koldfront.dk (Adam Sjøgren) writes:
> On Mon, 23 Feb 2004 17:59:49 +0100, Per wrote:
>
>> Hvores modeller er ikke "rigtige" i matematisk/logisk forstand, men
>> de er nyttige hvis de kan give forudsigelser der er bedre end dem vi
>> kan få uden modellen. Selvom alt andet ikke er lige, er det tit nok
>> tæt nok på til at modellens bud er værd at lytte til.
>
> ... og så virker det, på mig, lidt overflødigt at bruge garderingen
> "alt andet lige", hvis det er tilfældet...
Det er nødvendigt fordi lægfolk ofte har et urealistisk forhold til
videnskab, som om det kunne kunne bringe den ultimative sandhed.
Sikkert fordi mange set videnskab som en afløser for religion. Og at
en model (og for nogen videnskab generelt), kan afvises hvis man
kommer med et enkelt eksempel hvor det er fuldstændig overenstemelse
med forudsigelse og måling.
En "alt andet lige" er en kort måde at sige at "som i al empirisk
videnskab gælder modellens forudsigelser kun hvis de faktorer som er
abstraheret væk i modellen ikke spiler en signifikant rolle i det givne
eksperiment."
"En tung og en let genstand falder lige hurtigt, alt andet lige." Det
er en model der fortæller noget væsentligt om massetiltrækning, også
selvom den tilsyneladende kan afkræftes med et simpelt eksperiment med
en fjer og en sten.
Selvom alt andet ikke er lige har udsagnet alligevel indhold.
| |
Bo Warming (25-02-2004)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 25-02-04 08:17 |
|
"Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> wrote in message
news:rjptc4kfbe.fsf@sheridan.dina.kvl.dk...
> spamtrap@koldfront.dk (Adam Sjøgren) writes:
>
> > On Mon, 23 Feb 2004 17:59:49 +0100, Per wrote:
> >
> >> Hvores modeller er ikke "rigtige" i matematisk/logisk forstand, men
> >> de er nyttige hvis de kan give forudsigelser der er bedre end dem vi
> >> kan få uden modellen. Selvom alt andet ikke er lige, er det tit nok
> >> tæt nok på til at modellens bud er værd at lytte til.
> >
> > ... og så virker det, på mig, lidt overflødigt at bruge garderingen
> > "alt andet lige", hvis det er tilfældet...
>
> Det er nødvendigt fordi lægfolk ofte har et urealistisk forhold til
> videnskab, som om det kunne kunne bringe den ultimative sandhed.
Ligesom kirke bør adskilles fra staten, bør lægevidenskaben det også, for
den eksplosive stigning i brug af naturlæger peger imod at folk ser
universiteternes meningsmafia som uden fordele frem for de privatiserede.
Der er sket et fremskridt i folkeoplysning, selvom folk tror at Einstein er
så ingeniøragtig at han ku ha klaret sig på et frit marked.
> "En tung og en let genstand falder lige hurtigt, alt andet lige." Det
> er en model der fortæller noget væsentligt om massetiltrækning, også
> selvom den tilsyneladende kan afkræftes med et simpelt eksperiment med
> en fjer og en sten.
Forklar hvad glæde ikke-forskere har af at kende til luftmodstanden som
årsag til fjerens langsomme fald.
Er der ikke lidt selvforherligende Erasmus Montanus i at gøre Galilæi
obligatorisk undervisning? Selvfølgelig er der logiktræning i fysik og når
man nu skal parkere børnene indtil arbejdsmarkedet kan rumme dem, så er
klassisk fysik OK
| |
Adam Sjøgren (24-02-2004)
| Kommentar Fra : Adam Sjøgren |
Dato : 24-02-04 16:54 |
|
On Tue, 24 Feb 2004 10:16:37 +0100, Per wrote:
>>> Hvores modeller er ikke "rigtige" i matematisk/logisk forstand,
>>> men de er nyttige hvis de kan give forudsigelser der er bedre end
>>> dem vi kan få uden modellen. Selvom alt andet ikke er lige, er
>>> det tit nok tæt nok på til at modellens bud er værd at lytte til.
>> ... og så virker det, på mig, lidt overflødigt at bruge garderingen
>> "alt andet lige", hvis det er tilfældet...
> Det er nødvendigt fordi lægfolk ofte har et urealistisk forhold til
> videnskab, som om det kunne kunne bringe den ultimative sandhed.
På mig virker det ikke som om det er derfor "alt andet lige" oftest
strøes på.
Jeg synes som oftest det lyder som en tom frase klistret på, fordi det
plejer man at sige og/eller man orker ikke komme med et bud på hvordan
det man udtaler sig om ser ud hvis man ændrer på noget mere.
Men det kommer jo alt andet lige an på ørerne der hører.
> En "alt andet lige" er en kort måde at sige at "som i al empirisk
> videnskab gælder modellens forudsigelser kun hvis de faktorer som er
> abstraheret væk i modellen ikke spiler en signifikant rolle i det
> givne eksperiment."
Sådan opfatter jeg det ikke når jeg hører det, men det kan da alt
andet lige være fordi dem der siger det ikke lyder overbevisende nok.
> "En tung og en let genstand falder lige hurtigt, alt andet lige."
> Det er en model der fortæller noget væsentligt om massetiltrækning,
> også selvom den tilsyneladende kan afkræftes med et simpelt
> eksperiment med en fjer og en sten.
> Selvom alt andet ikke er lige har udsagnet alligevel indhold.
Jeg synes ikke eksemplet giver den store mening. For mig er det ret
uklart at "alt andet" henviser til det jeg tror du mener det henviser
til.
Måske er det bare fordi eksemplet er simpelt, men for mig indeholder
"alt andet lige" i ovenstående ikke "nå ja, hvis det foregår i
vacuum".
Det indeholder alene "hvis vi ikke ændrer på andet end massen af
genstanden, så falder de lige hurtigt" - hvilket jo kun passer givet
nogle bestemte forudsætninger.
Alt andet _er_ jo lige, hvis der både for en sten og en fjer gælder at
de falder i almindelig jordnær atmosfære. Men derfor falder de ikke
lige hurtigt i den situation alligevel.
Mvh.
Adam
--
"Vi är små citroner" Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk
| |
Per Abrahamsen (02-03-2004)
| Kommentar Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 02-03-04 14:20 |
|
spamtrap@koldfront.dk (Adam Sjøgren) writes:
> Måske er det bare fordi eksemplet er simpelt, men for mig indeholder
> "alt andet lige" i ovenstående ikke "nå ja, hvis det foregår i
> vacuum".
Det indeholder at andre faktorer, såsom luftmodstanden, ikke er
signifikante. Det gælder heller ikke hvis en af genstandene er lavet
af jern og eksperimentet foregår i et stærkt magnetfelt.
Alt andet lige betyder at der ikke er andre signifikante faktorer for
udfaldet af eksperimentet end den vi vil illustrere, her tyngdefeltet.
| |
Jeppe Stig Nielsen (23-02-2004)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 23-02-04 14:37 |
|
Per Wildau wrote:
>
> Kan nogen henvise til noget filosofi (evt. logik, matematik) om dette "alt
> andet lige"?
Tja, hvad spørger du egentlig om? Et udsagn som »Når skatten nedsættes,
stiger det private forbrug alt andet lige« er sandt fordi det beskriver
den typiske situation. Selvfølgelig kan man tænke sig alle mulige andre
ting der påvirker det private forbrug, fx lønudviklingen eller folks
fremtidsforventninger/tryghed, og alle de andre faktorer kan selvfølge-
lig »ødelægge« virkningen af skattenedsættelsen. Derfor siger man vel
»alt andet lige« for at indikere at man ikke medregner alle mulige andre
faktorer.
Vi kan også tage et enklere eksempel, gasligningen:
p·V = n·R·T
Her kan man sige at når man gør rumfanget V mindre, så vokser trykket p
alt andet lige. Her kan »alt andet lige« opfattes som »n og T er kon-
stante«. Selvfølgelig har modellen (den matematiske beskrivelse med
ovenstående ligning) også et begrænset gyldighedsområde.
Fysikere har det nemmere end økonomer fordi det ofte er lettere i fysik
at finde situationer hvor »alt andet er lige«, altså hvor der kun er to
størrelser der varieres, mens alt andet fastholdes.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Per Wildau (24-02-2004)
| Kommentar Fra : Per Wildau |
Dato : 24-02-04 00:00 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Per Wildau wrote:
>>
>> Kan nogen henvise til noget filosofi (evt. logik, matematik) om
>> dette "alt andet lige"?
>
> Tja, hvad spørger du egentlig om?
Jeg prøver at folde problemet ud, at blive klogere
> Et udsagn som »Når skatten
> nedsættes, stiger det private forbrug alt andet lige« er sandt fordi
> det beskriver
> den typiske situation. Selvfølgelig kan man tænke sig alle mulige
> andre ting der påvirker det private forbrug, fx lønudviklingen eller
> folks fremtidsforventninger/tryghed, og alle de andre faktorer kan
> selvfølge-
> lig »ødelægge« virkningen af skattenedsættelsen. Derfor siger man vel
> »alt andet lige« for at indikere at man ikke medregner alle mulige
> andre faktorer.
Netop, man gør klogt i at tænke på andre faktorer som kan påvirke.
Spørgsmålet er om ikke man bør opregne /alle/ de faktorer, for at give 'alt
andet lige betragtningen' mening.
For som jeg sagde ovenfor, Ceteris Paribus kan ikke bruges på komplicerede
sammenhænge.
> Vi kan også tage et enklere eksempel, gasligningen:
>
> p·V = n·R·T
>
> Her kan man sige at når man gør rumfanget V mindre, så vokser trykket
> p
> alt andet lige. Her kan »alt andet lige« opfattes som »n og T er kon-
> stante«. Selvfølgelig har modellen (den matematiske beskrivelse med
> ovenstående ligning) også et begrænset gyldighedsområde.
>
> Fysikere har det nemmere end økonomer fordi det ofte er lettere i
> fysik
> at finde situationer hvor »alt andet er lige«, altså hvor der kun er
> to størrelser der varieres, mens alt andet fastholdes.
Ovenstående betragtninger med tilstandsligningen er jeg vist enig i
Per Wildau
| |
Jesper Harder (23-02-2004)
| Kommentar Fra : Jesper Harder |
Dato : 23-02-04 18:41 |
|
"Per Wildau" <xy@z.com> writes:
> "Som forskere har vi den der formulering med "alt andet lige". Den
> tager ligesom brodden af det hele. Så kan man helt fralægge sig
> ansvaret, hvis noget ikke helt bliver, som man forudsagde. Men
> derude i virkeligheden er alt andet ikke lige - dér fanger bordet."
>
> Kan nogen henvise til noget filosofi (evt. logik, matematik) om
> dette "alt andet lige"?
Jeg kan varmt anbefale:
Nancy Cartwright, How the Laws of Physics Lie, Oxford 1983
Der netop handler om ceteris paribus betingelser i fysiske teorier.
| |
Per Wildau (24-02-2004)
| Kommentar Fra : Per Wildau |
Dato : 24-02-04 00:01 |
|
Jesper Harder wrote:
> "Per Wildau" <xy@z.com> writes:
>
>> "Som forskere har vi den der formulering med "alt andet lige". Den
>> tager ligesom brodden af det hele. Så kan man helt fralægge sig
>> ansvaret, hvis noget ikke helt bliver, som man forudsagde. Men
>> derude i virkeligheden er alt andet ikke lige - dér fanger bordet."
>>
>> Kan nogen henvise til noget filosofi (evt. logik, matematik) om
>> dette "alt andet lige"?
>
> Jeg kan varmt anbefale:
>
> Nancy Cartwright, How the Laws of Physics Lie, Oxford 1983
>
> Der netop handler om ceteris paribus betingelser i fysiske teorier.
Tak skal du have ... Jeg vil skrive mig den bag øret
Per Wildau
| |
|
|