/ Forside / Interesser / Fritid / Lystfiskeri / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lystfiskeri
#NavnPoint
molokyle 2204
srhansen 1625
CLAN 1346
pbp_et 1163
dabj 1025
katekismus 904
Splitcane 889
dova 700
Nordsted1 679
10  arne.jako.. 660
Ny formand for Danmarks Sportsfiskerforbun~
Fra : Steen Lindkvist Niel~


Dato : 14-03-04 16:56

Lidt nyt om DSF:

I denne weekend afholdtes Danmarks Sportsfiskerforbunds kongres på
Munkebjerg nær Vejle. Kongressen afholdes hvert 2. år og udgøres af en
repræsentant fra hver af de tilknyttede foreninger, samt
regionsrepræsentanter og forbundsbestyrelsen.

I alt 75 af DSF´s over 200 medlemsforeninger var mødt frem ligesom samtlige
14 regioner var repræsenteret. Og selvom under halvdelen af foreningerne
havde tilmeldt sig repræsenterede de fremmødte over 2/3 af det samlede antal
DSF-medlemmer i landet.

På kongressen valgte Danmarks Sportsfiskerforbund ny formand. Den hidtidige
formand, Jørgen Banke Thomsen, havde på forhånd annonceret sin afgang efter
9 år på formandsposten og 15 år i forbundsbestyrelsesarbejdet.

Som ny formand valgtes Kolding Sportsfiskerforenings formand, Verner Hansen,
der indtil nu tillige har være formand for DSF´s Landudvalg for Miljø- og
Vandpleje.

Jørgen Banke Thomsen blev i flere omgange hyldet for sit arbejde som
formand. Især hans indsats for at omstrukturere og demokratisere forbundet,
så foreningerne har fået en mere direkte indflydelse på forbundsarbejdet
blev rost. Hans ledelsesstil med en udstrakt grad af ansvarsfordeling mellem
bestyrelsesmedlemmerne blev også nævnt som et stort plus for arbejdet de
seneste mange år.

Den nye formand, Verner Hansen, gav i sit oplæg til sit virke som formand i
de næste 4 år løfter om at arbejde for at styrke DSF på de ydre linier -
altså at markere DSF´s arbejde mere offensivt i forhold til offentligheden.
Især fremhævede han de krav, som en ændret offentlig opgavestruktur og
implementeringen af EU´s Vandrammedirektiv stiller til DSF´s lokale og
regionale arbejde.

Ud over valget af ny formand var der også nyvalg til et enkelt
bestyrelsesmedlem. Nyt medlem blev Øjvind Bejstrup, Roskilde og Omegns
Lystfiskerklub.

Forbundsbestyrelsen kunne på kongressen fremlægge regnskaberne for 2002 og
2003, der udviste overskud på henholdsvis 600.000 kr og 575.000 kr, hvoraf
en stor del ligesom tidligere blev henlagt til anskaffelse af et nyt
hovedkvarter for sekretariat og kursus- og mødeaktiviteter.

På kongressen blev endvidere vedtaget en række mindre justeringer af
vedtægterne. Et forslag fra Dalum Lystfiskerforening om at hæve
aldersgrænsen for overgangen fra junior til senior til 25 år blev dog
nedstemt med kraftigt flertal, ligesom et forslag fra Region Vejle Amt om en
tilpasning af forbundets mødestruktur ikke opnåede tilstrækkeligt flertal
til at kunne vedtages.

En af kongressens større debatter udspillede sig omkring DSF´s budgetter for
de kommende år. En del af de delegerede var ikke tilfredse med den fremsatte
budgetopstilling, da de ikke mente at kunne foretage sammenligning mellem
regnskab og budgetter med den foreliggende opstilling.

Slutresultatet blev dog, at de fremlagte rammebudgetter blev vedtaget, med
den foreslåede fremskrivning af indtægter og udgifter på 3%.

I forbindelse med fastsættelsen af de fremtidige kontingenter blev et nyt
tiltag i Danmarks Sportsfiskerforbunds tilbud til lystfiskere, der gerne vil
støtte forbundet uden at være foreningsmedlemmer i en DSF-forening vedtaget
på kongressen.

Fra 2005 bliver der nemlig indført et særligt juniorkontingent for
individuelle medlemmer. Hidtil har kontingentet været ens uanset alder, men
bl.a. med baggrund i DSF´s arbejde med Fiskeskolen har man nu besluttet at
det fremover bliver 125,- kr billigere for juniorfiskere.

Nedsættelsen er dog kun for de individuelle medlemmer, idet
foreningsmedlemmerne allerede har et billigere juniorkontingent.



Knæk & Bræk
Steen Lindkvist



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste