---

Hej Gruppe....
Jeg er rimelig ny her, men har dog kigget lidt fra sidelinien *SS*
Jeg har et stort problem, og det er at min mand kun vil have sex med mig
hvis han er overordentlig trængende. For to år siden, i februar, fik jeg
fjernet venstre bryst, og i august samme år det højre. Min mand siger til
mig når jeg spørger om det er det der er skyld i at han ikke vil have
"rigtig" sex med mig, at det er det ihvertfald ikke........ Jeg er ved at
være fuldstændig desperat. Jeg har fået lavet rekonstruktion, men det
hjælper ikke en dyt. Jeg har det så dårligt med sjældent at få dækket mine
behov, men jeg kvier mig også ved at skulle gå i byen og finde noget. Hvad
gør man??
Hilsen Kirsten

---

"Twixi" <twixi@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:403a5823$0$184$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Hej Gruppe....
> Jeg er rimelig ny her, men har dog kigget lidt fra sidelinien *SS*
> Jeg har et stort problem, og det er at min mand kun vil have sex med mig
> hvis han er overordentlig trængende. For to år siden, i februar, fik jeg
> fjernet venstre bryst, og i august samme år det højre. Min mand siger til
> mig når jeg spørger om det er det der er skyld i at han ikke vil have
> "rigtig" sex med mig, at det er det ihvertfald ikke........ Jeg er ved at
> være fuldstændig desperat. Jeg har fået lavet rekonstruktion, men det
> hjælper ikke en dyt. Jeg har det så dårligt med sjældent at få dækket mine
> behov, men jeg kvier mig også ved at skulle gå i byen og finde noget. Hvad
> gør man??
> Hilsen Kirsten

Hej Kirsten!

Det kommer jo lidt an på hvilke former for sex i tidligere har haft.

Hvis han er/har været meget brystfikseret... ja, så kan det jo godt være
svært.

Men, nu findes der jo mange former for at "lette trykket", og dine
brystamputationer er vel egentlig ikke til hinder for at have sex.

Har I på noget tidspunkt sat jer ned og talt om det her?
Kan I tale om andre ting på en afslappet facon?
Er han heller ikke interesseret i f.eks. at blive suttet?

Nogle spørgsmål til dig for at begynde tankeprocessen om hvad du skal tale
om med din mand.

M.v.h.

Paul

---

Vi havde et stille og roligt sexliv før. Nu er det nærmest sådan, at bare
jeg nærmer mig går han i panik fordi han åbenbart tror at det er sex jeg er
ude efter. Det er også altid mig, altså efter operationerne, der skal give
ham et kram eller knus, for hvis jeg ikke gør det, så rør han mig
overhovedet ikke. Jeg har virkelig prøvet flere taktikker, men ligemeget
hjælper det... Han er virkelig blevet en fuldstændig død sild jeg kan
heller ikke tale med ham om det, for så går han bare.
Hilsen Kirsten

----- Original Message -----
From: "Paul" <paul_fra_usenet@yahoo.slettes.dk>
Newsgroups: dk.snak.seksualitet
Sent: Monday, February 23, 2004 8:58 PM
Subject: Re: brystkræft og ikke mere sex


"Paul" <paul_fra_usenet@yahoo.slettes.dk> skrev i en meddelelse
news:403a5b1d$0$95065$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Twixi" <twixi@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:403a5823$0$184$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> > Hej Gruppe....
> > Jeg er rimelig ny her, men har dog kigget lidt fra sidelinien *SS*
> > Jeg har et stort problem, og det er at min mand kun vil have sex med mig
> > hvis han er overordentlig trængende. For to år siden, i februar, fik jeg
> > fjernet venstre bryst, og i august samme år det højre. Min mand siger
til
> > mig når jeg spørger om det er det der er skyld i at han ikke vil have
> > "rigtig" sex med mig, at det er det ihvertfald ikke........ Jeg er ved
at
> > være fuldstændig desperat. Jeg har fået lavet rekonstruktion, men det
> > hjælper ikke en dyt. Jeg har det så dårligt med sjældent at få dækket
mine
> > behov, men jeg kvier mig også ved at skulle gå i byen og finde noget.
Hvad
> > gør man??
> > Hilsen Kirsten
>
> Hej Kirsten!
>
> Det kommer jo lidt an på hvilke former for sex i tidligere har haft.
>
> Hvis han er/har været meget brystfikseret... ja, så kan det jo godt være
> svært.
>
> Men, nu findes der jo mange former for at "lette trykket", og dine
> brystamputationer er vel egentlig ikke til hinder for at have sex.
>
> Har I på noget tidspunkt sat jer ned og talt om det her?
> Kan I tale om andre ting på en afslappet facon?
> Er han heller ikke interesseret i f.eks. at blive suttet?
>
> Nogle spørgsmål til dig for at begynde tankeprocessen om hvad du skal tale
> om med din mand.
>
> M.v.h.
>
> Paul
>
>

---

"Twixi" <twixi@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:403a5ff8$0$180$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Vi havde et stille og roligt sexliv før. Nu er det nærmest sådan, at bare
> jeg nærmer mig går han i panik fordi han åbenbart tror at det er sex jeg
er
> ude efter. Det er også altid mig, altså efter operationerne, der skal give
> ham et kram eller knus, for hvis jeg ikke gør det, så rør han mig
> overhovedet ikke. Jeg har virkelig prøvet flere taktikker, men ligemeget
> hjælper det... Han er virkelig blevet en fuldstændig død sild jeg kan
> heller ikke tale med ham om det, for så går han bare.
> Hilsen Kirsten



Har du såret ham?

---

"Twixi" <twixi@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:403a5ff8$0$180$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej,

Sikke dog en vanskelig situation I er i, eller jeg mener
- sådan lyder det for mig.

> Vi havde et stille og roligt sexliv før. Nu er det nærmest sådan, at bare
> jeg nærmer mig går han i panik fordi han åbenbart tror at det er sex jeg
er
> ude efter. Det er også altid mig, altså efter operationerne, der skal give
> ham et kram eller knus, for hvis jeg ikke gør det, så rør han mig
> overhovedet ikke. Jeg har virkelig prøvet flere taktikker, men ligemeget
> hjælper det... Han er virkelig blevet en fuldstændig død sild jeg kan
> heller ikke tale med ham om det, for så går han bare.

Jamen, rørte han dig mere inden operationen, eller er du
bare blevet opmærksom på det her efter operationen?

Har han altid været "lidt død i sværen" - eller er det nyt?

Hvis man "presser" en mand seksuelt, så er min erfaring,
at han står af (og med "presser" mener jeg på enhver
måde - om det så er ubevidst). Mænd tackler det ikke
godt, det får dem til at føle sig utilstrækkelige og det er
ikke befordrende for deres seksualitet. Jeg må heller lige
huske at tilføje, at det selvfølgelig er min egen helt sub-
jektive mening jeg her tilkendegiver.

> > > hjælper ikke en dyt. Jeg har det så dårligt med sjældent at få dækket
> mine
> > > behov, men jeg kvier mig også ved at skulle gå i byen og finde noget.
> Hvad
> > > gør man??

Jeg ved ikke, hvad man gør - men jeg kan give dig et par
bud på, hvad jeg måske ville afprøve (uden ligefrem at
nævne det for manden).

Jeg ville begynde i det små, at gøre mere ud af mig selv
- mest af alt for min egen skyld. Og jeg ville genopdage
flirten med andre, ikke fordi jeg ville søge ud af forholdet,
men for at gen-lære den del af den seksuelle leg, så jeg
kunne bruge den sammen med min mand - og også for
at få forsikret mig selv om, at jeg var attråværdig, så jeg
kunne møde min mand som det sexede, lidenskabelige
væsen jeg også er.

Og så ville jeg romantisere ham... uden at forvente sex,
men for at glæde og blive glad. Sende ham et kort
med posten, selvom vi boede sammen - det er fjollet,
men det er dejligt. Og jeg ville lave dejlig mad og
dække lækkert op indimellem (ikke hver dag, jeg er
doven!) - og jeg ville købe lidt nyt tøj og især under-
tøj til mig selv.

Men vigtigst af alt - jeg ville samle min seksualitet om
mig selv... lege med mig selv, nusse mine nye bryster,
som de nu skulle se ud (livet har overraskelser til os
alle, jeg vil gerne leve dejligt med mine). Jeg ville
forene min lyst og mit "nye jeg", og jeg ville fantasere
om hvordan min mand ville gribe om mig, netop dér,
i liderlighed.

Det lyder måske underligt, men den måde vi ser på
os selv - det smitter af... jeg ville se mig selv som
sexet, lidenskabelig, givende, tiltrækkende (sikkert
ikke "oprigtigt" i begyndelsen - jeg ville have det
svært til at starte med.... men det ville komme, jeg
ville lære om og af mig selv).

Når jeg kom dertil - så ville jeg invitere min mand med,
ind i mit nye seksuelle univers... hvor jeg havde lært mig,
hvad der "virkede" nu - for hvis mine bryster blev for-
andret, ville jeg jo også forandre mig - kroppen og
sindet hænger sammen.

Min mand skulle ikke være den samme overfor mig,
han skulle lære mig at kende påny - som den nye
kvinde jeg var blevet. Og jeg ville også tænke på,
at han måske er lige så traumatiseret som jeg selv
- havde gennemlevet angst og bekymring. Det er
ganske forfærdeligt, når en man elsker bliver syg
- og man er magtesløs. Det er skræmmende og kan
sikkert godt medføre, at man trækker sig lidt væk.
Om ikke andet, så i en periode... og så kan det nogen
gange være svært "at komme tilbage igen".

Måske ville han også være bange - være i tvivl om
hvordan han kunne røre mig, om det ville gøre ondt
på mig, om det ville vække ubehag - om det ville
gøre mig ked af det, hvis han kærtegnede mig som
før... måske skulle jeg hjælpe ham til at lære min
nye krop at kende på en lidt "kontant" måde...
tage hans hånd (når vi var nået til det punkt) og
føre den ned hvor jeg gerne ville kærtegnes osv.

Måske ville jeg tage fusen totalt på ham og leje
en pornofilm (med scener jeg ved ville tænde ham),
og så se den en aften, hvor jeg vidste, at han ville
komme sent hjem - til lyden af støn og liderlighed
og mig, godt varm og villig og parat - men jeg ville
med røde kinder (man har vel lært at knibe sig selv
lidt *G*) sige, at jeg ikke troede, at han kom hjem
endnu - og hvor er det dog flovt, og det var bare
fordi jeg savnede ham sådan... men at jeg da nok
skulle slukke... og så ville jeg styrte i seng (man
kan vel være lidt "genert") og se om ikke han _måske_
den aften ville lægge armen om mig og kysse mig
på halsen.

Kanske han ikke ville gøre det - kanske han først
ville gøre det efter nogle måneder - når han opdager,
at jeg ikke forsvinder, men stadig kurtiserer ham og
stadig begærer ham.

Hmmm... det er nok idealistisk... jeg er ikke sikker på,
at jeg ville kunne udføre ovenstående i praksis og
kunne klare afvisninger... men det er i hvert fald dejligt
at forestille sig, at kunne tackle det sådan

mange hilsner
nusle

---

nusle wrote:
Snip et fantastisk indlæg

> Hmmm... det er nok idealistisk... jeg er ikke sikker på,
> at jeg ville kunne udføre ovenstående i praksis og
> kunne klare afvisninger... men det er i hvert fald dejligt
> at forestille sig, at kunne tackle det sådan

endnu engang må jeg kaste mig næsegrus i støvet for den dejlige kvinde du er
;)
man kan KUN blive bedre af at kende dig!!
--
Knus, Sabina
"Whether you like it or not, you're in the middle of a war that has
been raging for the better part of a thousand years. A blood feud
between vampires and lycans. Werewolves."

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:c1du4b$a8e$1@dknews.tiscali.dk...

Ihhh, Sabina!

*Rødme, rødme*

Det kan du ikke være bekendt

Nu må jeg hellere gå i seng, jeg ved jo ikke, hvor
jeg skal gøre af mig selv *G*

mange hilsner
nusle

---

"Twixi" <twixi@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:403a5ff8$0$180$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Vi havde et stille og roligt sexliv før. Nu er det nærmest sådan, at bare
> jeg nærmer mig går han i panik fordi han åbenbart tror at det er sex jeg
er
> ude efter. Det er også altid mig, altså efter operationerne, der skal give
> ham et kram eller knus, for hvis jeg ikke gør det, så rør han mig
> overhovedet ikke. Jeg har virkelig prøvet flere taktikker, men ligemeget
> hjælper det... Han er virkelig blevet en fuldstændig død sild jeg kan
> heller ikke tale med ham om det, for så går han bare.
> Hilsen Kirsten


Det kunne lyde, som om han nærmest har en irrationel frygt for at blive
smittet. Jeg ved fra flere venner, der er kommet heldigt over kræft, at de
har oplevet, at venner trækker sig fra dem og i hvert fald ikke vil tale om
det. Kræft er stadig enormt tabuiseret, selv om helbredelsesprocenten er
flere hundrede gange større i dan end for 50 år siden.

Men du må sgu holde ham fast. Det ligner ikke noget, at han svigter dig på
den måde, uanset hvor bange han er.

Per V.

---

Twixi wrote:
> Hej Gruppe....

> Jeg har det så
> dårligt med sjældent at få dækket mine behov, men jeg kvier mig også
> ved at skulle gå i byen og finde noget. Hvad gør man??
> Hilsen Kirsten

Jeg er en mand, men jeg har ingen svar, for mig og de fleste mænd
med mig, er kvindens fysik, bedøvende lige gyldig, det er den
skønhed der kommer inde fra, der til syvende og sidst betyder
noget!

Mit personlige bud er, Han er bange, rigtig bange for at du dør
fra ham, at han om kort tid mister dig, det er følelser han ikke
kan dele med dig, der til er de for skræmmende for ham, hans
tanker er et stort kaos og din krop og udseende får fortvivlelsen
og selvmedlidenheden til at vælde op i ham så det føles ubærligt.
Rør han dig ikke, tror han at han kan lukke noget af sin fortvivelse
ude, selv om det i virkeligheden forstærker hans rædsel ikke at se
jeres situation i øjnene.

Jeg håber i må finde en løsning, men jeg tror han har brug for
at tale med en psykolog. Der er ikke noget i vejen med dig!
Det er hans angst/fortvivelse/rædsel etc. der er problemet.

Kærlig Hilsen
Henning

---

"Henning" <h2m@fjern dette.madsen.mail.dk> wrote in news:403aaea7$0$271
$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

> Jeg er en mand, men jeg har ingen svar, for mig og de fleste mænd
> med mig, er kvindens fysik, bedøvende lige gyldig, det er den
> skønhed der kommer inde fra, der til syvende og sidst betyder
> noget!

Det er prisværdigt, at du i denne tråd fremfører en så idealistisk
holdning, men med fare for at lyde som en kyniker er det så ikke noget
af en floskel? De fleste fyre, jeg kender, har ikke et indbygget
røntgensyn, når de går i byen. Det er (beklageligvis) det ydre, der
fanger interessen. Hvis så personen efter nærmere bekendtskab viser sig
at være sød, rar, ja at være et smukt menneske, så er der måske større
chancer for, at forholdet også holder ud over den første periode.

Men at sige, at de fleste mænd er bedøvende ligeglad med en kvindes
fysik, er altså efter min mening simpelthen forkert. Se dig omkring i
blade, fjernsyn, reklamer osv. Det er i 99,9% af tilfældene smukke
personer, der anvendes som blikfang. Lad mig i øvrigt skynde mig at
bemærke, at dette efter min bedste overbevisning gælder for begge køns
vedkommende. Jeg har hørt mange kvinder sidde og tale om skønheden
indefra for minuttet efter at tage den største Casanova med hjem!

Konklusion: ja, sikkert ikke nogen endegyldig. MÅske ligger det bare
dybt i os, at vi søger en mage med de bedste fysiske attributter, og
måske er det ikke helt så darwinistisk, hvad ved jeg. Men nu er der jo
også forskel på at tale om det første møde og så dette tilfælde, hvor et
forhold pga. sygdom kastes ud i prøvelser. Her BURDE (med tyk streg
under burde) den indre skønhed vel tælle for så meget, at manden ikke
går komplet i baglås. Men hvem har sagt, at mennesker opfører sig logisk
eller fornuftigt?

mvh.
Ole O.

---

On Tue, 24 Feb 2004 08:02:28 GMT, Ole Olsen <OO@snabel.af> wrote:

>"Henning" <h2m@fjern dette.madsen.mail.dk> wrote in news:403aaea7$0$271
>$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:
>
>> Jeg er en mand, men jeg har ingen svar, for mig og de fleste mænd
>> med mig, er kvindens fysik, bedøvende lige gyldig, det er den
>> skønhed der kommer inde fra, der til syvende og sidst betyder
>> noget!
>
>Det er prisværdigt, at du i denne tråd fremfører en så idealistisk
>holdning, men med fare for at lyde som en kyniker er det så ikke noget
>af en floskel? De fleste fyre, jeg kender, har ikke et indbygget
>røntgensyn, når de går i byen. Det er (beklageligvis) det ydre, der
>fanger interessen. Hvis så personen efter nærmere bekendtskab viser sig
>at være sød, rar, ja at være et smukt menneske, så er der måske større
>chancer for, at forholdet også holder ud over den første periode.

Hvad mener man egentlig med den indre skønhed kontra den ydre skønhed?
Jeg er enig med dig langt hen ad vejen at det er det ydre, de fysiske
attributter, der for det umiddelbare øje har blikfang. Og man kan
måske også se om en person udstråler sundhed både fysisk og mental.
Men når det så er sagt, så mener jeg ikke det er en genrel regel. Det
er ikke altid at den indre skønhed afspejles i det ydre og omvendt.
Jeg har da mødt masser af tykke eller såkaldt grimme mennesker der
både havde charme, udstråling, personlighed og ikke mindst havde pæren
i orden. Og disse ting kan først se og mærke i mødet med personen.


>Men at sige, at de fleste mænd er bedøvende ligeglad med en kvindes
>fysik, er altså efter min mening simpelthen forkert. Se dig omkring i
>blade, fjernsyn, reklamer osv. Det er i 99,9% af tilfældene smukke
>personer, der anvendes som blikfang.

Medierne lever af blikfang, og selvfølgelig tiltrækker skønheden. Men
er praksis ikke et lidt andet billede?

Lad mig i øvrigt skynde mig at
>bemærke, at dette efter min bedste overbevisning gælder for begge køns
>vedkommende. Jeg har hørt mange kvinder sidde og tale om skønheden
>indefra for minuttet efter at tage den største Casanova med hjem!

Jo, men en Casanova behøver ikke ligne en model. En Casanova forfører
med flirten, de ting han siger for at få kvinden til at føle sig godt
tilpas. Han er god til at aflæse kvinden og komme med bekræftelser.
Disse ting har ikke nødvendigvis noget med udseende at gøre.

I mange tilfælde er der forskel på hvad de to køn vægter. Udseende
gælder som blikfang for begge køn, men når man skal score, så er der
andre ting der spiller ind. Og her tror jeg at mænds krav ikke er så
store, det er jo udseendet, der tænder dem. Mens det for kvinder mere
er personligheden og handlinger.

>
>Konklusion: ja, sikkert ikke nogen endegyldig. MÅske ligger det bare
>dybt i os, at vi søger en mage med de bedste fysiske attributter, og
>måske er det ikke helt så darwinistisk, hvad ved jeg. Men nu er der jo
>også forskel på at tale om det første møde og så dette tilfælde, hvor et
>forhold pga. sygdom kastes ud i prøvelser. Her BURDE (med tyk streg
>under burde) den indre skønhed vel tælle for så meget, at manden ikke
>går komplet i baglås. Men hvem har sagt, at mennesker opfører sig logisk
>eller fornuftigt?
>
Ja, jeg ved ikke hvordan man poster som et nyt emne. Mit indlæg har
ikke noget at gøre med brystkræft og den efterfølgende mangel på sex.
Beklager at det kommer til at stå her.


MVH Jane

---

Hej igen
Nu har jeg læst de mange svar og meninger der er kommet her, og det er
virkelig skønt at der er så mange der gider at debattere dette emne.
Jeg kan lige sige noget til de forskellige indslag der har været:
Jeg VED at det er blevet meget sjældnere at vi er sammen, for før var det
hver gang han var hjemme (han kører lastbil) at det skete. Han var rigtig
god til at slikke mm. men det vil han overhovedet ikke mere, og jeg mener,
det er sgu da ikke i den ende at der er fjernet noget. Men som en her i
gruppen sagde, så er han nok hunde ræd for at jeg dør. Jeg bliver bare lidt
sur og meget ked af det når han intet vil, for på mig virker det somom han
bare ikke gider mere fordi jeg ikke ser ud som før. Det nægter han dog
totalt!!!
Jeg tænker meget på simpelthen at gå min vej, for vi har ikke et forhold
mere. Vi lever hver vores liv. Han trækker sig også ind i sig selv med mange
andre ting efter jeg blev syg, så et eller andet har det gjort ved ham!?!
jeg kan virkelig ikke greje hvad der foregår i hans hoved
Mange venlige hilsner
Kirsten
"Jane" <nojane@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:9c3m3014n74gnutjn5097jle6s51t104ll@4ax.com...
> On Tue, 24 Feb 2004 08:02:28 GMT, Ole Olsen <OO@snabel.af> wrote:
>
> >"Henning" <h2m@fjern dette.madsen.mail.dk> wrote in news:403aaea7$0$271
> >$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:
> >
> >> Jeg er en mand, men jeg har ingen svar, for mig og de fleste mænd
> >> med mig, er kvindens fysik, bedøvende lige gyldig, det er den
> >> skønhed der kommer inde fra, der til syvende og sidst betyder
> >> noget!
> >
> >Det er prisværdigt, at du i denne tråd fremfører en så idealistisk
> >holdning, men med fare for at lyde som en kyniker er det så ikke noget
> >af en floskel? De fleste fyre, jeg kender, har ikke et indbygget
> >røntgensyn, når de går i byen. Det er (beklageligvis) det ydre, der
> >fanger interessen. Hvis så personen efter nærmere bekendtskab viser sig
> >at være sød, rar, ja at være et smukt menneske, så er der måske større
> >chancer for, at forholdet også holder ud over den første periode.
>
> Hvad mener man egentlig med den indre skønhed kontra den ydre skønhed?
> Jeg er enig med dig langt hen ad vejen at det er det ydre, de fysiske
> attributter, der for det umiddelbare øje har blikfang. Og man kan
> måske også se om en person udstråler sundhed både fysisk og mental.
> Men når det så er sagt, så mener jeg ikke det er en genrel regel. Det
> er ikke altid at den indre skønhed afspejles i det ydre og omvendt.
> Jeg har da mødt masser af tykke eller såkaldt grimme mennesker der
> både havde charme, udstråling, personlighed og ikke mindst havde pæren
> i orden. Og disse ting kan først se og mærke i mødet med personen.
>
>
> >Men at sige, at de fleste mænd er bedøvende ligeglad med en kvindes
> >fysik, er altså efter min mening simpelthen forkert. Se dig omkring i
> >blade, fjernsyn, reklamer osv. Det er i 99,9% af tilfældene smukke
> >personer, der anvendes som blikfang.
>
> Medierne lever af blikfang, og selvfølgelig tiltrækker skønheden. Men
> er praksis ikke et lidt andet billede?
>
> Lad mig i øvrigt skynde mig at
> >bemærke, at dette efter min bedste overbevisning gælder for begge køns
> >vedkommende. Jeg har hørt mange kvinder sidde og tale om skønheden
> >indefra for minuttet efter at tage den største Casanova med hjem!
>
> Jo, men en Casanova behøver ikke ligne en model. En Casanova forfører
> med flirten, de ting han siger for at få kvinden til at føle sig godt
> tilpas. Han er god til at aflæse kvinden og komme med bekræftelser.
> Disse ting har ikke nødvendigvis noget med udseende at gøre.
>
> I mange tilfælde er der forskel på hvad de to køn vægter. Udseende
> gælder som blikfang for begge køn, men når man skal score, så er der
> andre ting der spiller ind. Og her tror jeg at mænds krav ikke er så
> store, det er jo udseendet, der tænder dem. Mens det for kvinder mere
> er personligheden og handlinger.
>
> >
> >Konklusion: ja, sikkert ikke nogen endegyldig. MÅske ligger det bare
> >dybt i os, at vi søger en mage med de bedste fysiske attributter, og
> >måske er det ikke helt så darwinistisk, hvad ved jeg. Men nu er der jo
> >også forskel på at tale om det første møde og så dette tilfælde, hvor et
> >forhold pga. sygdom kastes ud i prøvelser. Her BURDE (med tyk streg
> >under burde) den indre skønhed vel tælle for så meget, at manden ikke
> >går komplet i baglås. Men hvem har sagt, at mennesker opfører sig logisk
> >eller fornuftigt?
> >
> Ja, jeg ved ikke hvordan man poster som et nyt emne. Mit indlæg har
> ikke noget at gøre med brystkræft og den efterfølgende mangel på sex.
> Beklager at det kommer til at stå her.
>
>
> MVH Jane
>

---

"Twixi" <twixi@fjern.dette.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:403b7409$0$152$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg tænker meget på simpelthen at gå min vej, for vi har ikke et forhold
> mere. Vi lever hver vores liv. Han trækker sig også ind i sig selv med
mange
> andre ting efter jeg blev syg, så et eller andet har det gjort ved ham!?!
> jeg kan virkelig ikke greje hvad der foregår i hans hoved
> Mange venlige hilsner
> Kirsten

Jeg tænker på om I har fået tilbudt nogen som helst form for krisehjælp i
den situation? Det virker jo helt klart som om, at han ikke har nogle
redskaber til at håndtere det, der er sket, og derved bliver det letteste at
trække sig tilbage fra dig - selvom det jo rent logisk burde have den
modsatte effekt: at han ville komme tættere på dig. Men det er ikke altid at
man handler rationelt i livskriser. Det kunne en psykolog måske hjælpe med?

Jeg vil også gerne spørge dig om I taler sammen? Taler I sammen om
sygdommen, operationen, fremtiden?
Det er svært at rådgive, men hvis jeg var i din situation ville jeg
simpelthen sætte ham stolen for døren og sige "så makker, nu kommer vi til
bunds i dette eller også så er jeg væk". Det kan ikke passe at du skal
overleve brystkræft og så leve resten af dit liv med en mand, der ikke under
dig livet (fordi han er bange for at konfrontere det).

Det er ærgeligt, at man selv i sådanne situationer stadigvæk synes at noget
er tabu, for det er jo netop i kriser man bør stå sammen og åbne op og
virkeligt være der.

---

Ole Olsen wrote:
> "Henning" <h2m@fjern dette.madsen.mail.dk> wrote in
> news:403aaea7$0$271 $edfadb0f@dread12.news.tele.dk:
>
>> Jeg er en mand, men jeg har ingen svar, for mig og de fleste mænd
>> med mig, er kvindens fysik, bedøvende lige gyldig, det er den
>> skønhed der kommer inde fra, der til syvende og sidst betyder
>> noget!
>
> Det er prisværdigt, at du i denne tråd fremfører en så idealistisk
> holdning, men med fare for at lyde som en kyniker er det så ikke noget
> af en floskel? De fleste fyre, jeg kender, har ikke et indbygget
> røntgensyn, når de går i byen.

Du har så vidt ret i, at vi i første omgang lader os fange af synet,
men i det øjeblik man er på 2 mands hånd med et andet menneske,
er det pludselig ikke længere det væsentlige, så er det persolighed,
intelekt, humor, livssyn etc. der tæller, det er ulideligt at leve
sammen med een der ikke besidder den personlighed der matcher
til ens egen, hvor perfekt ydret så end er.
Selvfølgelig vil der altid være nogle umodne og overfladiske
mennesker, for hvem partnerens udseende er alfa og omega, så
må man bare håbe for dem, at der er nogen der synes netop "du"
er bedårende.

MVH
Henning

---

"Henning" <h2m@fjern dette.madsen.mail.dk> wrote in news:403c413f$0$238
$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

> Du har så vidt ret i, at vi i første omgang lader os fange af synet,
> men i det øjeblik man er på 2 mands hånd med et andet menneske,
> er det pludselig ikke længere det væsentlige, så er det persolighed,
> intelekt, humor, livssyn etc. der tæller, det er ulideligt at leve
> sammen med een der ikke besidder den personlighed der matcher
> til ens egen, hvor perfekt ydret så end er.
> Selvfølgelig vil der altid være nogle umodne og overfladiske
> mennesker, for hvem partnerens udseende er alfa og omega, så
> må man bare håbe for dem, at der er nogen der synes netop "du"
> er bedårende.

Jeg tror egentlig ikke, at vi er så uenige. Blot mener jeg ikke, at man
skal undervurdere den (måske ikke bevidste) sorteringsproces, der foregår
fra begge køns side, og som kan forhindre, at man i det hele taget når så
langt, at man kan begynde at danne sig et egentligt indtryk af den andens
"indre".

Mht. de overfladiske personer, du nævner i dit indlæg, så findes de da
givetvis - i større eller mindre grader af overfladiskhed. Men så taler vi
vel i de mest grelle tilfælde om personer, for hvem partneren er et
statussymbol på linje med så mange andre forbrugsgoder, som skal vises frem
for omgivelserne?

Men måske er vi nu så langt off topic, at en ny tråd skulle startes, hvis
debatten skal køre videre?

Mvh.
Ole O.

---

Ole Olsen wrote:
> "Henning" <h2m@fjern dette.madsen.mail.dk> wrote in
> news:403c413f$0$238 $edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

>> Selvfølgelig vil der altid være nogle umodne og overfladiske
>> mennesker, for hvem partnerens udseende er alfa og omega, så
>> må man bare håbe for dem, at der er nogen der synes netop "du"
>> er bedårende.
>
> Jeg tror egentlig ikke, at vi er så uenige. Blot mener jeg ikke, at
> man skal undervurdere den (måske ikke bevidste) sorteringsproces, der
> foregår fra begge køns side, og som kan forhindre, at man i det hele
> taget når så langt, at man kan begynde at danne sig et egentligt
> indtryk af den andens "indre".

Selvfølgelig er det udseendet, der i udvælgelses-fasen umiddelbart er
den styrende faktor, når/hvis det foregår til fester/på diverse
underholdnings steder/stranden osv. Det vil jeg ikke modsige, men
der er ikke tale om at idialisere, når jeg påstår, at de fleste mænd,
ikke tillægger udseendet væsentlig betydning, når det handler om
at etablere et forhold med et menneske, man har lært at kende, ud
fra dette menneskes personlighed osv.

> Mht. de overfladiske personer, du nævner i dit indlæg, så findes de da
> givetvis - i større eller mindre grader af overfladiskhed. Men så
> taler vi vel i de mest grelle tilfælde om personer, for hvem
> partneren er et statussymbol på linje med så mange andre
> forbrugsgoder, som skal vises frem for omgivelserne?

Tjah
da jeg var 15-16 år, oplevede jeg da en enkelt gang, jeg var flov
over min kærestes udseende, hun var ikke så køn som mine
kammeraters, mine kammerater omvendt, misundte mig fordi
hun kunne snakke om andet end popmusik, sminke, tøj og
den slags
>
> Men måske er vi nu så langt off topic, at en ny tråd skulle startes,
> hvis debatten skal køre videre?

Sådan udvikler trådene sig jo, oplægget var jo blandt andet kvindens
fysiske udseende efter en operation.

MVH
Henning