/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Igangsættelse af fødsel
Fra : Kathrine


Dato : 23-02-04 20:45

På torsdag skal jeg forsøges at sætte igang med at føde med stikpiller
pga et anstrengt graviditetsforløb.
Er til den tid 38+4 og lillebror er ca. 4-4500 gram.
Nogen med erfaringer fra igangsættelser som de vil dele ud af?
--
Kathrine



 
 
Tonny Eskesen\(DKMC\~ (23-02-2004)
Kommentar
Fra : Tonny Eskesen\(DKMC\~


Dato : 23-02-04 21:54

Hej Kathrine.

Da jeg i 2002 skulle føde mit andet barn, blev jeg af forskellige årsager
sat i gang i uge 42. Fik at vide, at man kunne forsøge med stikpiller i op
til 5 dage, og at jeg skulle være indlagt under hele processen.

Fik stikpille kl. 12.30. Ingen Umiddelbar virkning. Kl. ca. 17.30 begyndte
jeg at få muren i maven, men der kunne ikke måles nogen veer af betydning.
Undersøges af jordemoder kl. 19.30 - er nu 2 cm. åben. Min mand kører hjem
og lægger vores datter i seng, da der ikke er tegn på at ville ske mere før
næste morgen.
Går i bad og får stærke veer. Undersøges igen kl. ca. 20.35, og er nu 7 cm
åben. Jeg får presseveer, og der bliver ringet efter min mand. Bliver kørt
ind på fødestuen, og kl. 20.55 føder jeg en dejlig dreng på 4250 g. og 54
cm. Farmand nåede desværre ikke frem før 21.05.

Som du kan se kan det altså gå meget stærkt. Håber du kan bruge det til
noget.

Held og lykke med fødslen.

Camilla.

----- Original Message -----
From: "Kathrine" <katras@fjerndette.ofir.dk>
Newsgroups: dk.familie.barn
Sent: Monday, February 23, 2004 8:44 PM
Subject: Igangsættelse af fødsel


> På torsdag skal jeg forsøges at sætte igang med at føde med stikpiller
> pga et anstrengt graviditetsforløb.
> Er til den tid 38+4 og lillebror er ca. 4-4500 gram.
> Nogen med erfaringer fra igangsættelser som de vil dele ud af?
> --
> Kathrine
>
>



Kathrine (24-02-2004)
Kommentar
Fra : Kathrine


Dato : 24-02-04 09:02

"Tonny Eskesen(DKMC)" skrev:

> Som du kan se kan det altså gå meget stærkt. Håber du kan bruge det
til
> noget.

Ja og jeg vil da håbe på en lignende historie!
--
Kathrine



Lene Pedersen (23-02-2004)
Kommentar
Fra : Lene Pedersen


Dato : 23-02-04 21:57

Da jeg fødte første gang i 1989 blev jeg sat igang med piller som skulle
opløses under tungen for hver halve time. Dette havde ikke den store effekt
på mig, før efter ca. 5 timer. Fødselsforløbet tog lang tid. Anden fødsel
blev sat igang med drop i hånden kl. 15, og kl. 18.15 fødte jeg en stor
dreng.
Nogen siger at det gør mere ondt med igangsættelse med drop, men jeg synes
nu ikke det er noget at snakke om. Jeg synes det var helt klart en lettelse
at få fødslen overstået i en fart, så man knap er så udmattet.

Held og lykke.


"Kathrine" <katras@fjerndette.ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:403a57b8$0$176$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> På torsdag skal jeg forsøges at sætte igang med at føde med stikpiller
> pga et anstrengt graviditetsforløb.
> Er til den tid 38+4 og lillebror er ca. 4-4500 gram.
> Nogen med erfaringer fra igangsættelser som de vil dele ud af?
> --
> Kathrine
>
>



Mette (23-02-2004)
Kommentar
Fra : Mette


Dato : 23-02-04 23:57


"Kathrine" <katras@fjerndette.ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:403a57b8$0$176$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> På torsdag skal jeg forsøges at sætte igang med at føde med stikpiller
> pga et anstrengt graviditetsforløb.
> Er til den tid 38+4 og lillebror er ca. 4-4500 gram.
> Nogen med erfaringer fra igangsættelser som de vil dele ud af?

Jeg har nogle erfaringer, men kvier mig for at dele ud af dem, da forløbet
heldigvis varierer fra kvinde til kvinde.
Jeg blev også sat i gang (37+4) da vandet gik. Dette skete med ve-drop og
det var ikke en rar omgang. Men ud kom hun 56 timer senere og set i lyset af
de frækheder hun kan komme med i dag, så var de par dage det rene vand

Det siges, at kunstigt fremkaldte veer er anderledes end naturlige. Hvor den
naturlige ve har en slags optakt inden den topper, så rammer den kunstigt
fremkaldte ve én som et tog, der buldrer afsted. Men så er det godt at
epiduralblokaden er opfundet



Kathrine (24-02-2004)
Kommentar
Fra : Kathrine


Dato : 24-02-04 08:58

"Mette" skrev:

> Jeg har nogle erfaringer, men kvier mig for at dele ud af dem, da
forløbet
> heldigvis varierer fra kvinde til kvinde.
> Jeg blev også sat i gang (37+4) da vandet gik. Dette skete med ve-drop
og
> det var ikke en rar omgang. Men ud kom hun 56 timer senere og set i
lyset af
> de frækheder hun kan komme med i dag, så var de par dage det rene
vand

Jeg kan så (heldigvis) oplyse, at så lang snor får jeg ikke pga
tidligere kejsersnit. Det vil stresse mit ar alt for meget med fare for
livmodersprængning. Så inden da har jeg fået kejsersnit igen, men jeg
vil jo allerhelst prøve at føde selv.
--
Kathrine



Mogens L Petersen (24-02-2004)
Kommentar
Fra : Mogens L Petersen


Dato : 24-02-04 00:26

Hej Katrine

Akupunktur kunne også være en mulighed, vis du er så heldig at der er en der
behersker denne teknik der hvor du skal føde. Min kæreste var længe om at
føde vores to første børn (36 og 34 timer), så da vi skulle have nummer tre
fik hun akupunktur efter 15 timer. Det satte helt vildt gang i fødslen, to
timer efter var en lille pige født. Veerne ændrede sig allerede efter fem
minuter, og var meget kraftige i forhold til de tidligere fødsler. Man kan
mene var man vil om akupunktur, men for os havde det en virkning. Det skal
hertil nævnes at fødslen var startet af sig selv, men jeg vil tro akupunktur
sikkert også kan sætte det igang.


Held og lykke
Mogens


"Kathrine" <katras@fjerndette.ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:403a57b8$0$176$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> På torsdag skal jeg forsøges at sætte igang med at føde med stikpiller
> pga et anstrengt graviditetsforløb.
> Er til den tid 38+4 og lillebror er ca. 4-4500 gram.
> Nogen med erfaringer fra igangsættelser som de vil dele ud af?
> --
> Kathrine
>
>



Kathrine (24-02-2004)
Kommentar
Fra : Kathrine


Dato : 24-02-04 09:00

"Mogens L Petersen" skrev:

> Akupunktur kunne også være en mulighed, vis du er så heldig at der er
en der
> behersker denne teknik der hvor du skal føde.

Det mener jeg, at de kan

> men jeg vil tro akupunktur
> sikkert også kan sætte det igang.

Man kan da håbe, og jeg vil da lige høre jordemoderen i morgen til
konsultationen. God idé!
--
Kathrine



mfs (24-02-2004)
Kommentar
Fra : mfs


Dato : 24-02-04 10:35

Jeg gik 14 dage over tiden og det blev besluttet at sætte mig i gang med en
stikpille (Prostin). Jeg fik stillet i udsigt at det sagtens kunne tage
flere dage og gentagene stikpille-opsætninger før der ville ske noget. Jeg
rustede mig derfor med tolmodighed. Fik stikpille kl. 11 - efter de
adviserede - ligge en time - gå en time og kørslen af et par "strimler" uden
at der var skyggen af fødselsaktivitet tog vi hjem med besked om at komme
igen til en ny omgang næste morgen ...med mindre. Der var ingen tegn i løbet
af eftermiddagen og aftenen ..... klokken 20 begyndte jeg så at få veer og
de lå hurtigt i ret forlængelse af hinanden. Kl. 22.30 ringede vi til
hospitalet, der gerne ville se mig. Vi var der kl. 22.45 - blev vundersøgt
og var kun en cm åben - jormoderen regnede med et længere forløb - vi talte
om at tage hjem. Hun bliver dog nervøs ved en dykkende hjertelyd og en læge
foreslår over telefonen at se om fostervandet er grønt. Hun tager vandet,
det er klart. Dykket i hjertelyd var i virkeligheden fordi jeg egentlig var
i fødsel (hvor hjertelyden jo ofte forsvinder under kraftige veer). På tre
kvarter åbner jeg mig fra en til ti cm og kl. 23.30 føder jeg den fineste
dreng 3800 g/ 53 cm. Altså en fødsel på 3½ time fra første ve til den lille
gut var ude. Blev syet med et par sting - ikke noget af betydning. Var frisk
og veludhvilet - omend en smule omtumlet af en meget hurtigere
første-gangs-fødsel, der var noget helt andet end jeg havde forberedt mig
på mentalt.

Jeg håber det går fint på torsdag - hvor bliver det dejligt med en nummer
to.
;) M


"Kathrine" <katras@fjerndette.ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:403a57b8$0$176$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> På torsdag skal jeg forsøges at sætte igang med at føde med stikpiller
> pga et anstrengt graviditetsforløb.
> Er til den tid 38+4 og lillebror er ca. 4-4500 gram.
> Nogen med erfaringer fra igangsættelser som de vil dele ud af?
> --
> Kathrine
>
>



Jannie Würtz Sløk (24-02-2004)
Kommentar
Fra : Jannie Würtz Sløk


Dato : 24-02-04 14:14

Efter for tidlig vandafgang og 6 timers små-veer der udslettede
livmoderhalsen, gik det hele stort set i stå. Efter 1½ døgn fik jeg drop
omkr. kl. 11. Dropdosis blev langsomt hævet - og der kom efterhånden lidt
bid i veerne. Ca. kl 15 var veerne oppe og køre på fuld styrke og
regelmæssigt og kl 17.27 så vidundert dagens lys - 7 uger før termin - han
bliver 6 år om 2 uger.
PS. Jordemoderen forklarede at drop ikke giver veer man ikke kan holde til -
når droppet har frembragt de bedste veer som din krop kan levere - så bliver
de ikke kraftiger uanset hvor meget dosis øges - det var også hvad jeg
mærkede, på et tidspunkt blev veerne bare ikke kraftigere eller hurtigere,
selvom de fortsatte med at øge dosis.
Skal jeg føde igen vil jeg plage mig til et drop - der er fedt at det bare
kører derudaf uden spildtid - man glæder sig jo helt vildt til at møde baby,
så hvorfor spilde tid med lange vepauser


"Kathrine" <katras@fjerndette.ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:403a57b8$0$176$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> På torsdag skal jeg forsøges at sætte igang med at føde med stikpiller
> pga et anstrengt graviditetsforløb.
> Er til den tid 38+4 og lillebror er ca. 4-4500 gram.
> Nogen med erfaringer fra igangsættelser som de vil dele ud af?
> --
> Kathrine
>
>



Mette (24-02-2004)
Kommentar
Fra : Mette


Dato : 24-02-04 15:54


"Jannie Würtz Sløk" <jannie@lokalhistorisk-arkiv.dk> skrev i en meddelelse
news:403b4e02$0$27388$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Skal jeg føde igen vil jeg plage mig til et drop - der er fedt at det bare
> kører derudaf uden spildtid - man glæder sig jo helt vildt til at møde
baby,
> så hvorfor spilde tid med lange vepauser

Det er bare ikke altid det går så let. Mit vand gik klokken 06.00 tirsdag
morgen.
Efter en formiddag uden veer kom jeg på ve-drop klokken 14.00
24 timer senere havde jeg ikke udvidet mig overhovedet. Til genfæld havde
jeg de mest traumatiske veer man kan forestille sig.
Jeg fik en stikpille uden drop og der skete ikke noget. Onsdag aften på
ve-drop igen. Og atter var det ja, ekstremt.
Først klokken 3 natten til torsdag fik fik en blokade og min datter blev
endelig født klokken 14.30 torsdag eftermiddag.





Nette (24-02-2004)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 24-02-04 17:00


"Kathrine" skrev i en meddelelse
news:403a57b8$0$176$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Nogen med erfaringer fra igangsættelser som de vil dele ud af?

Hvorfor vil de sætte det igang før tiden? Og endda når du i forvjen har fået
et kejsersnit?
Jeg spørger, fordi jeg selv fødte for en måned siden ved kejsersnit. Jeg gik
14 dage over tid, hvorefter jeg via en stikpille blev sat igang. Det gik dog
ikke i gang af sig selv, men livmoderhalsen blev udslettet med pillen,
således de kunne tage vandet og give vedrop. Efter ca. 15 timer med stærke
veer og div. forskellige forsøg på at få ham HELT ned, endte det alligevel
med kejsersnit.

Når de først ER gået igang med igangsættelsen, så stopper de ikke. Dvs. hvis
ikke stikpille nr. 1 eller nr. 2 ( dagen efter igen) sætter rigtig gang i
den, så tager de alligevel ( som ved mig) vandet og giver vedrop. Og når det
sker på den måde, har kroppen ikke selv givet lov og så er der større
mulighed for at det ender med kejsersnit.

Set i bakspejlet ville jeg hellere have gået et par dage mere over tid,
således babyen måske af sig selv var gledet ned og havde sat fødslen igang.

Da jeg var 38+3 scannede de den lille til at veje 4000-4250 gram. Han blev
født, da jeg var 42+0 og vejede 4200 gram.

Nette




Kathrine (24-02-2004)
Kommentar
Fra : Kathrine


Dato : 24-02-04 20:14

"Nette" skrev:

> Hvorfor vil de sætte det igang før tiden? Og endda når du i forvjen
har fået
> et kejsersnit?

For at gøre en lang historie kort:

Min første graviditet endte med svær svangerskabsforgiftning, hvor jeg
fik kejsersnit og ud kom en for lille for tidligt født dreng i uge 33+4
på 1590 gram. Kejsersnittet blev lavet pga drengens størrelse og
svækkelse og min tilstand.
Efterfølgende fik jeg infektion i såret og skulle reopereres 2 gange i
fuld bedøvelse.
Ikke nogen sjov oplevelse på nogen måde.

I denne graviditet er jeg fulgt meget tæt. Mit blodtryk har ligget i den
høje ende det meste af tiden, og her mod slut er det forværret, så jeg
er på medicin for at holde det nede. Nu har man så også målt let
forhøjet blodsukker på mig et par gange, og lillebror er altså også lidt
for stor i forhold til _normalen_. Så man er nervøs for, at jeg skal
udvikle sukkersyge på falderebbet eller måske allerede har en snert,
siden lillebror er så stor. Uanset så er jeg fuldt ud enig i deres
konklusioner og ønsker meget at føde selv.

Jeg er ikke interesseret i kejsersnit en gang til, hvis jeg kan undgå
det, da jeg fik problemer med at amme, forholde mig til fødslen og
barnet bagefter og i den grad følte mig snydt for en oplevelse.
Så jeg er klar til at gå så langt, som lægerne, min krop og lillebror
vil tillade det inden de sætter kniven i mig.
--
Kathrine



Tine Andersen (24-02-2004)
Kommentar
Fra : Tine Andersen


Dato : 24-02-04 20:52

"Kathrine" <katras@fjerndette.ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:403ba213$0$174$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jeg er ikke interesseret i kejsersnit en gang til, hvis jeg kan undgå
> det, da jeg fik problemer med at amme, forholde mig til fødslen og
> barnet bagefter og i den grad følte mig snydt for en oplevelse.
> Så jeg er klar til at gå så langt, som lægerne, min krop og lillebror
> vil tillade det inden de sætter kniven i mig.

Jeg har ellers holdt mig tilbage, men nu får du min historie alligevel.

Jeg er 155 cm (spinkel) og har en 196 cm mand. Med min datter (11 år) gik
jeg 17 dage over tiden, og skulle have været sat i gang. Heldigvis gik jeg i
gang af mig selv. Efter veer i 18 timer fik jeg drop - det gav kraftige,
smertefulde, koblede veer. Ikke sjovt. Koblede veer er veer, der ikke
klinger helt af, før de går i gang igen. Efter 6 timer med drop gik min
vidunderlige mand ud til lægen og bossede sig til en epidural til mig. Så
skruede de helt op for droppet, men jeg mærkede det jo ikke. Til sidst, da
jeg var helt åben, kunne de se, at hun lå skævt, og at hun ville knække
nakken, hvis vi fortsatte, så jeg fik kejsersnit i en forlænget epidural.
Temmeligt kaotisk - 1,5 døgn, men ok alligevel. Smertestillede i 14 dage.

Næste gang - ca. 5 år senere - var jeg blevet 38 år. Vi havde fundet ud af,
at jeg havde et ret lille bækken, og at min mand laver forholdsvis store
børn på mig med store hoveder. Hver især er forholdene ikke nok til at
forhindre vaginal fødsel, men tilsammen kan de altså godt. Vi - lægen og
jeg - besluttede os alligevel for at forsøge at satse på almindelig fødsel
denne gang. Dog ville jeg aldrig mere have drop - det var det mest
traumatiske for mig af hele den omgang.

En uge før termin var han skønnet til 3500 g, og jeg troede ikke mere på det
med det lille bækken. Jeg fik derfor et planlagt kejsersnit. Vi kom ind kl.
7 om morgenen, jeg fik kateter og vi fik begge hospitalstøj på - de havde
fået lagt tøj i lille størrelse til min mand - det kildrede lattermusklerne
Det var den herligste sommermorgen med lunt vejr og strålende solskin.
KL. 8 blev vi kørt ned til operation. Jeg fik lagt en spinal bedøvelse af en
bedstefaderlig meget sød og dygtig læge. Alle smilede og var glade, for der
var jo ingen syge. Vi var sammen for at bringe et lille sundt barn til
verden. Jeg bad dem om ikke at fortælle mig, hvad køn barnet var, for det
skulle min mand fortælle mig. De lovede de. Faktisk pjattede vi alle lidt og
lavede sjov, og jeg var slet ikke bange i modsætning til første gang. Da
bedøvelsen var på plads, og jeg ikke kunne mærke min underkrop, havde jeg
samme fornemmelse som man nogle gange kan have, når man vågner og bare
ligger RIGTIGT godt og håber, at ingen kalder på en, for man vil ikke flytte
sig. Den fornemmelse havde jeg ikke haft de sidste adskillige måneder af min
svangerskab - man er jo noget besværet.

kL 8.40 pillede de ham ud. Da han skreg, tudede jeg lidt, og den søde
anæstesilæge tørrede mine øjne, for jeg var jo spændt fast. Faderen rejste
sig op og fortalte mig, at det var en dreng. De tjekkede ham lige
nødtørftigt og rullede ham så ind i en dyne med plaster i lange striber
rundt om det hele og gav mig ham i armene, mens de syede mig sammen. Min
mand var hele tiden lige ved siden af mig og holdt mig i hånden (og holdt på
barnet, for jeg kunne næsten ikke)

Så snart jeg var syet sammen, blev vi kørt ind på en 'opvågningsstue', selv
om jeg jo var helt vågen. Han blev med hjælp fra en jordemoder lagt til og
suttede fint. Det er akavet at amme, når man slet ikke må rejse sig, men
skal blive liggende på ryggen, men med lidt hjælp kan man godt.

Alt i alt en dejlig oplevelse, som jeg ikke ville have været foruden. Alle
var så søde, og vi havde feststemning. Jeg fik tildelt en elektrisk seng, så
jeg kunne komme op af mig selv. Jeg havde brug for lidt smertestillende i to
dage, men ikke mere. Jeg er ikke nogen helt - jeg var bare ikke nær så
medtaget som første gang, fordi jeg ikke havde haft veer i 32 timer først.

Amningen? Da han var 25 måneder og skulle i børnehave på småbørnsstue tog vi
os en snak. Vi blev enige om, at små drenge ammer og store drenge går i
børnehave, og så stoppede han fra dag til dag uden problemer. Indtil da
havde vi kørt lystigt på.

Drop kunne jeg bestemt ikke lide, men planlagt kejsersnit var for mit
vedkommende en næsten idyllisk oplevelse.

Tine



Mette (24-02-2004)
Kommentar
Fra : Mette


Dato : 24-02-04 21:08


"Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:NRN_b.96644$jf4.5968737@news000.worldonline.dk...

>Dog ville jeg aldrig mere have drop - det var det mest
> traumatiske for mig af hele den omgang.

Jeg er helt enig. Jeg er stadigvæk ikke kommet over det traume. Næste gang
jeg skal føde vil jeg med det samme forlange en epiduralblokade. Før fødslen
af min datter var jeg blevet tudet ørerne fulde af, hvor unaturligt det var
og at man ville føle sig langt mere tilstede i situationen hvis man fødte
uden smertestillende. Det er en gang fis. jeg prøvede begge dele og de
sidste 12 timer af fødsel var en drøm i sammenligning med de 44 første timer
uden epidural.





Nette (25-02-2004)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 25-02-04 21:53


"Mette" skrev i en meddelelse
news:403baf24$0$27423$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Næste gang
> jeg skal føde vil jeg med det samme forlange en epiduralblokade.

Også her!!!Jeg er SÅ glad for at den første jordemoder vi havde tog
beslutningen for mig, for inden var jeg i tvivl, men den kom mig godt nok
til gode. Jeg havde også dropveer som ikke stoppede før den startede.

Jeg var dog til samtale forleden med jordemoderen som tog beslutningen om
kejsersnit, og hun sagde, at hun forstod mig, når jeg sagde, at jeg næste
gang hellere ville have kejsersnit og døje med at intet må i 8 uger efter,
end at gennemgå de 15 timer inden kejsersnittet igen, da jeg desværre var en
af dem, der havde været alt for meget igennem. ( Efter beslutningen blev
taget var forløbet samt stemningen faktisk lige som Tine fortæller).

Men hun fortalte mig også, at uanset hvor mange fødsler man har været
igennem inden, så kan een dårlig, få een til virkelig at tro på at den næste
umulig kan blive god, samt at der ALDRIG vilel komme til at gå lige så lang
tid igen før de tog beslutningen. Næste gang vilel de slå til noget før, så
snart det bare lugtede af noget, jeg havde prøvet at udstå før.
- Den lader jeg lige ligge latent i baghovedet ind til næste gang, HVIS vi
da skal have flere.

>Før fødslen
> af min datter var jeg blevet tudet ørerne fulde af, hvor unaturligt det
var
> og at man ville føle sig langt mere tilstede i situationen hvis man fødte
> uden smertestillende. Det er en gang fis.

Jeg kan kun holde med dig.
Jeg tror heller ikke en hujende fis på at det gør en til mere kvide, hvis
man står smerterne igennem. Jeg synes tvært imod det gør een mere
dum....Hvorfor dog få nogle smerter, som egentlig kan undgåes?
DET er da idioti....

Nette




SE (26-02-2004)
Kommentar
Fra : SE


Dato : 26-02-04 00:31


"Mette" <nospam@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:403baf24$0$27423$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Tine Andersen" <tine.andersen@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:NRN_b.96644$jf4.5968737@news000.worldonline.dk...
>
> >Dog ville jeg aldrig mere have drop - det var det mest
> > traumatiske for mig af hele den omgang.
>
> Jeg er helt enig. Jeg er stadigvæk ikke kommet over det traume. Næste gang
> jeg skal føde vil jeg med det samme forlange en epiduralblokade. Før
fødslen
> af min datter var jeg blevet tudet ørerne fulde af, hvor unaturligt det
var
> og at man ville føle sig langt mere tilstede i situationen hvis man fødte
> uden smertestillende.

Bah....
Jeg fødte min søn den 18. januar og nåede ikke at få noget smertestillende,
da det gik alt for stærkt. Jeg var blevet lovet en epi, men lige pludselig
var jeg for åben til at det kunne gavne.
Jeg følte mig absolut ikke mere "til stede" uden smertestillende -
tværtimod. Jeg havde helt uhyggelig ondt, og troede aldrig at jeg ville
klare det (men det gjorde jeg). Resultatet blev, at jeg i perioder nærmest
var i "choktilstand), hvor jeg bare forsvandt ind i mig selv pga. smerter.
Jeg hverken hørte eller så noget omkring mig, og det kunne være undgået hvis
der havde været mulighed for smertelindring.

Næste gang er jeg blevet lovet kejsersnit, da jeg gik meget i stykker - det
er da altid noget, da den næste fødsel sandsynligvis vil gå endnu hurtigere,
og så kan jeg godt skyde en hvid pind efter noget stærkere end ren ilt (som
faktisk er ret lækkert.....). Prøvede lattergas, men blev dårlig af det, så
det var ikke et hit.

Dem der taler om at "føde sit barn med smerte" og at man er meget mere "med"
uden smertelindring - ja, de må have en ekstrem høj smertetærskel........

/se



Nette (25-02-2004)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 25-02-04 22:02


"Kathrine" skrev i en meddelelse
news:403ba213$0$174$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> For at gøre en lang historie kort:

Ok, så forstår jeg bedre. Jeg undrede mig bare.

> Jeg er ikke interesseret i kejsersnit en gang til, hvis jeg kan undgå
> det, da jeg fik problemer med at amme, forholde mig til fødslen og
> barnet bagefter og i den grad følte mig snydt for en oplevelse.

Det var et akut kejsersnit ikke? Tror du ikke, det ville forholde sig
anderledes, hvis du var forbedredt på det i forvejen?
Jeg VIDSTE det her ville ende med et kejsersnit. Spørg mig ikke om, hvordan
jeg kunne vide det, for ALT var normalt i den her graviditet, men noget
sagde mig det bare. Så jeg havde i forvejen forberedt mig psykisk på at det
KUNNE ske.
Amningen virker heller ikke hos mig, men jeg føler mig ikke snydt på nogen
måder.
Selve det at ligge vågen på operationsbordet har kostet mig lidt krudt, men
knægten kunne jeg sagtens forholde mig til, og smerter har jeg faktisk ingen
haft af bagefter.

Jeg synes det er sejt du gerne vil føde almindeligt, og krydser fingre for
at det sker.
Jeg selv vil pt. hellere have et planlagt kejsersnit, men sådan er vi jo så
forskellige.

Held og lykke med det.

Nette



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste