---

Som nybagt far syntes jeg det er kanon svært at passe sådan en
lille ny. Jeg tror vi alle har prøvet hvor svært det er at få
barnet til at holde mund. Desværre er der nogle der bruge andre
metoder.

http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=2268198/
--
MVH Lars
- Far til en lille dreng
www.raaby.dk/kasper

---

> http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=2268198/

jeg har aldrig helt forstået det med at man er jaloux på sit eget barn - det
lyder helt tosset i mine ører - i begge mine sønners tilbliven har jeg da
nydt at se min kæreste totalt styre det med at give bryst og i det hele
taget være så optaget af noget jeg har været med til at lave. Dejligt.
--
sniper_Nolight

Far til 2 sønner på 4 og 9

www.sitecenter.dk/sniper_nolight

---

"sniper_Nolight" <sniper_nolight@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:402fa9de$0$27449$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> jeg har aldrig helt forstået det med at man er jaloux på sit eget barn -
det
> lyder helt tosset i mine ører

Der stod da vist intet i artiklen om jalousi?
Men hvorfor skulle man ikke kunne blive jaloux på et spædbarn, der får mors
totale, opslugte opmærksomhed?


Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" skrev i en meddelelse

> Der stod da vist intet i artiklen om jalousi?
[snip]

Prøv at læse under afsnittet "magtesløshed" igen. Der står, at jalousi
rettet mod barnet kan være en medvirkende faktor.

> Mvh. Lisbeth

--
Kristina

"Tal i vrede, og du kommer til at holde den bedste tale,
du nogensinde har fortrudt." Winston Churchill

---

> Der stod da vist intet i artiklen om jalousi?
> Men hvorfor skulle man ikke kunne blive jaloux på et spædbarn, der får
mors
> totale, opslugte opmærksomhed?

Der står der jo også
Sakset fra artiklen.
»Man kan ikke sige til et barn, at det skal tie stille, og så kan man opleve
en magtesløshed, som kan være svær at kontrollere. Der opstår en situation,
hvor man er så fortvivlet, at man mister besindelsen,« siger han og påpeger,
at jalousi over for den nyfødte også kan være en medvirkende faktor.
»Moderen fokuserer helt naturligt på barnet, og det kan være medvirkende til
frustrationen,« siger han.

/Søren

---

>> Der stod da vist intet i artiklen om jalousi?
>> Men hvorfor skulle man ikke kunne blive jaloux på et spædbarn, der får
>mors
>> totale, opslugte opmærksomhed?
>
>Der står der jo også
>Sakset fra artiklen.
>»Man kan ikke sige til et barn, at det skal tie stille, og så kan man opleve
>en magtesløshed, som kan være svær at kontrollere. Der opstår en situation,
>hvor man er så fortvivlet, at man mister besindelsen,« siger han og påpeger,
>at jalousi over for den nyfødte også kan være en medvirkende faktor.
>»Moderen fokuserer helt naturligt på barnet, og det kan være medvirkende til
>frustrationen,« siger han.

Men bortset fra, at jalousi kan være en medvirkende årsag til faderens
frustrationer, så forstår jeg udmærket godt, at man kan blive
frustreret og irreteret.
Det kan man også som mor, når man står med et spædbarn, der skriger i
en uendelighed og bare ikke vil sove.... For man føler sig da virkelig
hjælpeløs, ligegyldigt hvad man stiller op, har det bare ingen effekt.
Men heldigvis reagerer de fleste jo ikke med vold, som i dette
tilfælde.

MVH
Gitte

---

"Gitte" skrev i en meddelelse

> Men bortset fra, at jalousi kan være en medvirkende årsag til faderens
> frustrationer, så forstår jeg udmærket godt, at man kan blive
> frustreret og irreteret.
> Det kan man også som mor, når man står med et spædbarn, der skriger i
> en uendelighed og bare ikke vil sove.... For man føler sig da virkelig
> hjælpeløs, ligegyldigt hvad man stiller op, har det bare ingen effekt.
[snip]

Det forstår jeg bestemt også! Jeg kan huske, at vores sundhedsplejerske
sagde, at vi ikke skulle blive bange, når vi i frustration fik et øjebliks
lyst til at aflevere ham som hittegods Det er jo en naturlig reaktion,
og en del af ens udvikling som forælder. Man lærer, så længe man lever.

--
Kristina

"Tal i vrede, og du kommer til at holde den bedste tale,
du nogensinde har fortrudt." Winston Churchill

---

>
>Det forstår jeg bestemt også! Jeg kan huske, at vores sundhedsplejerske
>sagde, at vi ikke skulle blive bange, når vi i frustration fik et øjebliks
>lyst til at aflevere ham som hittegods Det er jo en naturlig reaktion,
>og en del af ens udvikling som forælder. Man lærer, så længe man lever.

Og det er en enorm hjælp, når sundhedspersonale, man har kontakt med,
forbereder en på. at den slags følelser kan opstå. For et øjeblik
efter, de er dukket op, plages man jo ofte af dårlig samvittighed
over, at man har kunnet tænke sådan.... Så er det rart nok at vide, at
man altså er helt normal alligevel.
Og så er det også en god ting (var det i hvert fald for os), at man er
to, og den anden kan tage over, når den enes tålmodighed er ved at
være opbrugt.... Så man lige kan "dampe lidt af", uden barnet påvirkes
af det


MVH
Gitte
>
>
>

---

"Søren" <soren@ingenmail.dk> skrev i en meddelelse
news:40308af2$0$148$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...


> Der står der jo også

Sørme ja.. kunne ikke finde det *S*

Mvh. Lisbeth

---

Søren wrote:
>
> »Man kan ikke sige til et barn, at det skal tie stille, og så kan man
> opleve en magtesløshed, som kan være svær at kontrollere. Der opstår
> en situation, hvor man er så fortvivlet, at man mister besindelsen,«
> siger han og påpeger, at jalousi over for den nyfødte også kan være
> en medvirkende faktor. »Moderen fokuserer helt naturligt på barnet,
> og det kan være medvirkende til frustrationen,« siger han.
>

Hej

Overskriften burde nok havde været "Nybagte forældre mister kontrollen"

For jeg har da også hørt om tilfælde hvor det er moderen der har mistet
kontrollen, (samt så er det jo nok ikke noget man praler med.... så har mor
7 far mistet kontrollen, og rystet / givet barnet et klap, osv... så er det
nok ikke noget den anden forældre får af vide)


Mvh
Brian

---

> Der stod da vist intet i artiklen om jalousi?
> Men hvorfor skulle man ikke kunne blive jaloux på et spædbarn, der får
mors
> totale, opslugte opmærksomhed?

det kan man så åbenbart osse, det er bare ikke noget jeg har oplevet - langt
fra - men fordi det ikke er sket for mig kan det da sagtens være sket for
andre - jeg har det bare modsat, jeg synes det har været fantastisk i begge
mine tilfælde at se min kæreste jonglere ungen helt perfekt. Istedet for at
være jaloux har jeg da været stolt af hende fordi hun så åbenlyst kunne
noget jeg ikke kunne - at det så er noget der har noget at gøre med mig -
ved at jeg har været med til at lave barnet - det gør da bare det hele
bedre - det er det eneste jeg siger... det er da dejligt bekræftende på en
eller anden måde at se den person man elsker vise en så fantastisk omsorg
for noget der vedrører dig 100% - håber jeg gør mig forståelig uden at lyde
som en egoist eller noget.
--
sniper_Nolight

www.sitecenter.dk/sniper_nolight

---

"Lars Raaby" <No_Antivirus@raaby.dks> wrote in
news:402f97fb$0$174$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:

> at få
> barnet til at holde mund.

er svært -specielt i unormale tilfælde med maveproblemer eller andet.

Det er ellers min opfattelse at børn/barn forstærker de tendenser der i
forvejen findes mellem forældrene. Således vil dårlige
samarbejdsforhold mellem forældre resultere i en forværring med de i
værste fald nævnte konsekvenser, der nævnes i artiklen, mens på sigt i
hvert fald, vil gode samarbejdspartnere (forældre) få et bedre liv. Jeg
har aldrig kunnet finde nogen som helst forskning, der bekræfter dette,
men jeg mener, det er korrekt. Børn skaber altså ikke automatisk
vanskeligeheder!

M.h.t. de konkrete vanskeligheder omkring børnepasning er det det i
ovenstående ånd supervigtigt at udnytte hinandens styrker og ikke
svagheder! Måske er det manden med det lille søvnbehov, kvinden med ,,,
hvem ved. Sommetider kan man forudse, hvilke situationer, der giver
anledning til ophidselse og stres og reagere anderledes. Oftest modsat
af "normalen".


--
Med venlig hilsen


S Friberg