/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Hvordan støber man
Fra : Christian


Dato : 09-02-04 12:12

Hvordan støber man?

Jeg vil gerne støbe noget i jern, men ved ikke hvordan jeg skal lave
støbeformen. Den skal jo ikke laves i jern.... Men hvad gør man
egentligt? Formentlig skal man bare bruge en legering med højere
smeltepunkt end det man ønsker at støbe med, men støbeformen skal jo
også formes. Og hvordan gør man så det? Der vil være tale om en
geometri som jeg ikke bare kan fræse ud.

Mvh Christian

 
 
Jan Nielsen (09-02-2004)
Kommentar
Fra : Jan Nielsen


Dato : 09-02-04 13:01

On 9 Feb 2004 03:11:59 -0800, allettidersigen@hotmail.com (Christian) wrote:

>Hvordan støber man?

<kort version>
Støbningen sker i forme af sand. Typisk bruger man en træmodel af det færdige
emne som presses ned i en kasse med sand, hvorved der fremkommer et aftryk af
emnet. Dette hulrum fyldes med flydende støbejern (temp. ca 1300-1400 C°)
Efter støbning renses emnet for sand og afgrates.

>Jeg vil gerne støbe noget i jern, men ved ikke hvordan jeg skal lave
>støbeformen. Den skal jo ikke laves i jern.... Men hvad gør man
>egentligt? Formentlig skal man bare bruge en legering med højere
>smeltepunkt end det man ønsker at støbe med, men støbeformen skal jo
>også formes. Og hvordan gør man så det? Der vil være tale om en
>geometri som jeg ikke bare kan fræse ud.

Jernstøbning bør overlades til et jernstøberi. Mange støberier vil gerne støbe
for private, men det er selvfølgelig ikke gratis. Man kan evt. selv fremstille
modellen, men spørg først støberiet til råds om svind, slipvinkler osv.
--
- JN -

Søren Christensen (09-02-2004)
Kommentar
Fra : Søren Christensen


Dato : 09-02-04 17:10


"Jan Nielsen" <morgan@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:u4se20drd9d5fskraidau5nc84mnjm7in3@4ax.com...
> On 9 Feb 2004 03:11:59 -0800, allettidersigen@hotmail.com (Christian)
wrote:
>
> >Hvordan støber man?
>
> <kort version>
> Støbningen sker i forme af sand. Typisk bruger man en træmodel af det
færdige
> emne som presses ned i en kasse med sand, hvorved der fremkommer et aftryk
af
> emnet. Dette hulrum fyldes med flydende støbejern (temp. ca 1300-1400 C°)
> Efter støbning renses emnet for sand og afgrates.
>
> >Jeg vil gerne støbe noget i jern, men ved ikke hvordan jeg skal lave
> >støbeformen. Den skal jo ikke laves i jern.... Men hvad gør man
> >egentligt? Formentlig skal man bare bruge en legering med højere
> >smeltepunkt end det man ønsker at støbe med, men støbeformen skal jo
> >også formes. Og hvordan gør man så det? Der vil være tale om en
> >geometri som jeg ikke bare kan fræse ud.
>
> Jernstøbning bør overlades til et jernstøberi. Mange støberier vil gerne
støbe
> for private, men det er selvfølgelig ikke gratis. Man kan evt. selv
fremstille
> modellen, men spørg først støberiet til råds om svind, slipvinkler osv.
> --

Der ligger et i Ruds-vedby hvis du bor på vestsjælland....

Venligst



Carsten Troelsgaard (09-02-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 09-02-04 17:26


"Christian" <allettidersigen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9b4fd625.0402090311.6bc43be5@posting.google.com...
> Hvordan støber man?
>

Apropo sort og kohesivt Mars-sand. Jeg mener at man foretrækker 'tung-sand'
til jernstøbning, en pendant til den mørke Mars-sand, fordi det ... 'hænger
bedre sammen'. Det kunne jo så praktisk forklare hvorfor Mars-billederne
viser aftryk i sand, som om dette var lettere 'klæbende'.

/Carsten



Christian (10-02-2004)
Kommentar
Fra : Christian


Dato : 10-02-04 08:11

>Jeg mener at man foretrækker 'tung-sand'til jernstøbning


Nårh ja. Nu husker jeg. Men hvad hvis emnerne er meget små, altså på
størrelse med 2x0.5x2cm? Bliver sand ikke for groft selvom der ikke
skal små detailjer på emnet?

Og er der nogen der ved hvor man kan købe sådan noget sand? Måske
kunne jeg kontakte et støberi og købe noget af dem.

Mvh Christian

Jan Nielsen (10-02-2004)
Kommentar
Fra : Jan Nielsen


Dato : 10-02-04 08:28

On 9 Feb 2004 23:10:36 -0800, allettidersigen@hotmail.com (Christian) wrote:

>Nårh ja. Nu husker jeg. Men hvad hvis emnerne er meget små, altså på
>størrelse med 2x0.5x2cm? Bliver sand ikke for groft selvom der ikke
>skal små detailjer på emnet?
>
>Og er der nogen der ved hvor man kan købe sådan noget sand? Måske
>kunne jeg kontakte et støberi og købe noget af dem.

På denne hjemmeside kan du finde svar på alt om "hjemmestøbning" også
hvordan man blander sit eget støbesand (greensand):
http://www.backyardmetalcasting.com/
--
- JN -

Carsten Troelsgaard (10-02-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 10-02-04 12:13


"Jan Nielsen" <morgan@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:kp1h20p5u8kl0dh07kssqvvs6ttgfmo569@4ax.com...
> On 9 Feb 2004 23:10:36 -0800, allettidersigen@hotmail.com (Christian)
wrote:
>
> >Nårh ja. Nu husker jeg. Men hvad hvis emnerne er meget små, altså på
> >størrelse med 2x0.5x2cm? Bliver sand ikke for groft selvom der ikke
> >skal små detailjer på emnet?
> >
> >Og er der nogen der ved hvor man kan købe sådan noget sand? Måske
> >kunne jeg kontakte et støberi og købe noget af dem.
>
> På denne hjemmeside kan du finde svar på alt om "hjemmestøbning" også
> hvordan man blander sit eget støbesand (greensand):
> http://www.backyardmetalcasting.com/
> --
> - JN -

Jeg refererer til tungsand og i følge artiklen tager jeg fejl, fordi
tungsand er karakteriseret ved et højt indhold af 'bjergartsfragmenter'
tungere (og ofte mørkere) end kvartssand. Artiklen refererer tilgengæld til
grønsand, og det er en anden almindelig geologisk foreteelse, hvor
kvartssand har et indhold af et grønt phyllosilikat (jernholdigt
pladesilikat), glauconit. Dette mineral er i familie med lermineralerne
(også pladesilikater), men har ikke den samme finkornede 'habitus' som
typiske lermineraler. Artiklens opskrift giver så vidt jeg kan se ikke
reference til hvilket ler der blandes i kvartssandet - og nævner ikke
glaukonit som vil have samme kornede habitus som kvartssandet.....
Det ser altså ud til, at der tilføjes lidt (formodentlig kaolinittisk) ler
for at 'klæbe' sandkornene sammen.
Jeg har en formodning om, at processen kan rafineres hvis man prøver at
tilstræbe at det sand man bruger ikke har en 'samme' kornstørrelse, men
tvært imod så jævn en fordeling som muligt. En moræne (et skrabsammen) kan
ideelt have sådan en kornstørrelsesfordeling - i stærk kontrast til
klitsand.

Carsten



Carsten Troelsgaard (11-02-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 11-02-04 13:43


"Carsten Troelsgaard" <carsten.troelsgaard@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4028bcb0$0$27385$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
snip

> Jeg har en formodning om, at processen kan rafineres hvis man prøver at
> tilstræbe at det sand man bruger ikke har en 'samme' kornstørrelse, men
> tvært imod så jævn en fordeling som muligt. En moræne (et skrabsammen) kan
> ideelt have sådan en kornstørrelsesfordeling - i stærk kontrast til
> klitsand.

Fordelen skal være at moræne-sandet er masivt ... udfylder alle hulrum, mens
identiske spheriske kugler kun berører hinanden med en lille overflade.
Hygroskopisk vand - som er bindemidlet (adhæderer til SiO2) - kan altså
arbejde på en større overflade og skabe et større træk. Ideelt kan en
(negativ) form af den endelige form 'stå' tør og uden lermineraler -
lermineralerne har bundet krystalvand som kan skabe problemer ved få
hundrede graders varme, dels explosiv uddrivelse, dels skrumpning mm.
Den egentlige jern-støbeprocess kender jeg ikke. Bronce-støbning går i meget
korthed ud på fx 1) at lave en figur der skal kopieres. 2) Lav et negativ
aftryk af figuren 3) Påfør voks på indersiden af den negative form til
figuren har den tykkelse du ønsker. 4) Fyld resten af formen ud med (?noget
ildfast, som yderformen) 5) Hæld flydende bronce ind i voks-hulrummet -
voksen vil smelte væk. ...Voila
Et centralt problem omkring støbning skal jeg ridse op: Begrebet om 'slip'
Når du skal kopiere en kugle er det lettest at lave blot 2 yderforme som
symmetrisk indeholder kuglen. Når du skiller formen ad skal yderformen i
'samlingsperiferien' trækkes 'sidelæns' op ad formen for at få formen
fri.... Prøver lige igen: De to forme kan kun trækkes direkte væk fra
hinanden. Hvis hver form for orienteringens skyld indeholder et centralt
pol-punkt, så er det altså ækvator-planet der vil opstå problemer med. Hvis
både yder og inderform (pos og neg) er ufleksible skal præcisionen være stor
for at få formene skadesløse fra hinanden. Brug måske et blødt (silicone) og
et hårdt (gips) materiale. Det beskrevne 'slip'-problem kan være et generelt
problem uanset hvilken støbeprocess man kaster sig over. Med kuglen kan du
helt sikkert undgå 'slip' hvis du bruger mindst 5 dele til yderformen i
stedet for to.

Det var bare det jeg ville sige

Carsten




Martin Jørgensen (11-02-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 11-02-04 19:43

Carsten Troelsgaard wrote:
-SNIP-
> Fordelen skal være at moræne-sandet er masivt ... udfylder alle hulrum,
> mens identiske spheriske kugler kun berører hinanden med en lille
> overflade. Hygroskopisk vand - som er bindemidlet (adhæderer til SiO2) -

Hov... Nu skriver du "..sandet er massivt, udfylder alle hulrum" osv.

Skal spørgeren så ikke også have noget at vide om hvordan luften kommer ud,
når smelten kommer ind? Jeg er ikke ekspert på området, men har da lidt
viden om det... Jeg har forestillet mig at man laver et indløb og to
formhalvparter. Når smelten kommer ind, skal luften kunne komme ud. Man
laver eksempelvis små luft-kanaler til trykstøbning har jeg hørt. Men hvad
gør man så i dit tilfælde. Hvad har du forestillet dig mht. til luften?

-SNIP-
> Et centralt problem omkring støbning skal jeg ridse op: Begrebet om 'slip'

Ja, det er nok meget smart lige at ridse op:

> Når du skal kopiere en kugle er det lettest at lave blot 2 yderforme som
> symmetrisk indeholder kuglen. Når du skiller formen ad skal yderformen i
> 'samlingsperiferien' trækkes 'sidelæns' op ad formen for at få formen
> fri.... Prøver lige igen: De to forme kan kun trækkes direkte væk fra
> hinanden. Hvis hver form for orienteringens skyld indeholder et centralt
> pol-punkt, så er det altså ækvator-planet der vil opstå problemer med.
> Hvis både yder og inderform (pos og neg) er ufleksible skal præcisionen
> være stor for at få formene skadesløse fra hinanden. Brug måske et blødt
> (silicone) og et hårdt (gips) materiale. Det beskrevne 'slip'-problem kan
> være et generelt problem uanset hvilken støbeprocess man kaster sig over.
> Med kuglen kan du helt sikkert undgå 'slip' hvis du bruger mindst 5 dele
> til yderformen i stedet for to.

5 dele? Det forstår jeg ikke helt. Hvad skal de 3 andre dele gøre? Og forme
af silicone og gips? Med sand, ødelægger man vel bare sandet så der burde
ikke være problemer. Men du er måske ovre i noget andet?

Mht. slip-vinkler osv: Jeg forstår det således at når man f.eks. har en
sprøjtestøbe-form og bagefter ønsker at kunne frigøre sit emne, så skal man
huske at lægge sine slipvinkler til geometrien således at form-halvparterne
let kan trækkes ud af emnet, efter støbning (husk at vende vinklerne
rigtigt). Slipvinklen er ofte omkring 1,5-2 grader for almindelig
plastmaterialer, har jeg set...

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Carsten Troelsgaard (11-02-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 11-02-04 21:06


"Martin Jørgensen" <unoder(spam-protected)@(remove-these)jay.net> skrev i en
meddelelse news:402a77c6$0$1587$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Carsten Troelsgaard wrote:
> -SNIP-
> > Fordelen skal være at moræne-sandet er masivt ... udfylder alle hulrum,
> > mens identiske spheriske kugler kun berører hinanden med en lille
> > overflade. Hygroskopisk vand - som er bindemidlet (adhæderer til SiO2) -
>
> Hov... Nu skriver du "..sandet er massivt, udfylder alle hulrum" osv.
>
> Skal spørgeren så ikke også have noget at vide om hvordan luften kommer
ud,
> når smelten kommer ind? Jeg er ikke ekspert på området, men har da lidt
> viden om det... Jeg har forestillet mig at man laver et indløb og to
> formhalvparter. Når smelten kommer ind, skal luften kunne komme ud. Man
> laver eksempelvis små luft-kanaler til trykstøbning har jeg hørt. Men hvad
> gør man så i dit tilfælde. Hvad har du forestillet dig mht. til luften?

Jeg skriver her om sand. Kun sand. Måden at moræne-sand kan 'pakkes' så tæt
betyder at ler måske helt kan udelades fra støbesand blandingen. Klitsand er
equigranular (samme kornstørrelse) og afrundet og behøver sansynligvis
tilsætning af ler. Måske er nytten bag lettere at forstå hvis jeg
elaborerer: Ideelt skal støbeformen være tør inden man hælder flydende jern
i. Ler kan skabe forskellige problemer (krystalvand/svind mm ved pludselig
stærk opvarmning) mens en tæt tør 'sammenhængende' sand ideelt ikke ændre
sig før et volumenspring ved 900 grader. Jernstøbeformen er her altså en
stor 'ped'. En ped er et jordaggregat som en lille tør jordknold: du kan let
knuse den mellem fingrene hvis ikke der er for meget ler i den. Støbeformen
kan altså være noget skrøbelig.
................ I betragtning af, at jeg aldrig har været på et jern-støberi
så snakker jeg vist rigelig ...

> -SNIP-
> > Et centralt problem omkring støbning skal jeg ridse op: Begrebet om
'slip'
>
> Ja, det er nok meget smart lige at ridse op:
>
> > Når du skal kopiere en kugle er det lettest at lave blot 2 yderforme som
> > symmetrisk indeholder kuglen. Når du skiller formen ad skal yderformen i
> > 'samlingsperiferien' trækkes 'sidelæns' op ad formen for at få formen
> > fri.... Prøver lige igen: De to forme kan kun trækkes direkte væk fra
> > hinanden. Hvis hver form for orienteringens skyld indeholder et centralt
> > pol-punkt, så er det altså ækvator-planet der vil opstå problemer med.
> > Hvis både yder og inderform (pos og neg) er ufleksible skal præcisionen
> > være stor for at få formene skadesløse fra hinanden. Brug måske et blødt
> > (silicone) og et hårdt (gips) materiale. Det beskrevne 'slip'-problem
kan
> > være et generelt problem uanset hvilken støbeprocess man kaster sig
over.
> > Med kuglen kan du helt sikkert undgå 'slip' hvis du bruger mindst 5 dele
> > til yderformen i stedet for to.
>
> 5 dele? Det forstår jeg ikke helt. Hvad skal de 3 andre dele gøre? Og
forme
> af silicone og gips? Med sand, ødelægger man vel bare sandet så der burde
> ikke være problemer. Men du er måske ovre i noget andet?

Du har ret. Det er sikkert ikke alle støbeprocesser som løber ind i
problemer med slip.

> Mht. slip-vinkler osv: Jeg forstår det således at når man f.eks. har en
> sprøjtestøbe-form og bagefter ønsker at kunne frigøre sit emne, så skal
man
> huske at lægge sine slipvinkler til geometrien således at
form-halvparterne
> let kan trækkes ud af emnet, efter støbning (husk at vende vinklerne
> rigtigt). Slipvinklen er ofte omkring 1,5-2 grader for almindelig
> plastmaterialer, har jeg set...

Ja, det er ihvertfald værd at være opmærksom på problemet inden man går
igang.

Carsten



Martin Jørgensen (10-02-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 10-02-04 18:27

Christian wrote:

>>Jeg mener at man foretrækker 'tung-sand'til jernstøbning
> Nårh ja. Nu husker jeg. Men hvad hvis emnerne er meget små, altså på
> størrelse med 2x0.5x2cm? Bliver sand ikke for groft selvom der ikke
> skal små detailjer på emnet?
>
> Og er der nogen der ved hvor man kan købe sådan noget sand? Måske
> kunne jeg kontakte et støberi og købe noget af dem.

De har noget støberi-udstyr, inkl. en Disamatic på DTU i bygning 427. Du
kunne prøve at ringe og spørge om de kan hjælpe... Men der skal jo, såvidt
jeg husker, også blandes noget vand eller lignende i sandet for at få
sandet til at "binde ordentligt"...

Du starter med at lave en træform og dernæst et aftryk...

Jeg ved ikke mht. størrelsen du nævner. Tilgengæld mener jeg at der er et
par stykker som har forstand på den slags i jernbane-nyhedsgruppen,
heriblandt en som hedder Erik. Der er vist nogen som selv laver den slags
støbning af små-emner i den gruppe og en af dem har en hjemmeside, hvor der
er forklaret hvordan han støber, hvis jeg husker rigtigt. Det er sådan et
hjemmestøberi, har jeg indtrykket af... Jeg tror ikke de bider, hvis du
spørger derinde

Du kan altid spørge dem hvordan man støber et jernbane-tog, så er du
ihvertfald ikke off-topic

Men har du overvejet om jern er det rigtige materiale? Det kunne jo tænkes
at der er bedre alternativer til den slags små-figurer...

mvh.
Martin Jørgensen

p.s. Og du må ENDELIGT sørge for at huske at skrive tilbage, hvordan det
går... Jeg syntes det lyder ret spændende...

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste