|
|
 | 'Ørkenspredning aflyst'?
Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 30-01-04 11:04 |
|
I dagens 'P1morgen' bragtes kl. ca. 0835 et interessant indslag om, at
satellitfotos, optaget siden 1982, viste, at Sahara ikke bliver større,
men tværtimod mindre - hvis dette er korrekt, er det en ret interessant
konstatering!
Der skulle være mere om sagen i P1 'Miljømagasinet' d.d. kl. 1445.
FUT: dk.videnskab
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
 Morten Bjergstrøm (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 30-01-04 12:39 |
|
sleth2vh@webspeed.dk (Hans Henrik Hansen) skrev:
> I dagens 'P1morgen' bragtes kl. ca. 0835 et interessant indslag
> om, at satellitfotos, optaget siden 1982, viste, at Sahara ikke
> bliver større, men tværtimod mindre - hvis dette er korrekt, er
> det en ret interessant konstatering!
Hvorfor?
Nedenfor 2 grunde til, at det ikke er interessant i den kontekst som
jeg tror du arbejder ud fra.
1) Sahara er langt fra den eneste ørken
2) At ørkenerne måske ikke spreder sig er ikke ensbetydende med, at den
globale opvarmning er en forkert teori
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Hans Henrik Hansen (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 30-01-04 15:46 |
|
Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
> sleth2vh@webspeed.dk (Hans Henrik Hansen) skrev:
>
> > I dagens 'P1morgen' bragtes kl. ca. 0835 et interessant indslag
> > om, at satellitfotos, optaget siden 1982, viste, at Sahara ikke
> > bliver større, men tværtimod mindre - hvis dette er korrekt, er
> > det en ret interessant konstatering!
>
> Hvorfor?
Det spørgsmål vil jeg trygt overlade til dig selv - for dit eget
vedkommende, altså.
> Nedenfor 2 grunde til, at det ikke er interessant i den kontekst som
> jeg tror du arbejder ud fra.
Aha, hypotetisk dybdepsykologi? :)
> 1) Sahara er langt fra den eneste ørken
Næh, men det er da vist den største?
> 2) At ørkenerne måske ikke spreder sig er ikke ensbetydende med, at den
> globale opvarmning er en forkert teori
Nå, var det måske "den kontekst som jeg tror du arbejder ud fra"?
Men det trygge og sikre er jo altid à priori at afvise potentiel ny
viden, ikk' oss'? :))
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Morten Bjergstrøm (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 30-01-04 15:59 |
|
sleth2vh@webspeed.dk (Hans Henrik Hansen) skrev:
>>> I dagens 'P1morgen' bragtes kl. ca. 0835 et interessant indslag
>>> om, at satellitfotos, optaget siden 1982, viste, at Sahara ikke
>>> bliver større, men tværtimod mindre - hvis dette er korrekt, er
>>> det en ret interessant konstatering!
>>
>> Hvorfor?
>
> Det spørgsmål vil jeg trygt overlade til dig selv - for dit eget
> vedkommende, altså.
Du befinder dig i dk.videnskab og det må med rette kunne forventes, at
du argumenter for, hvorfor du mener det er interessant.
Jeg har forklaret, hvorfor det ikke er synderligt interessant i den
kontekst du opfatter det.
>> 1) Sahara er langt fra den eneste ørken
>
> Næh, men det er da vist den største?
Har du nu læst i dk.politik.miljoe. Hvis du har vil du se, hvor lang
tid jeg har brugt på at forklare en enkelt skribent, hvorfor man ikke
kan bruge størrelsen af en given ting til noget alene i mange
sammenhænge.
>> 2) At ørkenerne måske ikke spreder sig er ikke ensbetydende med,
>> at den globale opvarmning er en forkert teori
>
> Nå, var det måske "den kontekst som jeg tror du arbejder ud fra"?
Ja. Men hvis jeg tager fejl vil jeg da gerne korrigeres.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Spangkuk (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Spangkuk |
Dato : 30-01-04 16:36 |
|
"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev i en meddelelse
> 2) At ørkenerne måske ikke spreder sig er ikke ensbetydende med, at
den
> globale opvarmning er en forkert teori
Nej, det ville da også være fælt. Så havde du jo spildt
6 års studier på denne besynderlige ammestue-historie.
Spang
| |
 Peter Ole Kvint (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 30-01-04 21:21 |
|
Spangkuk skriver:
> "Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev i en meddelelse
>
> > 2) At ørkenerne måske ikke spreder sig er ikke ensbetydende med, at
> den
> > globale opvarmning er en forkert teori
>
> Nej, det ville da også være fælt. Så havde du jo spildt
> 6 års studier på denne besynderlige ammestue-historie.
Den globale opvarmning er fuldt lige så sandfærdig som
den globale afkøling i gennem de sidste 5000 år.
--
Note, you do have need to delete DELETE from the E-mail address,
if you do answer.
| |
Morten Bjergstrøm (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 30-01-04 18:22 |
|
"Spangkuk" <hrmmmfkekgh@tieyskt.æø> skrev:
>> 2) At ørkenerne måske ikke spreder sig er ikke ensbetydende med, at
>> den globale opvarmning er en forkert teori
>
> Nej, det ville da også være fælt. Så havde du jo spildt
> 6 års studier på denne besynderlige ammestue-historie.
6 år? Ammestuehistorie? Den etablerede og anerkendte videnskabelige
verden deler ikke dit synspunkt.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Spangkuk (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Spangkuk |
Dato : 30-01-04 19:34 |
|
"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev i en meddelelse > 6
år? Ammestuehistorie? Den etablerede og anerkendte videnskabelige
> verden deler ikke dit synspunkt.
Næ, det er sandt, men det betyder vel ikke at de
har ret, vel ?
Spang
| |
Morten Bjergstrøm (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 30-01-04 19:50 |
|
"Spangkuk" <hrmmmfkekgh@tieyskt.æø> skrev:
> år? Ammestuehistorie? Den etablerede og anerkendte videnskabelige
>> verden deler ikke dit synspunkt.
>
> Næ, det er sandt, men det betyder vel ikke at de
> har ret, vel ?
Nej. Men sandsynligheden taler for, at de der har arbejdet med emnet i
årevis ved mere end emnet end både du og jeg, der har et relativt
perifert kendskab til problemstillingen.
Når man i øvrigt kan sammenligne hypteserne og se, at der er en ganske
god overensstemmelse mellem hypoteserne og det faktisk observerede så
er det et ganske godt argument for, at hypoteserne rent faktisk kan
være sande.
Ydermere kan selv meget simple modeller baseret på CO2-indholdet alene
give estimater af temperaturændrigerne, der stemmer godt overens med
det observerede. Altså igen noget, der antyder, at hypotesen er sand.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
(Per Røn (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : (Per Røn |
Dato : 30-01-04 22:05 |
|
Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
> Når man i øvrigt kan sammenligne hypteserne og se, at der er en ganske
> god overensstemmelse mellem hypoteserne og det faktisk observerede så
> er det et ganske godt argument for, at hypoteserne rent faktisk kan
> være sande.
Hvad med den observerede temparaturstigning på Mars, hvor iskalotterne
er ved at smelte. Passer den også ind i hypoteserne om en menneskabt,
global opvarmning?
http://abcnews.go.com/sections/scitech/DailyNews/mars011207.html
--
Per Erik Rønne
| |
Peter Ole Kvint (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 30-01-04 21:16 |
|
Morten Bjergstrøm skriver:
> sleth2vh@webspeed.dk (Hans Henrik Hansen) skrev:
>
> > I dagens 'P1morgen' bragtes kl. ca. 0835 et interessant indslag
> > om, at satellitfotos, optaget siden 1982, viste, at Sahara ikke
> > bliver større, men tværtimod mindre - hvis dette er korrekt, er
> > det en ret interessant konstatering!
>
> Hvorfor?
>
> Nedenfor 2 grunde til, at det ikke er interessant i den kontekst som
> jeg tror du arbejder ud fra.
>
> 1) Sahara er langt fra den eneste ørken
Sahara er den mest ustabile ørken, og har været græsland inden for de
sidste 6000 år.
>
> 2) At ørkenerne måske ikke spreder sig er ikke ensbetydende med, at den
> globale opvarmning er en forkert teori
Dette er korrekt, da en global opvarmning, øger nedbør og fugtighed.
Og øget kultveilte gavner planterne særligt i de tørre områder.
| |
Kristian Damm Jensen (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 01-02-04 20:33 |
|
Peter Ole Kvint wrote:
> Morten Bjergstrøm skriver:
<snip>
>> 1) Sahara er langt fra den eneste ørken
>
> Sahara er den mest ustabile ørken, og har været græsland inden for
de
> sidste 6000 år.
Ustabil?
Iflg. Encyklopædioen så begyndte udtørringen for omkring 9000 år siden
og var afsluttet for omkring 3000 år siden. Det er natuligvis muligt,
at der har været udsving i denne udtørring "men omkring 1000. f.kr. så
Sahara stort set ud som nu."
Hvorfra har du at Sahara skulle være ustabil?
<snip>
--
Kristian Damm Jensen
damm (at) ofir (dot) dk
| |
Peter Ole Kvint (02-02-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 02-02-04 09:40 |
|
Kristian Damm Jensen skriver:
> Peter Ole Kvint wrote:
> > Morten Bjergstrøm skriver:
>
> <snip>
>
> >> 1) Sahara er langt fra den eneste ørken
> >
> > Sahara er den mest ustabile ørken, og har været græsland inden for
> de
> > sidste 6000 år.
>
> Ustabil?
>
> Iflg. Encyklopædioen så begyndte udtørringen for omkring 9000 år siden
> og var afsluttet for omkring 3000 år siden. Det er natuligvis muligt,
> at der har været udsving i denne udtørring "men omkring 1000. f.kr. så
> Sahara stort set ud som nu."
>
> Hvorfra har du at Sahara skulle være ustabil?
>
> <snip>
Hvis udtørringen begyndte for 9000 år siden
og først var afsluttet for 3000 år siden så har
den da også været grøn for 6000 år siden.
Disse årmål skal lige sammen lignes med de andre ørkners årmillioner.
Derforuden var ørken mere grøn i en periode af den romerske oldtid.
| |
Peter Ole Kvint (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 30-01-04 21:34 |
|
Morten Bjergstrøm skriver:
> Når man i øvrigt kan sammenligne hypteserne og se, at der er en ganske
> god overensstemmelse mellem hypoteserne og det faktisk observerede så
> er det et ganske godt argument for, at hypoteserne rent faktisk kan
> være sande.
>
> Ydermere kan selv meget simple modeller baseret på CO2-indholdet alene
> give estimater af temperaturændrigerne, der stemmer godt overens med
> det observerede. Altså igen noget, der antyder, at hypotesen er sand.
Jeg er bange for meget simple modeller på noget så kompleks, som jordens
atmosfære, kan tilpasses så de passer med de få måle data som man har.
At være anderkendt videnskabmand betyder,
at man køre i den samme rille som de andre,
ikke at nogen kan overskue hvad det er som de laver.
| |
Morten Bjergstrøm (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 31-01-04 10:56 |
|
per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) skrev:
>> Når man i øvrigt kan sammenligne hypteserne og se, at der er en
>> ganske god overensstemmelse mellem hypoteserne og det faktisk
>> observerede så er det et ganske godt argument for, at hypoteserne
>> rent faktisk kan være sande.
>
> Hvad med den observerede temparaturstigning på Mars, hvor
> iskalotterne er ved at smelte. Passer den også ind i hypoteserne
> om en menneskabt, global opvarmning?
>
> http://abcnews.go.com/sections/scitech/DailyNews/mars011207.html
Er Mars Jorden?
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
(Per Røn (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : (Per Røn |
Dato : 31-01-04 11:38 |
|
Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
> per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) skrev:
>
> >> Når man i øvrigt kan sammenligne hypteserne og se, at der er en
> >> ganske god overensstemmelse mellem hypoteserne og det faktisk
> >> observerede så er det et ganske godt argument for, at hypoteserne
> >> rent faktisk kan være sande.
> >
> > Hvad med den observerede temparaturstigning på Mars, hvor
> > iskalotterne er ved at smelte. Passer den også ind i hypoteserne
> > om en menneskabt, global opvarmning?
> >
> > http://abcnews.go.com/sections/scitech/DailyNews/mars011207.html
>
> Er Mars Jorden?
Er det undgået din opmærksomhed at vi deler den samme sol?
--
Per Erik Rønne
| |
Spangkuk (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : Spangkuk |
Dato : 31-01-04 14:27 |
|
"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev i en meddelelse
> Er Mars Jorden?
Er miljøkemikere = guder ?
Spang
| |
Morten Bjergstrøm (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 31-01-04 10:57 |
|
Peter Ole Kvint <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev:
>> Ydermere kan selv meget simple modeller baseret på CO2-indholdet
>> alene give estimater af temperaturændrigerne, der stemmer godt
>> overens med det observerede. Altså igen noget, der antyder, at
>> hypotesen er sand.
>
> Jeg er bange for meget simple modeller på noget så kompleks, som
> jordens atmosfære, kan tilpasses så de passer med de få måle data
> som man har.
Det er der nu ikke tale om her.
> At være anderkendt videnskabmand betyder,
> at man køre i den samme rille som de andre,
> ikke at nogen kan overskue hvad det er som de laver.
Det er ikke korrekt.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Peter Ole Kvint (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 31-01-04 12:19 |
|
Morten Bjergstrøm skriver:
> Peter Ole Kvint <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev:
>
> >> Ydermere kan selv meget simple modeller baseret på CO2-indholdet
> >> alene give estimater af temperaturændrigerne, der stemmer godt
> >> overens med det observerede. Altså igen noget, der antyder, at
> >> hypotesen er sand.
> >
> > Jeg er bange for meget simple modeller på noget så kompleks, som
> > jordens atmosfære, kan tilpasses så de passer med de få måle data
> > som man har.
>
> Det er der nu ikke tale om her.
Nå ikke, tidliger men i dag forkastede modeller gav eller
også fine men fejlagtige resutater.
>
>
> > At være anderkendt videnskabmand betyder,
> > at man køre i den samme rille som de andre,
> > ikke at nogen kan overskue hvad det er som de laver.
>
> Det er ikke korrekt.
Hvor mange mener du som kan forstå klima modellerne
til bunds?
Navene liste:
1.
2.
3.
Hvad tror de svare hvis man spørger dem?
| |
Morten Bjergstrøm (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 31-01-04 14:04 |
|
Peter Ole Kvint <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev:
>>>> Ydermere kan selv meget simple modeller baseret på CO2-indholdet
>>>> alene give estimater af temperaturændrigerne, der stemmer godt
>>>> overens med det observerede. Altså igen noget, der antyder, at
>>>> hypotesen er sand.
>>>
>>> Jeg er bange for meget simple modeller på noget så kompleks, som
>>> jordens atmosfære, kan tilpasses så de passer med de få måle data
>>> som man har.
>>
>> Det er der nu ikke tale om her.
>
> Nå ikke, tidliger men i dag forkastede modeller gav eller
> også fine men fejlagtige resutater
Det er heller ikke givet, at fordi den model jeg her tænker på giver en
god overensstemmelse med det observerede, at der rent faktisk er tale
om en egentlig årsagssammenhæng. Men sammen med mange andre indicier er
der meget, der tyder på, at den menneskelige påvirkning af klimaet er
et faktum.
>>> At være anderkendt videnskabmand betyder, at man køre i den samme
>>> rille som de andre, ikke at nogen kan overskue hvad det er som de
>>> laver.
>>
>> Det er ikke korrekt.
>
> Hvor mange mener du som kan forstå klima modellerne
> til bunds?
Det var ikke det jeg kommentere men derimod din påstand ovenfor som jeg
ikke helt kan se du har belæg for.
Men der er formentligt masser, der forstår klimamodellerne fuldt ud.
Når vi snakker om klimaet er der ingen, der forstår det fuldt ud.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Morten Bjergstrøm (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 31-01-04 14:04 |
|
per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) skrev:
>>>> Når man i øvrigt kan sammenligne hypteserne og se, at der er en
>>>> ganske god overensstemmelse mellem hypoteserne og det faktisk
>>>> observerede så er det et ganske godt argument for, at hypoteserne
>>>> rent faktisk kan være sande.
>>>
>>> Hvad med den observerede temparaturstigning på Mars, hvor
>>> iskalotterne er ved at smelte. Passer den også ind i hypoteserne
>>> om en menneskabt, global opvarmning?
>>>
>>> http://abcnews.go.com/sections/scitech/DailyNews/mars011207.html
>>
>> Er Mars Jorden?
>
> Er det undgået din opmærksomhed at vi deler den samme sol?
Og du mener, at solen er den eneste faktor af betydning?
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
(Per Røn (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : (Per Røn |
Dato : 31-01-04 14:28 |
|
Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
> per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) skrev:
>
> >>>> Når man i øvrigt kan sammenligne hypteserne og se, at der er en
> >>>> ganske god overensstemmelse mellem hypoteserne og det faktisk
> >>>> observerede så er det et ganske godt argument for, at hypoteserne
> >>>> rent faktisk kan være sande.
> >>>
> >>> Hvad med den observerede temparaturstigning på Mars, hvor
> >>> iskalotterne er ved at smelte. Passer den også ind i hypoteserne
> >>> om en menneskabt, global opvarmning?
> >>>
> >>> http://abcnews.go.com/sections/scitech/DailyNews/mars011207.html
> >>
> >> Er Mars Jorden?
> >
> > Er det undgået din opmærksomhed at vi deler den samme sol?
>
> Og du mener, at solen er den eneste faktor af betydning?
Det skrev jeg ikke noget om, blot at den i det mindste har /betydning/
herfor.
Spørgsmålet om hvorvidt humane aktiviteter på Jorden har et medansvar
for opvarmningen, er så komplekst at der ikke gives nogen endelig
konklusion endnu. Vi ved dog at det tidligere har været varmere, også
inden for historisk tid, og en tilbagevenden til det klima Erik den Røde
kendte til er vel ikke så forfærdeligt.
--
Per Erik Rønne
| |
Morten Bjergstrøm (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 31-01-04 15:26 |
|
per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) skrev:
>>>>> Hvad med den observerede temparaturstigning på Mars, hvor
>>>>> iskalotterne er ved at smelte. Passer den også ind i
>>>>> hypoteserne om en menneskabt, global opvarmning?
>>>>>
>>>>> http://abcnews.go.com/sections/scitech/DailyNews/mars011207.ht
>>>>> ml
>>>>
>>>> Er Mars Jorden?
>>>
>>> Er det undgået din opmærksomhed at vi deler den samme sol?
>>
>> Og du mener, at solen er den eneste faktor af betydning?
>
> Det skrev jeg ikke noget om, blot at den i det mindste har
> /betydning/ herfor.
Ja. Problemet er, at Solen nok er noget nær de eneste umiddelbare
lighedspunkter mellem Mars og Jorden.
> Spørgsmålet om hvorvidt humane aktiviteter på Jorden har et
> medansvar for opvarmningen, er så komplekst at der ikke gives
> nogen endelig konklusion endnu.
Det er helt korrekt. At begrænse CO2-udledningen er dybest set et
udslag af forsigtighedsprincippet.
> Vi ved dog at det tidligere har
> været varmere, også inden for historisk tid, og en tilbagevenden
> til det klima Erik den Røde kendte til er vel ikke så
> forfærdeligt.
Nu er der ret markant forskel på naturlige klimacykler og
menneskeskabte påvirkninger.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
(Per Røn (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : (Per Røn |
Dato : 31-01-04 15:56 |
|
Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
> Nu er der ret markant forskel på naturlige klimacykler og
> menneskeskabte påvirkninger.
Vi /ved/ blot ikke om der er tale om - menneskabte klimaændringer.
--
Per Erik Rønne
| |
Morten Bjergstrøm (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 01-02-04 11:13 |
|
per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) skrev:
>> Nu er der ret markant forskel på naturlige klimacykler og
>> menneskeskabte påvirkninger.
>
> Vi /ved/ blot ikke om der er tale om - menneskabte klimaændringer.
Og derfor skal vi ikke gøre noget?
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
(Per Røn (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : (Per Røn |
Dato : 01-02-04 11:25 |
|
Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
> per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) skrev:
>
> >> Nu er der ret markant forskel på naturlige klimacykler og
> >> menneskeskabte påvirkninger.
> >
> > Vi /ved/ blot ikke om der er tale om - menneskabte klimaændringer.
>
> Og derfor skal vi ikke gøre noget?
Jeg synes at du har en uvane med at lægge folk ord i munden.
--
Per Erik Rønne
| |
Morten Bjergstrøm (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 01-02-04 11:41 |
|
per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) skrev:
>>>> Nu er der ret markant forskel på naturlige klimacykler og
>>>> menneskeskabte påvirkninger.
>>>
>>> Vi /ved/ blot ikke om der er tale om - menneskabte klimaændringer.
>>
>> Og derfor skal vi ikke gøre noget?
>
> Jeg synes at du har en uvane med at lægge folk ord i munden.
Jeg stiller et simpelt spørgsmål. Det kan du vælge at svare på eller
lade være.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
(Per Røn (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : (Per Røn |
Dato : 01-02-04 12:27 |
|
Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
> per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) skrev:
>
> >>>> Nu er der ret markant forskel på naturlige klimacykler og
> >>>> menneskeskabte påvirkninger.
> >>>
> >>> Vi /ved/ blot ikke om der er tale om - menneskabte klimaændringer.
> >>
> >> Og derfor skal vi ikke gøre noget?
> >
> > Jeg synes at du har en uvane med at lægge folk ord i munden.
>
> Jeg stiller et simpelt spørgsmål. Det kan du vælge at svare på eller
> lade være.
Og jeg finder spørgsmålet komplekst. Naturligvis skal man være
forsigtige, både så vi undgår en økologisk katastrofe, og så vi undgår
at bruge en bunke penge til ingen verdens nytte.
--
Per Erik Rønne
| |
Morten Bjergstrøm (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 01-02-04 13:47 |
|
per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) skrev:
> Og jeg finder spørgsmålet komplekst. Naturligvis skal man være
> forsigtige, både så vi undgår en økologisk katastrofe, og så vi
> undgår at bruge en bunke penge til ingen verdens nytte.
Her vil der ikke være tale om at bruge pengene til ingen verdens nytte.
Uanset hvad skal vi indenfor en overskuelig fremtid udfase brugen af
fossile brændstoffer.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
(Per Røn (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : (Per Røn |
Dato : 01-02-04 14:27 |
|
Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
> per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) skrev:
> > Og jeg finder spørgsmålet komplekst. Naturligvis skal man være
> > forsigtige, både så vi undgår en økologisk katastrofe, og så vi
> > undgår at bruge en bunke penge til ingen verdens nytte.
> Her vil der ikke være tale om at bruge pengene til ingen verdens nytte.
Det kommer vel an på /hvad/ de mere konkret bruges til.
> Uanset hvad skal vi indenfor en overskuelig fremtid udfase brugen af
> fossile brændstoffer.
Enig. Jorden er trods alt kun på 5 * 10^24 kg, og langt over 99,9% kan
ikke kaldes »fossilt brændstof«.
Det er så blot et spørgsmål om hvilke alternative energikilder der skal
forskes i. Her har været nævnt fusionsenergi, hulspejle placeret i omløb
om Jorden, og brint.
--
Per Erik Rønne
| |
Peter Ole Kvint (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 01-02-04 14:43 |
|
Per Røn ne skriver:
> Det er så blot et spørgsmål om hvilke alternative energikilder der skal
> forskes i. Her har været nævnt fusionsenergi, hulspejle placeret i omløb
> om Jorden, og brint.
Det er på længer sigt nødvendigt at udvinde metan is da jordens plantevækst
ellers får mangel på kultveilte. Og når det sker så breder ørknerne sig og
derved forsvinder den plante vækst som af giver vand til luften.
| |
Morten Bjergstrøm (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 01-02-04 14:49 |
|
Peter Ole Kvint <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev:
>> Det er så blot et spørgsmål om hvilke alternative energikilder
>> der skal forskes i. Her har været nævnt fusionsenergi, hulspejle
>> placeret i omløb om Jorden, og brint.
>
> Det er på længer sigt nødvendigt at udvinde metan is da jordens
> plantevækst ellers får mangel på kultveilte.
Det er næppe korrekt. Planter udleder præcis den mængde CO2 de
forbruger.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
(Per Røn (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : (Per Røn |
Dato : 01-02-04 15:20 |
|
Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
> Peter Ole Kvint <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev:
>
> >> Det er så blot et spørgsmål om hvilke alternative energikilder
> >> der skal forskes i. Her har været nævnt fusionsenergi, hulspejle
> >> placeret i omløb om Jorden, og brint.
> >
> > Det er på længer sigt nødvendigt at udvinde metan is da jordens
> > plantevækst ellers får mangel på kultveilte.
>
> Det er næppe korrekt. Planter udleder præcis den mængde CO2 de
> forbruger.
Havets planter kan nu mig bekendt godt oplagre kulstof, der synker
tilbunds og først millioner af år senere igen kommer »i omløb«, når
pladetektonikken får den ud gennem vulkanudbrud.
Men ellers har du fuldstændig ret.
--
Per Erik Rønne
| |
Morten Bjergstrøm (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 01-02-04 15:24 |
|
per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) skrev:
>>> Det er på længer sigt nødvendigt at udvinde metan is da jordens
>>> plantevækst ellers får mangel på kultveilte.
>>
>> Det er næppe korrekt. Planter udleder præcis den mængde CO2 de
>> forbruger.
>
> Havets planter kan nu mig bekendt godt oplagre kulstof, der synker
> tilbunds og først millioner af år senere igen kommer »i omløb«, når
> pladetektonikken får den ud gennem vulkanudbrud.
Det er også rigtigt. Fossile brændstoffer er teoretisk set også CO2-
neutralt. Men da CO2en er blevet bundet for så lang tid siden er det
misvisende at snakke om CO2-neutralitet ved afbrænding af fossile
brændstoffer.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Peter Ole Kvint (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 01-02-04 18:34 |
|
Morten Bjergstrøm skriver:
> Peter Ole Kvint <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev:
>
> >> Det er så blot et spørgsmål om hvilke alternative energikilder
> >> der skal forskes i. Her har været nævnt fusionsenergi, hulspejle
> >> placeret i omløb om Jorden, og brint.
> >
> > Det er på længer sigt nødvendigt at udvinde metan is da jordens
> > plantevækst ellers får mangel på kultveilte.
>
> Det er næppe korrekt. Planter udleder præcis den mængde CO2 de
> forbruger.
Ja, det gør de, hvis de rådner eller brænder, men det er ikke alle
planter som rådne eller brænder.
Mosernes og havets planter rådner ikke altid.
Sibirien kan binde meget kulstof. 1mm per år per 1m2, bare sommeren er
varm nok.
| |
Morten Bjergstrøm (02-02-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 02-02-04 13:38 |
|
Peter Ole Kvint <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev:
>>>> Det er så blot et spørgsmål om hvilke alternative energikilder
>>>> der skal forskes i. Her har været nævnt fusionsenergi,
>>>> hulspejle placeret i omløb om Jorden, og brint.
>>>
>>> Det er på længer sigt nødvendigt at udvinde metan is da jordens
>>> plantevækst ellers får mangel på kultveilte.
>>
>> Det er næppe korrekt. Planter udleder præcis den mængde CO2 de
>> forbruger.
>
> Ja, det gør de, hvis de rådner eller brænder, men det er ikke alle
> planter som rådne eller brænder.
Det gør de under alle omstændigheder.
> Mosernes og havets planter rådner ikke altid.
> Sibirien kan binde meget kulstof. 1mm per år per 1m2, bare
> sommeren er varm nok.
Ja planter omdannes fortsat til fossile brændstoffer.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Morten Bjergstrøm (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 01-02-04 14:49 |
|
per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) skrev:
>>> Og jeg finder spørgsmålet komplekst. Naturligvis skal man være
>>> forsigtige, både så vi undgår en økologisk katastrofe, og så vi
>>> undgår at bruge en bunke penge til ingen verdens nytte.
>
>> Her vil der ikke være tale om at bruge pengene til ingen verdens
>> nytte.
>
> Det kommer vel an på /hvad/ de mere konkret bruges til.
Ja kvotesystemet er tosset. Men er desværre nok en konsekvens af, at
man fra politisk side har sat sig nogle urealistiske mål og for
Danmarks vedkommende specifikt ikke kan trække det CO2, der udledes fra
kraftværkerne i forbindelse med el-eksport til bla. Sverige, fra i det
danske regnskab og lægge det til i det svenske.
>> Uanset hvad skal vi indenfor en overskuelig fremtid udfase brugen
>> af fossile brændstoffer.
>
> Enig. Jorden er trods alt kun på 5 * 10^24 kg, og langt over 99,9%
> kan ikke kaldes »fossilt brændstof«.
>
> Det er så blot et spørgsmål om hvilke alternative energikilder der
> skal forskes i. Her har været nævnt fusionsenergi, hulspejle
> placeret i omløb om Jorden, og brint.
Sol, vind og bølge såmænd. Problemet er "kun" oplagringen af energi..
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Peter Ole Kvint (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 01-02-04 18:20 |
|
Morten Bjergstrøm skriver:
> > Det er så blot et spørgsmål om hvilke alternative energikilder der
> > skal forskes i. Her har været nævnt fusionsenergi, hulspejle
> > placeret i omløb om Jorden, og brint.
>
> Sol, vind og bølge såmænd. Problemet er "kun" oplagringen af energi..
Det problem kan for industri produktionen løses ved at have en
overkapacitet så at man kan producere som vinden blæser.
Og lagre færdige vare istedet for energi..
| |
Martin Larsen (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 01-02-04 19:44 |
|
"Peter Ole Kvint" <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse news:401D3531.16EDEA24@vip.cybercity.dk...
>
> Det problem kan for industri produktionen løses ved at have en
> overkapacitet så at man kan producere som vinden blæser.
> Og lagre færdige vare istedet for energi..
Morsom ide. Folk skal kun på arbejde når det blæser, og blive
hjemme og slappe af i det gode vejr når det er vindstille.
Mvh
Martin
| |
(Per Røn (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : (Per Røn |
Dato : 01-02-04 19:53 |
|
Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
> "Peter Ole Kvint" <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
> news:401D3531.16EDEA24@vip.cybercity.dk...
> >
> > Det problem kan for industri produktionen løses ved at have en
> > overkapacitet så at man kan producere som vinden blæser.
> > Og lagre færdige vare istedet for energi..
>
> Morsom ide. Folk skal kun på arbejde når det blæser, og blive
> hjemme og slappe af i det gode vejr når det er vindstille.
Det ville i øvrigt give nogle »morsomme« allokeringsproblemer for
fabrikkerne - hvornår mon det blæser?
--
Per Erik Rønne
| |
Peter Ole Kvint (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 01-02-04 20:42 |
|
Martin Larsen skriver:
> "Peter Ole Kvint" <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse news:401D3531.16EDEA24@vip.cybercity.dk...
> >
> > Det problem kan for industri produktionen løses ved at have en
> > overkapacitet så at man kan producere som vinden blæser.
> > Og lagre færdige vare istedet for energi..
>
> Morsom ide. Folk skal kun på arbejde når det blæser, og blive
> hjemme og slappe af i det gode vejr når det er vindstille.
Øee. Fforstiller du dig at der sidder rigtige mennesker ved sammelbåndet
en gang i fremtiden?
Tror du der tænte lamper i loftet om natten?
Maskinerne arbejder da ligeså godt i mørke som i lys.
| |
Morten Bjergstrøm (02-02-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 02-02-04 11:10 |
|
Peter Ole Kvint <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev:
>>> Det er så blot et spørgsmål om hvilke alternative energikilder
>>> der skal forskes i. Her har været nævnt fusionsenergi,
>>> hulspejle placeret i omløb om Jorden, og brint.
>>
>> Sol, vind og bølge såmænd. Problemet er "kun" oplagringen af
>> energi..
>
> Det problem kan for industri produktionen løses ved at have en
> overkapacitet så at man kan producere som vinden blæser.
> Og lagre færdige vare istedet for energi..
Nu kan man jo meget ofte ikke bruge færdigvarerne effektivt som energi.
Derfor er det nødvendigt at have effektive muligheder for at oplagre
energien til energien skal bruges da der ellers ikke opnås en
acceptabel forsyningssikkerhed.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Hans Henrik Hansen (02-02-2004)
| Kommentar
Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 02-02-04 11:43 |
|
Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
> Peter Ole Kvint <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev:
....
> > Det problem kan for industri produktionen løses ved at have en
> > overkapacitet så at man kan producere som vinden blæser.
> > Og lagre færdige vare istedet for energi..
>
> Nu kan man jo meget ofte ikke bruge færdigvarerne effektivt som energi.
> Derfor er det nødvendigt at have effektive muligheder for at oplagre
> energien til energien skal bruges da der ellers ikke opnås en
> acceptabel forsyningssikkerhed.
Det er osse lidt uheldigt, hvis firmaet har en kontrakt om levering af
et parti "custom built" artikler til en bestemt termin - og så må melde
pas med "manglende blæsevejr" som begrundelse! :)
(Ny variant af "force majeure"?)
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Carsten Troelsgaard (04-02-2004)
| Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard |
Dato : 04-02-04 09:50 |
|
> > > Det problem kan for industri produktionen løses ved at have en
> > > overkapacitet så at man kan producere som vinden blæser.
> > > Og lagre færdige vare istedet for energi..
> >
> > Nu kan man jo meget ofte ikke bruge færdigvarerne effektivt som energi.
> > Derfor er det nødvendigt at have effektive muligheder for at oplagre
> > energien til energien skal bruges da der ellers ikke opnås en
> > acceptabel forsyningssikkerhed.
>
> Det er osse lidt uheldigt, hvis firmaet har en kontrakt om levering af
> et parti "custom built" artikler til en bestemt termin - og så må melde
> pas med "manglende blæsevejr" som begrundelse! :)
> (Ny variant af "force majeure"?)
Hvis der er prisforskelle på energi efter vejrlig skal det nok være muligt
for almindelige sparsommelige dødelige at finde ud af et eller andet - selv
om det måske ikke sker fra den ene dag til den anden.
Carsten
| |
Peter Ole Kvint (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 31-01-04 21:03 |
|
Morten Bjergstrøm skriver:
> per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) skrev:
>
> >>>>> Hvad med den observerede temparaturstigning på Mars, hvor
> >>>>> iskalotterne er ved at smelte. Passer den også ind i
> >>>>> hypoteserne om en menneskabt, global opvarmning?
> >>>>>
> >>>>> http://abcnews.go.com/sections/scitech/DailyNews/mars011207.ht
> >>>>> ml
> >>>>
> >>>> Er Mars Jorden?
> >>>
> >>> Er det undgået din opmærksomhed at vi deler den samme sol?
> >>
> >> Og du mener, at solen er den eneste faktor af betydning?
> >
> > Det skrev jeg ikke noget om, blot at den i det mindste har
> > /betydning/ herfor.
>
> Ja. Problemet er, at Solen nok er noget nær de eneste umiddelbare
> lighedspunkter mellem Mars og Jorden.
>
> > Spørgsmålet om hvorvidt humane aktiviteter på Jorden har et
> > medansvar for opvarmningen, er så komplekst at der ikke gives
> > nogen endelig konklusion endnu.
>
> Det er helt korrekt. At begrænse CO2-udledningen er dybest set et
> udslag af forsigtighedsprincippet.
Nu er det langt billiger at spare på den lettilgænglige olie,
da det bliver gradvist dyre at hente olien på dyber og dyber vand.
>
>
> > Vi ved dog at det tidligere har
> > været varmere, også inden for historisk tid, og en tilbagevenden
> > til det klima Erik den Røde kendte til er vel ikke så
> > forfærdeligt.
>
> Nu er der ret markant forskel på naturlige klimacykler og
> menneskeskabte påvirkninger.
Hvilken?
| |
Morten Bjergstrøm (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 01-02-04 11:44 |
|
Peter Ole Kvint <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev:
>> Det er helt korrekt. At begrænse CO2-udledningen er dybest set et
>> udslag af forsigtighedsprincippet.
>
> Nu er det langt billiger at spare på den lettilgænglige olie,
> da det bliver gradvist dyre at hente olien på dyber og dyber vand.
Ja uanset hvad skal vi på sigt udfase anvendelsen af kul og olie.
>>> Vi ved dog at det tidligere har
>>> været varmere, også inden for historisk tid, og en
>>> tilbagevenden til det klima Erik den Røde kendte til er vel
>>> ikke så forfærdeligt.
>>
>> Nu er der ret markant forskel på naturlige klimacykler og
>> menneskeskabte påvirkninger.
>
> Hvilken?
At menneskeskabte påvirkninger er noget ekstra. Så selvom den
menneskelige aktivitet kun bidrager med få procent til den
drivhuseffekt [1] der er så kan det have nogle konsekvenser. Hvor
vidtrækkende disse er kan vi endnu kun gisne om.
[1] Uden en naturlig drivhuseffekt ville gennemsnitstemperaturen på
jorden være væsentligt lavere end den vi rent faktisk har.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
(Per Røn (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : (Per Røn |
Dato : 01-02-04 12:36 |
|
Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
> Peter Ole Kvint <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev:
>
> >> Det er helt korrekt. At begrænse CO2-udledningen er dybest set et
> >> udslag af forsigtighedsprincippet.
> >
> > Nu er det langt billiger at spare på den lettilgænglige olie,
> > da det bliver gradvist dyre at hente olien på dyber og dyber vand.
>
> Ja uanset hvad skal vi på sigt udfase anvendelsen af kul og olie.
Ja, og så må vi jo se på alternativerne. Som store hulspejle [nok
sammensat af en bunke små] rettet mod bestemte områder af Jorden, fyldt
med solceller. Eller brint?
http://www.jp.dk/erhverv/artikel:aid=2244908:fid=10060/
http://www.brintbiler.dk/
--
Per Erik Rønne
| |
Morten Bjergstrøm (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 01-02-04 13:50 |
|
per.ronne@doesnt.work.spam.filter.invalid (Per Rønne) skrev:
>>>> Det er helt korrekt. At begrænse CO2-udledningen er dybest set
>>>> et udslag af forsigtighedsprincippet.
>>>
>>> Nu er det langt billiger at spare på den lettilgænglige olie,
>>> da det bliver gradvist dyre at hente olien på dyber og dyber
>>> vand.
>>
>> Ja uanset hvad skal vi på sigt udfase anvendelsen af kul og olie.
>
> Ja, og så må vi jo se på alternativerne. Som store hulspejle [nok
> sammensat af en bunke små] rettet mod bestemte områder af Jorden,
> fyldt med solceller. Eller brint?
Vindenergi, bølgeenergi og solcelleenergi, der bruges til produktion af
brint må nok ud fra en lægmandsbetragtning være det man skal sigte
efter.
Problemet lige nu med vedvarende energi er oplagringen af denne til når
der er brug for den det vil man kunne opnå ved hjælp af brint.
> http://www.jp.dk/erhverv/artikel:aid=2244908:fid=10060/
> http://www.brintbiler.dk/
Ja det ser ud til, at der er ved at ske en hel del på området.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Hans Henrik Hansen (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 01-02-04 23:54 |
|
Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
....
> Problemet lige nu med vedvarende energi er oplagringen af denne til når
> der er brug for den det vil man kunne opnå ved hjælp af brint.
Ja, men jeg har forstået, at der er ret betydelige tab forbundet med
brintfremstillingen(?)
Kunne man ikke forestille sig (en del af) energien opbevaret i
surpraledende 'kondensatorer'?
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Morten Bjergstrøm (02-02-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 02-02-04 11:12 |
|
sleth2vh@webspeed.dk (Hans Henrik Hansen) skrev:
>> Problemet lige nu med vedvarende energi er oplagringen af denne
>> til når der er brug for den det vil man kunne opnå ved hjælp af
>> brint.
>
> Ja, men jeg har forstået, at der er ret betydelige tab forbundet
> med brintfremstillingen(?)
Jeg ved det ikke men selv, hvis det skulle være tilfældet ville det jo
være af mindre betydning ved brug af uudtømmelige energikilder selvom
det klart vil være en fordel at have så høj en effektivitet som
overhovedet muligt.
> Kunne man ikke forestille sig (en del af) energien opbevaret i
> surpraledende 'kondensatorer'?
Måske. Der er sikkert utroligt mange muligheder.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Jeppe Stig Nielsen (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 31-01-04 22:35 |
|
Per Røn ne wrote:
>
> Spørgsmålet om hvorvidt humane aktiviteter på Jorden har et medansvar
> for opvarmningen, er så komplekst at der ikke gives nogen endelig
> konklusion endnu.
Jeg ville personligt hellere formulere det sådan: Humane aktiviteter
har et medansvar for opvarmningen, men spørgsmålet om hvor stort det
er, er så komplekst at der ikke gives nogen endelig konklusion endnu.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Morten Bjergstrøm (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 31-01-04 15:55 |
|
"Spangkuk" <hrmmmfkekgh@tieyskt.æø> skrev:
>> Er Mars Jorden?
>
> Er miljøkemikere = guder ?
Ja og de skal tilbedes mindst 3 gange dagligt.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Peter Ole Kvint (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 30-01-04 12:42 |
|
Hans Henrik Hansen skriver:
> I dagens 'P1morgen' bragtes kl. ca. 0835 et interessant indslag om, at
> satellitfotos, optaget siden 1982, viste, at Sahara ikke bliver større,
> men tværtimod mindre - hvis dette er korrekt, er det en ret interessant
> konstatering!
Det er helt korekt, da man mange steder kunstvander med regnvand fra
en fugtig periode for 100.000 år siden.
Når vandet er brugt så har man problemet.
Men ellers så sker der en vandring fra land til by,
og der ved bliver der slagtet nogen geder,
hviket betyder at planterne får mere fred.
Derfor uden er der gennemført mange tilplantinger som binder klitterne.
Det er i høj grad når jorden begynder at fygem ligesom i vestjylland, da
ørkenen vokser.
Ørkens planter udnytter i højgrad luftens fugtighed,
og jo flere planter, jo mere dug.
| |
Hans Henrik Hansen (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 30-01-04 15:46 |
|
Peter Ole Kvint <dsl90720@vip.cybercity.dk> wrote:
....
> Det er helt korekt, da man mange steder kunstvander med regnvand fra
> en fugtig periode for 100.000 år siden.
> Når vandet er brugt så har man problemet.
Mener du da, at man først er begyndt at 'bruge' det efter 1982?
....
> Derfor uden er der gennemført mange tilplantinger som binder klitterne.
Jo, men dette medfører vel så også en mindre ørken - eller hur?
>
> Det er i høj grad når jorden begynder at fygem ligesom i vestjylland, da
> ørkenen vokser.
Utvivlsomt!
> Ørkens planter udnytter i højgrad luftens fugtighed,
> og jo flere planter, jo mere dug.
Jammen, så er det jo bare om at komme i gang med noget (mere?)
tilplantning! :)
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Peter Ole Kvint (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 30-01-04 21:10 |
|
Hans Henrik Hansen skriver:
> Peter Ole Kvint <dsl90720@vip.cybercity.dk> wrote:
> ...
> > Det er helt korekt, da man mange steder kunstvander med regnvand fra
> > en fugtig periode for 100.000 år siden.
> > Når vandet er brugt så har man problemet.
>
> Mener du da, at man først er begyndt at 'bruge' det efter 1982?
Nej, men der er stadigt flere dybere boringer, så vandet forbruges hurtigere
og hurtigere.
>
> ...
> > Derfor uden er der gennemført mange tilplantinger som binder klitterne.
>
> Jo, men dette medfører vel så også en mindre ørken - eller hur?
Ja, man har kæmpet for at mindske ørkenen, så hjælper det de fleste gange.
>
>
> > Ørkens planter udnytter i højgrad luftens fugtighed,
> > og jo flere planter, jo mere dug.
>
> Jammen, så er det jo bare om at komme i gang med noget (mere?)
> tilplantning! :)
Ja, men hvem har pengene? Jo større områder, jo bedre.
| |
Peter Jensen (30-01-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Jensen |
Dato : 30-01-04 16:47 |
|
Hans Henrik Hansen wrote:
> I dagens 'P1morgen' bragtes kl. ca. 0835 et interessant indslag om, at
> satellitfotos, optaget siden 1982, viste, at Sahara ikke bliver
> større, men tværtimod mindre - hvis dette er korrekt, er det en ret
> interessant konstatering!
Ikke specielt. Det viser bare hvad der har været vidst længe, nemlig at
ørkengrænsen bølger frem og tilbage. Problemet er bare at så snart
ørkenen trækker sig lidt tilbage, så kan folk ikke modstå fristelsen til
at flytte ud i de nye frugtbare områder. Det giver så problemer når
ørkenen igen rykker frem.
--
PeKaJe
Your mode of life will be changed for the better because of good news soon.
| |
Peter Ole Kvint (31-01-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 31-01-04 12:27 |
|
Peter Jensen skriver:
> Hans Henrik Hansen wrote:
>
> > I dagens 'P1morgen' bragtes kl. ca. 0835 et interessant indslag om, at
> > satellitfotos, optaget siden 1982, viste, at Sahara ikke bliver
> > større, men tværtimod mindre - hvis dette er korrekt, er det en ret
> > interessant konstatering!
>
> Ikke specielt. Det viser bare hvad der har været vidst længe, nemlig at
> ørkengrænsen bølger frem og tilbage. Problemet er bare at så snart
> ørkenen trækker sig lidt tilbage, så kan folk ikke modstå fristelsen til
> at flytte ud i de nye frugtbare områder. Det giver så problemer når
> ørkenen igen rykker frem.
Nu sker den englige ørkendannelse ved jordfygning, hvor klitter opstår
og vandre igennem bevoksede områder.
Det vil sige at den opstår som pletter, som bliver til striber,
som gror sammen til flader.
| |
Kristian Damm Jensen (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 01-02-04 20:21 |
|
Peter Ole Kvint wrote:
<snip>
> Nu sker den englige ørkendannelse ved jordfygning, hvor klitter
opstår
> og vandre igennem bevoksede områder.
Det er rigtigt, når vi taler om sandørken. Men sandørken er ikke den
eneste form for ørken - og ikke en gang den mest udbredte.
<snip>
--
Kristian Damm Jensen
damm (at) ofir (dot) dk
| |
Peter Ole Kvint (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 01-02-04 20:56 |
|
Kristian Damm Jensen skriver:
> Peter Ole Kvint wrote:
>
> <snip>
>
> > Nu sker den englige ørkendannelse ved jordfygning, hvor klitter
> opstår
> > og vandre igennem bevoksede områder.
>
> Det er rigtigt, når vi taler om sandørken. Men sandørken er ikke den
> eneste form for ørken - og ikke en gang den mest udbredte.
>
Nej, men der hvor bevokset land bliver til ørken er der sanddriver.
| |
Kristian Damm Jensen (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 01-02-04 21:04 |
|
Peter Ole Kvint wrote:
> Kristian Damm Jensen skriver:
>
>> Peter Ole Kvint wrote:
>>
>> <snip>
>>
>>> Nu sker den englige ørkendannelse ved jordfygning, hvor klitter
>>> opstår og vandre igennem bevoksede områder.
>>
>> Det er rigtigt, når vi taler om sandørken. Men sandørken er ikke
den
>> eneste form for ørken - og ikke en gang den mest udbredte.
>>
>
> Nej, men der hvor bevokset land bliver til ørken er der sanddriver.
Som en generel påstand er dette det pure vås.
Ørkenvæksten i Sahel opstår ved at regnen udebliver igennem en længere
periode. Når den er udeblevet længe nok er endnu et stykke blevet til
ørken. Kommer den igen, forsvinder der et stykke ørken. Intet af dette
har noget med sandflugt at gøre.
Derimod er det sandt at Gobiørkenen vokser på denne måde - i al fald i
nogle områder.
--
Kristian Damm Jensen
damm (at) ofir (dot) dk
| |
Peter Ole Kvint (02-02-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 02-02-04 09:28 |
|
Kristian Damm Jensen skriver:
> Peter Ole Kvint wrote:
> > Kristian Damm Jensen skriver:
> >
> >> Peter Ole Kvint wrote:
> >>
> >> <snip>
> >>
> >>> Nu sker den englige ørkendannelse ved jordfygning, hvor klitter
> >>> opstår og vandre igennem bevoksede områder.
> >>
> >> Det er rigtigt, når vi taler om sandørken. Men sandørken er ikke
> den
> >> eneste form for ørken - og ikke en gang den mest udbredte.
> >>
> >
> > Nej, men der hvor bevokset land bliver til ørken er der sanddriver.
>
> Som en generel påstand er dette det pure vås.
>
> Ørkenvæksten i Sahel opstår ved at regnen udebliver igennem en længere
> periode. Når den er udeblevet længe nok er endnu et stykke blevet til
> ørken. Kommer den igen, forsvinder der et stykke ørken. Intet af dette
> har noget med sandflugt at gøre.
>
Nu kan man ikke sige at et område er blevet ørken, bare fordi alle
planterne
ligger i dvale i jorden, på grund af tørke. Jeg ved ikke hvordan man fra
satellit
kan adskilde permante ubevoksende områder fra områder som bare er
afbrændt.
| |
Kristian Damm Jensen (02-02-2004)
| Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 02-02-04 11:18 |
|
Peter Ole Kvint wrote:
> Kristian Damm Jensen skriver:
>
>> Peter Ole Kvint wrote:
>>> Kristian Damm Jensen skriver:
>>>
>>>> Peter Ole Kvint wrote:
>>>>
>>>> <snip>
>>>>
>>>>> Nu sker den englige ørkendannelse ved jordfygning, hvor klitter
>>>>> opstår og vandre igennem bevoksede områder.
>>>>
>>>> Det er rigtigt, når vi taler om sandørken. Men sandørken er ikke
>>>> den eneste form for ørken - og ikke en gang den mest udbredte.
>>>>
>>>
>>> Nej, men der hvor bevokset land bliver til ørken er der
sanddriver.
>>
>> Som en generel påstand er dette det pure vås.
>>
>> Ørkenvæksten i Sahel opstår ved at regnen udebliver igennem en
>> længere periode. Når den er udeblevet længe nok er endnu et stykke
>> blevet til ørken. Kommer den igen, forsvinder der et stykke ørken.
>> Intet af dette har noget med sandflugt at gøre.
>>
>
> Nu kan man ikke sige at et område er blevet ørken, bare fordi alle
> planterne
> ligger i dvale i jorden, på grund af tørke.
Jo, det er faktisk definitionen på en ørken. En ørken definineres ud
fra den gennemsnitlige årlige nedbør.
Du følte dig ikke kaldet til at kommentere på min tilbagevisning af
din påstand?
<snip>
--
Kristian Damm Jensen
damm (at) ofir (dot) dk
| |
Per A. Hansen (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 01-02-04 10:12 |
|
"Hans Henrik Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:1g8dfg2.1bdj5ccqpoymkN%sleth2vh@webspeed.dk...
> I dagens 'P1morgen' bragtes kl. ca. 0835 et interessant indslag om, at
> satellitfotos, optaget siden 1982, viste, at Sahara ikke bliver større,
> men tværtimod mindre - hvis dette er korrekt, er det en ret interessant
> konstatering!
> Der skulle være mere om sagen i P1 'Miljømagasinet' d.d. kl. 1445.
Det er lidt sent DR får fat i den historie, der har været kendt ret længe.
Lidt baggrund kan ses her:
http://www.nrk.no/nyheter/utenriks/2167627.html
I Kåre Fogs "Grundbog i Økologi" står f.eks. at Sahara udvider sig mod
syd med en fart på 50 km/år. Det er sikkert skrevet af efter andre
værker, hvor man har set resultaterne af den globale temperaturstigning,
der startede omkring 1700-tallet.
At Sahara skrumper er en naturlig følge af, at klimabælterne forskydes
mod nord - specielt de seneste ca. 20 år, hvor den globale opvarmning har
været lidt over normalen - efter en tilbagegang fra ca. 1940-1975.
En stor del af denne opvarmning skyldes en mere aktiv sol - en del
skyldes uden tvivl flere klimagasser. Hvor stor andel de forskellige årsager
har, hersker der som bekendt meget stor usikkerhed om.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Martin Larsen (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 01-02-04 19:20 |
|
"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:0p3Tb.101$lR1.47@news.get2net.dk...
>
> At Sahara skrumper er en naturlig følge af, at klimabælterne forskydes
> mod nord -
Aha, så må Tchadsøen hvor det store nordlige bassin er ved at
udtørre være en undtagelse ?
Mvh
Martin
| |
Per A. Hansen (02-02-2004)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 02-02-04 13:24 |
|
"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:401d427f$0$132$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:0p3Tb.101$lR1.47@news.get2net.dk...
> >
> > At Sahara skrumper er en naturlig følge af, at klimabælterne forskydes
> > mod nord -
>
> Aha, så må Tchadsøen hvor det store nordlige bassin er ved at
> udtørre være en undtagelse ?
Der er sikkert mange undtagelser - der er slere ting, der
har indflydelse på lokale steder - f.eks. nedbøren.
Sahara skrumpning kan ses fra satellit, den er bekræftet med
stor sikkerhed - det samme gælder i øvrigt for udbredelsen af
skovområder etc.
Men mon ikke den udtørring af Tchadsøen har helt andre årsager
end de, der skyldes at Sahara bliver mindre - eller vandrer nog nord?
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Peter Ole Kvint (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 01-02-04 21:02 |
|
Hans Henrik Hansen skriver:
> I dagens 'P1morgen' bragtes kl. ca. 0835 et interessant indslag om, at
> satellitfotos, optaget siden 1982, viste, at Sahara ikke bliver større,
> men tværtimod mindre - hvis dette er korrekt, er det en ret interessant
> konstatering!
> Der skulle være mere om sagen i P1 'Miljømagasinet' d.d. kl. 1445.
Tilgroning af store områder medføre højere luftfugtighed,
og vanddamp er en stærk drivhus gas.
| |
Hans Henrik Hansen (01-02-2004)
| Kommentar
Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 01-02-04 23:54 |
|
Peter Ole Kvint <dsl90720@vip.cybercity.dk> wrote:
....
> Tilgroning af store områder medføre højere luftfugtighed,
> og vanddamp er en stærk drivhus gas.
OK - men drivhusvirkning er da vist ikke noget 'lokalt' fænomén?
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Peter Ole Kvint (02-02-2004)
| Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 02-02-04 09:20 |
|
Hans Henrik Hansen skriver:
> Peter Ole Kvint <dsl90720@vip.cybercity.dk> wrote:
> ...
> > Tilgroning af store områder medføre højere luftfugtighed,
> > og vanddamp er en stærk drivhus gas.
>
> OK - men drivhusvirkning er da vist ikke noget 'lokalt' fænomén?
Nej, men en til groning eller til planmtning
af store ubevoksede områder vil selvføligt påvirke klimaet glibalt.
| |
Herluf Holdt, 3140 (02-02-2004)
| Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 02-02-04 11:37 |
|
Hans Henrik Hansen skrev:
> I dagens 'P1morgen' bragtes kl. ca. 0835 et interessant indslag om,
> at satellitfotos, optaget siden 1982, viste, at Sahara ikke bliver
> større, men tværtimod mindre - hvis dette er korrekt, er det en ret
> interessant konstatering!
Det vil jeg ikke 'kloge' mig på, men *svingninger* i klimaet,
hvorsomhelst i solsystemet, har vel *altid* forekommet.
Jeg har personligt oplevet en meget kortvarig og speciel
*klimasvingning*, da jeg i april 1972 var på lynvisit i
Negevørkenen. Dem jeg kørte med, fortalte mig at det
jeg så nu, var noget helt specielt. Der havde nemlig
været noget i stil med "århundredets regnskyl" i området.
Det jeg så, var en helt igennem grøn ørken, hvor der gik
store flokke af storke. I baggrunden stod vragene af
kampvognene fra 6-dageskrigen i juni 1967. Jeg tog en
masse billeder, troede jeg. Om aftenen opdagede jeg at
jeg i min iver havde trukket filmens perforering i stykker.
Et par steder var vejen skyllet væk, og vi kørte gennem
noget der havde været midlertidige flodlejer.
Gad vide om der *altid* ligger en masse "forgæves" eller
ikke "forgæves" plantefrø klar til spiring i ørkenerne, i fald
der skulle komme sådan et "århundredesregnskyl"?
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
| |
Morten Bjergstrøm (02-02-2004)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 02-02-04 13:41 |
|
"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev:
>> I dagens 'P1morgen' bragtes kl. ca. 0835 et interessant indslag
>> om, at satellitfotos, optaget siden 1982, viste, at Sahara ikke
>> bliver større, men tværtimod mindre - hvis dette er korrekt, er
>> det en ret interessant konstatering!
>
> Det vil jeg ikke 'kloge' mig på, men *svingninger* i klimaet,
> hvorsomhelst i solsystemet, har vel *altid* forekommet.
Ja. Der findes også flere forskellige klimatiske cykler som jorden
gennemgår med ret faste mellemrum mellem maksima og minima.
> Jeg har personligt oplevet en meget kortvarig og speciel
> *klimasvingning*, da jeg i april 1972 var på lynvisit i
> Negevørkenen. Dem jeg kørte med, fortalte mig at det
> jeg så nu, var noget helt specielt. Der havde nemlig
> været noget i stil med "århundredets regnskyl" i området.
Det har ikke været tale om en klimasvingning. Klima er noget man ser på
over længere perioder mens vejret er det vi har her og nu. Mange
blander desværre disse to begreber sammen og bruger klimaet om vejret.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
|
|