/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
HJÆLP : Spørgsmål om motordriver
Fra : bamse


Dato : 25-01-04 02:41

http://www.miteget.net/donniebrasco9/gfx/brugerupload/motor.JPG

Ovenstående link viser et kredsløbsdiagram for en
motordriver.

Datablade:
http://www.miteget.net/donniebrasco9/gfx/brugerupload/RFP40N10.pdf
http://www.miteget.net/donniebrasco9/gfx/brugerupload/ir2104.pdf


I den forbindelse har jeg nogen spørgsmål:

Hvad er formålet med de modstande der er placeret
foran hver transistor-gate? Og hvad med kondensatorerne og dioden? Hvad er
formålet og
deres funktion i denne sammenhæng?

Hvad er fordelen ved at bruge MOSFET ift. andre typer transistorer?

Og er der nogen derude der kunne give mig en lille forklaring på hvad der
helt nøjagtigt sker i kredsløbet?

Mange tak på forhånd






---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.563 / Virus Database: 355 - Release Date: 17-01-2004



 
 
Jakob Nielsen (25-01-2004)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 25-01-04 08:24

> Ovenstående link viser et kredsløbsdiagram for en
> motordriver.

Du vil nok få mere ud af at stille spørgsmålet i dk.teknik.elektronik
Der sidder alle strøm-nørdene
fut sat dertil



Per A. Hansen (25-01-2004)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 25-01-04 11:12


"bamse" <nospam@nospam.nospam> skrev i en meddelelse
news:V8FQb.3836$Ta3.2192@news.get2net.dk...
> http://www.miteget.net/donniebrasco9/gfx/brugerupload/motor.JPG
>
> Ovenstående link viser et kredsløbsdiagram for en
> motordriver.
>
> Datablade:
> http://www.miteget.net/donniebrasco9/gfx/brugerupload/RFP40N10.pdf
> http://www.miteget.net/donniebrasco9/gfx/brugerupload/ir2104.pdf
>
>
> I den forbindelse har jeg nogen spørgsmål:
>
> Hvad er formålet med de modstande der er placeret
> foran hver transistor-gate? Og hvad med kondensatorerne og dioden? Hvad er
> formålet og
> deres funktion i denne sammenhæng?

Formålet med en modstand er at tilpasse spændingen til transistoren
så den ikke står af.
Den jordede kondensator vil aflede evt. spændingsspidser til stel - og
dioden sørger for at strømmen kun følger en retning - som en sikkerheds-
foranstaltning ved evt. ustabiliteter i kredsløbet.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen





HKJ (25-01-2004)
Kommentar
Fra : HKJ


Dato : 25-01-04 11:32


"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> wrote in message
news:ZJMQb.3123$b7.1264@news.get2net.dk...

> > http://www.miteget.net/donniebrasco9/gfx/brugerupload/motor.JPG
> >
> > Ovenstående link viser et kredsløbsdiagram for en
> > motordriver.

>
> Formålet med en modstand er at tilpasse spændingen til transistoren
> så den ikke står af.
> Den jordede kondensator vil aflede evt. spændingsspidser til stel - og
> dioden sørger for at strømmen kun følger en retning - som en sikkerheds-
> foranstaltning ved evt. ustabiliteter i kredsløbet.

Dit svar må vist siges at være rimelig ubrugeligt, for ikke at sige forkert.

Modstanden skal ikke "tilpasse" spændingen til transistoren, men begrænse
strømspidser.
Den ene kondesator med gnd er ikke beregnet til at aflede spændingsspidser,
men levere strøm til strømspidser.
Den anden kondensator er en tegnefejl og skal ikke være der.
Dioden er ingen sikkerhedsforanstaltning, men en del af et boot-strap
kredsløb.

Men nu har "Bamse" spurgt mange steder og fået nogle mere seriøse svar i
dk.teknik.elektronik.




Per A. Hansen (27-01-2004)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 27-01-04 09:50


"HKJ" <xx.hkj.xx@mailme.dk> skrev i en meddelelse
news:bv060j$1t91$1@news.cybercity.dk...
>
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> wrote in message
> news:ZJMQb.3123$b7.1264@news.get2net.dk...
>
> > > http://www.miteget.net/donniebrasco9/gfx/brugerupload/motor.JPG

> > Formålet med en modstand er at tilpasse spændingen til transistoren
> > så den ikke står af.
> > Den jordede kondensator vil aflede evt. spændingsspidser til stel - og
> > dioden sørger for at strømmen kun følger en retning - som en sikkerheds-
> > foranstaltning ved evt. ustabiliteter i kredsløbet.
>
> Dit svar må vist siges at være rimelig ubrugeligt, for ikke at sige
forkert.
> Modstanden skal ikke "tilpasse" spændingen til transistoren, men begrænse
> strømspidser.

En transistor brænder som bekendt af, hvis spændingen, der står
over den er for høj. Det er der vist mange, der har erfaringer med.
Det kan klares ved at sætte en modstand ind i parallel.
Ifølge ohms lov spændingen falde i en modstand - derfor er svaret
korrekt - og du kan se metoden anvendt i masser af elektroniske
samlesæt. Svaret var korrekt.

At begrænse stømspidser der derimod en misforståelse.
Man kan tale om spændingsspidser - ikke om strømspidser, da
strømmen styres med spændingen ifølge ohms lov.
Ifølge ohms lov vil den samlede strømstyrke ( målt i ampere) formindskes
ved at sætte en modstand ind før en komponent - hvilket jo netop er
det, du vistnok mener i ovenstående. Metoden anvendes i masser af
elektroniske kredsløb - se f.eks. Soelbergs bog om elektronik.

> Den ene kondesator med gnd er ikke beregnet til at aflede
spændingsspidser,
> men levere strøm til strømspidser.

Kondensatorer anvendes generelt til at aflede spændingsspidser til stel i
elektroniske kredsløb - f.eks. i radioer og TV.
Om kondensatoren i omtalte skitse har den funktion har jeg ikke taget
stilling til,
den tekniske forklaring overlader jeg til den gruppe, Jakob henviste til.

Med venlig hilsen
Per A. Hansen





















Henning Makholm (27-01-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 27-01-04 18:25

Scripsit "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk>

> At begrænse stømspidser der derimod en misforståelse.
> Man kan tale om spændingsspidser - ikke om strømspidser, da
> strømmen styres med spændingen ifølge ohms lov.

Heraf udleder vi så at i din verden findes kun ohmske komponenter (det
må være kedeligt), og i særdeleshed ingen induktans.

--
Henning Makholm "In my opinion, this child don't
need to have his head shrunk at all."

Per A. Hansen (27-01-2004)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 27-01-04 22:25


"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87llnttibg.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk>
>
> > At begrænse stømspidser der derimod en misforståelse.
> > Man kan tale om spændingsspidser - ikke om strømspidser, da
> > strømmen styres med spændingen ifølge ohms lov.
>
> Heraf udleder vi så at i din verden findes kun ohmske komponenter (det
> må være kedeligt), og i særdeleshed ingen induktans.

En lidt fri udledning. Det afhænger naturligvis af kredsløbet.
I det aktuelle kredsløb mener jeg stadig, at den ohmske modstands
funktion er at tilpasse spændingsniveauet til efterfølgende
komponent. Er der uenighed her?

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen





Martin Sørensen (28-01-2004)
Kommentar
Fra : Martin Sørensen


Dato : 28-01-04 01:23

> I det aktuelle kredsløb mener jeg stadig, at den ohmske modstands
> funktion er at tilpasse spændingsniveauet til efterfølgende
> komponent. Er der uenighed her?

Ja. Det er en FET-transistor, og der løber kun strøm til gate idet den
tænder pga. kapaciteten. Når den slukker, løber strømmen så væk fra Gate
igen.

I størstedelen af tiden løber der ingen strøm til/fra Gate, ergo er der
heller intet spændingsfald over modstanden. Dvs. at der er fuld spænding på
Gate. Modstanden har intet at gøre med at tilpasse spændingsniveauer.

--
signing off.. Martin Sørensen



Per A. Hansen (29-01-2004)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 29-01-04 17:06


"Martin Sørensen" <mos@laxity.invalid> skrev i en meddelelse
news:bv6vd0$s5u$1@news.cybercity.dk...
> > I det aktuelle kredsløb mener jeg stadig, at den ohmske modstands
> > funktion er at tilpasse spændingsniveauet til efterfølgende
> > komponent. Er der uenighed her?
>
> Ja. Det er en FET-transistor, og der løber kun strøm til gate idet den
> tænder pga. kapaciteten. Når den slukker, løber strømmen så væk fra Gate
> igen.
>
> I størstedelen af tiden løber der ingen strøm til/fra Gate, ergo er der
> heller intet spændingsfald over modstanden. Dvs. at der er fuld spænding

> Gate. Modstanden har intet at gøre med at tilpasse spændingsniveauer.

Tak for forklaringen - jeg kan se, at min generelle bemærkninger vedrørende
resistorens virkemåde ikke passer på vedkommende kredsløb - det vil jeg
læse lidt mere om ved lejlighed.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Per A. Hansen (27-01-2004)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 27-01-04 10:02


"HKJ" <xx.hkj.xx@mailme.dk> skrev i en meddelelse
news:bv060j$1t91$1@news.cybercity.dk...
>
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> wrote in message
> news:ZJMQb.3123$b7.1264@news.get2net.dk...
>
> > > http://www.miteget.net/donniebrasco9/gfx/brugerupload/motor.JPG

> > Formålet med en modstand er at tilpasse spændingen til transistoren
> > så den ikke står af.
> > Den jordede kondensator vil aflede evt. spændingsspidser til stel - og
> > dioden sørger for at strømmen kun følger en retning - som en sikkerheds-
> > foranstaltning ved evt. ustabiliteter i kredsløbet.
>
> Dit svar må vist siges at være rimelig ubrugeligt, for ikke at sige
forkert.
> Modstanden skal ikke "tilpasse" spændingen til transistoren, men begrænse
> strømspidser.

Mine generelle bemærkninger var både korrekte og seriøse - og i
overensstemmelse med fysikkens love. Det er den del, jeg har
svaret på - den tekniske del overlader jeg til den gruppe, Jakob
henviste til.

En transistor brænder som bekendt af, hvis spændingen, der står
over den er for høj. Det er der vist mange, der har erfaringer med.
Det kan klares ved at sætte en modstand ind i parallel - den metode
anvendes i mange elektroniske kredsløb.
Ifølge ohms lov spændingen falde i en modstand - derfor er svaret
korrekt.

At begrænse stømspidser beror på en misforståelse.
Man kan tale om spændingsspidser - ikke om strømspidser, da
strømmen styres med spændingen ifølge ohms lov.

Ifølge ohms lov vil den samlede strømstyrke ( målt i ampere) formindskes
ved at sætte en modstand ind før en komponent - hvilket jo netop er
det, du vistnok mener i ovenstående. Metoden anvendes i masser af
elektroniske kredsløb - se f.eks. Soelbergs bog om elektronik.

> Den ene kondesator med gnd er ikke beregnet til at aflede
spændingsspidser,
> men levere strøm til strømspidser.

Kondensatorer anvendes generelt til at aflede spændingsspidser til stel i
elektroniske kredsløb - f.eks. i radioer og TV. Se f.eks. nævnte bog.
Om kondensatoren i omtalte skitse har den funktion har jeg ikke taget
stilling til.

Med venlig hilsen
Per A. Hansen





















HKJ (27-01-2004)
Kommentar
Fra : HKJ


Dato : 27-01-04 17:57


"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> wrote in message
news:c9qRb.268$G%7.188@news.get2net.dk...
> > > > http://www.miteget.net/donniebrasco9/gfx/brugerupload/motor.JPG
>
> > > Formålet med en modstand er at tilpasse spændingen til transistoren
> > > så den ikke står af.
> > > Den jordede kondensator vil aflede evt. spændingsspidser til stel - og
> > > dioden sørger for at strømmen kun følger en retning - som en
sikkerheds-
> > > foranstaltning ved evt. ustabiliteter i kredsløbet.
> >
> > Dit svar må vist siges at være rimelig ubrugeligt, for ikke at sige
> forkert.
> > Modstanden skal ikke "tilpasse" spændingen til transistoren, men
begrænse
> > strømspidser.
>
> Mine generelle bemærkninger var både korrekte og seriøse - og i
> overensstemmelse med fysikkens love.

Måske tror du det selv, men det gør det stadig ikke korrekt.

> Det er den del, jeg har
> svaret på - den tekniske del overlader jeg til den gruppe, Jakob
> henviste til.

Hvor jeg også har givet en forklaring.

> En transistor brænder som bekendt af, hvis spændingen, der står
> over den er for høj. Det er der vist mange, der har erfaringer med.
> Det kan klares ved at sætte en modstand ind i parallel - den metode
> anvendes i mange elektroniske kredsløb.

I kredsløbet sidder modstanden i serie med gaten.


> At begrænse stømspidser beror på en misforståelse.
> Man kan tale om spændingsspidser - ikke om strømspidser, da
> strømmen styres med spændingen ifølge ohms lov.

Igen viser du din manglende kendskab til kredsløbet og elektronik generelt.


> Ifølge ohms lov vil den samlede strømstyrke ( målt i ampere) formindskes
> ved at sætte en modstand ind før en komponent - hvilket jo netop er
> det, du vistnok mener i ovenstående. Metoden anvendes i masser af
> elektroniske kredsløb - se f.eks. Soelbergs bog om elektronik.

Som du måske burde læse noget i, den er udemærket for begyndere. Du vil dog
ikke finde noget om det viste kredsløb i bogen.


> > Den ene kondesator med gnd er ikke beregnet til at aflede
> spændingsspidser,
> > men levere strøm til strømspidser.
>
> Kondensatorer anvendes generelt til at aflede spændingsspidser til stel i
> elektroniske kredsløb - f.eks. i radioer og TV. Se f.eks. nævnte bog.

Kondensatorer bruges generelt til at levere strømspidser i digitale og
switch kredsløb.

> Om kondensatoren i omtalte skitse har den funktion har jeg ikke taget
> stilling til.

Hele spørgsmålet gik på den omtalte skitse, så svar der ikke tager hensyn
til den er rimelig ubrugelige.





Per A. Hansen (27-01-2004)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 27-01-04 22:13


"HKJ" <xx.hkj.xx@mailme.dk> skrev i en meddelelse
news:bv658b$2vh6$1@news.cybercity.dk...
>
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> wrote in message
> news:c9qRb.268$G%7.188@news.get2net.dk...
> > > > > http://www.miteget.net/donniebrasco9/gfx/brugerupload/motor.JPG
> >
> > Mine generelle bemærkninger var både korrekte og seriøse - og i
> > overensstemmelse med fysikkens love.
>
> Måske tror du det selv, men det gør det stadig ikke korrekt.

En påstand uden forsøg på bevis.
Som gammel lærer i fysik må jeg konstatere, at du vist blander et
par elementære ting sammen vedrørende spænding og strøm!

> Hvor jeg også har givet en forklaring.

Som må indeholde et par fejl ved den fysiske forklaring - men
på andre måder måske meget udmærket.

> > En transistor brænder som bekendt af, hvis spændingen, der står
> > over den er for høj. Det er der vist mange, der har erfaringer med.
> > Det kan klares ved at sætte en modstand ind i parallel - den metode
> > anvendes i mange elektroniske kredsløb.
>
> I kredsløbet sidder modstanden i serie med gaten.

Jeg taler generelt om kredsløb - en ohms modstand vil altid virke
således, at den tager en del af spændingen, afhængig af forholdet mellem
komponenternes modstande. Og det blev der efterlyst en forklaring på -
og den har jeg givet en generel og korrekt forklaring på.

> > At begrænse stømspidser beror på en misforståelse.
> > Man kan tale om spændingsspidser - ikke om strømspidser, da
> > strømmen styres med spændingen ifølge ohms lov.
>
> Igen viser du din manglende kendskab til kredsløbet og elektronik
generelt.

Den slags opgaver har jeg lavet i mange af.
Spændingsspidser er ofte så kortvarige, at de ikke når at trække en
målelig højere strøm.
( Ripple hentyder til spænding - ikke strøm )

> > Ifølge ohms lov vil den samlede strømstyrke ( målt i ampere) formindskes
> > ved at sætte en modstand ind før en komponent - hvilket jo netop er
> > det, du vistnok mener i ovenstående. Metoden anvendes i masser af
> > elektroniske kredsløb - se f.eks. Soelbergs bog om elektronik.

> Som du måske burde læse noget i, den er udemærket for begyndere. Du vil
dog
> ikke finde noget om det viste kredsløb i bogen.

Du begår den fejl, at du taler om et enkelt kredsløb - det aktuelle.
Hvis du læser, hvad jeg har skrevet, vil du kunne se, at jeg har
koncentreret mig om et par grundlæggende ting ved kredsløb -
ikke blot den aktuelle. Nemlig at:
... en modstand i parallel tager et spændingsfald så den efterfølgende
komponent belastes med en mindre spænding.
Det er du øjensynligt uenig i, men det er jo intet bevis for, at det er
mig, der tager fejl - vel?

... og at en stellet kondensator kan aflede opståede højfrekvente
svingninger.
..Det er du åbenbart opgså uenig i - metoden anvendes da i masser
af kredsløb, hvilket du kan se i de fleste elektronikbøger.

> > > Den ene kondesator med gnd er ikke beregnet til at aflede
> > spændingsspidser,
> > > men levere strøm til strømspidser.

> > Kondensatorer anvendes generelt til at aflede spændingsspidser til stel
i
> > elektroniske kredsløb - f.eks. i radioer og TV. Se f.eks. nævnte bog.
>
> Kondensatorer bruges generelt til at levere strømspidser i digitale og
> switch kredsløb.

Du er på forkert orienteret, hvis du mener, at kondensatorer ikke også
kan have og har den funktion, jeg nævnte .

> Hele spørgsmålet gik på den omtalte skitse, så svar der ikke tager hensyn
> til den er rimelig ubrugelige.

Måske er din forklaring om det specifikke kredsløb korrekt, men dine
kommentarer
her er lidt i strid med de fysiske love - specielt ohms lov.

Der blev efterspurgt en forklaring - den gav jeg på et par generelle facts
vedrørende et par af komponenterne i et kredsløb.
( Jeg har både bygget, målt, beregnet og konstrueret kredsløb - jeg ved nok,
hvad der
sker her.)
En af mine erfaringer er den, at elektroniknørder ofte mangler lidt basale
grundbegreber - derfor mit lille generelle bidrag, som jeg kan se der var
behov for.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen







































HKJ (27-01-2004)
Kommentar
Fra : HKJ


Dato : 27-01-04 22:49


"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> wrote in message
news:kvARb.1406$Mc3.20@news.get2net.dk...
> En påstand uden forsøg på bevis.
> Som gammel lærer i fysik må jeg konstatere, at du vist blander et
> par elementære ting sammen vedrørende spænding og strøm!

Jeg anser det for en lidt for omfattende opgave at forklare det grundig nok
til at du forstår det (ihvertfald i denne tråd).


> > I kredsløbet sidder modstanden i serie med gaten.
>
> Jeg taler generelt om kredsløb - en ohms modstand vil altid virke
> således, at den tager en del af spændingen, afhængig af forholdet mellem
> komponenternes modstande. Og det blev der efterlyst en forklaring på -
> og den har jeg givet en generel og korrekt forklaring på.

Den modstand sidder der ikke for at tage spænding, men for at begrænse
strøm. Prøv at læs lidt om mos transistorer og hvordan gaten på dem virker.



> Hvis du læser, hvad jeg har skrevet, vil du kunne se, at jeg har
> koncentreret mig om et par grundlæggende ting ved kredsløb -
> ikke blot den aktuelle. Nemlig at:
> .. en modstand i parallel tager et spændingsfald så den efterfølgende
> komponent belastes med en mindre spænding.

Måske skulle du lære forskellen på serial og parallel.





> > Kondensatorer bruges generelt til at levere strømspidser i digitale og
> > switch kredsløb.
>
> Du er på forkert orienteret, hvis du mener, at kondensatorer ikke også
> kan have og har den funktion, jeg nævnte .

Det har jeg ikke sagt, jeg har udtalt om hvad kondensatoren gør i det
pågældende kredsløb.

Og i det pågældende kredsløb vil induktansen i forsyningsledningen medføre
et spændingsdyk når bootstrap kondensatoren skal lades op, dette sørger
afkoblings kondesatoren for ikke sker, ved at levere strømmen lokalt. Selve
IC'en kan også trække nogle strømpulser når den skifter og der hjælper
afkoblings kondensatoren også.


> Der blev efterspurgt en forklaring - den gav jeg på et par generelle facts
> vedrørende et par af komponenterne i et kredsløb.
> ( Jeg har både bygget, målt, beregnet og konstrueret kredsløb - jeg ved
nok,
> hvad der
> sker her.)

Mit job er bl.a. at beregne og design kredsløb og ikke bare til forsøg i en
fysiksal.

Hvis du vil have lidt hjælp til ohms lov og andet elektronik relateret, så
se her:
http://hjem.get2net.dk/hkj/miscel.html


> En af mine erfaringer er den, at elektroniknørder ofte mangler lidt basale
> grundbegreber - derfor mit lille generelle bidrag, som jeg kan se der var
> behov for.

Og det kan her konstateres at nogle fysik lærer ikke kender til basal
elektronik.







Per A. Hansen (29-01-2004)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 29-01-04 16:46


"HKJ" <xx.hkj.xx@mailme.dk> skrev i en meddelelse
news:bv6mc9$iap$1@news.cybercity.dk...
>
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> wrote in message
> news:kvARb.1406$Mc3.20@news.get2net.dk...

> > Jeg taler generelt om kredsløb - en ohms modstand vil altid virke
> > således, at den tager en del af spændingen, afhængig af forholdet mellem
> > komponenternes modstande. Og det blev der efterlyst en forklaring på -
> > og den har jeg givet en generel og korrekt forklaring på.
>
> Den modstand sidder der ikke for at tage spænding, men for at begrænse
> strøm. Prøv at læs lidt om mos transistorer og hvordan gaten på dem
virker.

Hvis du læser de sætninger ovenfor vil du se, at jeg ikke taler om "den"
kondensator, men om hvad formålet med en serieforbundet modstand
kan være - det skulle ikke kunne misforsås - torede jeg ikke.

> > Hvis du læser, hvad jeg har skrevet, vil du kunne se, at jeg har
> > koncentreret mig om et par grundlæggende ting ved kredsløb -
> > ikke blot den aktuelle. Nemlig at:
> > .. en modstand i parallel tager et spændingsfald så den efterfølgende
> > komponent belastes med en mindre spænding.
>
> Måske skulle du lære forskellen på serial og parallel.

Upps. Der fik du mig.
Det var en skrivefejl. Der skulle naturligvis stå serieforbindelse, som det
også
fremgår af de tidligere skrevne, men det skal naturligvis formuleres
korrekt.
Sorry.
Det er naturligvis kun i serie, at modstanden falder medens strømstyrken er
konstant.

> > Du er på forkert orienteret, hvis du mener, at kondensatorer ikke også
> > kan have og har den funktion, jeg nævnte .
>
> Det har jeg ikke sagt, jeg har udtalt om hvad kondensatoren gør i det
> pågældende kredsløb.

Det måtte jeg ellers formode - ifølge dine udfald om at det jeg skrevet -
var det ikke "ubrugeligt" du nævnte?
Jeg har nævnt, at kondensatorer kna anvendes til at lede højfrekvente
impulser ( fra svingningskrede) til stel. Om kondensatoren havde denne
funktion i den
viste opstilling ved jeg ikke - det overlader jeg til folk med forstand på
de ting.
Kredsløb interesserer mig ikke specielt, jeg vil hellere regne på de
effekter og
spændingeniveauer, der er i et kredsløb.

> Hvis du vil have lidt hjælp til ohms lov og andet elektronik relateret, så
> se her:
> http://hjem.get2net.dk/hkj/miscel.html

Tak for tilbuddet - jeg tror ikke det er nødvendigt.

> > En af mine erfaringer er den, at elektroniknørder ofte mangler lidt
basale
> > grundbegreber - derfor mit lille generelle bidrag, som jeg kan se der
var
> > behov for.
>
> Og det kan her konstateres at nogle fysik lærer ikke kender til basal
> elektronik.

Det har du ret i - mange elektronikkurser er endt i et slags loddekursus.
( NB - jeg har ganske vist undervist i fysik, men har ikke beskæftiget
mig med lodning!)
Det var nu mere vanskelighederne med at holde styr på spænding og
strøm, jeg hentydede til.

PH






HKJ (29-01-2004)
Kommentar
Fra : HKJ


Dato : 29-01-04 21:45


"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> wrote in message
news:XaaSb.9366$zR5.722@news.get2net.dk...

> Hvis du læser de sætninger ovenfor vil du se, at jeg ikke taler om "den"
> kondensator, men om hvad formålet med en serieforbundet modstand
> kan være - det skulle ikke kunne misforsås - torede jeg ikke.

[snip]


> > > Du er på forkert orienteret, hvis du mener, at kondensatorer ikke også
> > > kan have og har den funktion, jeg nævnte .
> >
> > Det har jeg ikke sagt, jeg har udtalt om hvad kondensatoren gør i det
> > pågældende kredsløb.
>
> Det måtte jeg ellers formode - ifølge dine udfald om at det jeg skrevet -
> var det ikke "ubrugeligt" du nævnte?


Når det oprindelige spørgsmål gik på

"Hvad er formålet med de modstande der er placeret foran hver
transistor-gate?"

Så er generelle betragtninger ikke særlig anvendelige, især betragtninger
der ikke passer på det pågældende kredsløb.



> Kredsløb interesserer mig ikke specielt, jeg vil hellere regne på de
> effekter og
> spændingeniveauer, der er i et kredsløb.

Hvilket kan være rimeligt svært uden basal kredsløbs forståelse.


> > Hvis du vil have lidt hjælp til ohms lov og andet elektronik relateret,

> > se her:
> > http://hjem.get2net.dk/hkj/miscel.html
>
> Tak for tilbuddet - jeg tror ikke det er nødvendigt.

Ikke hvis du kun laver fysik opgaver, programmet er beregnet til praktisk
brug ved elektronik design. Der vil det kunne bruges til at estimere
komponentværdier (og andet).

> Det var nu mere vanskelighederne med at holde styr på spænding og
> strøm, jeg hentydede til.

Du bør nok øver dig noget mere på det, det er altså ret uheldigt at tage
fejl i fysik undervisningen.




Frederik Thorup (28-01-2004)
Kommentar
Fra : Frederik Thorup


Dato : 28-01-04 01:17

> Spændingsspidser er ofte så kortvarige, at de ikke når at trække en
> målelig højere strøm.
> ( Ripple hentyder til spænding - ikke strøm )

Sikkert.

Men her er der en kortslutning igennem mosfetten. Dvs Strømmen bliver stor,
uden at spændingen stiger, indtil gate-kondensatoren er ladt op. Derfor er
det helt korrelt at modstanden fungere som en strømbegrænser.

Frederik



Frederik Thorup (28-01-2004)
Kommentar
Fra : Frederik Thorup


Dato : 28-01-04 01:27

> En transistor brænder som bekendt af, hvis spændingen, der står
> over den er for høj. [snip]

Forklar venligst, da jeg ikke forstår hvad du mener, uden at det er forkert
hvad du siger!

> Det kan klares ved at sætte en modstand ind i parallel [snip]

Parallelt over hvad? Over transistoren? Hvor skulle den så sidde, og hvad
skulle der opnås?

> At begrænse stømspidser beror på en misforståelse.
> Man kan tale om spændingsspidser - ikke om strømspidser, da
> strømmen styres med spændingen ifølge ohms lov.

Ikke i dette tilfælde. Her er der en kortslutning igennem mosfetten. Dvs
Strømmen bliver stor,
uden at spændingen stiger, indtil gate-kondensatoren er ladt op. Derfor er
det helt korrelt at modstanden fungere som en strømbegrænser.

> Ifølge ohms lov vil den samlede strømstyrke ( målt i ampere)
> formindskes ved at sætte en modstand ind før en komponent - hvilket
> jo netop er
> det, du vistnok mener i ovenstående. Metoden anvendes i masser af
> elektroniske kredsløb - se f.eks. Soelbergs bog om elektronik.

Og her modsiger du dig selv. Se min citering ovenfor.

> Kondensatorer anvendes generelt til at aflede spændingsspidser til
> stel i elektroniske kredsløb - f.eks. i radioer og TV. Se f.eks.
> nævnte bog.

Ikke helt rigtigt. Du taler om afkoblingskondensatorer. Og de skal sikre
strømmen en "nem" tilbageløbsvej, så store strømloops undgås, da de vil
kunne generere støj. Afkoblingskondensatorer "agerer" forsyning for en
kreds, så hurtige strømtransienter kan klares, og strømmen kan komme tilbage
igen, uden at skulle igennem forsynigen.

Frederik





Per A. Hansen (29-01-2004)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 29-01-04 17:02


"Frederik Thorup" <frederik@odense.kollegienet.dk> skrev i en meddelelse
news:qhDRb.79921$jf4.5144162@news000.worldonline.dk...

> > En transistor brænder som bekendt af, hvis spændingen, der står
> > over den er for høj. [snip]
>
> Forklar venligst, da jeg ikke forstår hvad du mener, uden at det er
forkert
> hvad du siger!

Den forstod jeg til gengæld ikke :)
Hvis man belaster en transistor ( PNP er det vist?) med en spænding på
24 Volt vil den vist stå af ret hurtigt.
Man kan f.eks. tilpasse spændingsniveauet ved at sætte en passende
resistor i "serie".
Om det er tilfældet i den viste kredsløb har jeg ikke blandet mig i.

> > Kondensatorer anvendes generelt til at aflede spændingsspidser til
> > stel i elektroniske kredsløb - f.eks. i radioer og TV. Se f.eks.
> > nævnte bog.

> Ikke helt rigtigt. Du taler om afkoblingskondensatorer. Og de skal sikre
> strømmen en "nem" tilbageløbsvej, så store strømloops undgås, da de vil
> kunne generere støj.

Korrekt. Jeg burde nok have skrevet højfrekvente svingninger.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen




Frederik Thorup (30-01-2004)
Kommentar
Fra : Frederik Thorup


Dato : 30-01-04 22:33

> Hvis man belaster en transistor ( PNP er det vist?) med en spænding
> på 24 Volt vil den vist stå af ret hurtigt.

Hvem snakker om PNP transistorer? Her er der tale om MOS-FET! Og de kan tåle
konstant spændingsbelastning, da der ikke låber en strøm ind gennem gate,
undtagen når gate-kondensatoren oplades.

[snip]
> Om det er tilfældet i den viste kredsløb har jeg ikke blandet mig i.
Du har ellers ikke holdt dig tilbage endnu

>>> Kondensatorer anvendes generelt til at aflede spændingsspidser til
>>> stel i elektroniske kredsløb - f.eks. i radioer og TV. Se f.eks.
>>> nævnte bog.
>
>> Ikke helt rigtigt. Du taler om afkoblingskondensatorer. Og de skal
>> sikre strømmen en "nem" tilbageløbsvej, så store strømloops undgås,
>> da de vil kunne generere støj.
>
> Korrekt. Jeg burde nok have skrevet højfrekvente svingninger.
Der gælder det samme.

Frederik



Martin Sørensen (28-01-2004)
Kommentar
Fra : Martin Sørensen


Dato : 28-01-04 01:18

> Den ene kondesator med gnd er ikke beregnet til at aflede
> spændingsspidser, men levere strøm til strømspidser.
> Den anden kondensator er en tegnefejl og skal ikke være der.

Jo, det er også en del af bootstrap-kredsløbet.

> Dioden er ingen sikkerhedsforanstaltning, men en del af et boot-strap
> kredsløb.

--
signing off.. Martin Sørensen



HKJ (28-01-2004)
Kommentar
Fra : HKJ


Dato : 28-01-04 06:27


"Martin Sørensen" <mos@laxity.invalid> wrote in message
news:bv6v4a$rtv$1@news.cybercity.dk...
> > Den ene kondesator med gnd er ikke beregnet til at aflede
> > spændingsspidser, men levere strøm til strømspidser.
> > Den anden kondensator er en tegnefejl og skal ikke være der.
>
> Jo, det er også en del af bootstrap-kredsløbet.

Den på COM terminalen er en tegnefejl.

Når jeg ikke skriver henvisninger på, så er det selvfølgelig svært at se
hvilken kondensator jeg mener.




Martin Sørensen (28-01-2004)
Kommentar
Fra : Martin Sørensen


Dato : 28-01-04 12:12

>>> Den anden kondensator er en tegnefejl og skal ikke være der.
> Den på COM terminalen er en tegnefejl.
> Når jeg ikke skriver henvisninger på, så er det selvfølgelig svært at
> se hvilken kondensator jeg mener.

Ja, det er rigtigt. Det er en tegnefejl.

Det er faktisk underligt, for da jeg i sin tid skulle lave et drivertrin til
en motor, også med IR2104, stødte jeg også på den fejl, men jeg kan ikke
huske hvor jeg fik det fra. Det står jo ikke i databladet.

--
signing off.. Martin Sørensen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste