Her følger et af de spørgsmål, der blev stillet ved en terminsprøve i
kemi på University of Washington. Besvarelsen fra en af de studerende
var "så dybtgående", at læreren sendte den ud til sine kolleger via
internettet, og det er naturligvis derfor, at vi i dag kan nyde godt af
den.
Bonusspørgsmål: Er helvede exotermisk (det vil sige afgiver varme)
eller endotermisk (det vil sige absorberer varme)? De fleste af de
studerende besvarede dette ud fra deres kendskab til Boyles lov, nemlig
at gas afkøles, når det ekspanderer og opvarmes. Men en studerende gav
følgende
besvarelse:
Først bliver vi nødt til at vide, hvordan helvedets masse ændrer sig
med tiden. Så vi bliver nødt til at vide, hvor hurtigt sjælene bevæger
sig ind og ud af helvede. Jeg tror, at vi med sikkerhed kan gå ud fra,
at når en sjæl først er nået til helvede, så kommer den ikke ud derfra
igen. Derfor er der ingen afgang af sjæle. For at finde ud af, hvor
mange sjæle der kommer ind i helvede, må vi se på de forskellige
religioner, der eksisterer i verden i dag. Nogle af disse hævder, at
hvis man ikke er tilhænger af deres religion, så kommer man i helvede.
Da der er mere en én af disse religioner, og eftersom folk kun tilhører
én religion, kan vi udlede, at alle sjæle kommer i helvede. Med den
nuværende fødselshyppighed og dødelighed kan vi forudsige, at antallet
af sjæle i helvede vil blive forøget eksponentielt.
Herefter må vi se på den hastighed, hvormed helvedets volumen ændrer
sig, idet dette ifølge Boyles lov nødvendigvis må blive udvidet
proportionalt med tilgangen af sjæle, for at temperaturen og trykket kan
forblive uændret. Dette giver to muligheder:
1. Hvis helvede udvider sig langsommere end tilgangen af sjæle, vil
temperaturen og trykket i helvede øges, indtil helvede bryder løs.
2. Hvis helvede udvider sig hurtigere end tilgangen af sjæle, vil
temperaturen og trykket falde, inden helvede fryser til.
Hvilket svar er så det korrekte? Hvis vi antager, at det postulat,
Teresa fremsatte over for mig, da jeg gik på 1. år, nemlig at: "Det skal
være en kold dag i helvede, før jeg går i seng med dig ", og når vi
baserer os på det faktum, at jeg stadig ikke har været i seng med hende,
så kan svar nr. 2 ikke være sandt, og derfor mener jeg, at helvede er
exotermisk og ikke vil fryse til.
Den studerende var den eneste i klassen, der fik topkarakter.
--
"Eventuelle stavefejl er opstået under transmission"
|