---

Hejsa....

Er der nogen her der kender til begrebet "Landbohjem". Altså den type
primitive kroer der dukkede op langs nogle de større veje i slutningen
af 1800 tallet.?

Som jeg ser det må de pågældende have haft en form for bevilling til at
udskænke for rejsende, og tilsvarende en pligt til tilbyde et simpelt
måltid mad til folkene og vand til hestene - men næppe overnatning.?

Og såvidt jeg ved var det ikke tilladt at udskænke for
lokalbefolkningen.

Men hvad var egentlig lovgrundlaget og findes der literatur om emnet.?

Jeg ved at der på den tid fandtes (og findes vist stadigvæk) andre
"Landbohjem", som tværtimod er en slags samlingssted for
lokalbefolkningen - vel nærmest at sammenligen med soldaterhjem eller
lign. Men det er altså ikke dem min interesse går på.


--
mvh, A:\Feldborg

Folketælllinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

Arne Feldborg skrev:
> Er der nogen her der kender til begrebet "Landbohjem".

I Sønderjylland har man stadig nogle af slagsen. Fx:
"Vedsted Landbohjem" ved Vojens
"Holbøl Landbohjem Gæstgiveri" ved Kruså


Men jeg forstår ikke din definition:

> Altså den type primitive kroer der dukkede op langs nogle de
> større veje i slutningen af 1800 tallet.?
> Som jeg ser det må de pågældende have haft en form for bevilling
> til at udskænke for rejsende, og tilsvarende en pligt til tilbyde et
> simpelt måltid mad til folkene og vand til hestene - men næppe
> overnatning.?

Det lyder da mere som den meget ældre definition på "landevejskroer"

> Jeg ved at der på den tid fandtes (og findes vist stadigvæk) andre
> "Landbohjem", som tværtimod er en slags samlingssted for
> lokalbefolkningen - vel nærmest at sammenligen med soldaterhjem
> eller lign. Men det er altså ikke dem min interesse går på.

Forsamlingshuse ville jeg kalde dem.

Men når min familie i Sønderjylland fejrer fødselsdage, bryllupper og
lignende, så foregår det ofte på en kro, et hotel eller en restaurant.
Det lyder mærkeligt, hvis der sidst i 1800-tallet skulle have været
sådanne etablissementer, hvor lokalbefolkningen var forment adgang.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev Tue, 3 Feb 2004
10:23:05 +0100

>> Er der nogen her der kender til begrebet "Landbohjem".
>
>I Sønderjylland har man stadig nogle af slagsen. Fx:
> "Vedsted Landbohjem" ved Vojens
> "Holbøl Landbohjem Gæstgiveri" ved Kruså
>
>Men jeg forstår ikke din definition:
>
Nej og det er nok der vandene skiller, så at sige. Kan det tænkes at
opfattelsen af begrebet er egnsbestemt.?

For mig at se har ihvertfald nogle af de nu eksisterende Landbohjem mere
eller mindre en ideologisk oprindelse. Det være sig i form af
nationalitetsfølelsen efter 1864, eller som en gren af
højskolebevægelsen, er måske en gren af afholdsbevægelsen.

Men det er i en anden betydning jeg kender begrebet, og som jeg søger
nærmere oplysninger om.


>> Altså den type primitive kroer der dukkede op langs nogle de
>> større veje i slutningen af 1800 tallet.?
>> Som jeg ser det må de pågældende have haft en form for bevilling
>> til at udskænke for rejsende, og tilsvarende en pligt til tilbyde et
>> simpelt måltid mad til folkene og vand til hestene - men næppe
>> overnatning.?
>
>Det lyder da mere som den meget ældre definition på "landevejskroer"
>
Som jeg kender begrebet *er* det en slags primitive landevejskroer.
Men med en standard langt under den de egentlige kroer skulle have.

Oprindeligt skulle / kunne der vel være en priviligeret kro for hver ca.
4 mil, senere dog kun ca. 2 mil. Og det blev ikke tilladt at oprette nye
kroer hvis der allerede var een indenfor denne givne afstand.?

Men som så meget andet gælder det fortrinsvis for øerne og Østjylland. I
Vestjylland var der såmænd kroer nok - men meget få priviligerede.

Og i slutningen af 1800 tallet dukker der så disse Landbohjem op langs
de nye hovedveje der blev anlagt i perioden 1840 - 1880. Og det er mit
indtryk, at de kunne oprettes hvis der var blot een mil til den nærmeste
kro.?


>Det lyder mærkeligt, hvis der sidst i 1800-tallet skulle have været
>sådanne etablissementer, hvor lokalbefolkningen var forment adgang.
>
Som jeg har fået det refereret er det helt klart, at der kun måtte
serveres for de rejsende. Men på den anden side, så er vi jo også inde i
vækkelsestiden, og lokale forhold kan igen have spillet ind.?

Hermed en stor tak til alle der har svaret, også i e-mail.


--
mvh, A:\Feldborg

Folketælllinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

> Nej og det er nok der vandene skiller, så at sige. Kan det tænkes at
> opfattelsen af begrebet er egnsbestemt.?

Hvis Jylland regnes for en egn er det sikkert rigtigt
Landbohjemmene findes fra grænsen og i hvert fald op til Limfjorden.

> For mig at se har ihvertfald nogle af de nu eksisterende Landbohjem mere
> eller mindre en ideologisk oprindelse. Det være sig i form af
> nationalitetsfølelsen efter 1864, eller som en gren af
> højskolebevægelsen, er måske en gren af afholdsbevægelsen.

De har næppe ret meget med nationalfølelsen at gøre, da flere af dem er
bygget før 1864 - og for den sags skyld også før 3 års-krigen.

> Som jeg kender begrebet *er* det en slags primitive landevejskroer.
> Men med en standard langt under den de egentlige kroer skulle have.

Jeg tror det er at overfortolke standarden.
Uhre "Gamle Købmandsgård" i Midtjylland blev oprindelig opført omkring 1850
som Landbohjem med sal til bl.a. gymnastik og større fester med dans,
servering af kaffe og som spisested. Den standard havde ikke alle kroer
dengang.

> Men som så meget andet gælder det fortrinsvis for øerne og Østjylland. I
> Vestjylland var der såmænd kroer nok - men meget få priviligerede.
>
> Og i slutningen af 1800 tallet dukker der så disse Landbohjem op langs
> de nye hovedveje der blev anlagt i perioden 1840 - 1880. Og det er mit
> indtryk, at de kunne oprettes hvis der var blot een mil til den nærmeste
> kro.?

Ikke kun langs de nye hovedveje. Faktisk ligger landbohjemmene i
byerne/landsbyerne:
Holbøl Landbohjem, Hjordkær Forsamlingshus nævnes tidligere også som
Hjordkær Landbohjem, Aabenraa Landbohjem, Vedsted Kro og Landbohjem,
Bramminge Landbohjem, som nævne Uhre Landbohjem, Horsens Ny Landbohjem,
Landbohjemmet i Nykøbing Mors.

venlig hilsen
Kai Eskildsen Møller
www.dk-kem.dk

---

Fri, 6 Feb 2004 09:58:00 +0100, skrev Kai Eskildsen Møller:

>> Nej og det er nok der vandene skiller, så at sige. Kan det tænkes at
>> opfattelsen af begrebet er egnsbestemt.?
>
>Hvis Jylland regnes for en egn er det sikkert rigtigt
>Landbohjemmene findes fra grænsen og i hvert fald op til Limfjorden.

.... og på Fyn.
http://makeashorterlink.com/?O3E321257
http://www.broby.dk/kommunen/allestedvejle.html

>Ikke kun langs de nye hovedveje. Faktisk ligger landbohjemmene i
>byerne/landsbyerne:
>Holbøl Landbohjem, Hjordkær Forsamlingshus nævnes tidligere også som
>Hjordkær Landbohjem, Aabenraa Landbohjem, Vedsted Kro og Landbohjem,
>Bramminge Landbohjem, som nævne Uhre Landbohjem, Horsens Ny Landbohjem,
>Landbohjemmet i Nykøbing Mors.

Har du flere oplysninger om det i Nykøbing? Måske kan jeg supplere
efter et besøg på lokalhistorisk arkiv ved lejlighed.

Er ovennævnte alle dem du kender? Jeg har på nettet fundet Pindstrup
på Djursland, Brande, Spjald, Skærbæk og Jels.

Venlig hilsen
Kurt Hansen
kurt/snabel-a/towle/punktum/dk

---

> >Holbøl Landbohjem, Hjordkær Forsamlingshus nævnes tidligere også som
> >Hjordkær Landbohjem, Aabenraa Landbohjem, Vedsted Kro og Landbohjem,
> >Bramminge Landbohjem, som nævne Uhre Landbohjem, Horsens Ny Landbohjem,
> >Landbohjemmet i Nykøbing Mors.
>
> Har du flere oplysninger om det i Nykøbing? Måske kan jeg supplere
> efter et besøg på lokalhistorisk arkiv ved lejlighed.

Det lå på hjørnet Nygade / Grønnegade. Men jeg er nu kommet lidt i tvivl om
det ikke i stedet hed "Landmandshjemmet". Dem fantes der jo også en hel del
af.

> Er ovennævnte alle dem du kender? Jeg har på nettet fundet Pindstrup
> på Djursland, Brande, Spjald, Skærbæk og Jels.

Næh - det var dem jeg lige kunne komme i tanke om. Landbohjemmet i Jels har
jeg forresten på et gammelt foto. Og der lå også et i Varde.

Venlig hilsen
Kai Eskildsen Møller
www.dk-kem.dk

---

Fri, 6 Feb 2004 16:39:16 +0100, skrev Kai Eskildsen Møller:

>> Har du flere oplysninger om det i Nykøbing? Måske kan jeg supplere
>> efter et besøg på lokalhistorisk arkiv ved lejlighed.
>
>Det lå på hjørnet Nygade / Grønnegade. Men jeg er nu kommet lidt i tvivl om
>det ikke i stedet hed "Landmandshjemmet". Dem fantes der jo også en hel del
>af.

Det tror jeg mere på - det lyder rigtigt i mine øren, når jeg gransker
min hukommelse fra barndommen.

Venlig hilsen
Kurt Hansen
kurt/snabel-a/towle/punktum/dk

---

"Kai Eskildsen Møller" <kem@dk-kem.dk> skrev Fri, 6 Feb 2004 09:58:00
+0100


>> Som jeg kender begrebet *er* det en slags primitive landevejskroer.
>> Men med en standard langt under den de egentlige kroer skulle have.
>
>Jeg tror det er at overfortolke standarden.
>
Nej det er egentlig ikke en overfortolkning. Men det er to forskellige
ting vi snakker om.


>Uhre "Gamle Købmandsgård" i Midtjylland blev oprindelig opført omkring 1850
>som Landbohjem med sal til bl.a. gymnastik og større fester med dans,
>servering af kaffe og som spisested. Den standard havde ikke alle kroer
>dengang.
>
Jeg takker endnu engang for de mange udmærkede svar. Der har givetvis
været mange af den type Landbohjem du beskriver rundt omkring. Og i
Herning havde vi feks. Højskolehjemmet som meget lignede det du
beskriver.

Men det er som tidligere nævnt ikke det jeg søger, det er noget langt
mere ydmygt.

>> Og i slutningen af 1800 tallet dukker der så disse Landbohjem op langs
>> de nye hovedveje der blev anlagt i perioden 1840 - 1880. Og det er mit
>> indtryk, at de kunne oprettes hvis der var blot een mil til den nærmeste
>> kro.?
>
>Ikke kun langs de nye hovedveje. Faktisk ligger landbohjemmene i
>byerne/landsbyerne:
>
Det jeg er på jagt efter er ganske almindelige simple gårde der fik
tilladelse til en form for krohold og kaldte sig for Landbohjem.

I det eksempel jeg kender bedst er jeg ret sikker på at 'serveringen'
har foregået i gårdens køkken, mens hestene fik en spand vand stillet ud
på gårdspladsen, og at der feks. næppe har været mulighed for
overnatning.

Men jeg er til gengæld også sikker på at der har været en bevilling til
at udskænke for de rejsende, men ikke for lokalbefolkningen. At stedet
altså har haft een eller anden officiel status, og ikke bare været en
smugkro.

Det jeg er interesseret i er at høre om andre lignede steder rundt om i
landet, og især om der er nogen der kender lovgrundlaget for
bevillingen.


--
mvh, A:\Feldborg

Folketælllinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

Hej Arne og andre.

Jeg har lagt en artikkel ang krohold på dk.binaer.historie, om det er noget
du kan bruge ved jeg ikke, men den giver et godt indblik i datidens politik
ang at holde kro.
Historien er fra vores gode lokalarkiv, Nørhald egns-arkiv som ligger i
Tvede nord for Randers.
http://noerhald.lokalarkiver.dk/

Hilsen Jean


"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> skrev i en meddelelse
news:beqt10d4u5vnn4006d0bnf5pep1n2nrmgb@news2.tele.dk...
>
> Hejsa....
>
> Er der nogen her der kender til begrebet "Landbohjem". Altså den type
> primitive kroer der dukkede op langs nogle de større veje i slutningen
> af 1800 tallet.?
>
> Som jeg ser det må de pågældende have haft en form for bevilling til at
> udskænke for rejsende, og tilsvarende en pligt til tilbyde et simpelt
> måltid mad til folkene og vand til hestene - men næppe overnatning.?
>
> Og såvidt jeg ved var det ikke tilladt at udskænke for
> lokalbefolkningen.
>
> Men hvad var egentlig lovgrundlaget og findes der literatur om emnet.?
>
> Jeg ved at der på den tid fandtes (og findes vist stadigvæk) andre
> "Landbohjem", som tværtimod er en slags samlingssted for
> lokalbefolkningen - vel nærmest at sammenligen med soldaterhjem eller
> lign. Men det er altså ikke dem min interesse går på.
>
>
> --
> mvh, A:\Feldborg
>
> Folketælllinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
> http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

"Jean Seeberg" <jean@seeberg.dk> skrev Thu, 12 Feb 2004 17:08:42 +0100

>Jeg har lagt en artikkel ang krohold på dk.binaer.historie, om det er noget
>du kan bruge ved jeg ikke, men den giver et godt indblik i datidens politik
>ang at holde kro.
>
Mange tak for det.

Det var spændende læsning. Og udover selve problemstillingen netop i
Hald, giver det (som du også selv nævner) et godt indblik i de tanker og
overvejelser man gjorde sig mht. krobevillinger på den tid.

Den bevilligsform, og de ydre omstændigheder, der her nævnes ligner
ganske meget det konkrete eksempel jeg tænker på.

Jeg må så nok også konkludere at betegnelsen Landbohjem, som det
pågældende sted rent faktisk blev kaldt, nok er pynte sig lidt med lånte
fjer.

Men er der så nogen der ved, hvor man kan finde oplysninger om sådanne
bevillingsansøgninger og deres vej gennem systemet.?

Endnu engang tak til alle der har svaret, såvel her som i e-mail.


--
mvh, A:\Feldborg

Folketælllinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/