/ Forside / Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
14 dage i Florida og Texas.
Fra : F.B. [3000]


Dato : 13-01-04 14:38

I forbindelse med en større tur vil vi bruge 14 dage i området mellem
Miami/Florida og Austin/Texas.

Vi lander i Houston og vil køre ned over Orleans til Florida og retur.

Vi vil slutte med at besøge nogle venner nord for Houston, derfor
lufthavnen.

Gode ideer til "MUST SEE" ønskes og gerne naturoplevelser frem for
Disneyplastikripoff-forlystelser.

Vi har en 11 årig dreng med, så særlig fokus på oplevelser for ham er
sæføli´ velkomne.

--
Hilsen

Flemming Jørgensen
Slet: *suckers*


 
 
Jensb (13-01-2004)
Kommentar
Fra : Jensb


Dato : 13-01-04 15:40


"F.B. [3000]" <zillyink*suckers*@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4003f4c2$0$162$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> I forbindelse med en større tur vil vi bruge 14 dage i området mellem
> Miami/Florida og Austin/Texas.
>
> Vi lander i Houston og vil køre ned over Orleans til Florida og retur.

Området lige efter New Orleans er faktisk rigtig flot, når man bare kører
mod Florida. Man krydser en masse floder, og hele vejen er husene bygget på
piller helt ude i vandkanten.

Fra New Orleans er det også muligt at komme på sump-ture (jeg har dog ikke
selv prøvet, så ved ikke hvordan de er)

I Miami kan i se Biscayne National Park, som byder på en rigtig flot tropisk
natur.

Fra Miami er der heller ikke så langt til Everglades, hvor man kan komme på
sumpture. Naturen er flot, man kan se alligatorer, og så er jeg sikker på at
jeres 11-årige dreng vil synes at det er sjovt at sejle med
flod-propel-bådene, som til tider sejler temmelig hurtigt.

Og så er der selvfølgelig space-centeret i enten Florida (Cape Caneveral)
eller i Houston, som måske også kunne være spændende for en 11-årig.

Jens



Niels Hejnfelt (13-01-2004)
Kommentar
Fra : Niels Hejnfelt


Dato : 13-01-04 20:55


"Jensb" <no@spam.tak> skrev i en meddelelse
news:4004034b$0$29318$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> > I forbindelse med en større tur vil vi bruge 14 dage i området mellem
> > Miami/Florida og Austin/Texas.
> >
> > Vi lander i Houston og vil køre ned over Orleans til Florida og retur.
snip

Jeg har kørt fra Key West på Forida's sydspids til New Orleans og retur, og
jeg må nu sige, at det er rimeligt kedeligt at køre strækningen ca. fra Ft.
Meyers til New Orleans.
Bevares, man kan tage de mindre strandveje gennem Alabama o.s.v., men det er
altså stadig kedeligt. Vi tog nogle afstikkere op i nogle mindre bysamfund,
og oplevede sydstaterne som de er. Egentlig spændende ! I Mobile var vi
inde og besøge det store krigsskib USS Alabama, som var med i en Steven
Seagal-film (samt nogle fly m.m.), og mine drenge på hhv. 12 og 14 synes det
var helt i top. I samme by tog vi en sejltur op i sumpene ad kringlede
floder i en hurtiggående speedbåd med "WILDLAND EXPEDITIONS". Det var vist
dér de optog speedbådsjagten i James Bond-filmen "Live and let die". Igen et
hit for ungerne. Her så vi selvfølgelig alligatorer, på nært hold.
Lige i nærheden af Tallahassee kørte vi ind i et større naturområde der hed
"St. Marks Wildlife Refugee", og her var der tale om et rigtigt fredet
naturområde med 1000vis af fugle, alligatorer, slanger o.s.v. Ved indkørslen
var der foldere til underne, med alt hvad der er at se derinde, og mulighed
for at krydse af, og vi så rigtig meget af det hele.
Ellers fik vi de største naturoplevelser i Everglades-området. I byen
Everglades City sejlede vi ud i sumpene med en større turbåd, og delfinerne
sprang langs båden, og vi så Manatee (søkøer). I byen Flamingo så vi desuden
krokodille.
Desuden masser af alligatorer, vaskebjørne, skildpadder o.s.v.....og myg
!!!! pas på dem ! Desuden var vi også på tur i siv-sumpene i en af disse
air-boats.

Vi driblede udenom Disney, da vi lige havde været i Paris, men tog så
Kennedy Space center, og det var altså også en stor oplevelse, både for vi
voksne og ungerne.

Dette var hvad jeg kunne bidrage med.
Rigtig god tur !

Mvh Niels Hejnfelt
niels@hejnfelt.dk





Jesper Brogaard (13-01-2004)
Kommentar
Fra : Jesper Brogaard


Dato : 13-01-04 23:52

F.B. [3000] wrote:
> I forbindelse med en større tur vil vi bruge 14 dage i området mellem
> Miami/Florida og Austin/Texas.
>
> Vi lander i Houston og vil køre ned over Orleans til Florida og retur.
>
> Vi vil slutte med at besøge nogle venner nord for Houston, derfor
> lufthavnen.

Det kan I ikke nå! I kommer til at køre hele tiden uden at opleve andet.
Prøv at regne lidt på kilometerne. I skal ikke regne med at kunne køre
hurtigere end 100 km/t.

FLORIDA
Både Houston og Floridas østkyst (vist en times kørsel fra Orlando) har et
space center. Har selv besøgt Cape Canaveral i Florida. Det var en god
oplevelse, sikkert også for en 11-årig knægt. Har ladet mig fortælle at det
er bedre end i Houston.

I Floridas Eveglades sump kan i se hundredevis af alligatorer på farme. I
kan også få en tur i en airboat.

Turen ned til Key West via alle øerne og broerne er flot, men det er meget
langt fra Houston og New Orleans. Man kan svømme med delfiner på flere
delfin-centre, mod en betragtelig betaling. Det er en fantastisk oplevelse.
Der er også flotte koralrev her, hvis man vil dykke. På gulfkysten, Floridas
vestkyst, er der flotte strande (som i Miami Beach). Her kan I samle
konkylier.

Orlando har alt hvad hjertet begærer af amerikanske forlystelser. SeaWorld
er godt. Delfin- og spækhuggershow og den slags. Har ikke besøgt Disney, men
her ligger 4-5 forskellige Disney parker. Sikkert også noget for knægten.

AUSTIN/HOUSTON
Her er ikke meget at se. Der er ikke mange forlystelser, men mange og lange
vejstrækninger. Houston har en downtown med pænt høje skyskrabere. Hvis I
ikke har oplevet sådanne, er det måske et besøg værd (Det er dog ikke som i
NYC).

SVJH ligger der en del drypstenshuler i området ved Austin. De er store og
flotte, men måske er det kedeligt for knægten.

En længere køretur fra Houston mod sydvest vil føre jer til San Antonio, men
det er stik modsat FDlorida og Orlando. Her kan I opleve de få rester af
cowboyfortet Alamo. Byen har en hyggelig promenade ved floden som løber
gennem byen og det er skønt at spise der om aftenen.

Hvis I vil opleve en masse "USA" er det Florida I skal satse på. Jeg synes I
bør flyve til Orlando og blive dér 3-4 dage. Måske kan I ikke flyve fra
Europa til Orlando, så bør det være Miami. I kan ikke nå at køre sydpå, hvis
I også skal til New Orleans og Houston. Besøgte selv Florida og Texas i
foråret. Det var en 2-ugers tur. Vi fløj til Miami og blev der nogle dage.
Kørte lidt sydpå, svømmede med delfiner, så alligatorer og sår'n. Derefter
ad gulfkysten til Orlando, hvor vi havde base 4 dage. Oplevede byen, bl.a.
SeaWorld og kørte også til Kennedy Space Center på Cape Canaveral en dag. De
fleste af den slags større oplevelser tager en hel dag. Vi fløj fra Orlando
til Houston, hvor vi boede 3 dage hos venner. Kørte derfra til San Antonio,
Austin og tilbage til Houston, hvorfra vi fløj hjem. Texas var hyggeligt,
men det er Florida man får lyst til at besøge igen.

Jeg synes at det er vigtig at man oplever nogle få ting "færdigt" end at
køre forbi en masse attraktioner uden tid til at være der.


--
Jesper Brogaard, Denmark, Europe
(Please do not reply by email)



Jensb (14-01-2004)
Kommentar
Fra : Jensb


Dato : 14-01-04 00:26


"Jesper Brogaard" <me@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:40047682$0$268$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> F.B. [3000] wrote:
> Det kan I ikke nå! I kommer til at køre hele tiden uden at opleve andet.
> Prøv at regne lidt på kilometerne. I skal ikke regne med at kunne køre
> hurtigere end 100 km/t.

Der er da kun omkring 1500 km hver vej fra Houston til Orlando, så faktisk
er det kun omkring 215 km om dagen der skal køres i gennemsnit. Eller på den
tur vil det nok nærmere være noget med at bruge 2-3 dage på at køre til
Florida (Orlando), og så bruge 8-10 dage til at køre stille og roligt rundt
i Florida, og herefter bruge 2-3 dage på at køre tilbage til Houston.

Men jo, selvfølgelig ville det da være smartere at lande i Miami og flyve
hjem fra Houston, da man så kun skal køre turen én gang.

Jens



F.B. [3000] (14-01-2004)
Kommentar
Fra : F.B. [3000]


Dato : 14-01-04 01:31

"Jensb" <no@spam.tak> skrev i en meddelelse:
> Men jo, selvfølgelig ville det da være smartere at lande i Miami og flyve
> hjem fra Houston, da man så kun skal køre turen én gang.



Mjaeh; meningen er at flyve videre fra Houston til Tokyo, men det er vel
muligt at flyve til Florida og køre til Houston i lejet bil. (pick´n drop
afgift er på 300 til 500 $ ved to forskellige lufthavne)
Jeg vil mener ikke at det er nødvendigt at lande/lette fra samme lufthavn
med vores "around the world billet", så det burde være en mulighed for ikke
at køre turen dobbelt.

Jesper Brogaard: Hvad gav I for billetterne "Orleando - Houston"?
Det kunne tænkes at brugte 7-10 dage i Florida og 7-10 dage i Houston.
(køreturen til Orlens er små 500 km og er i denne sammenhæng piece of cake.

Austin vil vi gerne besøge fordi der er en masse god rock/country
spillesteder.
(Lyle Lovett, Delbert Mc´Clinton bl.a.) og vi kunne jo være heldige, ik´?


--
Hilsen

Flemming Jørgensen
Slet: *suckers*


Jesper Brogaard (15-01-2004)
Kommentar
Fra : Jesper Brogaard


Dato : 15-01-04 10:31

F.B. [3000] wrote:

> Jesper Brogaard: Hvad gav I for billetterne "Orleando - Houston"?

Jeg mener at vi gav 7-800 kr. pr. enkeltbillet med Continental Airlines. Vi
købte gennem FDM Travel, som i øvrigt også sørgede for fly EU-US, billeje og
enkelte hotel-overnatninger på vores to USA-ture.


> Det kunne tænkes at brugte 7-10 dage i Florida og 7-10 dage i Houston.

Jeg synes Florida er mere interessant end Houston, men hvis I har familie
eller venner dér kan I måske komme rundt på nogle lokale spisesteder og
seværdigheder. Dét kan være en god oplevelse. Overvej i øvrigt at køre til
Galveston på Texas' østkyst. Der ernoget strand- og havnemiljø. Der er også
et interessant oplevelses-center som hedder Moody Gardens
http://www.moodygardens.com/. Det er tre halvstore pyramider; en grøn, en
rød og en "gennemsigtig". Det er henholdsvis akvarium, experimentarium og
regnskov. Specielt første og sidste er flotte og spændende. De viser også 3D
IMAX film, hvis man er til det.

Houston har i øvrigt også en havnepromenade som hedder noget med Boardwalk.
Det er vist en forstad så der skal køres lidt for at komme dertil. Det er
meget hyggeligt, minder lidt om et omrejsende tivoli, men er altså
permanent.

--
Jesper Brogaard, Denmark
(Please do not reply by email)



F.B. [3000] (15-01-2004)
Kommentar
Fra : F.B. [3000]


Dato : 15-01-04 10:46

"Jesper Brogaard" <me@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:l3tNb.136$vp5.115@news.get2net.dk...
> F.B. [3000] wrote:
>
> > Jesper Brogaard: Hvad gav I for billetterne "Orleando - Houston"?
>
> Jeg mener at vi gav 7-800 kr. pr. enkeltbillet med Continental Airlines.
Vi
> købte gennem FDM Travel, som i øvrigt også sørgede for fly EU-US, billeje
og
> enkelte hotel-overnatninger på vores to USA-ture.
>
OK, vi har stadig en rejse i godteposen ("around the world ticket" med star
alliancen), så den kan vi bruge der og spare køreturen og "pick´ndrop fee"
for bilen + bensin og hotel undervejs.


> > Det kunne tænkes at brugte 7-10 dage i Florida og 7-10 dage i Houston.
>
> Jeg synes Florida er mere interessant end Houston, men hvis I har familie
> eller venner dér kan I måske komme rundt på nogle lokale spisesteder og
> seværdigheder. Dét kan være en god oplevelse.

Vi har venner udenfor Houston og forventer sådan set kun at nå New Orleans
og Austin og selvfølgelig en masse hygge med vennerne. Dine forslag er lagt
ned i bunken af muligheder, så tak for input.

--
Hilsen

Flemming Jørgensen
Slet: *suckers*


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408935
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste