Da min bror holdt bryllupstale for min søster, var han højeskoleforstander
og han sammenlignede ægteskabs-forpligtelsen med at "stikke armen ned i
Fenris ulvens gab".
(få år senere blev han skilt, men ingen amputation skete).
På vikingetiden var afkoms arv i centrum, når høvdingene mødtes og sagde
"skål i mjød", når stærke møer og store medgifter skiftede klan.
Besværgelser, der blev brudt, udløste hævn-vendettaer. Men den sexede jarl
tog sig friller "til venstre hånd", men deres afkom arvede ikke.
Reformationen i Storbrittanien hængslede om Henrik8 med de mange
skilsmisser, som paven bandlyste for - og læser man Troels-Munk "Daglig liv
i Norden i 1600-tallet" er det klart, at aflad var sekundært for lutherdom i
DK - styrket og snerpet statslig kontrol med ægteskab og uægte børn - og
klostergodskonfiskatioin - var langt vigtigere end teologi.
Serber-fruer tog sig stadig i 1900-tallet åbenlyst en sæddonor i slægten,
når ufrugtbarhed, for de var ikke blevet civiliseret af Luther-Calvin
snerperiet (som de pavelige hurtigt kopierede).
Så kom trykpressens "Revolution nr 2". Den første var Gutenbergs, som
hindrede at Luther led Hus's skæbne og kætterbrændtes. Protestantiske
skriverier spredtes på tryk, så ånd vandt over dødsstraf.
Næste trykke-tigerspring var offset, foto og VHS/DVD, der skabte
sexfrigørelsen, for når staten ikke kunne stoppe
*pornoens udbredelse pr billig teknologi*,
så måtte smagsdommerne modvilligt hoppe på friheds-vognen og frigive
abort&porn og tilbede Darwin..
Det betød, at den før-ægteskabelige sex som Holberg og Peder Paladius
berettede om som lige så hyppig som vore efterskolers, blev mere og mere
åbenlys i vor tid.
Ægteskabet blev dermed en flad og udvendig symbolik - særeje blev en
naturlig ting, altså kontrakt-udvanding..
Derfor er fjantede bøsser, der vil fedte for deres mødre ved at kunne
invitere dem til kirkebryllup, ikke noget der øger respekten for homosex.
Og Anders Fogh Rasmussen kan farefrit vise sig liberal, ligesom han farefrit
kunne kritisere samarbejdspolitikken - han er som privatmand en
ypperstepræst, hvis ord vejer så tungt som bryllupsritualets "Til døden os
skiller".!
Dengang præsten var katolsk halvgud eller luthersk kvartgud, var man
dødsensangst for at bryde et løfte givet til ham. Matriarkatet havde
ægteskab som lovEN, i kraft af kirkeautoriteten.Skilsmisser har ændret på
det.("Der ville kun eksistere krige hvis matriarkatet så til" og
partnerudvælgelse er supermagt hos både dyr og mennesker.) Fergo-præsternes
gavn mht tvangsfjernede børn er så betydningsfuld og målrettet heltegerning
imod matriarkats-ondskab, som noget hun kan udrette som minister.Ligesom
Fogh-paraden om homo-bryllup er et PR-fnug.
Kun svage tjenstemænd, der vil stive sig af med fortids-autoritet, finder
på at udsmide Steen Ribers, Lone Gade eller Bo Warming af FK, og nægte
sognebåndsløsning pga. gemytternes uoverensstemmelse. Den moderne præst, der
vil gøre gavn, er en ligemand - men om der er _nok_ af de
ligeværd-signalerende, nutidige præster til at rette op på præsteomdømmets
nedtur, er tvivlsomt
--
FORKORT FRIT .M.v.h. Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com