---

Jeg har opdateret mit rollespil Konflikt! til version 2.2, og givet det en ”
lillebror” Konflikt! & Co, som indeholder de særregler som jeg nu finder på
at skrive (P.T. om shamanisme og formskiftning).



Det hele er at finde på: http://dk.groups.yahoo.com/group/rollespildk/



Jeg har måtte bide i det sure æble og lavet teksterne om til PDF format;
efterhånden som jeg fik bekræftet at Word filer ikke end gang kan overføres
fra et Word program til et andet uden at blive kneppet fuldstændigt op. Ak &
ve.





Anyway, her er et uddrag af den nye version som jeg er særligt stolt af:





”Metamål. Det kan være at du som spiller har mål for din figur, som din
figur overhoved ikke er enig i! Det gælder især for komiske og tragiske
figurer.



Måske er din figur (Hypermand) hemmeligt forelsket i Louise Lamseben, og han
ønsker kun at erklære sin kærlighed til hende. Men det ønsker du ikke. Du
ønsker at Hypermand (universets stærkeste væsen) og Louise Lamseben
(Hypermands største beundrer) skal klovne rundt efter hinanden som to
fjolser.



Måske er din figur en samurai som har mistet alt. Han ønsker at dø en værdi
død i kamp, hurtigst mulig, så han kan være sammen med sin familie i
dødsriget. Det ønsker du ikke. Du ønsker at han skal blive ved med søge en
overlegen modstander, og aldrig finde ham.



Hvorfor have metamål?



For det første for at kommunikere hvad du vil med din figur, overfor
spillelederen. Hvordan skal han ellers vide at han IKKE skal lade Hypermand
får Louise Lamseben, eller lade samuraien dø, selvom det er det eneste de
ønsker sig?



For det andet for at for at kunne genoplade evnepoints – hvis du kun kan
genoplade evnepoints for det som din figur vil, og ikke for det du vil,
løber du tør for evnepoints når det går den vej du ønsker!”



Hilsen Mads

---

Øh, mener du derved at Hypermand ikke skal have frk. Lamseben, selvom
han er forelsket i hende og hun er hans største beundrer???
Burde spilleren ikke leve sig ind i den figur han har fået, og derfor
erklære sin store kærlighed til Louise, istedet for ligemeget hvilken
figur han får, at prøve at opnå hvad han selv ville ønske at opnå i
situationen???
Er meningen med rollespil ikke netop at leve sig ind i figuren??? Og
burde spillelederen ikke belønne de spillere som virkelig rollespiller,
istedet for dem som bare styrer en figur rundt i en verden, uden at
tænke over hvordaan figuren er som person???
Håber ikke jeg har misforstået noget.

Kh. Micher

"Mads Jakobsen" skrev d. 11-01-04 16:56 dette indlæg :
> Jeg har opdateret mit rollespil Konflikt! til version 2.2, og givet
det en ”
> lillebror” Konflikt! & Co, som indeholder de særregler som jeg nu
finder på
> at skrive (P.T. om shamanisme og formskiftning).
>
>
>
> Det hele er at finde på: http://dk.groups.yahoo.com/group/rollespildk/
>
>
>
> Jeg har måtte bide i det sure æble og lavet teksterne om til PDF
format;
> efterhånden som jeg fik bekræftet at Word filer ikke end gang kan
overføres
> fra et Word program til et andet uden at blive kneppet fuldstændigt
op. Ak &
> ve.
>
>
>
>
>
> Anyway, her er et uddrag af den nye version som jeg er særligt stolt
af:
>
>
>
>
>
> ”Metamål. Det kan være at du som spiller har mål for din figur, som
din
> figur overhoved ikke er enig i! Det gælder især for komiske og
tragiske
> figurer.
>
>
>
> Måske er din figur (Hypermand) hemmeligt forelsket i Louise Lamseben,
og han
> ønsker kun at erklære sin kærlighed til hende. Men det ønsker du ikke.
Du
> ønsker at Hypermand (universets stærkeste væsen) og Louise Lamseben
> (Hypermands største beundrer) skal klovne rundt efter hinanden som to
> fjolser.
>
>
>
> Måske er din figur en samurai som har mistet alt. Han ønsker at dø en
værdi
> død i kamp, hurtigst mulig, så han kan være sammen med sin familie i
> dødsriget. Det ønsker du ikke. Du ønsker at han skal blive ved med
søge en
> overlegen modstander, og aldrig finde ham.
>
>
>
> Hvorfor have metamål?
>
>
>
> For det første for at kommunikere hvad du vil med din figur, overfor
> spillelederen. Hvordan skal han ellers vide at han IKKE skal lade
Hypermand
> får Louise Lamseben, eller lade samuraien dø, selvom det er det eneste
de
> ønsker sig?
>
>
>
> For det andet for at for at kunne genoplade evnepoints – hvis du kun
kan
> genoplade evnepoints for det som din figur vil, og ikke for det du
vil,
> løber du tør for evnepoints når det går den vej du ønsker!”
>
>
>
> Hilsen Mads
>
>
>
>

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

Altså: spiller A spiller Hyperman. Spiller A har besluttet at Hyperman skal
være forelsket i Louise Lamseben, og omvendt, men at de aldrig skal få
hinanden. Det har han besluttet fordi det vil give en modvægt til Hypermans
i øvrigt overdrevne evner, og fordi det vil give mulighed for sjove
situationen.



Er vi enige i spiller As beslutning? Det er principielt lige meget*. Det er
hans figur. Hvis vi ødelægger denne del af Hyperman figuren, har vi ødelagt
spiller As koncept.



*(Jeg kan selvfølgelig lige så godt indrømme at jeg synes om "Hypermans
Håbløse Kærlighed". Det er jo mig der har fundet på den).



Sagt på en anden måde: Der er et utal af klassiske figurer som ikke kan
laves hvis spilleren ikke tager "forfatterhatten" på, og adskiller sine mål
fra figurens. Han Solo ville aldrig have blevet i Star Wars ("Hvad rager det
her mig? Jeg flyver min vej!"), Romeo og Julie ville være over i løbet af en
agt ("Min familie? Der står Love Juliet 22, og Love Family 10 på mit sheet.
Hvad var dilemmaet igen?") for slet ikke at tale om en hvilken som helst CoC
figur ("Min figur er bare en almindelig fyr, så han skal ikke rodes ind i
noget").



Sagt på en tredje måde:



> Øh, mener du derved at Hypermand ikke skal have frk. Lamseben, selvom
> han er forelsket i hende og hun er hans største beundrer???



Ja.



> Burde spilleren ikke leve sig ind i den figur han har fået, og derfor
> erklære sin store kærlighed til Louise, istedet for ligemeget hvilken
> figur han får, at prøve at opnå hvad han selv ville ønske at opnå i
> situationen???



Nej. (Med det forbehold at jeg ikke aner hvad du mener med "lige meget
hvilken figur han får". Spiller A har den figur han selv har lavet.)



> Er meningen med rollespil ikke netop at leve sig ind i figuren???



Nej. Rollespil kan slet ikke fungere når spillerne forsvinder op i røven på
deres figur, for aldrig at blive set mere.





Hilsen Mads







"micher" <micher.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:4002a0c6$0$155$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Øh, mener du derved at Hypermand ikke skal have frk. Lamseben, selvom
> han er forelsket i hende og hun er hans største beundrer???
> Burde spilleren ikke leve sig ind i den figur han har fået, og derfor
> erklære sin store kærlighed til Louise, istedet for ligemeget hvilken
> figur han får, at prøve at opnå hvad han selv ville ønske at opnå i
> situationen???
> Er meningen med rollespil ikke netop at leve sig ind i figuren??? Og
> burde spillelederen ikke belønne de spillere som virkelig rollespiller,
> istedet for dem som bare styrer en figur rundt i en verden, uden at
> tænke over hvordaan figuren er som person???
> Håber ikke jeg har misforstået noget.
>
> Kh. Micher
>
> "Mads Jakobsen" skrev d. 11-01-04 16:56 dette indlæg :
> > Jeg har opdateret mit rollespil Konflikt! til version 2.2, og givet
> det en "
> > lillebror" Konflikt! & Co, som indeholder de særregler som jeg nu
> finder på
> > at skrive (P.T. om shamanisme og formskiftning).
> >
> >
> >
> > Det hele er at finde på: http://dk.groups.yahoo.com/group/rollespildk/
> >
> >
> >
> > Jeg har måtte bide i det sure æble og lavet teksterne om til PDF
> format;
> > efterhånden som jeg fik bekræftet at Word filer ikke end gang kan
> overføres
> > fra et Word program til et andet uden at blive kneppet fuldstændigt
> op. Ak &
> > ve.
> >
> >
> >
> >
> >
> > Anyway, her er et uddrag af den nye version som jeg er særligt stolt
> af:
> >
> >
> >
> >
> >
> > "Metamål. Det kan være at du som spiller har mål for din figur, som
> din
> > figur overhoved ikke er enig i! Det gælder især for komiske og
> tragiske
> > figurer.
> >
> >
> >
> > Måske er din figur (Hypermand) hemmeligt forelsket i Louise Lamseben,
> og han
> > ønsker kun at erklære sin kærlighed til hende. Men det ønsker du ikke.
> Du
> > ønsker at Hypermand (universets stærkeste væsen) og Louise Lamseben
> > (Hypermands største beundrer) skal klovne rundt efter hinanden som to
> > fjolser.
> >
> >
> >
> > Måske er din figur en samurai som har mistet alt. Han ønsker at dø en
> værdi
> > død i kamp, hurtigst mulig, så han kan være sammen med sin familie i
> > dødsriget. Det ønsker du ikke. Du ønsker at han skal blive ved med
> søge en
> > overlegen modstander, og aldrig finde ham.
> >
> >
> >
> > Hvorfor have metamål?
> >
> >
> >
> > For det første for at kommunikere hvad du vil med din figur, overfor
> > spillelederen. Hvordan skal han ellers vide at han IKKE skal lade
> Hypermand
> > får Louise Lamseben, eller lade samuraien dø, selvom det er det eneste
> de
> > ønsker sig?
> >
> >
> >
> > For det andet for at for at kunne genoplade evnepoints - hvis du kun
> kan
> > genoplade evnepoints for det som din figur vil, og ikke for det du
> vil,
> > løber du tør for evnepoints når det går den vej du ønsker!"
> >
> >
> >
> > Hilsen Mads
> >
> >
> >
> >
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
>

---

>
> Nej. Rollespil kan slet ikke fungere når spillerne forsvinder op i røven
på
> deres figur, for aldrig at blive set mere.

Spændende pointe.
Rollen skabes på forhånd og det er op til spilleren at udfylde den rolle
Ikke omvendt: spilleren skaber rollen hen ad vejen, og agerer for hvad der
falder ham ind 'som han nu lige kunne tænke sig at det ville være godt at
gøre.'
I sidste tilfælde kunne man ende ud i at ens rollepersoner ligner hinanden
gang efter gang.
Det ramler lige ned i en problematik jeg har i en af mine spillegrupper; den
nye karakter ligner den gamle karakter.

/JeppeM

---

Selvom jeg godt kan lide min metamåls mekanisme, så tvivler jeg på at den
alene kan gøre ret meget ved de spillere der laver den samme figur igen og
igen. Hvis en spiller ønsker at se på figurer på en ny måde kan den hjælpe,
men hvis ønsket ikke rigtigt er til stede så hjælper nok så mange forslag,
procedurer og regler intet ændre.



Jeg er heller ikke sikker på at ændre sin metode fra Develop In Play (DAP)
til Develop At Start (DAS), automatisk vil forandre noget. Igen, hvis en
spiller ønsker at forbedre sig, kan en ny tilgang hjælpe, ellers ikke.



Hvorfor er der så nogen spillere der spiller de samme figurer igen og igen?
Et par bud:



Reglerne diktere det.

Hvis jeg skulle lave 10 GURPS figurer, ville jeg give dem alle høj Dex og
IQ, masse af ½ points skills, og vælge blandt en meget lille gruppe af
advantages/ disadvantages (nemlig dem som har en god cost/benefit).



Figuren lever i hovedet på spilleren.

Spilleren får ikke udtrykt sin figur ved spillebordet, men synes selv at
figuren har en personlighed. Måske har han skrevet en lang baggrund til sin
figur, måske har han hemmelige planer for figuren, som aldrig rigtigt bliver
til noget.



Gamist / Pawn stance

Spilleren betragter sin figur som en brik, og synes ikke det er besværet
værd at give "den" en personlighed.



Talentløshed

Helt ærligt, i fiktion ER de fleste figurer ens. Forfatterne giver dem bare
lidt særheder, et karaktertræk eller to og vupti! Så har man en "original"
figur. Med andre ord: du kan spille den figur du godt kan lide igen og igen
uden at nogen synes du er kedelig at spille med, hvis det er det du vil.
Hvis du end ikke kan finde ud af det, så er du sgu for ringe.





Hilsen Mads

Alt muligt RPGshit: http://dk.groups.yahoo.com/group/rollespildk/





"Jeppe Møller" <NOTTHISjeppem2@gjk.dk> skrev i en meddelelse
news:1074000746.504441@kalvebod.groenjord.dk...
> >
> > Nej. Rollespil kan slet ikke fungere når spillerne forsvinder op i røven
> på
> > deres figur, for aldrig at blive set mere.
>
> Spændende pointe.
> Rollen skabes på forhånd og det er op til spilleren at udfylde den rolle
> Ikke omvendt: spilleren skaber rollen hen ad vejen, og agerer for hvad der
> falder ham ind 'som han nu lige kunne tænke sig at det ville være godt at
> gøre.'
> I sidste tilfælde kunne man ende ud i at ens rollepersoner ligner hinanden
> gang efter gang.
> Det ramler lige ned i en problematik jeg har i en af mine spillegrupper;
den
> nye karakter ligner den gamle karakter.
>
> /JeppeM
>
>