/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Bare et par linier
Fra : Bo Dudek


Dato : 10-01-04 09:57

Hej

Jeg har min private hjemmeside, som jeg - som så mange andre - løbende
bruger til at fortælle lidt om, hvad der sker i mit liv.

Halvvejs igennem Julen besluttede jeg mig for at skrive et par ord om
det at være (nybagt) forældre i en højtid, så her er det:

Højtider som f.eks. Julen betyder ofte, at man møder en stor del af
den familie, som man ikke ser til dagligt. Denne familie følger ganske
vist med i ens liv (om omvendt!), men mere sådan på afstand.

Når man er i den lykkelige situation, at man er blevet forældre, så er
man vel også lidt stolt til disse højtider, og skal på et eller andet
niveau vise den lille ny frem.

Barnet bliver monteret i det flotteste og sødeste tøj, og med stor
spænding bliver døren til den ventende familie åbnet. Og så bryder
helvede løs!

Dikke dikker og nusse nusser i et tempo, som hverken jeg eller Nicolas
kan følge med til. Ansigterne bliver hensynsløst stukket helt op i
hovedet på ham, og han får flere flyveture end et helt Tivoli i maj.

Hver eneste gang Nicolas vender hovedet bort (hvor man som nybagt
forældre godt ved, at han IKKE VIL have øjenkontakt), så drejer
familien ham, så de kan se ham lige ind i øjnene.

I starten er det ok, men efterhånden som dagen skrider frem, begynder
frustrationerne at komme. For jeg ved jo godt, at Nicolas nok skal
holde til det, imens tam-tammen står på, men når vi så er kommet hjem,
så kender jeg jo Nicolas godt nok til at vide, at overtræthed,
ulykkelighed og des lige gør natten til et helvede både for os, men i
særdeleshed også for ham.

Set fra familiens synspunkt kan jeg sagtens forstå det. Her har et
familiemedlem lige fået en lille ny, og han skal da have opmærksomhed
og han skal da leges med og.. og.. og.. ja, alt det hele.

Som person kan jeg godt være lidt stille, men jeg er blevet lidt -
positivt - overrasket over mig selv i disse juledage. Overrasket over,
hvordan jeg ret hurtigt har lært at sige fra.. dels på mine vegne, men
i højere grad også på Nicolas vegne.

Efter 4 dage i december med denne krydsild af baby-hungrende
familiemedlemmer har Nicolas og jeg selv haft lyst til at grave os så
langt ned i et hul og vente et par uger med at kigge frem igen.

Det har været hyggeligt og en rigtig familiens tid. Men det har også
været stress og en hård tid for en lille nyfødt at komme igennem.

Jeg har altid kunnet passe på mig selv, men jeg elsker min søn, og
passer - om muligt - endnu bedre på ham.

Så et godt råd til familiemedlemmer, som har familie med små nyfødte
eller bare børn generelt: Lad være med at forsøge at tolke barnets
signaler og handle ud fra dem. Spørg forældrene, om det er ok, at I
lige dikke-dikker, leger tag-fat for de lidt større osv.

Forældrene er vant til at omgåes barnet og ved, hvad barnets signaler
betyder.

I undgår på denne måde dels at gøre noget, som barnet ikke har lyst
til, men også at gøre noget, som forældrene ikke har lyst til.

Mvh
Bo Dudek
www.bodudek.dk

 
 
Lars Raaby (10-01-2004)
Kommentar
Fra : Lars Raaby


Dato : 10-01-04 10:47

Bo Dudek skrev bl.a.:
> Hej
>
> Jeg har min private hjemmeside, som jeg - som så mange andre -
> løbende bruger til at fortælle lidt om, hvad der sker i mit
> liv.
>
> Halvvejs igennem Julen besluttede jeg mig for at skrive et par
> ord om det at være (nybagt) forældre i en højtid, så her er
> det:
>
> Højtider som f.eks. Julen betyder ofte, at man møder en stor
> del af den familie, som man ikke ser til dagligt. Denne
> familie følger ganske vist med i ens liv (om omvendt!), men
> mere sådan på afstand.
>
> Når man er i den lykkelige situation, at man er blevet
> forældre, så er man vel også lidt stolt til disse højtider, og
> skal på et eller andet niveau vise den lille ny frem.
>
> Barnet bliver monteret i det flotteste og sødeste tøj, og med
> stor spænding bliver døren til den ventende familie åbnet. Og
> så bryder helvede løs!
>
> Dikke dikker og nusse nusser i et tempo, som hverken jeg eller
> Nicolas kan følge med til. Ansigterne bliver hensynsløst
> stukket helt op i hovedet på ham, og han får flere flyveture
> end et helt Tivoli i maj.
>
> Hver eneste gang Nicolas vender hovedet bort (hvor man som
> nybagt forældre godt ved, at han IKKE VIL have øjenkontakt),
> så drejer familien ham, så de kan se ham lige ind i øjnene.
>
> I starten er det ok, men efterhånden som dagen skrider frem,
> begynder frustrationerne at komme. For jeg ved jo godt, at
> Nicolas nok skal holde til det, imens tam-tammen står på, men
> når vi så er kommet hjem, så kender jeg jo Nicolas godt nok
> til at vide, at overtræthed, ulykkelighed og des lige gør
> natten til et helvede både for os, men i særdeleshed også for
> ham.
>
> Set fra familiens synspunkt kan jeg sagtens forstå det. Her
> har et familiemedlem lige fået en lille ny, og han skal da
> have opmærksomhed og han skal da leges med og.. og.. og.. ja,
> alt det hele.
>
> Som person kan jeg godt være lidt stille, men jeg er blevet
> lidt - positivt - overrasket over mig selv i disse juledage.
> Overrasket over, hvordan jeg ret hurtigt har lært at sige
> fra.. dels på mine vegne, men i højere grad også på Nicolas
> vegne.
>
> Efter 4 dage i december med denne krydsild af baby-hungrende
> familiemedlemmer har Nicolas og jeg selv haft lyst til at
> grave os så langt ned i et hul og vente et par uger med at
> kigge frem igen.
>
> Det har været hyggeligt og en rigtig familiens tid. Men det
> har også været stress og en hård tid for en lille nyfødt at
> komme igennem.
>
> Jeg har altid kunnet passe på mig selv, men jeg elsker min
> søn, og passer - om muligt - endnu bedre på ham.
>
> Så et godt råd til familiemedlemmer, som har familie med små
> nyfødte eller bare børn generelt: Lad være med at forsøge at
> tolke barnets signaler og handle ud fra dem. Spørg forældrene,
> om det er ok, at I lige dikke-dikker, leger tag-fat for de
> lidt større osv.
>
> Forældrene er vant til at omgåes barnet og ved, hvad barnets
> signaler betyder.
>
> I undgår på denne måde dels at gøre noget, som barnet ikke har
> lyst til, men også at gøre noget, som forældrene ikke har lyst
> til.
>
Hvor er det rigtig skrevet.
Jeg har selv haft den oplevelse her i julen.

--
MVH Lars
- Far til en lille dreng
www.raaby.dk/kasper


Inger Pedersen (10-01-2004)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 10-01-04 10:48


"Bo Dudek" <bo@FJERNbodudek.dk> skrev i en meddelelse

- klip -

Hvor HAR du ret!


Kunne du ikke sende indlægget igen den 22. december?
Det er jo desværre for sent med henblik på denne jul, og der kommer jo -
heldigvis - nye babyer og dermed bedsteforældre/tanter/onkler/fætre/kusiner
i løbet af året.

Hilsen Inger



Bo Dudek (10-01-2004)
Kommentar
Fra : Bo Dudek


Dato : 10-01-04 11:55

[...]

>Hvor HAR du ret!

det er i hvert fald mine umiddelbare følelser.. ehm.. og det er da så
rart at høre, at jeg tilsyneladende ikke er den eneste, der har det
sådan..


>Kunne du ikke sende indlægget igen den 22. december?

jo, hvis du husker mig på det ;)


>Det er jo desværre for sent med henblik på denne jul, og der kommer jo -
>heldigvis - nye babyer og dermed bedsteforældre/tanter/onkler/fætre/kusiner
>i løbet af året.

det er for sent med denne Jul, ja.. men der er vel snart højttider
igen.. i mere eller mindre grad.. Julen er den hyggeligste og den
grummeste, men mon ikke også, at folk rundt omkring holder
påskefrokoster og des lige..

Mvh
Bo Dudek
www.bodudek.dk

Chr. L. (10-01-2004)
Kommentar
Fra : Chr. L.


Dato : 10-01-04 16:22


"Bo Dudek" <bo@FJERNbodudek.dk> wrote in message
news:1afvvvsgftq0g0k6rb86frnhi151ikg526@4ax.com...
> Hej
>
> Jeg har min private hjemmeside, som jeg - som så mange andre - løbende
> bruger til at fortælle lidt om, hvad der sker i mit liv.
>
> Halvvejs igennem Julen besluttede jeg mig for at skrive et par ord om
> det at være (nybagt) forældre i en højtid, så her er det:
>
> Højtider som f.eks. Julen betyder ofte, at man møder en stor del af
> den familie, som man ikke ser til dagligt. Denne familie følger ganske
> vist med i ens liv (om omvendt!), men mere sådan på afstand.
>
> Når man er i den lykkelige situation, at man er blevet forældre, så er
> man vel også lidt stolt til disse højtider, og skal på et eller andet
> niveau vise den lille ny frem.
>
> Barnet bliver monteret i det flotteste og sødeste tøj, og med stor
> spænding bliver døren til den ventende familie åbnet. Og så bryder
> helvede løs!
>
> Dikke dikker og nusse nusser i et tempo, som hverken jeg eller Nicolas
> kan følge med til. Ansigterne bliver hensynsløst stukket helt op i
> hovedet på ham, og han får flere flyveture end et helt Tivoli i maj.
>
Well..min datter blev født den 27 Dec, og hele familien vil gerne se den
lille,-men det blev altså sådanne at vi sagde max en time og sover hun så
sover hun!...that's it!...man skal bare åbne munden og sige fra!, det er dit
barn og DU/I skal træde i karakter hvis du/I finder noget forkert,uden
selvfølgelig at råbe og skrige, men på en pæn måde sige fra.




Chr.




Bo Dudek (11-01-2004)
Kommentar
Fra : Bo Dudek


Dato : 11-01-04 00:47

[...]

>Well..min datter blev født den 27 Dec, og hele familien vil gerne se den
>lille,-men det blev altså sådanne at vi sagde max en time og sover hun så
>sover hun!...that's it!...man skal bare åbne munden og sige fra!, det er dit
>barn og DU/I skal træde i karakter hvis du/I finder noget forkert,uden
>selvfølgelig at råbe og skrige, men på en pæn måde sige fra.

jeg forstår godt, hvad du mener, men jo ældre barnet bliver, jo
sværere tror jeg det bliver for familien at forstå, at barnet skal
have lidt ro af og til..

jeg skrev ikke mit indlæg, fordi jeg ikke kan sige fra.. det har jeg
efterhånden lært.. men mere for at udtrykke nogle følelser, som jeg
har siddet lidt inde med..

man kan sagtens fastslå som det første til en julefrokost, at man
altså ikke vil have at familien dikke-dikker den lille ny, men jeg
tror også samtidig at man hurtigt kan ende i den - for mig - forkerte
grøft, hvis man slet ikke åbner sig lidt op for familien og giver dem
lov til at være lidt med.. især bedsteforældrene skal man give lidt
plads, da de også har en del følelser involveret..

Mvh
Bo Dudek
www.bodudek.dk

Nette (10-01-2004)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 10-01-04 16:48


"Bo Dudek" skrev i en meddelelse
news:1afvvvsgftq0g0k6rb86frnhi151ikg526@4ax.com...
> Halvvejs igennem Julen besluttede jeg mig for at skrive et par ord om
> det at være (nybagt) forældre i en højtid, så her er det:

Jamen jeg kan kun, som de andre give dig ret.
Problemet starter allerede, også når det ikke er jul, når bedsteforældre,
mostre, onkler, fætre, kusiner osv. utålmodigt venter på fødeganen imens man
ligger og skriger sit livs smerter ud. Bagefter skal ungen gå i arm på dem
alle, både lige med det samme og i de følgende dage.

Jeg er selv MEGET højgravid lige nu og jeg har ganske enkelt forbudt
familiens besøg på hospitalet før vi giver grønt lys.
De er nød til at sætte dem selv bagerst og tænke på den lille nye. Kan de
ikke det, ja så har de sådan set intet at lave i mit lille nye barns liv!!!!

Jeg tror, jeg vil vise din beretning til alle bedsteforældrene allerede i
morgen. Så kan de se det ikke kun er mig, der tænker sådan*G*

Forresten, så er det ganske almindeligt, at man som nybagte forældre lærer
at sige fra. Det er en naturlig frigørelsesproces man går igennem. Og DET
kan være utrolig hårdt for familien, der selvfølgelig ikke lige kan følge
een, heller ikke selv om de selv tidligere har gået det igennem.

Nette





Torben Borre Larsen (11-01-2004)
Kommentar
Fra : Torben Borre Larsen


Dato : 11-01-04 21:36

Bo Dudek <bo@fjernbodudek.dk> skriver:
>men jeg
>tror også samtidig at man hurtigt kan ende i den - for mig - forkerte
>grøft, hvis man slet ikke åbner sig lidt op for familien og giver dem
>lov til at være lidt med..

Selvfølgelig skal familien være med.... men.

Nu skriver du, at jeres barn blev født i juledagene - og dermed al
festivas samtidig med dikke-dikke.

Min pointe er, at familien skal komme i hverdagstimernen / aftenerne, når
I som forældre har fri fra jobbet - frem for at komme på højtidsdagene,
hvor der samtidig er en masse andre traditioner, som mange også forventer
bliver overholdt/opfyldt..

Barnet kommer mere i centrum - og der er helt sikkert meget mere ro.

Og hvis familien vil se og dikke-dikke med den lille ny, ja så må de
betale den ekstra udgift til rejsen, frem for at vente til en dag, de
alligevel skal besøge jer.

Og når familien er på besøg, så er det stadig jer som forældre, der sætter
grænserne. De af familien, der selv er forældre vil som oftest forstå det
(og tænke tilbage til dengang...). De der endnu ikke er forældre, kan være
lidt mere krakilske....

Held og lykke med besøgene!
--
Venlig hilsen
Torben Borre Larsen
[torben@dui.dk] [www.dui.dk]


Bo Dudek (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Bo Dudek


Dato : 12-01-04 11:40

[...]

>Nu skriver du, at jeres barn blev født i juledagene - og dermed al
>festivas samtidig med dikke-dikke.

jeg har nu aldrig skrevet, at Nicolas blev født i Juledagene.. han
blev født den 10/9 - 2003


>Min pointe er, at familien skal komme i hverdagstimernen / aftenerne, når
>I som forældre har fri fra jobbet - frem for at komme på højtidsdagene,

ehm.. vi snakker ikke om hjemmebesøg men om alle de Juledag hvor hele
familien traditionelt mødes..

Mvh
Bo Dudek
www.bodudek.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste