---

Jeg er i forbindelse med min "søgen " på forskellige biblioteker og
lokalarkiver stødt på diverse kilder (Jeg mener de fleste er seriøse) det
være sig Slægtsbøger, mindeskifter fra loger, og diverse anden litteratur
e.k.s årbøger o.s.v., som omhandler og beskriver nogle af mine aner.
Nu er det jeg er kommet i tvivl, har jeg ret til (når jeg oplyser min
kilde), at bruge disse oplysninger, og i hvilken udstrækning mener gruppen
det er tilrådeligt ?. Det er klart at man altid skal vurdere og forsøge at
kontrollere oplysningerne.
Med håbet om nogle svar.

Venlig hilsen og
Godt nytår til hele gruppen
Jørn

---

"J.k." <ikast@email.dk> skrev i en meddelelse
news:bt7jdp$11ni$1@news.cybercity.dk...

> Nu er det jeg er kommet i tvivl, har jeg ret til

Det er jo et evigt tilbagevendende spørgsmål, lige som de fleste
forbeholder sig rettigheder til det de selv har skovlet sammen og
præsenterer. Grænsen mellem det rimelige, det moralsk forkerte og det
direkte ulovlige er ikke til at definere skarpt, men må bedømmes ud fra
det konkrete eksempel.

Når det drejer sig om gengivelse eller citater af offentliggjorte
oplysninger, der ikke direkte kopieres i sin helhed, så er der vel ikke
nogen der kan eller vil imødegå det.

Meget af den trykte historiske litteratur der findes indeholder jo stort
set de samme oplysninger, ofte i næsten stereotype gengivelser og
illustrationer. Der vil næppe være nogen der vil håndhæve rettigheder
til en gengivelse på en privat hjemmeside af f.eks. en illustration fra
sådanne, selv om der er en gældende ophavsret.

Naturligvis skal man ikke kritikløst kopiere oplysninger, der jo meget
nemt kan være læst eller tolket forkert. Men at gengive dateringer og
personoplysninger med kildeangivelse kan næppe klandres.

Det slægtshistoriske og i den forbindelse moralske aspekt kan man
naturligvis godt koge suppe på atter engang her i gruppen - men det
juridiske hører til i

---

"J.k." <ikast@email.dk> skrev i en meddelelse
news:bt7jdp$11ni$1@news.cybercity.dk...

> Nu er det jeg er kommet i tvivl, har jeg ret til

Det er jo et evigt tilbagevendende spørgsmål, lige som de fleste
forbeholder sig rettigheder til det de selv har skovlet sammen og
præsenterer. Grænsen mellem det rimelige, det moralsk forkerte og det
direkte ulovlige er ikke til at definere skarpt, men må bedømmes ud fra
det konkrete eksempel.

Når det drejer sig om gengivelse eller citater af offentliggjorte
oplysninger, der ikke direkte kopieres i sin helhed, så er der vel ikke
nogen der kan eller vil imødegå det.

Meget af den trykte historiske litteratur der findes indeholder jo stort
set de samme oplysninger, ofte i næsten stereotype gengivelser og
illustrationer. Der vil næppe være nogen der vil håndhæve rettigheder
til en gengivelse på en privat hjemmeside af f.eks. en illustration fra
sådanne, selv om der er en gældende ophavsret.

Naturligvis skal man ikke kritikløst kopiere oplysninger, der jo meget
nemt kan være læst eller tolket forkert. Men at gengive dateringer og
personoplysninger med kildeangivelse kan næppe klandres.

Det slægtshistoriske og i den forbindelse moralske aspekt kan man
naturligvis godt koge suppe på atter engang her i gruppen - men det
juridiske hører til i dk.videnskab.jura - hvortil FUT er sat

--
Poul Erik Jensen - www.genealog.dk - www.skolekammeraten.dk
Emnelinien må tilføjes [1234] ved direkte svar for at passere spamcheck.

---

"J.k." <ikast@email.dk> skrev Sun, 4 Jan 2004 00:36:34 +0100

>Nu er det jeg er kommet i tvivl, har jeg ret til (når jeg oplyser min
>kilde), at bruge disse oplysninger, og i hvilken udstrækning mener gruppen
>det er tilrådeligt ?.
>
Spørgsmålet hører vel hjemme i juragruppen, men ganske kort:

Hovedregel:
Fotografiske billeder er (i det omfang de kan regnes for et værk)
normalvis beskyttet i 50 år fra de første gang blev offentliggjort.
Hvis de ikke tidligere har været offentliggjort varer beskyttelsen i 50
år fra det år de blev optaget.

Tegninger, diagrammer, præsentationformen, osv., samt værket som helhed,
er beskyttet i 70 år efter opretshaverens død.


Undtagelser:
Du må frit kopiere rub og stub til eget privat brug (dvs. du må ikke
offfentliiggøre det eller videregive det til andre).

Du må, med tydelig kildeangivelse, citere og offentliggøre udvalgte dele
af et værk. Der er ingen faste regler for størrelsen af disse citater,
men ca. 10 - 15% anses normalvis for det maximale man må citere.

Du må frit afskrive og offentliggøre faktuelle oplysninger udgiveren
selv har afskrevet direkte fra frit tilgængelige kilder (feks. uddrag af
kirkebøger og folketællinger), men du må ikke kopiere selve
præsentationsformen.

Det sidste er lidt af en gummiparagraf, idet udgiveren ofte vil hævde at
der ikke er tale om en afskrift men om en fortolkning (som så omfattet
af ophavsret).

Evt. fortsat diskussion henvises til juragruppen, hvorfor opfølgning er
sat dertil.
FUT: dk.videnskab.jura


--
mvh, A:\Feldborg

Folketælllinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/