"Alle er lige", er et ideal som kirken bør have råd til.
Udsmidning og sognebåndsnægtelse er "petitesser med stor signalværdi."
Behøver der være *grænser for frihed* i de kirkellige sammenhænge?
Kirkeministeriet er jo om _ånd_, langt mere end andre ministerier.
Præster skal ansætte, afskedige og bevilge penge, og her må rang være
afgørende
Men er det ikke et godt signal, hvis præster begrænser deres ords magt til
frivillighedens regi, og derved udspreder et optimalt budskab om
lighed-for-loven,
- som nok er det største som kristendommen har beriget Europa med
Tro er jo om Guds og ikke om Kejsers område.
Vikinge-, romer- og græker-kulturer havde slaver - og lovfæstede
overklasseprivilegier (sahl'sk lov og "fører-princip").
"Rettens største fjende er privilegiet." Marie von Ebner-Escenbach
Derfor var det århundredets største skamplet på Folkekirken, at præster
brugte deres magt til at udsmide uskyldige, ufarlige menige
folkekirkemedlemmer o. 1998 (Steen Ribers,Kbhv, og Lone Gade, Thy)
Lidt beslægtet er, at visse præster, der har god tid og ikke behøver frygte
menighedsvalgs-problemer, har afvist ansøgere om sognebåndsløsning(og klage
til bisp har ikke ændret på det).
Når der i nær fremtid formodentlig sker lov-ændring, så sognebåndsløsning
sker til sogn og ikke til præst, som det p.t. er gældende,
bør der ved yderligere opdatering af loven sendes et signal "alle er lige".
Sognebåndsløsning bør kunne vælges frit, uden at præsten har veto-ret. Han
har jo ikke pligt til venskab/sjælesorgssamtale med andre end dem, hvor
dialog opleves præstens tid værd - udfra præstens smag.
Kirkelovens §2 om at man ikke må have tilknytning til andre trossamfund
smager af tankepoliti(altså at præster er "mere lige end andre"), og har
ingen fordele - det er gammeldags vanetænkning, at sekter skal kunne
konkurere om markedsandele med andre redskaber end Netto og Aldi - altså
forbedring af tilbuddenes kvalitet.Frivillighedens princip bør ikke kun
stråle over markedet - men også over kirkelivet, når muligt.
Grundtvigs ånd om NUL KIRKETUGT , hjalp danskerne til indførsel af
sognebåndsløsning, som kun skete halvhjertet.
Lad os tage hans skridt fuldtud, og opnå en endnu mere åben og gæstfri
kirke, end den vi har idag.
Søgning er jo elendig, bl.a. fordi præster opleves som dømmesyge og
arrogante af mange kulturkristne folkekirkemedlemmer,
Det kan nok forbedres lidt, hvis der i fremtiden anbefales,
at når man ikke finder bopælssognets præst perfekt, bør man shoppe rundt og
høre gudstjenester i nabosogn,
Hører man en dag en præst prædike, som er "lige den type, som man vil have
sine børn konfirmeret af" så lad folkekirkemedlemmet være forsikret om, at
han kan få sognebånd til denne præst, uden at behøve fedte for ham først og
risikere afvisning!
(Måske den foreslåede ændring kræver samtidig ændring af regler for
menighedsrådsvalg, fx så man skal bo i sognet for at stemme eller have
overstået en karantæne-periode.)
Den islandske forfatter Gudmundson skriver om skitzofrene at de er "
universets engle". Sådant "68'er blomsterbarns flip" vil mange præster
tilslutte sig - i princippet - men de bør også have overskud til og evt
presses til at give mere kirkeadgang end blot den fysiske til fx. en
irriterende skitzofren eller reinkarnationstroende/gendøbt.
Grænsen for afvisning af upopulære afvigere bør altid ligge ved, om de
volder eller stjæler, og så kan præsten tilkalde politiet,
men ellers bør præsten sætte alle folkekirkens medlemmer helt lige.
Der er ingen ulemper forbundet dermed - selvom der er tradition for, at
præsten oplever et lille gammeldags hygge-sogn af venner og ikke vil udvide
dette, hvis det kan være til besvær.
--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com