DEN FØRSTE LØGN! - ER SJÆLEN UDØDELIG?
Til spørgsmålet overskriften stiller, vil de fleste kristne svare
bekræftende. Guds ord svarer benægtende! Mennesket har IKKE en
udødelig sjæl. Denne lære om den "udødelige sjæl" synes at være en
udødelig myte, som har sneget sig ind i kristendommen gennem en
bagdør.
Jeg vil i en række indlæg dokumentere at denne ubibelske påstand om
sjælens udødelighed, havde sin oprindelse i det gamle Babylons
hedenskab, og derfra spredte sig til næsten alle religioner, og er
belvet gjort "kristen" gennem pavekirkens groteske blandning af
hedenskab og bibeltro.
Indlægene er skrevet på baggrund af en serie artikler skrevet og
redigeret af John Berglund fra Norge og offentliggjort i tidsskriftet
Mens Vi Venter.
Det skal også blive vist, at trosbedraget åbner vejen for spiritismens
indtog i protestantiske kirkesamfund, der glemte at lade Bibelen være
tros-fundamentet for lære- og trospunkterne. I både Det Gamle og Det
Nye Testamente, tager Guds Ord afstand fra denne hedenske lære, som
har sin begyndelse i Satans første løgn: "I skal ingenlunde dø", 1.
Mos. 3, 5. De åndelige konsekvenser af dette bedrag er enorme, og jeg
føler det berettiget at vi advarer mod dette.
Mange falske tegn og undere og mirakler, som både Jesus og apostlen
Johannes siger skal ske i den sidste tid, er knyttet til troen på, at
de levende kan få kontakt med de døde.
Vi ser ikke bort fra, at det vi skriver i dette indlæg, og de
efterfølgende indlæg om dette emne, af nogle måske vil kunne opfattes
som sårende. Det gør ondt at blive konfronteret med fejlforståelser på
det religiøse område. Indlægene er ikke skrevet for at kritisere,
støde eller såre nogen. Alt vi gør er at viderebringe Bibelens sandhed
og samtidig påvise usandheden.
Hvis det havde været sådan at enhver bliver salig i sin egen tro, og
at Gud er et produkt af os mennesker, ja, da ville vi ikke have
skrevet disse indlæg.
- Gud er reel.
- Sandhed er vigtig.
- Bibelen er kilden til sandheden.
Falsk lære leder mennesker bort fra Gud, og fratager dem det evige
liv. Derfor er vi alle forpligtede til at finde, modtage og forkynde
sandheden, sådan som den fremgår af Bibelen.
EN ÅNDEVERDEN.
Kristne, der tror, at Bibelen lærer, at en udødelig sjæl går til Gud,
eller tror på skærsilden, eller på et evigt pinested når døden
indtræffer, vil ganske sikkert lade sig bedrage når faldne engler
(onde ånder) udgiver sig for at være afdøde slægtninger eller afdøde
venner.
I løbet af nogle få år, har Satan klaret at gøre den første løgn
populær på en så genial måde, at næsten alle kristne og mange
ikke-troende, har aksepteret at et bevidst åndeliv begynder når
mennesket dør.
Den største afdeling i mange boghandler er nu "alternativ livsstil",
som i praksis betyder "mystik, spiritisme og sjælevandring". Alle
ugeblade og mange aviser har medarbejdere som kun skriver om sådanne
emner. Egne butikker og specielle blade sender en strøm af
informationer ud, som gør åndeverdenen tilgængelig for alle.
Vi tror ikke det er en overdrivelse at påstå at ca. 90% af
skandinaverne allerede har aksepteret spiritismens grundtese, nemlig
at menneskets sjæl ikke kan dø. Det var nødvendigt for djævelen at
sørge for, at denne tro blev aksepteret af så mange som muligt. Den
Onde skal, lige før Jesu synlige genkomst, lancere et gigantisk
bedrag, men han kan kun gennemføre sine planer når kirkesamfundene har
bygget denne tro ind i deres lærepunkter.
SPREDNING AF SATANS LØGN
Troen på sjælens udødelighed har sin oprindelse i Nimrods Babylon.
senere troede Egypterne at sjælen forlod mennesket ved døden og gik
over i andre levende væsener. I deres lære måtte sjælen gennem et ca.
3000 års kredsløb for at blive renset. Fra Egypterne gik disse idéer
videre til grækerne. Også israelitterne i Det Gamle testamente blev
gang på gang påvirket af denne lære. Gud advarede dem gennem sine
profeter, men ofte til ingen nytte. Ja selv de jødiske rabbinere
begyndte at blande denne vranglære ind i deres tro. De jødiske filosof
Filon, byttede frækt skriftens lære om opstandelsen ud med troen på
sjælens udødelighed. Som vi efterhånden skal se, er Jesus og apostlene
blottet for troen på en udødelig sjæl, men der gik ikke mange
århundreder før hedenskabet pressede denne idé ind i kristendommen. I
begyndelsen mødte denne hedenske lære naturlig nok modstand hos de
kristne, men lidt efter lidt aftog protesterne.
Da Hieronymus og Augustin stod frem på historiens arena, havde denne
frygtelige overtro og hedenske lære allerede fået et solidt fodfæste i
den kristne kirke.
Efter at Augustins predistinationsteologi gennemsyrede kirken, har
både sjælens udødelighed, Maria-tilbedelsen og skærsilden fundet
indpas i den kristne teologi. Den gamle hedenske babylonske religion
voksede atter frem, denne gang i en "kristgen" klædedragt.
Dette emne er så stort, at der vil være behov for en række artikler
for at kunne belyse alle sider af dette tema. Vi vil tage frem
skriftsteder fra Guds Ord, og vi må se lidt på kirkehistorien, for at
finde ud af, hvor og hvordan dette frafald kunde finde sted.
Alle påstandene vi kommer med, vil blive dokumenteret fra Bibelen.
ORDENE SJÆL OG ÅND
Det er naturligt at begynde med en analyse af, hvad der menes med
nøgleordene "sjæl" og "ånd" i Bibelen.
Ordet "sjæl" findes ca. 850 gange i Bibelen, og har ingen enkel,
entydig mening eller betydning. I vår Bibelen er dette ene ord oversat
fra det hebraiske "nephesh" og det græske ord "psyke". Disse ord bærer
betydningen "liv, hjerte, sind, mig, menneske, væsen, sjæl, person,
vilje, folk, lyst, begærlighed osv." Alle disse ord i vor Bibel kommer
fra nephesh og psyke.
I 1. Mos. 46, 26 er det beskrevet hvor mange af Jakobs efterkommere
der rejste til Egypten. I den gamle bibeloversættelse står der 66
sjæle. I den nye oversættelse står der "af Jakobs slægt". Det var
selvfølgelig levende mennesker, personer, der rejste, og ikke usynlige
sjæle.
Ordet "ånd" i vor Bibel, kommer fra tre forskellige ord i
grundteksten. De hebraiske ord "neshama" og "ruach" og det græske ord
"pneuma". ordene er i vor Bibel oversat med åndepust, åndedrag, vind,
ånd eller luft.
I skabelsesberetningen (1. Mos. kap. 2) står der at Gud formede
mennesket af agerjordens muld og blæste livsånde (livets åndedrag, i
flere ældre oversættelser) ind i menneskets næsebor, så at mennesket
blev et levende væsen (i ældre oversættelser: levende sjæl). Udtrykket
"levende skabning" kommer netop fra det hebraiske "nephesh". Før
livsånden, livsprincippet eller livsgnsiten fra Gud blev givet, var
Adam en død sjæl (en død skabning eller person).
"Sjælen" er ikke en bevidst udødelig del af mennesket. Ikke noget sted
i Bibelen er udtrykket udødelig knyttet til sjælen.
Bibelen siger at Gud alene er udødelig, 1. Tim. 6, 16, og at
udødelighed er en gave fra Gud til de frelste i opstandelsen når Jesus
kommer synligt igen, Hebr. 11 39-40; Åb. 11, 18; Matt. 25, 31-41.
Når Skriften siger at ved døden vender støvet tilbage til jorden og
ånden går til Gud som gav den, Præd. 12, 7, betyder dette selvfølgelig
at livspusten, livsgnisten, åndedraget eller livsprincippet, der
gjorde mennesket levende, går tilbage til Gud. Han er livgiveren og
alene hans kraft opretholder livet.
I Jobs og 34, 14-15 læser vi at hvis Gud tog sin livgivende ånd
tilbage, da ville hver levende skabning dø og mennesket blive til jord
igen.
Bibelen fortæller at dyrene har sjæl (liv, livsånde), 5. Mos. 12, 23.
Hvis sjælen i sig selv er udødelig, da kunne vi sætte adjektivet
udødelig foran ordet sjæl også i dette skriftsted og bevise at dyr har
en udødelig sjæl.
Ved døden går mennesket, personen, sjælen til dødsriget, som i Bibelen
defineres som graven. Det at være død og ligge i sin grav, er at være
i dødsriget.
Døden er en stille ubevidst søvn, Job. 14, 12; Joh. 11, 11-14. De døde
kan ikke tænke, føle eller vide noget som helst, Præd. 9, 5-6.
Selv om det er smertefuldt at inkludere det efterfølgende i dette
indlæg, må vi for sandhedens skyld gøre opmærksom på et
tillægsproblem, læserne som identifiserer sig med fremgangsteologien
eller herlighedsteologien får, når vi skriver om sjæl og ånd. Denne
gren af frikirkemiljøet aksepterer Kenneth Hagin og John Wimbers
teser, som både Ulf Ekman i Livets Ord og Åge Ålekjær i Oslo Kristne
Senter bekender sig til. I denne teologi blev Bibelens lære byttet ud
med hinduernes menneskeforståekse.
Fremgangsteologien definerer mennesket som en ÅND der bærer
personligheden. Denne ÅND har en sjæl der er fanget i et LEGEME. Vi
skal i et senere indlæg belyse konsekvenserne af denne vranglære.
Lad os nu som et sammendrag af dette første indlæg som sjælen
konkludere følgende:
1) Sjælen er i Bibelen et andet ord for menneske eller person og
repræsenterer ikke en usynlig del af mennesket som forlader
kroppen ved døden.
2) Troen på en udødelig sjæl er en af Satans løgne, der åbner
vejen for spiritismens bedrag.
3) Menneskets ånd er den Gudgivne livsånde, åndedrag eller
livsprincip der gør os levende.
4) Når livsånden fra Gud gør mennesket til en bevidst person,
bliver mennesket en ubevidst person når døden indtræffer.
5) De døde sover en ubevidst, stille søvn og hverken ved
eller føler noget.
6) Udødelighed er en gave fra Gud ved opstandelsen når
Jesus kommer synligt igen.
I senere indlæg skal vi skrive om spiritisme, helvede, opstandelse og
andre temaer, der hører med for at forstå hvad Bibelen lærer om døden.
X-Post: dk.livssyn.kristendom; dk.livssyn; dk.videnskab.teologi
FUT: news:dk.livssyn.kristendom
Med venlig hilsen Andreas falck - ICQ 108 480 093
--
Hvem er det sande Israel? - Hvad er sand tungetale? -
Hvem er Antikrist? - og mange andre artikler!
"Det evige Evangelium" -
http://come.to/Andreas.Falck