---

Hejsa.

Min kæreste og jeg har været sammen i lidt over 3½ år og har boet sammen i
2½ år ca. Vi har haft seriøse store problemer og han har været rigtig dårlig
til at vise følelser og behov for mig. I starten havde jeg TIT lyst til sex
og det havde han ikke. Vi startede hos vægtkonsulenterne i midten af oktober
og har begge tabt en pæn del. Dette har gjort at vi begge har fået meget
større selvværd og selvtillid og min kæreste er meget mere åben og kærlig
overfor mig. Han viser glæde for mig og viser kærlighed. Hans sexlyst er
steget til et par gange om ugen og min er faldet...Jeg kan godt gå og have
lyst og når han så rør ved mig er det dejligt men så blokerer jeg og føler
bare "at jeg skal væk NU"! Han gør nogle rigtig dejlige ting og er vildt god
til at slikke mig. *sss* Jeg har stort set aldrig kunne få orgasme sammen
med ham, kun alene. Når vi er i seng sammen tænker jeg på en masse ting og
kan ikke bare give slip og nyde. Går det for langtsom keder jeg mig og
derfor er et langt forspil ikke noget værd. Kæresten er ved at være godt
frustreret hvilket jeg sagtens kan forstå. Jeg hader at jeg skal fake en
orgasme hver gang - men det kan jeg ikke lade være med nu hvor han ligesom
tror han altid giver mig orgasme. Han gør ikke nogen ubehagelige ting og for
ham handler det mest om at jeg skal nyde og han skal yde - dette har jeg det
også bedst med. Skal jeg selv yde står jeg af og blokerer - det samme gør
jeg når han skal yde. Jeg HADER det. Jeg er godt træt af det og aner ikke
hvad jeg skal stille op. Det er yderst pinligt og frustrerende også for ham.

Det er altid i sengen vi har sex - enten om morgenen eller om aftenen. Jeg
forklarede ham idag at det godt kunne være lidt af en dræber for mig at det
altid var i sengen - dette kunne han ikke forstå da han synes det er det
mest praktiske sted

Hvad gør jeg? jeg har problemer med min psyke og selvværd og har efterhånden
gået til psykolog i en del år. Jeg modtaer antidepressiv medicin og det
nedsætter min sexlyst og giver mig problemer med orgasmen - det startede
især da jeg startede med disse piller (Akarin).

Vores økonomi er rædsom og vi har vildt minus - jeg skylder enormt mange
penge væk men dette taler vi aldrig om da han ikke vil.

Er det en psykolog eller sexolog jeg skal til? det skyldes vel mine psykiske
problemer og frygten for nærhed? det er vel derfor jeg blokerer og ikke kan
mærke hans kærtegn? mine psykiske problemer KAN bunde i sexuelle overgreb i
min barndom og sammen med den første kæreste jeg havde. Dette har jeg fået
hjælp til psykologisk.

HJÆLP!

Mvh Helle

--
Når du besvarer mig privat, så slet "FJERN" fra email adressen.

www.hellenielsen.dk

---

Helle wrote:

<snip>

Uhadada. Det var en svær en. Jeg opsummerer lige:

- du har problemer med psyke og selvværd (p.g.a. vægt?)
- du får antidepressiv medicin (som dæmper sexlysten og giver
orgasmeproblemer?)
- du har været udsat for sexuelle overgreb
- du har spekulationer omkring dårlig økonomi

Jeg kan god forstå at sexlivet lider under det. Efter min mening ligger
den langsigtede løsning i at få has på ovennævnte problemer, og der er
psykologen nok en bedre støtte end sexologen. Det lyder som om du (I
begge?) på en eller anden måde skal have alvorligt fat i jer selv, og få
jeres liv lagt om. Jeg ved godt at det er lettere sagt end gjort, men en
sundere livsstil og et mere realistisk forhold til penge kunne måske på
længere sigt gøre den antidepressive medicin overflødig, og så er du i
hvert fald et stykke videre.

Med hensyn til de rent konkrete sexuelle problemer du nævner, så synes
jeg det lyder som om I har behov for mere "improviseret sex". Kan han
ikke tændes midt på dagen, til f.eks. et vildt knald hen over
køkkenbordet? Du har bestemt ret i at det rutinemæssige præg er
dræbende. Derudover læser jeg mellem linierne, at du måske ikke tænder
så meget på din kæreste, som du gerne ville eller mener du burde gøre -
har jeg ret i det? Du skriver at du stort set kun får orgasme alene -
spørgsmålet er derfor om han optræder i dine fantasier når du onanerer,
eller om det du fantaserer om er meget langt fra det sexliv I har?

med julehilsen

Andreas

---

"A.Barney" <p4751@netscape.net> wrote in message
news:3FEB69BA.4090900@netscape.net...
> Helle wrote:
>
> <snip>
>
> Uhadada. Det var en svær en. Jeg opsummerer lige:
>
> - du har problemer med psyke og selvværd (p.g.a. vægt?)
> - du får antidepressiv medicin (som dæmper sexlysten og giver
> orgasmeproblemer?)
> - du har været udsat for sexuelle overgreb
> - du har spekulationer omkring dårlig økonomi
>
> Jeg kan god forstå at sexlivet lider under det. Efter min mening ligger
> den langsigtede løsning i at få has på ovennævnte problemer, og der er
> psykologen nok en bedre støtte end sexologen. Det lyder som om du (I
> begge?) på en eller anden måde skal have alvorligt fat i jer selv, og få
> jeres liv lagt om. Jeg ved godt at det er lettere sagt end gjort, men en
> sundere livsstil og et mere realistisk forhold til penge kunne måske på
> længere sigt gøre den antidepressive medicin overflødig, og så er du i
> hvert fald et stykke videre.
>
> Med hensyn til de rent konkrete sexuelle problemer du nævner, så synes
> jeg det lyder som om I har behov for mere "improviseret sex". Kan han
> ikke tændes midt på dagen, til f.eks. et vildt knald hen over
> køkkenbordet? Du har bestemt ret i at det rutinemæssige præg er
> dræbende. Derudover læser jeg mellem linierne, at du måske ikke tænder
> så meget på din kæreste, som du gerne ville eller mener du burde gøre -
> har jeg ret i det? Du skriver at du stort set kun får orgasme alene -
> spørgsmålet er derfor om han optræder i dine fantasier når du onanerer,
> eller om det du fantaserer om er meget langt fra det sexliv I har?
>
> med julehilsen
>
> Andreas
>

Vægten er vi begge rigtig godt på vej til at gøre meget mindre - dette er
nået inden sommer. (altså målet med vægten). Mht. økonomien må vi leve
totalt sparsomt det næste halve år for at komme i plus igen på vores
fælleskonto. Nej han gider ikke sådan et hurtigt knald hen over køkkenbordet
da det for ham er Upraktisk og besværligt - så er det jo nemmere inde i
sengen. Jeg tænder for vildt på at blive taget nogle forskellige steder som
du også skriver. Næeh, jeg fantaserer ikke om ham når jeg ornanerer - tror
ikke jeg tænker på nogen bestemt.
Jeg tænker på at blive taget spontant når jeg ornanerer.
Om jeg tænder på ham? joe...det gør jeg bare ikke inde i sengen altid.
Jeg kan ikke klare han rør ved mig - kun knus og sådan lidt nusseri.
Vi er igang med at få lagt begge liv om - han har eget firma og har derfor
meget arbejde og meget om ørerne - de har nu fået nyt kontor som giver dem
langt mere frihed og det er en stor lettelse for ham, for firmaet og for
mig. Vi har tabt henholdvis 7 og 9 kg siden oktober og mangler begge 15 kg
mere - dette skal vi nok nå. Det værste er de penge...det er virkelig træls.
Spareråd modtages hermed gerne!!!! Det er herredyrt med alle de grøntsager
og kød vi begge skal spise hver dag ifølge vægtkonsulenterne...men det er jo
kun indtil sommer så er det forholdsvis slut.

Det er så træls. Lige nu har jeg lyst til sex men så snart han kæler mig så
blokerer jeg. Jeg kan ikke give slip...

Helle

---

Helle wrote:

> Vægten er vi begge rigtig godt på vej til at gøre meget mindre - dette er
> nået inden sommer. (altså målet med vægten). Mht. økonomien må vi leve
> totalt sparsomt det næste halve år for at komme i plus igen på vores
> fælleskonto.

Okay, det lyder som om I arbejder målrettet hen imod et sundere liv med
bedre økonomi. Tillykke med det! Mit umiddelbare indtryk af dit første
indlæg var, at det hele så lidt uoverskueligt ud. Det gør det måske også
lige nu, men i det mindste går det den rigtige vej på to vigtige fronter.

> Jeg kan ikke klare han rør ved mig - kun knus og sådan lidt nusseri.
<snip>
> Lige nu har jeg lyst til sex men så snart han kæler mig så
> blokerer jeg. Jeg kan ikke give slip...

Hmmm - det har jeg svært ved at gennemskue. Er det ikke noget du har
snakket med psykologen om? Det kunne sagtens stamme fra dine tidligere
oplevelser, og hvis du ellers tænder tilstrækkeligt på din kæreste burde
det være noget en god psykolog kunne få has på. Tænder du derimod ikke
på din kæreste nytter det ikke noget. Man kan ikke "snakkes" eller
psykologisk tvinges til at tænde på en man bare ikke tænder på. En
medvirkende årsag kunne måske være, at den antidepressive medicin har
taget toppen af sexlysten og gjort det sværere at opnå orgasme, og det
gør måske at du ligesom opgiver på forhånd?

Andreas

---

"A.Barney" <p4751@netscape.net> wrote in message
news:3FEB736F.5010503@netscape.net...
> Helle wrote:
>
> > Vægten er vi begge rigtig godt på vej til at gøre meget mindre - dette
er
> > nået inden sommer. (altså målet med vægten). Mht. økonomien må vi leve
> > totalt sparsomt det næste halve år for at komme i plus igen på vores
> > fælleskonto.
>
> Okay, det lyder som om I arbejder målrettet hen imod et sundere liv med
> bedre økonomi. Tillykke med det! Mit umiddelbare indtryk af dit første
> indlæg var, at det hele så lidt uoverskueligt ud. Det gør det måske også
> lige nu, men i det mindste går det den rigtige vej på to vigtige fronter.
>
> > Jeg kan ikke klare han rør ved mig - kun knus og sådan lidt nusseri.
> <snip>
> > Lige nu har jeg lyst til sex men så snart han kæler mig så
> > blokerer jeg. Jeg kan ikke give slip...
>
> Hmmm - det har jeg svært ved at gennemskue. Er det ikke noget du har
> snakket med psykologen om? Det kunne sagtens stamme fra dine tidligere
> oplevelser, og hvis du ellers tænder tilstrækkeligt på din kæreste burde
> det være noget en god psykolog kunne få has på. Tænder du derimod ikke
> på din kæreste nytter det ikke noget. Man kan ikke "snakkes" eller
> psykologisk tvinges til at tænde på en man bare ikke tænder på. En
> medvirkende årsag kunne måske være, at den antidepressive medicin har
> taget toppen af sexlysten og gjort det sværere at opnå orgasme, og det
> gør måske at du ligesom opgiver på forhånd?
>
> Andreas
>

Ja det ser meget uoverskueligt ud. nej jeg har aldrig talt med nogen
psykolog om min manglende sexlyst. Min medicin har nok også en stor skyld.
Jeg har netop talt op hvor meget medicin jeg har tilbage - der er til
starten af marts og derefter begynder jeg at trappe ned med den. Så er det
også lysere udenfor, jeg har tabt mig og vi har måske fået mere styr på
økonomien. Jeg vil bruge resten af året på at trappe ud af medicinen da det
skal gå meget langsomt.
Ja jeg opgiver at få orgasme og så er det også svært at få den når jeg ved
at det er dét min kæreste vil opnå med at yde for mig - at jeg får orgasme
og når klimaks. Forventningen er en dræber.

Helle

---

On Fri, 26 Dec 2003 00:39:22 +0100, "Helle"
<mail@FJERNhellenielsen.dk> wrote:

>
>"A.Barney" <p4751@netscape.net> wrote in message
>news:3FEB736F.5010503@netscape.net...
>> Helle wrote:
>>
>> > Vægten er vi begge rigtig godt på vej til at gøre meget mindre - dette
>er
>> > nået inden sommer. (altså målet med vægten). Mht. økonomien må vi leve
>> > totalt sparsomt det næste halve år for at komme i plus igen på vores
>> > fælleskonto.
>>
>> Okay, det lyder som om I arbejder målrettet hen imod et sundere liv med
>> bedre økonomi. Tillykke med det! Mit umiddelbare indtryk af dit første
>> indlæg var, at det hele så lidt uoverskueligt ud. Det gør det måske også
>> lige nu, men i det mindste går det den rigtige vej på to vigtige fronter.
>>
>> > Jeg kan ikke klare han rør ved mig - kun knus og sådan lidt nusseri.
>> <snip>
>> > Lige nu har jeg lyst til sex men så snart han kæler mig så
>> > blokerer jeg. Jeg kan ikke give slip...
>>
>> Hmmm - det har jeg svært ved at gennemskue. Er det ikke noget du har
>> snakket med psykologen om? Det kunne sagtens stamme fra dine tidligere
>> oplevelser, og hvis du ellers tænder tilstrækkeligt på din kæreste burde
>> det være noget en god psykolog kunne få has på. Tænder du derimod ikke
>> på din kæreste nytter det ikke noget. Man kan ikke "snakkes" eller
>> psykologisk tvinges til at tænde på en man bare ikke tænder på. En
>> medvirkende årsag kunne måske være, at den antidepressive medicin har
>> taget toppen af sexlysten og gjort det sværere at opnå orgasme, og det
>> gør måske at du ligesom opgiver på forhånd?
>>
>> Andreas
>>
>
>Ja det ser meget uoverskueligt ud. nej jeg har aldrig talt med nogen
>psykolog om min manglende sexlyst. Min medicin har nok også en stor skyld.
>Jeg har netop talt op hvor meget medicin jeg har tilbage - der er til
>starten af marts og derefter begynder jeg at trappe ned med den. Så er det
>også lysere udenfor, jeg har tabt mig og vi har måske fået mere styr på
>økonomien. Jeg vil bruge resten af året på at trappe ud af medicinen da det
>skal gå meget langsomt.
>Ja jeg opgiver at få orgasme og så er det også svært at få den når jeg ved
>at det er dét min kæreste vil opnå med at yde for mig - at jeg får orgasme
>og når klimaks. Forventningen er en dræber.
>
>Helle
>

Hej
Jeg må sige at du virkelig er kommet ind på et vildspor ved at fake
orgasme. Det er det allerværste man kan gøre. Det
gør netop at han forventer at kunne dig orgasme. Du snyder både dig
selv og ham. Jeg ved bare ikke hvordan du kommer ud af det på en god
måde. Han vil jo opdage at du altid har snydt ham. Men for mig at se
er der ingen vej uden om.
Mvh. Torben

---

Hej Helle
Når jeg læser dit indlæg kan jeg ikke lade være med at tænke, at jeres liv
er målrettet og fornuftigt - måske grænsende til det kedelige... Hatten af
for, at I har sat jer nogle mål og I gennemfører dem, meeen sexlivet er for
mig noget som er impulsivt, vildt og på "ufornuftige" tidspunkter og steder.

Jeg ville blive kvalt, hvis jeg kun skulle have sex planlagt i sengen om
morgenen og om aftenen - tror også jeg ville have det ligesom dig. Jeg ville
nok føle, at jeg ikke var god nok til andet end sex i sengen - at jeg ikke
kan tænde ham udenfor sengen...

Desværre er der mange mænd som ikke magter os kvinder, der selv har
initiativ og ønsker at have indflydelse på vores sexliv... Disse mænd vil
have, at det skal være dem som styrer akten, hvilket er synd for dem, at de
ikke kan se vores lyster og initiatver som krydderi til sexlivets mange
glæder. Desværre bliver deres mandlighed krænket, hvis de ikke er den
styrende part...

Angående dine falske orgasmer, så ville jeg stoppe med at foregive noget som
ikke er rigtigt... Det er langt bedre at tale om tingene end at lade som om.
Dog skal du passe på, hvordan du fortæller ham, at du er utilfreds - mænd
bliver ENORMT sårede når de bliver kritiseret over deres seksuelle
præstation.

Mange hilsner

Birgitte

---

On Fri, 26 Dec 2003 13:45:11 +0100, "Birgitte Holm"
<birgitte_dontsend@stofanet.dk> wrote:

>Hej Helle
>Når jeg læser dit indlæg kan jeg ikke lade være med at tænke, at jeres liv
>er målrettet og fornuftigt - måske grænsende til det kedelige... Hatten af
>for, at I har sat jer nogle mål og I gennemfører dem, meeen sexlivet er for
>mig noget som er impulsivt, vildt og på "ufornuftige" tidspunkter og steder.
>
>Jeg ville blive kvalt, hvis jeg kun skulle have sex planlagt i sengen om
>morgenen og om aftenen - tror også jeg ville have det ligesom dig. Jeg ville
>nok føle, at jeg ikke var god nok til andet end sex i sengen - at jeg ikke
>kan tænde ham udenfor sengen...
>
>Desværre er der mange mænd som ikke magter os kvinder, der selv har
>initiativ og ønsker at have indflydelse på vores sexliv... Disse mænd vil
>have, at det skal være dem som styrer akten, hvilket er synd for dem, at de
>ikke kan se vores lyster og initiatver som krydderi til sexlivets mange
>glæder. Desværre bliver deres mandlighed krænket, hvis de ikke er den
>styrende part...
>
>Angående dine falske orgasmer, så ville jeg stoppe med at foregive noget som
>ikke er rigtigt... Det er langt bedre at tale om tingene end at lade som om.
>Dog skal du passe på, hvordan du fortæller ham, at du er utilfreds - mænd
>bliver ENORMT sårede når de bliver kritiseret over deres seksuelle
>præstation.
>
>Mange hilsner
>
>Birgitte
>

Hej Birgitte

Jeg ville da ønske at det var kvinderne der mere tog initiativet og
bare gav udtryk for når de ville have sex uanset hvor det er, der er
da ikke noget bedre end en kvinde der bare på det nærmeste taget
magten og bruger os mænd som de vil.

Hilsen Rex

---

On Fri, 26 Dec 2003 13:45:11 +0100, "Birgitte Holm"
<birgitte_dontsend@stofanet.dk> wrote:


>Desværre er der mange mænd som ikke magter os kvinder, der selv har
>initiativ og ønsker at have indflydelse på vores sexliv... Disse mænd vil
>have, at det skal være dem som styrer akten, hvilket er synd for dem, at de
>ikke kan se vores lyster og initiatver som krydderi til sexlivets mange
>glæder. Desværre bliver deres mandlighed krænket, hvis de ikke er den
>styrende part...
>
>
Det synes jeg godt nok lyder mærkeligt. Det er da sådanne kvinder vi
vil have. Hvis ikke kvinder også tager initiativ og viser lyst, så
mister manden da også lysten. Vi vil begæres.
Godt nok kan jeg kun tale for mig selv, men jeg tror bare du har været
uheldig, hvis det er sådan nogle mænd du har mødt.

Mvh. Torben

---

Birgitte Holm wrote:

> Når jeg læser dit indlæg kan jeg ikke lade være med at tænke, at jeres liv
> er målrettet og fornuftigt - måske grænsende til det kedelige... Hatten af
> for, at I har sat jer nogle mål og I gennemfører dem, meeen sexlivet er for
> mig noget som er impulsivt, vildt og på "ufornuftige" tidspunkter og steder.

Ja, det går jo altsammen meget godt de første år.

> Jeg ville blive kvalt, hvis jeg kun skulle have sex planlagt i sengen om
> morgenen og om aftenen - tror også jeg ville have det ligesom dig.

Hmm... du har ikke børn, vel? De lægger en ret voldsom dæmper på
impulsiviteten, ved at være vågne i dagtimerne, samt ved at være
temmeligt uegnede som tilskuere.

Jeg ville
> nok føle, at jeg ikke var god nok til andet end sex i sengen - at jeg ikke
> kan tænde ham udenfor sengen...

Man kan sagtens tænde hinanden, men det kan være svært at få gjort noget
ved det hvis der er børn til stede.

> Desværre er der mange mænd som ikke magter os kvinder, der selv har
> initiativ og ønsker at have indflydelse på vores sexliv... Disse mænd vil
> have, at det skal være dem som styrer akten, hvilket er synd for dem, at de
> ikke kan se vores lyster og initiatver som krydderi til sexlivets mange
> glæder. Desværre bliver deres mandlighed krænket, hvis de ikke er den
> styrende part...

Sådan en mand har jeg heldigvis aldrig mødt (og jeg har, mellem os sagt,
kendt nogle stykker ) de er glade for initiativ og opfindsomhed og
langt de fleste mænd har det godt med at blive domineret en smule.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> wrote in message
news:bshrtl$ap8$1@sunsite.dk...
> Birgitte Holm wrote:
>
> > Når jeg læser dit indlæg kan jeg ikke lade være med at tænke, at jeres
liv
> > er målrettet og fornuftigt - måske grænsende til det kedelige... Hatten
af
> > for, at I har sat jer nogle mål og I gennemfører dem, meeen sexlivet er
for
> > mig noget som er impulsivt, vildt og på "ufornuftige" tidspunkter og
steder.
>
> Ja, det går jo altsammen meget godt de første år.
>
> > Jeg ville blive kvalt, hvis jeg kun skulle have sex planlagt i sengen om
> > morgenen og om aftenen - tror også jeg ville have det ligesom dig.
>
> Hmm... du har ikke børn, vel? De lægger en ret voldsom dæmper på
> impulsiviteten, ved at være vågne i dagtimerne, samt ved at være
> temmeligt uegnede som tilskuere.
>
> Jeg ville
> > nok føle, at jeg ikke var god nok til andet end sex i sengen - at jeg
ikke
> > kan tænde ham udenfor sengen...
>
> Man kan sagtens tænde hinanden, men det kan være svært at få gjort noget
> ved det hvis der er børn til stede.
>
> > Desværre er der mange mænd som ikke magter os kvinder, der selv har
> > initiativ og ønsker at have indflydelse på vores sexliv... Disse mænd
vil
> > have, at det skal være dem som styrer akten, hvilket er synd for dem, at
de
> > ikke kan se vores lyster og initiatver som krydderi til sexlivets mange
> > glæder. Desværre bliver deres mandlighed krænket, hvis de ikke er den
> > styrende part...
>
> Sådan en mand har jeg heldigvis aldrig mødt (og jeg har, mellem os sagt,
> kendt nogle stykker ) de er glade for initiativ og opfindsomhed og
> langt de fleste mænd har det godt med at blive domineret en smule.
>
>
> --
> Med venlig hilsen
> Marianne Feddersen
>

Nej jeg har ingen børn. Jeg er 21 år og min kæreste er 26 så det var jo nu
vi skulle bolle for vildt hele tiden ikk?

Mvh Helle

---

Helle wrote:

> Nej jeg har ingen børn. Jeg er 21 år og min kæreste er 26 så det var jo nu
> vi skulle bolle for vildt hele tiden ikk?

Nu var det Birgittes indlæg jeg svarede på, men ellers har du ret, det
er nu det bør gå vildt for sig.

Har du overvejet om det er den rigtige mand du har?
Der er jo masser derude at vælge imellem og hvis man ikke har en
tjekliste der er altfor lang, over de ting han skal have og ikke have,
så er det såmænd ikke så svært at finde en ny. Det er jo sjældent at man
kan vurdere om han er den rigtige, første gang man ser/taler med ham.
Jeg kunne ikke fordrage min mand første gang jeg mødte ham, mage til
arrogant og selvoptaget idiot havde jeg da aldrig rendt næsen ind i, han
synes at jeg var da bare for træls og irriterende, men ikke desto mindre
er vi sammen på 10. år.

Hvis du derimod mener at han er den rigtige (tænk 10-20 år frem) så skal
I se at få en rigtig god snak om alle de ting I går og brænder inde med.
Det kan godt være at I skal snakke om tingene i flere omgange, men det
giver også tid til eftertanke og omtanke imellem hver gang og
eftertænksomhed er ikke at foragte.
Husk at minde hinanden om, at ingen af jer er tankelæsere. Hvis man vil
have at et andet menneske skal forstå ens inderste tanker, er man nødt
til at fortælle hvad det drejer sig om, ellers giver det bare anledning
til misforståelser og sårede følelser.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
news:bshrtl$ap8$1@sunsite.dk...


[...og langt de fleste mænd har det godt med at blive domineret en smule.]

Eller:

Langt de fleste af de mænd du udvalgte havde det godt med at blive domineret
en smule?

Jeg går ud fra du selv er dominerende siden du udtaler dig som du gør.
Så har din underbevidsthed, og muligvis også din bevidsthed, sorteret
dominerende mænd fra allerede inden i kom ret meget længere.

> Med venlig hilsen
> Marianne Feddersen

Med venlig hilsen

Paul

---

Paul wrote:

> Langt de fleste af de mænd du udvalgte havde det godt med at blive domineret
> en smule?

Det er da muligt, men det er nu alligevel påfaldende, at jeg til hver en
tid (pattestiv eller ej, for vi taler også one-nighters her) har været i
stand at tiltrække eller vælge mænd der fortrækker initiativ og en smule
dominans (bare lidt :"Nu ligger du bare helt stille, så skal jeg nok
klare det her").

> Jeg går ud fra du selv er dominerende siden du udtaler dig som du gør.
> Så har din underbevidsthed, og muligvis også din bevidsthed, sorteret
> dominerende mænd fra allerede inden i kom ret meget længere.

Jeg ved ikke om jer er dominerende, det er fedt at bestemme somme tider,
men det er sandelig også fedt at blive væltet omkuld og blive "udnyttet"
på det groveste

Hvis jeg havde valgt en mand der ikke kunne yde modstand i alle livets
forhold, samt at være min bedste ven på samme tid, ville han blive
skrottet ret hurtigt, fordi det ville kede mig til vanvid, at leve uden
udfordringer, både intellektuelt og seksuelt.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
news:bshup4$3oq$1@sunsite.dk...

> > Langt de fleste af de mænd du udvalgte havde det godt med at blive
domineret
> > en smule?
>
> Det er da muligt, men det er nu alligevel påfaldende, at jeg til hver en
> tid (pattestiv eller ej, for vi taler også one-nighters her) har været i
> stand at tiltrække eller vælge mænd der fortrækker initiativ og en smule
> dominans (bare lidt :"Nu ligger du bare helt stille, så skal jeg nok
> klare det her").

Ikke specielt dominerende synes jeg, mere den smule du var inde på - vi har
nok forskellige opfattelser af dominans?

> > Jeg går ud fra du selv er dominerende siden du udtaler dig som du gør.
> > Så har din underbevidsthed, og muligvis også din bevidsthed, sorteret
> > dominerende mænd fra allerede inden i kom ret meget længere.
>
> Jeg ved ikke om jer er dominerende, det er fedt at bestemme somme tider,
> men det er sandelig også fedt at blive væltet omkuld og blive "udnyttet"
> på det groveste

Øh... ja! *bare det ikke er mig*

> Hvis jeg havde valgt en mand der ikke kunne yde modstand i alle livets
> forhold, samt at være min bedste ven på samme tid, ville han blive
> skrottet ret hurtigt, fordi det ville kede mig til vanvid, at leve uden
> udfordringer, både intellektuelt og seksuelt.

Ditto med omvendte fortegn!

> --
> Med venlig hilsen
> Marianne Feddersen


Med venlig hilsen

Paul

---

Paul wrote:

en smule
>>dominans (bare lidt :"Nu ligger du bare helt stille, så skal jeg nok
>>klare det her").
>
>
> Ikke specielt dominerende synes jeg, mere den smule du var inde på - vi har
> nok forskellige opfattelser af dominans?

Dominans er mange ting, lige fra ovennævnte, over reb og bind for
øjnene, til håndjern, kors m.m.

Faktisk synes jeg at det er meget lettere at dominere end at blive
domineret, fordi det kræver stor tillid at turde lade sig dominere, hvis
vi taler bindelege og opefter.

>>Jeg ved ikke om jer er dominerende, det er fedt at bestemme somme tider,
>>men det er sandelig også fedt at blive væltet omkuld og blive "udnyttet"
>>på det groveste
>
>
> Øh... ja! *bare det ikke er mig*

Årh pjat, du kan jo lide det, din slemme dreng



--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

On Fri, 26 Dec 2003 19:46:38 +0100, Marianne Feddersen
<marianne@feddersen.dk> wrote:

>Paul wrote:
>
> en smule
>>>dominans (bare lidt :"Nu ligger du bare helt stille, så skal jeg nok
>>>klare det her").
>>
>>
>> Ikke specielt dominerende synes jeg, mere den smule du var inde på - vi har
>> nok forskellige opfattelser af dominans?
>
>Dominans er mange ting, lige fra ovennævnte, over reb og bind for
>øjnene, til håndjern, kors m.m.

ja det gælder om at have tillid..... og ja alle de overnævnte ting er
bare så dejligt at blive udsat for, jo mere jo bedre
>
>Faktisk synes jeg at det er meget lettere at dominere end at blive
>domineret, fordi det kræver stor tillid at turde lade sig dominere, hvis
>vi taler bindelege og opefter.
>
>>>Jeg ved ikke om jer er dominerende, det er fedt at bestemme somme tider,
>>>men det er sandelig også fedt at blive væltet omkuld og blive "udnyttet"
>>>på det groveste
>>

Jeg ville da gerne væltes omkuld og så udnyttes
>>
>> Øh... ja! *bare det ikke er mig*
>
>Årh pjat, du kan jo lide det, din slemme dreng

---

On Fri, 26 Dec 2003 19:32:04 +0100, Marianne Feddersen
<marianne@feddersen.dk> wrote:


>Det er da muligt, men det er nu alligevel påfaldende, at jeg til hver en
>tid (pattestiv eller ej, for vi taler også one-nighters her) har været i
>stand at tiltrække eller vælge mænd der fortrækker initiativ og en smule
>dominans (bare lidt :"Nu ligger du bare helt stille, så skal jeg nok
>klare det her").
>

Sådan tror jeg nu også langt de fleste mænd har det.
Mvh Torben

---

On Fri, 26 Dec 2003 18:43:18 +0100, Marianne Feddersen
<marianne@feddersen.dk> wrote:

>Birgitte Holm wrote:
>
>> Når jeg læser dit indlæg kan jeg ikke lade være med at tænke, at jeres liv
>> er målrettet og fornuftigt - måske grænsende til det kedelige... Hatten af
>> for, at I har sat jer nogle mål og I gennemfører dem, meeen sexlivet er for
>> mig noget som er impulsivt, vildt og på "ufornuftige" tidspunkter og steder.
>
>Ja, det går jo altsammen meget godt de første år.
>
>> Jeg ville blive kvalt, hvis jeg kun skulle have sex planlagt i sengen om
>> morgenen og om aftenen - tror også jeg ville have det ligesom dig.
>
>Hmm... du har ikke børn, vel? De lægger en ret voldsom dæmper på
>impulsiviteten, ved at være vågne i dagtimerne, samt ved at være
>temmeligt uegnede som tilskuere.
>
> Jeg ville
>> nok føle, at jeg ikke var god nok til andet end sex i sengen - at jeg ikke
>> kan tænde ham udenfor sengen...
>
>Man kan sagtens tænde hinanden, men det kan være svært at få gjort noget
>ved det hvis der er børn til stede.
>
>> Desværre er der mange mænd som ikke magter os kvinder, der selv har
>> initiativ og ønsker at have indflydelse på vores sexliv... Disse mænd vil
>> have, at det skal være dem som styrer akten, hvilket er synd for dem, at de
>> ikke kan se vores lyster og initiatver som krydderi til sexlivets mange
>> glæder. Desværre bliver deres mandlighed krænket, hvis de ikke er den
>> styrende part...
>
>Sådan en mand har jeg heldigvis aldrig mødt (og jeg har, mellem os sagt,
>kendt nogle stykker ) de er glade for initiativ og opfindsomhed og
>langt de fleste mænd har det godt med at blive domineret en smule.



En smule....... næ du nogle af os vil gerne domineres meget

---

Marianne skrev:

>>Jeg ved ikke om jer er dominerende, det er fedt at bestemme somme
tider,
>>men det er sandelig også fedt at blive væltet omkuld og blive
"udnyttet"
>>på det groveste
>
>
> Øh... ja! *bare det ikke er mig*

Årh pjat, du kan jo lide det, din slemme dreng

Jeg kommer til at tænke på bogen om Katja Kean. Katja skriver at hun
godt kan lide at dominere. Blandt andet derfor ville hun ikke lave
pornofilm med Rocco Siffredi fortæller hun, fordi så ville det kun
blive dominans fra hans side.

Katja Kean er jo blevet ret populær som pornostjerne måske det har
noget med hendes dominante tilbøjeligheder at gøre....

---

"Helle" <mail@FJERNhellenielsen.dk> skrev

> Hejsa.

Hej Helle og velkommen til :)
Jeg klipper lidt i dit indlæg, og vælger de ting ud som jeg har kommentarer
til.

> Min kæreste og jeg har været sammen i lidt over 3½ år og har boet sammen i
> 2½ år ca.

Det lyder som min kæreste og jeg.

[Klip]
> Han gør nogle rigtig dejlige ting og er vildt god
> til at slikke mig. *sss* Jeg har stort set aldrig kunne få orgasme sammen
> med ham, kun alene.
[Klip]
> Jeg hader at jeg skal fake en
> orgasme hver gang - men det kan jeg ikke lade være med nu hvor han ligesom
> tror han altid giver mig orgasme.

Det er som andre har nævnt en yderst uheldig løbebane at være kommet ind på,
for den er SÅ svær at komme ud af, uden at såre din kæreste. Men har du
overvejet at vise ham hvordan han giver dig orgasme? Fx. ved at vise ham
hvordan du selv gør. Eller ved at hjælpe hans hænder på rette vej eller
lign. Jeg ved ikke om du skal fortælle ham at du faker, men måske forsøge at
få det til at ebbe ud. Ved ikke lave så meget skuespil, og nogle gange helt
lade være. Der er nemlig ingen skam i, at man ikke kommer hver gang. Sex er
jo frækt og dejligt alligevel.

> Han gør ikke nogen ubehagelige ting og for
> ham handler det mest om at jeg skal nyde og han skal yde - dette har jeg
det
> også bedst med.

Det lyder lidt forkert i mine ører. Lader du aldrig ham nyde uden at skulle
yde? I så fald lyder det som et meget ulige forhold - og så forstår jeg
måske godt at han ikke altid er så oplagt.

> Skal jeg selv yde står jeg af og blokerer - det samme gør
> jeg når han skal yde. Jeg HADER det. Jeg er godt træt af det og aner ikke
> hvad jeg skal stille op. Det er yderst pinligt og frustrerende også for
ham.

Du må tage små skridt. At yde kan jo være mange ting, det behøver ikke at
være oralsex, eller at kneppe ham i røven med en dildo (eller hvad ved
jeg)... Det kan også være massage, små kærtegn, tage initiativet til at
nusse, kysse osv.

> Det er altid i sengen vi har sex - enten om morgenen eller om aftenen. Jeg
> forklarede ham idag at det godt kunne være lidt af en dræber for mig at
det
> altid var i sengen - dette kunne han ikke forstå da han synes det er det
> mest praktiske sted

Jamen så må du jo tage initiativet til noget andet. Vis ham hvad du vil ha'.

[Klip]
> Vores økonomi er rædsom og vi har vildt minus - jeg skylder enormt mange
> penge væk men dette taler vi aldrig om da han ikke vil.

Forlang at I får talt om disse ting. Det nytter ikke at lukke øjnene,
problemerne er der stadig når I vågner op igen. Så få talt om det og hjælp
hinanden til at tage skridt i den rigtige retning, præcis som I har gjort
med vægtproblemet. Det skal nok lykkes, og hvem ved - når I kan tale om
vægtproblemer, pengeproblemer og andet, så kan I måske også en dag tale
fornuftigt sammen om seksuelle problemer.

> Er det en psykolog eller sexolog jeg skal til? det skyldes vel mine
psykiske
> problemer og frygten for nærhed? det er vel derfor jeg blokerer og ikke
kan
> mærke hans kærtegn? mine psykiske problemer KAN bunde i sexuelle overgreb
i
> min barndom og sammen med den første kæreste jeg havde. Dette har jeg fået
> hjælp til psykologisk.

Jeg tror helt ærligt at dit første og vigtigste skridt er at du får talt med
din kæreste. Vælg den vigtigste ting ud og start der. Det kan godt være at
det vil koste nogle aftner, et par tudeture og måske nogle skænderier. Men
hvis det alt sammen kan løse op for problemerne så vil I uden tvivl havne i
en situation hvor I er blevet tættere og dermed bliver det gradvist lettere
at tale om de andre svære ting i livet.

> HJÆLP!

Jeg ved ikke om jeg er til nogen hjælp, men håber du kan bruge lidt af det,
og forhåbentlig komme videre.
Held og lykke.
Anita

---

Hej Helle.
Det er ikke sådan når man synes man går og mangle noget stærkere.
Jeg et mandfolk mente også at det var mig det skulle begynde, men for nogle
år siden da jeg kom ind i stuen standsede min kæreste mig, satte sig på
hug, begyndte at spænde min livrem op, lyne mine bugser ned og tog
kalorius i munden.
Den oplevelse går jeg stadig med efter 25 år.
Held og lykke for Jeres forhold
Jeg glemte at skrive at det efterfølgende ( selvom det var i sengen ) var
alletiders knald.


"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fed6184$0$17619$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> "Helle" <mail@FJERNhellenielsen.dk> skrev
>
> > Hejsa.
>
> Hej Helle og velkommen til :)
> Jeg klipper lidt i dit indlæg, og vælger de ting ud som jeg har
kommentarer
> til.
>
> > Min kæreste og jeg har været sammen i lidt over 3½ år og har boet sammen
i
> > 2½ år ca.
>
> Det lyder som min kæreste og jeg.
>
> [Klip]
> > Han gør nogle rigtig dejlige ting og er vildt god
> > til at slikke mig. *sss* Jeg har stort set aldrig kunne få orgasme
sammen
> > med ham, kun alene.
> [Klip]
> > Jeg hader at jeg skal fake en
> > orgasme hver gang - men det kan jeg ikke lade være med nu hvor han
ligesom
> > tror han altid giver mig orgasme.
>
> Det er som andre har nævnt en yderst uheldig løbebane at være kommet ind
på,
> for den er SÅ svær at komme ud af, uden at såre din kæreste. Men har du
> overvejet at vise ham hvordan han giver dig orgasme? Fx. ved at vise ham
> hvordan du selv gør. Eller ved at hjælpe hans hænder på rette vej eller
> lign. Jeg ved ikke om du skal fortælle ham at du faker, men måske forsøge
at
> få det til at ebbe ud. Ved ikke lave så meget skuespil, og nogle gange
helt
> lade være. Der er nemlig ingen skam i, at man ikke kommer hver gang. Sex
er
> jo frækt og dejligt alligevel.
>
> > Han gør ikke nogen ubehagelige ting og for
> > ham handler det mest om at jeg skal nyde og han skal yde - dette har jeg
> det
> > også bedst med.
>
> Det lyder lidt forkert i mine ører. Lader du aldrig ham nyde uden at
skulle
> yde? I så fald lyder det som et meget ulige forhold - og så forstår jeg
> måske godt at han ikke altid er så oplagt.
>
> > Skal jeg selv yde står jeg af og blokerer - det samme gør
> > jeg når han skal yde. Jeg HADER det. Jeg er godt træt af det og aner
ikke
> > hvad jeg skal stille op. Det er yderst pinligt og frustrerende også for
> ham.
>
> Du må tage små skridt. At yde kan jo være mange ting, det behøver ikke at
> være oralsex, eller at kneppe ham i røven med en dildo (eller hvad ved
> jeg)... Det kan også være massage, små kærtegn, tage initiativet til at
> nusse, kysse osv.
>
> > Det er altid i sengen vi har sex - enten om morgenen eller om aftenen.
Jeg
> > forklarede ham idag at det godt kunne være lidt af en dræber for mig at
> det
> > altid var i sengen - dette kunne han ikke forstå da han synes det er det
> > mest praktiske sted
>
> Jamen så må du jo tage initiativet til noget andet. Vis ham hvad du vil
ha'.
>
> [Klip]
> > Vores økonomi er rædsom og vi har vildt minus - jeg skylder enormt mange
> > penge væk men dette taler vi aldrig om da han ikke vil.
>
> Forlang at I får talt om disse ting. Det nytter ikke at lukke øjnene,
> problemerne er der stadig når I vågner op igen. Så få talt om det og hjælp
> hinanden til at tage skridt i den rigtige retning, præcis som I har gjort
> med vægtproblemet. Det skal nok lykkes, og hvem ved - når I kan tale om
> vægtproblemer, pengeproblemer og andet, så kan I måske også en dag tale
> fornuftigt sammen om seksuelle problemer.
>
> > Er det en psykolog eller sexolog jeg skal til? det skyldes vel mine
> psykiske
> > problemer og frygten for nærhed? det er vel derfor jeg blokerer og ikke
> kan
> > mærke hans kærtegn? mine psykiske problemer KAN bunde i sexuelle
overgreb
> i
> > min barndom og sammen med den første kæreste jeg havde. Dette har jeg
fået
> > hjælp til psykologisk.
>
> Jeg tror helt ærligt at dit første og vigtigste skridt er at du får talt
med
> din kæreste. Vælg den vigtigste ting ud og start der. Det kan godt være at
> det vil koste nogle aftner, et par tudeture og måske nogle skænderier. Men
> hvis det alt sammen kan løse op for problemerne så vil I uden tvivl havne
i
> en situation hvor I er blevet tættere og dermed bliver det gradvist
lettere
> at tale om de andre svære ting i livet.
>
> > HJÆLP!
>
> Jeg ved ikke om jeg er til nogen hjælp, men håber du kan bruge lidt af
det,
> og forhåbentlig komme videre.
> Held og lykke.
> Anita
>
>

---

"== J E N S ==" <Byrgesen@post.tele.dk.com> skrev i en meddelelse
news:3fed9efd$0$29383$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Jeg et mandfolk mente også at det var mig det skulle begynde, men for
nogle
> år siden da jeg kom ind i stuen standsede min kæreste mig, satte sig på
> hug, begyndte at spænde min livrem op, lyne mine bugser ned og tog
> kalorius i munden.
> Den oplevelse går jeg stadig med efter 25 år.

Jeg blander mig lige lidt i denne debat, selvom jeg mangler erfaringer med
området.

Jeg går ud fra, det var en god oplevelse for dig, du stadig går med efter 25
år. Det får mig til at tænke på, om det ikke kræver ubetinget tillid til den
anden part at acceptere, hun (eller han) overskrider ens grænser på den
måde. Det kan så igen kræve, man kender hinanden godt.

Med venlig hilsen
Børge

---

[klip hele pivtøjet]

andre har måske svaret det, men en af årsagerne til problemet kan være
akarin. Den påvirker ihvertfald sexlysten/funktionen.

karsten