---

Hejsa

Sad og så Deep Impact idag. Filmen der handler om en komet på 19km i
diameter som truer vores planet med total udslettelse ala Dinosaurne.
Jeg sad så og spekulerede på, om man ved hvor stor en komet der skal til for
at slå vores Planet istykker?


Venligst

---

Scripsit "Søren Christensen" <Soren_HelskovFjernmig@webspeed.dk>

> Jeg sad så og spekulerede på, om man ved hvor stor en komet der skal til for
> at slå vores Planet istykker?

Hvis du vil have planeten til at brække midt over (eller skævt over,
men i det mindste i to dele), kan en komet slet ikke være med. Man
mener vistnok p.t. at Månen er skabt ved et sammenstød med en planet i
Mars-klassen, og meget mindre end som så kan næppe gøre det.

--
Henning Makholm "Fuck Lone."

---

"Søren Christensen" <Soren_HelskovFjernmig@webspeed.dk> skrev i en meddelelse news:3fdee950$0$27380$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hejsa
>
> Sad og så Deep Impact idag. Filmen der handler om en komet på 19km i
> diameter som truer vores planet med total udslettelse ala Dinosaurne.
> Jeg sad så og spekulerede på, om man ved hvor stor en komet der skal til for
> at slå vores Planet istykker?
>
Du skal have en hammer med diameter mindst som Jorden -
eller skal den bare flækkes?

Mvh
Martin

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:brms28$cn2$1@sunsite.dk...
> "Søren Christensen" <Soren_HelskovFjernmig@webspeed.dk> skrev i en
meddelelse news:3fdee950$0$27380$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > Hejsa
> >
> > Sad og så Deep Impact idag. Filmen der handler om en komet på 19km i
> > diameter som truer vores planet med total udslettelse ala Dinosaurne.
> > Jeg sad så og spekulerede på, om man ved hvor stor en komet der skal til
for
> > at slå vores Planet istykker?
> >
> Du skal have en hammer med diameter mindst som Jorden -
> eller skal den bare flækkes?
>

Jamen hvis jorden flækker er katastrofen vel ligeså stor som hvis den
smadred helt.
Hvormeget skal så til at f.eks flække den?

Venligst

---

Søren Christensen wrote:
> Jamen hvis jorden flækker er katastrofen vel ligeså stor som hvis den
> smadred helt.

For mennesket kan meget mindre vel være katastrofalt...

Med venlig hilsen Preben

---

Preben Mikael Bohn skrev i -dk.videnskab:

>> Jamen hvis jorden flækker er katastrofen vel ligeså stor som hvis den
>> smadred helt.
> For mennesket kan meget mindre vel være katastrofalt...

Men hvor stor skal den være, før der er risiko for at mensket ikke kan
overleve. Og hvor meget nytte vil vi have af vores teknologi som
afbrændning af oli og ligende?

--
Med venlig hilsen | Jeg søger et foto / realistisk maleri over
| omgivelserne ved og lige syd for skovbrynes st
Ivar Madsen | ved Bagsværd fra tiden efter krigen, og
Der kører mdk9.2 | frem til motorvejbyggeriet blev påbegyndt

---

Ivar Madsen wrote:

> Men hvor stor skal den være, før der er risiko for at mensket ikke kan
> overleve.

Standard-referencen på området er
http://makeashorterlink.com/?A31D227D6 af Chapman og Morrison. Artiklen kan
desværre ikke læses på Nettet, da den er fra Nature 1994, så du må på biblioteket.

Den kan varmt anbefales og den er relativt let læst, men jeg kan ikke svare på
dit spørgsmål, da jeg ikke har så gamle Nature-udgaver lige ved hånden.
Men et godt bud, må være, at den skal være af samme størrelsesorden som den,
der tillægges skylden for K/T-overgangen (dino-dræberen). Den anslåes til at
have været cirka 10 km i diameter.

> Og hvor meget nytte vil vi have af vores teknologi som
> afbrændning af oli og ligende?

Ikke forstået.

-vinter

--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter

---

Christian Vinter skrev i -dk.videnskab:

>> Og hvor meget nytte vil vi have af vores teknologi som
>> afbrændning af oli og ligende?
> Ikke forstået.

Ved et sammenstød mellem jorden og en komet eller andet fra rummet, så vil
alt under kometen blive mast, der vil komme nogle trykbølger i jorden, som
vil få nogle huse til at styrte sammen, som var det et jordskævl.
Hvis vi forstiller os at det er sydpolen der bliver ramt, så er der ikke
mange der bliver mast, os her i DK vil nok heller ikke blive så hårdt ramt
af trykbølgerne, men der vil også blive sendt en masse støv op i
atsmofæren, og den vil forhindre en del af solstrålerne i at nå os, og det
vil blive koldt, og her vil vores evne til at danne varme ved afbrændning
af olie og ligende give os en fordel som dinosauerne ikke havde for øhe 65
millioner år siden da det skete sidst,,,

--
Med venlig hilsen | Jeg søger et foto / realistisk maleri over
| omgivelserne ved og lige syd for skovbrynes st
Ivar Madsen | ved Bagsværd fra tiden efter krigen, og
Der kører mdk9.2 | frem til motorvejbyggeriet blev påbegyndt

---

Ivar Madsen wrote:
> Hvis vi forstiller os at det er sydpolen der bliver ramt, så er der ikke
> mange der bliver mast, os her i DK vil nok heller ikke blive så hårdt ramt
> af trykbølgerne, men der vil også blive sendt en masse støv op i
> atsmofæren, og den vil forhindre en del af solstrålerne i at nå os, og det
> vil blive koldt, og her vil vores evne til at danne varme ved afbrændning
> af olie og ligende give os en fordel som dinosauerne ikke havde for øhe 65
> millioner år siden da det skete sidst,,,

Det ville det vel, men størrelsen af den effekt er nok minimal. For at sige
det mildt er klimaforskningen på gyngende grund, når det angår, hvad der
udløser istider og mere generelt klimaskift, og især hvad der kan gøres for at
forhindre dem.
Men jeg tør godt love at uanset vores afbrænding, vil et stort meteornedfald
give alvorlige problemer, og hvis din anbefaling er, at vi skal afbrænde en
masse fossile brændstoffer for at forberede os på et meteornedfald, så er jeg
uenig.

-vinter


--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter

---

>...og det vil blive koldt, og her vil vores evne til at danne varme ved
afbrændning
> > af olie og ligende give os en fordel som dinosauerne ikke havde for øhe
65
> > millioner år siden da det skete sidst,,,
>
> Men jeg tør godt love at uanset vores afbrænding, vil et stort
meteornedfald
> give alvorlige problemer, og hvis din anbefaling er, at vi skal afbrænde
en
> masse fossile brændstoffer for at forberede os på et meteornedfald, så er
jeg
> uenig.

Mon ikke han mener at vi nu har evnen til at varme vores boliger op, så vi
ikke fryser ihjel? Vi tage en rigtig god termopels på og af efter behov.

> -vinter

Ja, det vil der jo nok komme

---

Jakob Nielsen wrote:

> Mon ikke han mener at vi nu har evnen til at varme vores boliger op, så vi
> ikke fryser ihjel? Vi tage en rigtig god termopels på og af efter behov.

O.K. Det kan da godt være, vi kunne holde os varme, men hvis man ikke kan så
afgrøder, så har vi missæren under alle omstændigheder.
En "nuklear vinter" efter et meteornedfald skal man nok ikke ønske sig, uanset
at vi måske kunne holde os varme i et stykke tid.

-vinter

--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter

---

> O.K. Det kan da godt være, vi kunne holde os varme, men hvis man ikke kan
så
> afgrøder, så har vi missæren under alle omstændigheder.
> En "nuklear vinter" efter et meteornedfald skal man nok ikke ønske sig,
uanset
> at vi måske kunne holde os varme i et stykke tid.

Jeg skal ikke udråbe mig til ekspert på området, men jeg tror at hvis
problemet kun er en kraftig ny istid, så skal menneskeheden nok overleve.
Det bliver naturligvis i strækt begrænset oplag, men total uddøen tror jeg
ikke på... som følge af istide altså.

---

Christian Vinter skrev i -dk.videnskab:

> O.K. Det kan da godt være, vi kunne holde os varme, men hvis man ikke kan
> så afgrøder, så har vi missæren under alle omstændigheder.

Menskeheden har før overlevet en istid, hvad med på Grøndland, hvor mange
afgrøder er det lige at de har deroppe? De har et støre problem end mangel
på afgrøder, næmlig indavl,,,

> En "nuklear vinter" efter et meteornedfald skal man nok ikke ønske sig,
> uanset at vi måske kunne holde os varme i et stykke tid.

Jeg tror nu ikke på at der vil komme en "nuklear vinter" du vil ikke have
strålingen, og det er en stor forskæld,,,

--
Med venlig hilsen | Jeg søger et foto / realistisk maleri over
| omgivelserne ved og lige syd for skovbrynes st
Ivar Madsen | ved Bagsværd fra tiden efter krigen, og
Der kører mdk9.2 | frem til motorvejbyggeriet blev påbegyndt

---

Christian Vinter skrev i -dk.videnskab:

>> Hvis vi forstiller os at det er sydpolen der bliver ramt, så er der ikke
>> mange der bliver mast, os her i DK vil nok heller ikke blive så hårdt
>> ramt af trykbølgerne, men der vil også blive sendt en masse støv op i
>> atsmofæren, og den vil forhindre en del af solstrålerne i at nå os, og
>> det vil blive koldt, og her vil vores evne til at danne varme ved
>> afbrændning af olie og ligende give os en fordel som dinosauerne ikke
>> havde for øhe 65 millioner år siden da det skete sidst,,,
> Det ville det vel, men størrelsen af den effekt er nok minimal.

Hvilken af efekterne?

> For at
> sige det mildt er klimaforskningen på gyngende grund, når det angår, hvad
> der udløser istider og mere generelt klimaskift, og især hvad der kan
> gøres for at forhindre dem.

Ja, men der er vist rimeligt enighed om at Dino'erne udøde pga. et
metornedslag i øhe mexico (eller på den kanter) som virvlede en masse støv
op i atmosfæren, som blokerede store dele af sollyset i så lang tid at de
uddøde alle sammen.

> Men jeg tør godt love at uanset vores afbrænding, vil et stort
> meteornedfald give alvorlige problemer, og hvis din anbefaling er, at vi
> skal afbrænde en masse fossile brændstoffer for at forberede os på et
> meteornedfald, så er jeg uenig.

Du må undskylde mig, men jeg kan ikke se hvordan du læser det ud af det jeg
skrev, jeg mener naturligvis at EFTER metornedslaget, og EFTER trykbølgerne
har lagt sig, og EFTER sollyset er blevet blokeret og det derfor bliver
kolder, så har vi evnen til at skaffe os varme ved afbrændning af folise
brandstoffer, A-kraftværker m.m.


--
Med venlig hilsen | Jeg søger et foto / realistisk maleri over
| omgivelserne ved og lige syd for skovbrynes st
Ivar Madsen | ved Bagsværd fra tiden efter krigen, og
Der kører mdk9.2 | frem til motorvejbyggeriet blev påbegyndt

---

> Jeg sad så og spekulerede på, om man ved hvor stor en komet der skal til
for
> at slå vores Planet istykker?

Der kræves to energier:

Ebind: Bindingsenergien krævet for at spalte jorden. Det er energien, som fx
skal til for at dele en håndfuld hårdt sammenpresset jord i to dele. Det
meste af jorden er flydende med lille bindingsenergi.

Epot: Stumpernes potentielle energi pg.a. tyngdekraften skal overvindes for
at give stumperne en vis afstand til hinanden.

Jeg kender ikke Ebind, så jeg kan kun beregne en nedre grænse for
asteroidens størrelse ud fra Epot alene. Lad os sige, at jorden skal deles i
to halvdele som bringes 10000 meter fra hinanden.

Vi antager, at asteroidens densitet er 3000 kg/m^3, hastigheden er 15000
m/s, og at den er kugleformet:

1) |U| = GMm/r <=> Epot = (6,672 * 10^(-11) * (2,988 * 10^24 kg)^2) / 10000
m = 5,956 * 10^34 J.
2) Ekin = 1/2mv^2 <=> m[asteroide] = 5,956 * 10^34 J / (1/2 * (15000 m/s)^2)
= 5,294 * 10^26 kg.
3) V = m/d <=> V[asteroide] = (5,294 * 10^26 kg / 3000 kg/m^3) = 1,764 *
10^23 m^3
4) r = V / (4/3 pi) <=> r[asteroide] = qbrt(1,764 * 10^23 m^3 / (4/3 * Pi))
= 34797 km.

Altså en radius der er større end selve jordens!

Mvh,

Lasse

---

Hmmz, man kan selvfølgelig ikke regne på to halvkugler som var de
punktmasser. Måske kan du fjerne et nul fra resultatet.

Lasse

"LR" <lar@tdcadsl.dk> wrote in message
news:3fdf1abf$0$9770$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > Jeg sad så og spekulerede på, om man ved hvor stor en komet der skal til
> for
> > at slå vores Planet istykker?
>
> Der kræves to energier:
>
> Ebind: Bindingsenergien krævet for at spalte jorden. Det er energien, som
fx
> skal til for at dele en håndfuld hårdt sammenpresset jord i to dele. Det
> meste af jorden er flydende med lille bindingsenergi.
>
> Epot: Stumpernes potentielle energi pg.a. tyngdekraften skal overvindes
for
> at give stumperne en vis afstand til hinanden.
>
> Jeg kender ikke Ebind, så jeg kan kun beregne en nedre grænse for
> asteroidens størrelse ud fra Epot alene. Lad os sige, at jorden skal deles
i
> to halvdele som bringes 10000 meter fra hinanden.
>
> Vi antager, at asteroidens densitet er 3000 kg/m^3, hastigheden er 15000
> m/s, og at den er kugleformet:
>
> 1) |U| = GMm/r <=> Epot = (6,672 * 10^(-11) * (2,988 * 10^24 kg)^2) /
10000
> m = 5,956 * 10^34 J.
> 2) Ekin = 1/2mv^2 <=> m[asteroide] = 5,956 * 10^34 J / (1/2 * (15000
m/s)^2)
> = 5,294 * 10^26 kg.
> 3) V = m/d <=> V[asteroide] = (5,294 * 10^26 kg / 3000 kg/m^3) = 1,764 *
> 10^23 m^3
> 4) r = V / (4/3 pi) <=> r[asteroide] = qbrt(1,764 * 10^23 m^3 / (4/3 *
Pi))
> = 34797 km.
>
> Altså en radius der er større end selve jordens!
>
> Mvh,
>
> Lasse
>
>
>

---

"LR" <lar@tdcadsl.dk> wrote in message news:<3fdf209a$0$9807$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>...

> > Jeg sad så og spekulerede på, om man ved hvor stor en komet der skal til
> for
> > > at slå vores Planet istykker?
> >
> > Der kræves to energier:
> >
> > Ebind: Bindingsenergien krævet for at spalte jorden. Det er energien, som
> fx
> > skal til for at dele en håndfuld hårdt sammenpresset jord i to dele. Det
> > meste af jorden er flydende med lille bindingsenergi.
> >
> > Epot: Stumpernes potentielle energi pg.a. tyngdekraften skal overvindes
> for
> > at give stumperne en vis afstand til hinanden.
> >

Vel også Ekin, et frontalsammenstød må vel kunne klare det med et
mindre legeme, da Jorden kommer den ene vej med 30 km/s og kometen med
næsten undvigelseshasighed, lad os sige 40 km/s, den anden vej.

Kommer den bagfra er der tilsvarrende 10 km/s hastghedsforskel.

Venligst

Carsten Nielsen