|
| Hvordan kan skibe grundstøde i vore dage? Fra : Bent Jensen |
Dato : 12-12-03 02:14 |
|
I det følgende er nogle eksempler, som har været omtalt i dagspressen,
hvor skibe er løbet på grund:
10. dec 2003
http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=298243
"Dykkere har undersøgt grundstødt tankskib.
Det svenskejede tankskib 'Ekturus', der er gået på grund ved Samsø, er
blevet studeret af dykkere. Skibet skal tømmes for olie før det kan
trækkes fri."
18. okt 2003
http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=290808
"Lastskib grundstødt nord for Grenen.
En 200 meter lang såkaldt Bulk Carrier er grundstødt nord for Grenen.
Lastskibet har 40.000 tons gødning om bord, men ifølge de første
meldinger er der ingen tegn på huller i skroget eller på udslip fra
skibet."
03. sep 2003
http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=283981
"Coasteren Wilson Leith er trukket fri.
I nat er det lykkedes at få trukket coasteren Wilson Leith fri af
grunden ud for Ålsgårde, hvor den grundstødte søndag morgen."
3. apr 2003
http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=264559
Grundstødt fragtskib ved Nakskov kom fri med egen kraft.
Et fragtskib gik ved fem-tiden i morges på grund ved Albue Flak ved
Nakskov. Angiveligt kom der et mindre hul i skroget, men et miljøskib
og en helikopter kunne melde, at der ikke var tegn på olieforurening.
Jeg kan ikke forstå, at skibe kan grundstøde nu om dage, hvor man har
GPS, og konturerne af havbunden er oplagret i digitale kort. Det
skulle kun kunne lade sig gøre i stormvejr. Når skibet nærmer sig
"forbudte" koordinater, udløses der da ikke en alarm?
Bent
| |
Peter Ole Kvint (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 12-12-03 07:37 |
|
Bent Jensen wrote:
> Jeg kan ikke forstå, at skibe kan grundstøde nu om dage, hvor man har
> GPS, og konturerne af havbunden er oplagret i digitale kort. Det
> skulle kun kunne lade sig gøre i stormvejr. Når skibet nærmer sig
> "forbudte" koordinater, udløses der da ikke en alarm?
Nu er der det problem at gode søfolk kræver en god løn,
og da der ikke er mange redere som betaler en god løn, så
er der mange skibe som sejler med dårlige søfolk.
Derfor uden er søkortene ikke tegnet ved hjælp af GPS
Derfor uden er skibene for store til de farvande som de besejler.
Derfor uden er skibene kun bygget til at sejle ligeud med en bestem fart.
Hvis de sejler langsom og forsigtigt på lavt vand så trækker skruen og
roret ikke
rigtigt, og skruens om drejninger trækker agterstavnen til den ene side.
Der foruden så flytter havbunden sig. Selvom det ikke er så meget, de
fleste steder,
så er skibene så store at de kan blive fanget af en mindre ændring.
----
Vedligeholdelsen er også et stort problem. Da det koster penge.
----
Når skibene sejler så løftes de lidt op i vandet, men når de så stopper,
så står de fast,
og skuren kan ikke trække med motorens styrke,
da skruen er bygget til at skibet sejler med fuld fart, det er derfor
svært at komme fri igen.
| |
Christian B. Andrese~ (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Christian B. Andrese~ |
Dato : 12-12-03 08:24 |
|
"Peter Ole Kvint >" <"<dsl90720"@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:brbnju$1d0v$1@news.cybercity.dk...
> Bent Jensen wrote:
>
> > Jeg kan ikke forstå, at skibe kan grundstøde nu om dage, hvor man har
> > GPS, og konturerne af havbunden er oplagret i digitale kort. Det
> > skulle kun kunne lade sig gøre i stormvejr. Når skibet nærmer sig
> > "forbudte" koordinater, udløses der da ikke en alarm?
>
> Nu er der det problem at gode søfolk kræver en god løn,
> og da der ikke er mange redere som betaler en god løn, så
> er der mange skibe som sejler med dårlige søfolk.
Og så er fulde søfolk ikke ualmindeligt.
>
> Derfor uden er søkortene ikke tegnet ved hjælp af GPS
Og nogle sandbanker flytter sig.
>
> Derfor uden er skibene for store til de farvande som de besejler.
Der er ligesom ikke altid andre veje.
--
mvh/rg. Christian
Påkører du klovbærende vildt, afmærk stedet
og ring til en fra Schweisshunderegistret:
http://www.schweiss.dk/ eller Falck: 70 10 20 30
| |
Bo Warming (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 12-12-03 10:44 |
|
"Christian B. Andresen" <nobody@domain.country> wrote in message
news:3fd96d01$0$30086$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Og nogle sandbanker flytter sig.
Flytter danske sandbanker sig så højden ændres over en meter på ti år?
| |
Bent Fleron (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Bent Fleron |
Dato : 12-12-03 11:19 |
|
Christian B. Andresen wrote:
>> og da der ikke er mange redere som betaler en god løn, så
>> er der mange skibe som sejler med dårlige søfolk.
>
> Og så er fulde søfolk ikke ualmindeligt.
Det tror jeg ikke du har belæg for at udtale dig om. Det var måske mere
markant før i tiden, men vi skal sikkert 15-20 år tilbage. I dag er der
en meget skarp kontrol med søfolk i den vestlige verden samt alle søfolk
der besejler USA og Europa. I dag kan du køre på en landevej med 80
kilometer i timen (Danmark) hvor du har tæt modgående trafik når blot du
ikke overstiger en alkoholgrænse på 0,8 promille. Til søs (hvad enten
skibet er i havn eller til søs) er grænsen o,5 promille og det uanset om
den enkelte sømand er i arbejde eller ej. Reglen gælder for alle fra det
øjeblik vedkommende enten tiltræder eller påmønstrer om bord (reglen
gælder også drugs).
>> Derfor uden er skibene for store til de farvande som de besejler.
>
> Der er ligesom ikke altid andre veje.
Det kan der være noget om
--
Med venlig hilsen Bent Fleron.
For den der orker at sende en returmeddelelse
privat, benyt venligst bent at fleron efterfulgt af dotdk
| |
Christian B. Andrese~ (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Christian B. Andrese~ |
Dato : 12-12-03 12:41 |
|
"Bent Fleron" <ikke@gyldig.invalid> wrote in message
news:3fd99625$0$139$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Christian B. Andresen wrote:
>
> >> og da der ikke er mange redere som betaler en god løn, så
> >> er der mange skibe som sejler med dårlige søfolk.
> >
> > Og så er fulde søfolk ikke ualmindeligt.
>
> Det tror jeg ikke du har belæg for at udtale dig om. Det var måske mere
> markant før i tiden, men vi skal sikkert 15-20 år tilbage. I dag er der
> en meget skarp kontrol med søfolk i den vestlige verden samt alle søfolk
> der besejler USA og Europa.
Jeg mener da at man hører om det hvert år herhjemme.
> I dag kan du køre på en landevej med 80
> kilometer i timen (Danmark) hvor du har tæt modgående trafik når blot du
> ikke overstiger en alkoholgrænse på 0,8 promille. Til søs (hvad enten
> skibet er i havn eller til søs) er grænsen o,5 promille og det uanset om
> den enkelte sømand er i arbejde eller ej. Reglen gælder for alle fra det
> øjeblik vedkommende enten tiltræder eller påmønstrer om bord (reglen
> gælder også drugs).
Måske, men bare fordi der er en grænse er det jo ikke sikkert at den
overholdes. Det er helt klart udenlandske søfolk som har problemet. Jeg er
overbevidst om at de danske søfolk har en god moral.
--
mvh/rg. Christian
Påkører du klovbærende vildt, afmærk stedet
og ring til en fra Schweisshunderegistret:
http://www.schweiss.dk/ eller Falck: 70 10 20 30
| |
Bent Fleron (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Bent Fleron |
Dato : 12-12-03 13:24 |
|
Christian B. Andresen wrote:
>> og det uanset om den enkelte sømand er i arbejde eller ej. Reglen
>> gælder for alle fra det øjeblik vedkommende enten tiltræder eller
>> påmønstrer om bord (reglen gælder også drugs).
> Måske, men bare fordi der er en grænse er det jo ikke sikkert at den
> overholdes. Det er helt klart udenlandske søfolk som har problemet.
Alle rederier har indført en alkoholpolitik. Det skal de have hvis de
foretager sejladser i Europa/Amerika/fjernøsten (Japan, New Sealand og
Australien), og det er førerens ansvar at den overholdes.
Alkoholpolitikken såvel som overholdelse heraf kontrolleres ved de
såkaldte Port State Controls samt ved ulykker der har givet anledning
til afholdelse af søforklaringer. Fejl og mangler ved Port State
Controls indføres i en international database med særlig rapport til
rederi og flagstat og man vil blive kontrolleret de næste mange havne.
Det er ikke populært ). Hertil kommer hver eneste besætning skal
gennem en kontrol om bord mindst en gang om året for alkohol/drugs (det
kan hænde der kun går to måneder. De er heller ikke populære )
--
Med venlig hilsen Bent Fleron.
For den der orker at sende en returmeddelelse
privat, benyt venligst bent at fleron efterfulgt af dotdk
| |
Bo Warming (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 12-12-03 14:30 |
|
"Christian B. Andresen" <nobody@domain.country> wrote in message
news:3fd9a930$0$30080$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Måske, men bare fordi der er en grænse er det jo ikke sikkert at den
> overholdes. Det er helt klart udenlandske søfolk som har problemet. Jeg er
> overbevidst om at de danske søfolk har en god moral.
Måske alle landes folk har lige god moral på søen
Vi har økonomi og teknologisk fremmelighed mht GPS, men at philipinere
skulle være uansvarlige, er vist dum racisme.
De har evt en forhastet justits mod blinde passagerer, og en anden vægtning
af menneskelivs værd, men det er ikke dårlig moral - blot en anden moral.
Anvend følgende aforismer anti-nationalschauvinistisk i stedet for
anti-artschauvinistisk
"Etiquette requires us to admire the human race. .Mark Twain
"The noblest work of God? Man. Who found it out? Man. . Mark Twain
| |
Christian B. Andrese~ (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Christian B. Andrese~ |
Dato : 12-12-03 14:50 |
|
"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote in message
news:ApjCb.32285$mp.28521@fe06.private.usenetserver.com...
> "Christian B. Andresen" <nobody@domain.country> wrote in message
> news:3fd9a930$0$30080$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> > Måske, men bare fordi der er en grænse er det jo ikke sikkert at den
> > overholdes. Det er helt klart udenlandske søfolk som har problemet. Jeg
er
> > overbevidst om at de danske søfolk har en god moral.
>
> Måske alle landes folk har lige god moral på søen
>
> Vi har økonomi og teknologisk fremmelighed mht GPS, men at philipinere
> skulle være uansvarlige, er vist dum racisme.
Rigtigt, og det er sjældent det er matroserne der er skyld i ulykkerne. Men
styrmanden eller kaptainen kasn være fra Polen, Grækenland eller Aserbadjan.
>
> De har evt en forhastet justits mod blinde passagerer, og en anden
vægtning
> af menneskelivs værd, men det er ikke dårlig moral - blot en anden moral.
Så er der ikke noget der hedder dårlig eller god moral....................
Jeg vil definere det som dårlig moral.
--
mvh/rg. Christian
Påkører du klovbærende vildt, afmærk stedet
og ring til en fra Schweisshunderegistret:
http://www.schweiss.dk/ eller Falck: 70 10 20 30
| |
Bo Warming (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 12-12-03 08:30 |
|
"Peter Ole Kvint >" <"<dsl90720"@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:brbnju$1d0v$1@news.cybercity.dk...
> Bent Jensen wrote:
>
> > Jeg kan ikke forstå, at skibe kan grundstøde nu om dage, hvor man har
> > GPS, og konturerne af havbunden er oplagret i digitale kort. Det
> > skulle kun kunne lade sig gøre i stormvejr. Når skibet nærmer sig
> > "forbudte" koordinater, udløses der da ikke en alarm?
>
> Nu er der det problem at gode søfolk kræver en god løn,
> og da der ikke er mange redere som betaler en god løn, så
> er der mange skibe som sejler med dårlige søfolk.
>
> Derfor uden er søkortene ikke tegnet ved hjælp af GPS
>
> Derfor uden er skibene for store til de farvande som de besejler.
>
> Derfor uden er skibene kun bygget til at sejle ligeud med en bestem fart.
> Hvis de sejler langsom og forsigtigt på lavt vand så trækker skruen og
> roret ikke
> rigtigt, og skruens om drejninger trækker agterstavnen til den ene side.
>
> Der foruden så flytter havbunden sig. Selvom det ikke er så meget, de
> fleste steder,
> så er skibene så store at de kan blive fanget af en mindre ændring.
> ----
>
> Vedligeholdelsen er også et stort problem. Da det koster penge.
Journalisters pøbeleflende racisme så vi ved Scandinavia Star dækningen,
hvor de philipinske besætningsmedlemmer gjordes til syndebukke - indtil man
blev klogere og notitser var små og på side 8.
Der er vist ikke tegn på, at navigering sker uansvarligt ved at man
overlader til underbetalte 3.verdensfolk.
Vigtig er snarere redernes instrukser om, at der skal spares ved, at man
tager en risiko.
Jeg har ingen statistik, om det lønner sig - måske katastroferne vi hører om
er en bagatel i det store regnskab?
Den store syndebuk er nok Tved-Berlau-PrebenMøllerHansen typer i
fagforeninger, der modsætter sig, at der køres på autopilot.
En lille men håndterbar syndebuk er nok forældede havbund-kort - og at GPS
har børnesygdomme, ligesom DNA-fingeraftryk har det. Dvs menneskelige fejl,
hvor alle vil råbe "bekost mere uddannelse" men så enkelt er det vist ikke.
| |
Bent Fleron (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Bent Fleron |
Dato : 12-12-03 11:04 |
|
Peter Ole Kvint skrev:
> Nu er der det problem at gode søfolk kræver en god løn,
> og da der ikke er mange redere som betaler en god løn, så
> er der mange skibe som sejler med dårlige søfolk.
Ikke korrekt. Vi er nok tilbøjelige til at vurdere lønforhold ud fra
danske normer og det vil være forkert.
> Derfor uden er skibene kun bygget til at sejle ligeud med en bestem
> fart. Hvis de sejler langsom og forsigtigt på lavt vand så trækker
> skruen og roret ikke rigtigt,
Ikke korrekt. Ganske vist er drejningsmomentet mindre i skibe med lav
fart, til gengæld har man længere tid til en opfølgning af manøvrerne.
> Når skibene sejler så løftes de lidt op i vandet,
Ikke korrekt. På lægt vand vil skibene sætte sig i søen p.g.a.
squat-effekten, jo større fart jo højere squat-effekt.
> da skruen er bygget til at skibet sejler med fuld fart,
Ikke korrekt.
--
Med venlig hilsen Bent Fleron.
For den der orker at sende en returmeddelelse
privat, benyt venligst bent at fleron efterfulgt af dotdk
| |
Bent Fleron (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Bent Fleron |
Dato : 12-12-03 10:47 |
|
Bent Jensen wrote:
> Jeg kan ikke forstå, at skibe kan grundstøde nu om dage, hvor man har
> GPS, og konturerne af havbunden er oplagret i digitale kort. Det
> skulle kun kunne lade sig gøre i stormvejr. Når skibet nærmer sig
> "forbudte" koordinater, udløses der da ikke en alarm?
GPS-systemet som alle skibe over en vis størrelse *skal* være forsynet
med (endda to af hinanden uafhængige systemer) har intet med søkortenes
digitale oplagring at gøre. Digitale søkort er koblet til radarerne, men
er på grund af den meget høje pris som regel ikke installeret i den
ældre del af flåden.
Udover de rent menneskelige fejl så skyldes grundstødninger ydre
påvirkninger såsom strømsætning, ændringer i vindforhold og manglende
bøjer (jeg kunne fortsætte med en lang række ydre påvirkninger).
--
Med venlig hilsen Bent Fleron.
For den der orker at sende en returmeddelelse
privat, benyt venligst bent at fleron efterfulgt af dotdk
| |
Thomas Krogh (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Thomas Krogh |
Dato : 12-12-03 20:24 |
|
"Bent Fleron" <ikke@gyldig.invalid> wrote in message
news:3fd99623$0$139$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
(...)
> > Jeg kan ikke forstå, at skibe kan grundstøde nu om dage, hvor man har
> > GPS, og konturerne af havbunden er oplagret i digitale kort. Det
> > skulle kun kunne lade sig gøre i stormvejr. Når skibet nærmer sig
> > "forbudte" koordinater, udløses der da ikke en alarm?
>
> GPS-systemet som alle skibe over en vis størrelse *skal* være forsynet
> med (endda to af hinanden uafhængige systemer) har intet med søkortenes
> digitale oplagring at gøre. Digitale søkort er koblet til radarerne, men
> er på grund af den meget høje pris som regel ikke installeret i den
> ældre del af flåden.
Hmm... I min tid i marinsektoren var GPS'en ført direkte ind i ECDIS systemerne (og parallelt
ind i radaren), så søkortene og radar opererede uafhængigt. I nogle tilfælde kunne man så få
radaroverlay på søkortet eller søkortbaggrund på radar'en, men det var SVJH mere en option.
mvh
Thomas Krogh
| |
Bent Fleron (13-12-2003)
| Kommentar Fra : Bent Fleron |
Dato : 13-12-03 11:12 |
|
Thomas Krogh wrote:
> Hmm... I min tid i marinsektoren var GPS'en ført direkte ind i ECDIS
> systemerne (og parallelt ind i radaren), så søkortene og radar
> opererede uafhængigt. I nogle tilfælde kunne man så få radaroverlay
> på søkortet eller søkortbaggrund på radar'en, men det var SVJH mere
> en option.
Samkørsel af GPS, Radar og selvstyreanlæg er fortsat en option for de
rederier der dels har pengepungen i orden og dels kan se en fordel i den
digitale integration, herunder flådefartøjer, større containerskibe,
tankskibe og passagerskibe men det er ikke noget krav. Det er derimod et
krav at søgående skibe over en vis størrelse skal være forsynet med to
af hinanden uafhængige satellitsystemer. Tidligere kunne det ene system
være transit-systemet. GPS'en om bord er fundamentalt en boks der via en
antenne modtager signaler fra satelliter til positionsbestemmelse, og
som *principielt* intet har med radar og selvstyreanlæg at gøre.
Samkørselsfuntionerne kom først senere og er som sådan kun en naturlig
videreudvikling.
Det var egentlig kun det jeg forsøgte at påpege .
--
Med venlig hilsen Bent Fleron.
For den der orker at sende en returmeddelelse
privat, benyt venligst bent at fleron efterfulgt af dotdk
| |
Thomas Krogh (13-12-2003)
| Kommentar Fra : Thomas Krogh |
Dato : 13-12-03 15:54 |
|
"Bent Fleron" <ikke@gyldig.invalid> wrote in message
news:3fdae609$0$130$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
(...)
> > Hmm... I min tid i marinsektoren var GPS'en ført direkte ind i ECDIS
> > systemerne (og parallelt ind i radaren), så søkortene og radar
> > opererede uafhængigt. I nogle tilfælde kunne man så få radaroverlay
> > på søkortet eller søkortbaggrund på radar'en, men det var SVJH mere
> > en option.
>
> Samkørsel af GPS, Radar og selvstyreanlæg er fortsat en option for de
> rederier der dels har pengepungen i orden og dels kan se en fordel i den
> digitale integration, herunder flådefartøjer, større containerskibe,
> tankskibe og passagerskibe men det er ikke noget krav. Det er derimod et
> krav at søgående skibe over en vis størrelse skal være forsynet med to
> af hinanden uafhængige satellitsystemer. Tidligere kunne det ene system
> være transit-systemet. GPS'en om bord er fundamentalt en boks der via en
> antenne modtager signaler fra satelliter til positionsbestemmelse, og
> som *principielt* intet har med radar og selvstyreanlæg at gøre.
> Samkørselsfuntionerne kom først senere og er som sådan kun en naturlig
> videreudvikling.
> Det var egentlig kun det jeg forsøgte at påpege .
OK- så tror jeg jeg misforstod dig. Jeg troede du mente at Radar og elektroniske kort var koblet
sammen, uafhængigt af om GPS'en (eller anden elektronisk positionsgiver) var indblandet.
mvh
Thomas Krogh
| |
Kristian Damm Jensen (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 12-12-03 11:21 |
|
Bent Jensen wrote:
> Jeg kan ikke forstå, at skibe kan grundstøde nu om dage, hvor man
har
> GPS, og konturerne af havbunden er oplagret i digitale kort. Det
> skulle kun kunne lade sig gøre i stormvejr. Når skibet nærmer sig
> "forbudte" koordinater, udløses der da ikke en alarm?
Det forudsætter jo, at enhver tilfældig plimsoller fra Langbortistan
har det mest moderne udstyr ombord, samt mandskab, der forstår at
bruge det. Det er langtfra altid tilfældet.
Læg hertil en række af de faktorer som POK allerede har nævnt.
Og slut af med den menneskelige faktor. (Altså udover evt. manglende
kundskaber.) Sammenstød i rum sø har kunnet undgås de sidste 50 år,
det kræver blot en radar, overholdelse af almindelige søvejsregler og
at kaptajnen holder farten fornuftigt lavt i tilfælde af dårlig
sigtbarhed (også en del af de almindelige søvejsregler.) Det har ikke
forhindret sammenstød i at finde sted, moderne teknik eller ej.
--
Kristian Damm Jensen
damm (at) ofir (dot) dk
| |
Bertel Lund Hansen (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 12-12-03 11:51 |
|
Kristian Damm Jensen skrev:
>Læg hertil en række af de faktorer som POK allerede har nævnt.
Næ, lad endelig være med det. Chancen for at han skriver noget
rigtigt er vel ca. 7 %.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Kristian Damm Jensen (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 12-12-03 12:24 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Kristian Damm Jensen skrev:
>
>> Læg hertil en række af de faktorer som POK allerede har nævnt.
>
> Næ, lad endelig være med det. Chancen for at han skriver noget
> rigtigt er vel ca. 7 %.
Det ved jeg. Men i dette tilfælde havde han faktisk skrevet noget
rigtigt. Ikke at det altsammen var relevant i sammenhængen ... Fx har
det forhold at en skibsskrue trækker hækken skævt nok minimal
betydning for skibes grundstødning, ligesom det næppe er fordi skibet
stoppede i vandet, at et skib for nylig lagde sig til rette på Hals
Barre - der er snarere tale om at kaptajnen havde for høj fart, og
derfor ikke kunne dreje i den snævre løb.
--
Kristian Damm Jensen
damm (at) ofir (dot) dk
| |
Bent Fleron (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Bent Fleron |
Dato : 12-12-03 12:51 |
|
Kristian Damm Jensen wrote:
> kundskaber.) Sammenstød i rum sø har kunnet undgås de sidste 50 år,
> det kræver blot en radar, overholdelse af almindelige søvejsregler og
> at kaptajnen holder farten fornuftigt lavt i tilfælde af dårlig
> sigtbarhed (også en del af de almindelige søvejsregler.)
Vigereglerne indgår som et afsnit af de almindelige søvejsregler, men
vær lige opmærksom at de ikke gælder i tåget vejr idet vigereglerne kun
er gyldige for skibe i *sigte* af hinanden. Til gengæld indførte man i
begyndelsen af 60'erne et tillæg til regel 16 (regel 16C) som
beskæftiger sig med manøvrering ved hjælp af radar (det var første gang
radar blev nævnt i søvejsreglerne). En af de mere direkte årsager til
dette tillæg skyldtes kollisionen mellem de to passagerskibe "Andrea
Doria" og "Stockholm", hvor "Andrea Doria" totalforliste.
--
Med venlig hilsen Bent Fleron.
For den der orker at sende en returmeddelelse
privat, benyt venligst bent at fleron efterfulgt af dotdk
| |
Kristian Damm Jensen (13-12-2003)
| Kommentar Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 13-12-03 02:25 |
|
Bent Fleron wrote:
> Kristian Damm Jensen wrote:
>
>> kundskaber.) Sammenstød i rum sø har kunnet undgås de sidste 50 år,
>> det kræver blot en radar, overholdelse af almindelige søvejsregler
og
>> at kaptajnen holder farten fornuftigt lavt i tilfælde af dårlig
>> sigtbarhed (også en del af de almindelige søvejsregler.)
>
> Vigereglerne indgår som et afsnit af de almindelige søvejsregler,
men
> vær lige opmærksom at de ikke gælder i tåget vejr idet vigereglerne
> kun er gyldige for skibe i *sigte* af hinanden. Til gengæld indførte
> man i begyndelsen af 60'erne et tillæg til regel 16 (regel 16C) som
> beskæftiger sig med manøvrering ved hjælp af radar (det var første
> gang radar blev nævnt i søvejsreglerne).
Og her har man en Y3, og der er ingen, der har pointere det for mig
før nu! (og en nærmere gennemgang af mit undervisningsmaterieale
afslører, at det heller ikke er noget jeg bare har overset.)
Kan du levere et citat af §16c?
Men bortst fra det, så har du sikkert ret i, atr dårlig sigt er en
væsentlig årsag tiil sammenstød.
--
Kristian Damm Jensen
damm (at) ofir (dot) dk
| |
Bent Fleron (15-12-2003)
| Kommentar Fra : Bent Fleron |
Dato : 15-12-03 10:23 |
|
> Kristian Damm Jensen wrote:
>> Bent Fleron wrote:
>> vær lige opmærksom at de ikke gælder i tåget vejr idet vigereglerne
>> kun er gyldige for skibe i *sigte* af hinanden. Til gengæld indførte
>> man i begyndelsen af 60'erne et tillæg til regel 16 (regel 16C)
> Og her har man en Y3, og der er ingen, der har pointere det for mig
> før nu! (og en nærmere gennemgang af mit undervisningsmaterieale
> afslører, at det heller ikke er noget jeg bare har overset.)
>
> Kan du levere et citat af §16c?
Hmm, - jeg ved faktisk ikke hvad Y3 er for en størrelse , men jeg
opfatter den som en navigationsmæssig grad, - er det korrekt ?
Jeg tænkte nok det kunne give nogle problemer med at blande de gamle
regler fra 1960-reglerne sammen med ændringerne der kom i de senere
regler.
Jeg omtalte regel 16C fordi det var første gang radar overhovedet blev
nævnt i søvejsreglerne. Allerede i 1972-reglerne var denne regel fjernet
til fordel for en en kraftig udvidelse af reglerne samt en total
omredigering af reglerne, og i 1981-ændringerne blev den yderligere
spredt ud. Når jeg overhovedet kan huske den nu hedengangne regel 16C
skyldes det den indgik i den skriftlige eksamen til skibsfører af I grad
i sommeren 1962.
--
Med venlig hilsen Bent Fleron.
For den der orker at sende en returmeddelelse
privat, benyt venligst bent at fleron efterfulgt af dotdk
| |
Kristian Damm Jensen (15-12-2003)
| Kommentar Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 15-12-03 10:52 |
|
Bent Fleron wrote:
>> Kristian Damm Jensen wrote:
>
>>> Bent Fleron wrote:
>>> vær lige opmærksom at de ikke gælder i tåget vejr idet
vigereglerne
>>> kun er gyldige for skibe i *sigte* af hinanden. Til gengæld
indførte
>>> man i begyndelsen af 60'erne et tillæg til regel 16 (regel 16C)
>
>> Og her har man en Y3, og der er ingen, der har pointere det for mig
>> før nu! (og en nærmere gennemgang af mit undervisningsmaterieale
>> afslører, at det heller ikke er noget jeg bare har overset.)
>>
>> Kan du levere et citat af §16c?
>
> Hmm, - jeg ved faktisk ikke hvad Y3 er for en størrelse , men jeg
> opfatter den som en navigationsmæssig grad, - er det korrekt ?
Yachtskipper af tredie grad. Dvs. ret til at føre skibe op til 100 BT
inden for danske farvande (forenklet sagt) og at være styrmand på
samme over hele verden, forudsat at skibsføreren har en yachtskipper
af første grad.
--
Kristian Damm Jensen
damm (at) ofir (dot) dk
| |
@rsten (15-12-2003)
| Kommentar Fra : @rsten |
Dato : 15-12-03 16:27 |
|
Kristian Damm Jensen wrote:
> Bent Fleron wrote:
>>> Kristian Damm Jensen wrote:
...............
> Yachtskipper af tredie grad. Dvs. ret til at føre skibe op til 100 BT
> inden for danske farvande (forenklet sagt) og at være styrmand på
> samme over hele verden, forudsat at skibsføreren har en yachtskipper
> af første grad.
nope, nu er det 24m's længde der er grænsen
--
/carsten
| |
Carsten Holck (15-12-2003)
| Kommentar Fra : Carsten Holck |
Dato : 15-12-03 16:26 |
|
Kristian Damm Jensen wrote:
> Bent Fleron wrote:
....
> Yachtskipper af tredie grad. Dvs. ret til at føre skibe op til 100 BT
> inden for danske farvande (forenklet sagt) og at være styrmand på
> samme over hele verden, forudsat at skibsføreren har en yachtskipper
> af første grad.
nope, nu er det 24m's længde der er grænsen
--
/carsten
| |
Herluf Holdt, 3140 (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 12-12-03 14:50 |
|
Bent Jensen skrev:
> I det følgende er nogle eksempler, som har været omtalt i
> dagspressen, hvor skibe er løbet på grund:
> [...]
> 03. sep 2003
> " ... er det lykkedes at få trukket coasteren Wilson Leith fri af
> grunden ud for Ålsgårde, hvor den grundstødte søndag morgen."
Jeg bor lige ovenfor stedet, hvor Wilson Leith grundstødte,
og fulgte lidt med. Det maltesisk indregistrede skib (bygget 1997)
havde norgessalpeter, Ca(NO3)2, i lasten. Den russiske styrmand
var faldet i søvn.
Det morsomme er at han åbenbart skiftevis har sovet, vågnet
og korrigeret kurs i flere omgange før grundstødningen.
Kl. 04:35 var han kommet ud af ud af sejlrenden på vej mod
svenskekysten syd for Höganäs. Så kan det ses at han er
vågnet og har korrigeret kursen mod Ålsgårde. Så er han faldet
i søvn igen, og har derfor ikke fået korrigeret kursen, da han
nåede tilbage til sejlrenden.
Kl. 05:20 løb skibet op på sandrevlen ud for stranden i Ålsgårde.
Så havde vi tre dages "underholdning" fra første parket
Det er altså ikke kun alkohol, men også søvnmangel, som kan
være farligt. (Styrmandens arbejde/hvile før grundstødningen,
er kendt af Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed).
Kilde: (bl.a.) Helsingør Dagblad 20030903
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
DK-3140 Ålsgårde
| |
@rsten (12-12-2003)
| Kommentar Fra : @rsten |
Dato : 12-12-03 15:08 |
|
Bent Jensen wrote:
.....
> Jeg kan ikke forstå, at skibe kan grundstøde nu om dage, hvor man har
> GPS, og konturerne af havbunden er oplagret i digitale kort. Det
> skulle kun kunne lade sig gøre i stormvejr. Når skibet nærmer sig
> "forbudte" koordinater, udløses der da ikke en alarm?
Af samme (lignende) grund som der er biler der kører i grøften en gang
imellem, de kan jo bare se ud af vinduet, vejen er da tydelig - asfalt og
striber osv.
Og så har skibe ikke ret mange kræfter per tons dødvægt - så de reagerer
langsommere. F.ex havde Fu Shan Hai 8466kW til 69973tons eller 1/6 Hk per
tons - prøv at køre din bil med kræfterne fra en alm boremaskine - eller en
40 tons lastbil med din plæneklippermotor - det vil give nogle spændende
situationer.
Og så er dybvandsruten ved Hatter barn ikke mere en 750m bred eller ca. 3 x
Fu Shan Hai's længde, så der er ikke så meget plads.
mvh
--
/carsten
| |
|
|