|
| Solsystemets bevægelse i galaksen? Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 09-12-03 19:12 |
|
I DR2s - efter min opfattelse alt for 'poppede' - serie, "Rummet" blev
det i andet afsnit oplyst, at solsystemet (også) bevæger sig vinkelret
på galaksens 'vandrette symmetriplan'. Der skulle være tale om en 'frem
og tilbage'-bevægelse med en ca. 100 mio.-årig cyklus.
Mit spm. er: Er der belæg for dette? Hvis JA: Hvorledes 'påvises' denne
bevægelse - som jo ikke kan andrage meget inden for det tidsrum, hvor
observationer/målinger vedr, solsystemets beliggenhed i galaksen har
fundet sted!
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Martin Larsen (09-12-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 09-12-03 21:06 |
|
"Hans Henrik Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse news:1g5priu.18iz7q41q5lz8sN%sleth2vh@webspeed.dk...
> I DR2s - efter min opfattelse alt for 'poppede' - serie, "Rummet" blev
> det i andet afsnit oplyst, at solsystemet (også) bevæger sig vinkelret
> på galaksens 'vandrette symmetriplan'. Der skulle være tale om en 'frem
> og tilbage'-bevægelse med en ca. 100 mio.-årig cyklus.
Hvad jeg lige fandt om dette sagde 60 mio år. Der er også
andre cykler, men ikke på 100.
Mvh
Martin
| |
Sasquatch (09-12-2003)
| Kommentar Fra : Sasquatch |
Dato : 09-12-03 21:37 |
|
Formentlig ud fra Doppler effekten, dvs. forskydning af bølgelængden for -
fx.lyset -, afhængig af om
man er på vej væk fra eller hen imod strålingskilden osv.
CV
"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:br59oc$mss$1@sunsite.dk...
> "Hans Henrik Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:1g5priu.18iz7q41q5lz8sN%sleth2vh@webspeed.dk...
> > I DR2s - efter min opfattelse alt for 'poppede' - serie, "Rummet" blev
> > det i andet afsnit oplyst, at solsystemet (også) bevæger sig vinkelret
> > på galaksens 'vandrette symmetriplan'. Der skulle være tale om en 'frem
> > og tilbage'-bevægelse med en ca. 100 mio.-årig cyklus.
>
> Hvad jeg lige fandt om dette sagde 60 mio år. Der er også
> andre cykler, men ikke på 100.
>
> Mvh
> Martin
>
>
| |
Hans Henrik Hansen (09-12-2003)
| Kommentar Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 09-12-03 22:28 |
|
Sasquatch <sqs@yahoo.dk> wrote:
> Formentlig ud fra Doppler effekten, dvs. forskydning af bølgelængden for -
> fx.lyset -, afhængig af om
> man er på vej væk fra eller hen imod strålingskilden osv.
Der må vel også skulle nogle fysiske overvejelser ind i billedet: Ved at
måle Doppler-forskydningen kunne man (muligvis) påvise en systematik,
der sandsynliggør en bevægelse som beskrevet - men der må da skulle mere
til for at sandsynliggøre,at der er tale om en *cyklisk* bevægelse(?)
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Jonas Møller Larsen (09-12-2003)
| Kommentar Fra : Jonas Møller Larsen |
Dato : 09-12-03 22:46 |
|
Hans Henrik Hansen wrote:
> men der må da skulle mere
> til for at sandsynliggøre,at der er tale om en *cyklisk* bevægelse(?)
Den samlede bevægelse rundt i Mælkevejen er nok ikke cyklisk, men
isoleret set er det rimeligt at antage, at solsystemets bevægelse
over/under Mælkevejens plan skulle være cyklisk: Når Solen er over
planen trækkes den nedad (af tyngdekraften fra de andre stjerner), og
når Solen er under planen tiltrækkes den opad.
For at vurdere perioden i den lodrette bevægelse er det dog nødvendigt
at gøre sig mere eller mindre usikre antagelser om massetætheden af
stjerner og mørkt stof i Mælkevejens plan.
--
Jonas Møller Larsen
| |
Martin Larsen (09-12-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 09-12-03 23:21 |
|
"Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> skrev i en meddelelse news:3fd64286$0$25824$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
>
> Den samlede bevægelse rundt i Mælkevejen er nok ikke cyklisk
Man kan da ellers finde omløbstiden (ca 230) mio år i tusindvis af
opslagsværker.
Mvh
Martin
| |
Hans Henrik Hansen (09-12-2003)
| Kommentar Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 09-12-03 23:41 |
|
Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
> "Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> skrev i en meddelelse
> news:3fd64286$0$25824$ba624c82@nntp03.dk.telia.net... > > Den samlede
> bevægelse rundt i Mælkevejen er nok ikke cyklisk
>
> Man kan da ellers finde omløbstiden (ca 230) mio år i tusindvis af
> opslagsværker.
Men her er der vel ikke tale om solens bevægelse *i* (forhold til)
Mælkevejen - men derimod *med* Mælkevejen?
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Martin Larsen (09-12-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 09-12-03 23:58 |
|
"Hans Henrik Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse news:1g5q4ag.1r8d3zix4c7vcN%sleth2vh@webspeed.dk...
> Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>
> > Man kan da ellers finde omløbstiden (ca 230) mio år i tusindvis af
> > opslagsværker.
>
> Men her er der vel ikke tale om solens bevægelse *i* (forhold til)
> Mælkevejen - men derimod *med* Mælkevejen?
>
Solens omløbstid er 180 mio år. Den kører hurtigt rundt fordi
den ligger relativt tæt på centret.
Mvh
Martin
| |
Martin Larsen (10-12-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 10-12-03 02:00 |
|
"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse news:br5js3$sbn$1@sunsite.dk...
> "Hans Henrik Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse news:1g5q4ag.1r8d3zix4c7vcN%sleth2vh@webspeed.dk...
> > Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
> >
> > > Man kan da ellers finde omløbstiden (ca 230) mio år i tusindvis af
> > > opslagsværker.
> >
> > Men her er der vel ikke tale om solens bevægelse *i* (forhold til)
> > Mælkevejen - men derimod *med* Mælkevejen?
> >
Øhm, perioden på 180 mio år gælder en bevægelse mod og fra
centret. De 230 år er som du siger med Mælkevejen. Der er
iøvrigt ret stor usikkerhed på tallene.
Mvh
Martin
| |
Herluf Holdt, 3140 (10-12-2003)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 10-12-03 09:42 |
|
Martin Larsen skrev:
>>> Mælkevejen - men derimod *med* Mælkevejen?
> Øhm, perioden på 180 mio år gælder en bevægelse mod og
> fra centret. De 230 år er som du siger med Mælkevejen. Der
> er iøvrigt ret stor usikkerhed på tallene.
Egentlig tankevækkende at hvis de 230 mio år for en
"mælkevejsrotation" er nogenlunde rigtige, så har "vi"
kun været med på 20 "omgange" i alt. Og bare under
den sidste "omgang" har "vi" gennemlevet tiderne:
Trias, Jura, Kridt, Tertiær og Kvartær.
--
'rluf
| |
Torben Frandsen (10-12-2003)
| Kommentar Fra : Torben Frandsen |
Dato : 10-12-03 09:54 |
|
Herluf Holdt, 3140 wrote:
> Og bare under
> den sidste "omgang" har "vi" gennemlevet tiderne:
> Trias, Jura, Kridt, Tertiær og Kvartær.
Ja, det var tider!
Torben
| |
Hans Henrik Hansen (10-12-2003)
| Kommentar Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 10-12-03 11:07 |
|
Torben Frandsen <torben@rem.airsupport.dk> wrote:
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
> > Og bare under
> > den sidste "omgang" har "vi" gennemlevet tiderne:
> > Trias, Jura, Kridt, Tertiær og Kvartær.
>
> Ja, det var tider!
Ja, sgu - man sidder næsten her og bliver helt nostalgisk; gudskelov har
vi da Jurassic Parc! :))
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Martin Larsen (10-12-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 10-12-03 12:28 |
|
"Hans Henrik Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse news:1g5r04d.1w6ycir1s6fwqeN%sleth2vh@webspeed.dk...
> Torben Frandsen <torben@rem.airsupport.dk> wrote:
>
> > Herluf Holdt, 3140 wrote:
> > > Og bare under
> > > den sidste "omgang" har "vi" gennemlevet tiderne:
> > > Trias, Jura, Kridt, Tertiær og Kvartær.
> >
> > Ja, det var tider!
>
> Ja, sgu - man sidder næsten her og bliver helt nostalgisk; gudskelov har
> vi da Jurassic Parc! :))
>
Ja, man savner disse guldsmede med vingefang på knap
en meter som levede før "den store udryddelse" mellem
perm og trias for 250 mio år siden.
Hvorfor er alting blevet så småt siden?
Mvh
Martin
| |
PEHnews (10-12-2003)
| Kommentar Fra : PEHnews |
Dato : 10-12-03 13:42 |
|
"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:br6vqs$eet$1@sunsite.dk...
> "Hans Henrik Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:1g5r04d.1w6ycir1s6fwqeN%sleth2vh@webspeed.dk...
> > Torben Frandsen <torben@rem.airsupport.dk> wrote:
> >
> > > Herluf Holdt, 3140 wrote:
> > > > Og bare under
> > > > den sidste "omgang" har "vi" gennemlevet tiderne:
> > > > Trias, Jura, Kridt, Tertiær og Kvartær.
> > >
> > > Ja, det var tider!
> >
> > Ja, sgu - man sidder næsten her og bliver helt nostalgisk; gudskelov har
> > vi da Jurassic Parc! :))
> >
> Ja, man savner disse guldsmede med vingefang på knap
> en meter som levede før "den store udryddelse" mellem
> perm og trias for 250 mio år siden.
> Hvorfor er alting blevet så småt siden?
Har du aldrig hørt om Blåhvalen og Kalifornisk Kæmpefyr!
M.v.h.
Poul Evald Hansen
| |
Peter B. Juul (10-12-2003)
| Kommentar Fra : Peter B. Juul |
Dato : 10-12-03 15:14 |
|
"PEHnews" <pevh@mail.fjerndissetegndanbbs.dk> writes:
> Har du aldrig hørt om Blåhvalen og Kalifornisk Kæmpefyr!
Kalifornisk kæmpefyr? Er det sådan en her?
http://www.pathguy.com/arnold_cigar.jpg
--
Peter B. Juul, o.-.o "Kritikken af dine indlæg skyldes alene det
The RockBear. ((^)) faktum, at du er en idiot."
I speak only 0}._.{0 -Stefan Holm
for myself. O/ \O
| |
Herluf Holdt, 3140 (10-12-2003)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 10-12-03 16:51 |
| | |
Preben Riis Sørensen (10-12-2003)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 10-12-03 18:39 |
|
"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev
> Egentlig tankevækkende at hvis de 230 mio år for en
> "mælkevejsrotation" er nogenlunde rigtige, så har "vi"
> kun været med på 20 "omgange" i alt.
Så forstår jeg bedre at jeg føler mig lidt rundtosset
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Herluf Holdt, 3140 (10-12-2003)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 10-12-03 20:19 |
|
Preben Riis Sørensen skrev:
> "Herluf Holdt skrev:
>> ... at hvis de 230 mio år for en "mælkevejsrotation"
>> er nogenlunde rigtige, så har "vi" kun været med på
>> 20 "omgange" i alt.
> Så forstår jeg bedre at jeg føler mig lidt rundtosset
Ja, og så undrer jeg mig over at vi/de som sidder yderst,
ikke ryger af i svinget
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
| |
Sven Nielsen (10-12-2003)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 10-12-03 11:43 |
|
In article <1g5q4ag.1r8d3zix4c7vcN%sleth2vh@webspeed.dk>,
sleth2vh@webspeed.dk says...
> Men her er der vel ikke tale om solens bevægelse *i* (forhold til)
> Mælkevejen - men derimod *med* Mælkevejen?
For lige at opsummere: Solen bevæger sig først og fremmest rundt om
Mælkevejens centrum i en næsten jævn cirkelbevægelse med en omløbstid på
230 mio år +/- 5 mio år. Denne bevægelse foregår sammen med de fleste
andre stjerner i Solens nærhed (de såkaldte population I stjerner). Nogle
stjerner bevæger sig helt anderledes; disse kaldes population II
stjerner. Pop II stjernerne kredser ikke omkring Galaksens centrum, men
bevæger sig i tilfældige retninger.
Solens cirkelbevægelse er udover cirkelbevægelsen overlejret med en
harmonisk svingning vinkelret på skivens plan. Denne bevægelse har en
periode på ca. 70 mio år. Solen er i øjeblikket på vej mod nord og
befinder sig lidt over (dvs. nord for) planen. Hvor langt ud vi når, dvs.
amplituden af svingningen, kendes ikke med sikkerhed. Det afhænger af
hvor meget masse, der er i skiven som kan bremse os. 50-100 parsecs er
nok det bedste bud.
Til sidst bevæger Solen sig rundt i skiven i en epicykelbevægelse i
forhold til stjernernes middelbevægelse. Denne bevægelse
beskriver afvigelsen fra den perfekte jævne cirkelbevægelse.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Hans Henrik Hansen (10-12-2003)
| Kommentar Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 10-12-03 15:31 |
|
Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> wrote:
....
> For lige at opsummere: Solen bevæger sig først og fremmest rundt om
> Mælkevejens centrum i en næsten jævn cirkelbevægelse med en omløbstid på
> 230 mio år +/- 5 mio år. Denne bevægelse foregår sammen med de fleste
> andre stjerner i Solens nærhed (de såkaldte population I stjerner).
Vil det sige, at omløbstiden er uafhængig af afstanden fra 'centrum'?
....
> Solens cirkelbevægelse er udover cirkelbevægelsen overlejret med en
> harmonisk svingning vinkelret på skivens plan. Denne bevægelse har en
> periode på ca. 70 mio år. Solen er i øjeblikket på vej mod nord og
> befinder sig lidt over (dvs. nord for) planen. Hvor langt ud vi når, dvs.
> amplituden af svingningen, kendes ikke med sikkerhed. Det afhænger af
> hvor meget masse, der er i skiven som kan bremse os. 50-100 parsecs er
> nok det bedste bud.
Hvorledes har man erkendt (målt/beregnet) denne svingende bevægelse?
> Til sidst bevæger Solen sig rundt i skiven i en epicykelbevægelse i
> forhold til stjernernes middelbevægelse. Denne bevægelse
> beskriver afvigelsen fra den perfekte jævne cirkelbevægelse.
OK - men denne epicykliske bevægelse er vel ikke unik for Solen??
Så det er vel alle (population I) stjernerne, der undergår en sådan
bevægelse?
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Henning Makholm (10-12-2003)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 10-12-03 16:16 |
|
Scripsit sleth2vh@webspeed.dk (Hans Henrik Hansen)
> Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> wrote:
> > For lige at opsummere: Solen bevæger sig først og fremmest rundt om
> > Mælkevejens centrum i en næsten jævn cirkelbevægelse med en omløbstid på
> > 230 mio år +/- 5 mio år. Denne bevægelse foregår sammen med de fleste
> > andre stjerner i Solens nærhed (de såkaldte population I stjerner).
> Vil det sige, at omløbstiden er uafhængig af afstanden fra 'centrum'?
Nej, det vil sige at de yderligere variationer er små i forhold til
centrumafstanden.
--
Henning Makholm "Det er du nok fandens ene om at
mene. For det ligger i Australien!"
| |
Sven Nielsen (10-12-2003)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 10-12-03 16:52 |
|
In article <1g5rbtq.1n2astg1d4bb30N%sleth2vh@webspeed.dk>,
sleth2vh@webspeed.dk says...
> Vil det sige, at omløbstiden er uafhængig af afstanden fra 'centrum'?
Nej. Omløbstiden gælder for Solens afstand til Mælkevejens centrum, ca.
8,5 kpc. Derimod er hastigheden (overraskende) ca. den samme i
forskellige radier. Man taler om den flade rotationskurve. Det er en af
årsagerne til, at man mener, at der findes "mørkt stof" i galakserne.
> Hvorledes har man erkendt (målt/beregnet) denne svingende bevægelse?
Man har målt adskillige stjerners position og egenbevægelse i forhold til
Solen. Derved har man ved at tage gennemsnittet lavet en lokal
hvilestandard: LSR (local standard of rest). Og så er det jo givet
hvordan Solen bevæger sig i forhold til LSR. Dernæst har man konstrueret
en model af massefordelingen i galaksen, så man vha. Newtons love kan
udregne bevægelsen frem i tiden.
> OK - men denne epicykliske bevægelse er vel ikke unik for Solen??
> Så det er vel alle (population I) stjernerne, der undergår en sådan
> bevægelse?
Ja, men hver stjerne har naturligvis sine egne parametre for denne
bevægelse.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Jeppe Stig Nielsen (13-12-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 13-12-03 14:48 |
|
Sven Nielsen wrote:
>
> > Vil det sige, at omløbstiden er uafhængig af afstanden fra 'centrum'?
>
> Nej. Omløbstiden gælder for Solens afstand til Mælkevejens centrum, ca.
> 8,5 kpc. Derimod er hastigheden (overraskende) ca. den samme i
> forskellige radier. Man taler om den flade rotationskurve. Det er en af
> årsagerne til, at man mener, at der findes "mørkt stof" i galakserne.
Nå ja, det kan jeg godt huske nu. Jeg minder om at i en situation hvor
al massen ligger i centrum (som et planetsystem), gælder Keplers tredje
lov, så dér er hastigheden meget lavere for de yderste planeter (faktisk
vel omvendt proportional med baneradius).
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Hans Henrik Hansen (13-12-2003)
| Kommentar Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 13-12-03 16:12 |
|
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:
....
> Nå ja, det kan jeg godt huske nu. Jeg minder om at i en situation hvor
> al massen ligger i centrum (som et planetsystem), gælder Keplers tredje
> lov, så dér er hastigheden meget lavere for de yderste planeter (faktisk
> vel omvendt proportional med baneradius).
"Kvadratet af omløbstiden er proportionalt med kubus af middelafstanden"
- er det ikke så?
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Jeppe Stig Nielsen (13-12-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 13-12-03 16:19 |
|
Hans Henrik Hansen wrote:
>
> "Kvadratet af omløbstiden er proportionalt med kubus af middelafstanden"
> - er det ikke så?
Jo, hvis man med »middelafstand« mener »halve storakse«.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Hans Henrik Hansen (13-12-2003)
| Kommentar Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 13-12-03 17:22 |
|
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:
> Hans Henrik Hansen wrote:
> >
> > "Kvadratet af omløbstiden er proportionalt med kubus af middelafstanden"
> > - er det ikke så?
>
> Jo, hvis man med »middelafstand« mener »halve storakse«.
Nå, jeg troede faktisk det var sqrt(halv storakse * halv lilleakse)!(?)
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Jeppe Stig Nielsen (13-12-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 13-12-03 17:33 |
|
Hans Henrik Hansen wrote:
>
> > > "Kvadratet af omløbstiden er proportionalt med kubus af middelafstanden"
> > > - er det ikke så?
> >
> > Jo, hvis man med »middelafstand« mener »halve storakse«.
>
> Nå, jeg troede faktisk det var sqrt(halv storakse * halv lilleakse)!(?)
Nej, det er det ikke.
I Keplers 3. lov er det den halve storakse der indgår. At der så i
andre sammenhænge kan være andre (evt. mere »logiske«) definitioner på
middelafstand, er en anden sag.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Hans Henrik Hansen (14-12-2003)
| Kommentar Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 14-12-03 19:49 |
|
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:
....
> Nej, det er det ikke.
Tak, så fik jeg repareret et hul i min viden på denne tredje
adventsweekend! :)
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Jeppe Stig Nielsen (15-12-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 15-12-03 06:50 |
|
Hans Henrik Hansen wrote:
>
> > Nej, det er det ikke.
>
> Tak, så fik jeg repareret et hul i min viden på denne tredje
> adventsweekend! :)
Husk på at Solen *ikke* ligger hvor stor- og lilleakse skærer hinanden,
men derimod i et af brændpunkterne på storaksen.
Det er derfor folk bruger den svagt misvisende betegnelse »middelaf-
standen« om den halve storakse.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Hans Henrik Hansen (15-12-2003)
| Kommentar Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 15-12-03 10:01 |
|
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:
....
> Husk på at Solen *ikke* ligger hvor stor- og lilleakse skærer hinanden,
> men derimod i et af brændpunkterne på storaksen.
Ja.
> Det er derfor folk bruger den svagt misvisende betegnelse »middelaf-
> standen« om den halve storakse.
Ja, det forekommer (mig) ret misvisende - men er selvfølgelig korrekt,
hvis man kun tænker på afstandene i apo-/perigæum! :)
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Martin Larsen (15-12-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 15-12-03 11:35 |
|
"Hans Henrik Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse news:1g605zu.q0ba6c16j3h24N%sleth2vh@webspeed.dk...
>
> Ja, det forekommer (mig) ret misvisende - men er selvfølgelig korrekt,
> hvis man kun tænker på afstandene i apo-/perigæum! :)
>
Uha, så går det helt galt.
Men det er muligt at det har givet mening for ældre tiders astronomer
at tage gennemsnittet af afstanden i apo-/perihel. Disse punkter ligger
jo sjældent diametralt og måske har det været nemmere at måle et
extremum i banen.
Mvh
Martin
| |
Jeppe Stig Nielsen (15-12-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 15-12-03 15:13 |
|
Martin Larsen wrote:
>
> > Ja, det forekommer (mig) ret misvisende - men er selvfølgelig korrekt,
> > hvis man kun tænker på afstandene i apo-/perigæum! :)
> >
> Uha, så går det helt galt.
> Men det er muligt at det har givet mening for ældre tiders astronomer
> at tage gennemsnittet af afstanden i apo-/perihel. Disse punkter ligger
> jo sjældent diametralt og måske har det været nemmere at måle et
> extremum i banen.
Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener. Det Hans antyder, er jo helt
korrekt: Linjestykket gennem rummet fra perihelium til aphelium er da
netop storaksen. Derfor er den halve storakse lig med gennemsnittet af
periheliumafstanden og apheliumafstanden.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Larsen (15-12-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 15-12-03 16:14 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3FDDC178.CCF2EB85@jeppesn.dk...
> Martin Larsen wrote:
> >
> > > Ja, det forekommer (mig) ret misvisende - men er selvfølgelig korrekt,
> > > hvis man kun tænker på afstandene i apo-/perigæum! :)
> > >
> > Uha, så går det helt galt.
> > Men det er muligt at det har givet mening for ældre tiders astronomer
> > at tage gennemsnittet af afstanden i apo-/perihel. Disse punkter ligger
> > jo sjældent diametralt og måske har det været nemmere at måle et
> > extremum i banen.
>
> Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener. Det Hans antyder, er jo helt
> korrekt: Linjestykket gennem rummet fra perihelium til aphelium er da
> netop storaksen. Derfor er den halve storakse lig med gennemsnittet af
> periheliumafstanden og apheliumafstanden.
>
Jeg gør (indirekte) opmærksom på at perigæum er noget der gælder
månen. Desuden forsøger jeg med et bud på hvordan middelafstands-
begrebet er kommet.
Mvh
Martin
| |
Hans Henrik Hansen (15-12-2003)
| Kommentar Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 15-12-03 16:34 |
|
Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
> Jeg gør (indirekte) opmærksom på at perigæum er noget der gælder
> månen.
Ja, tak - den er (nu) fesen ind! :)
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Jeppe Stig Nielsen (15-12-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 15-12-03 16:46 |
|
Martin Larsen wrote:
>
> > > > Ja, det forekommer (mig) ret misvisende - men er selvfølgelig korrekt,
> > > > hvis man kun tænker på afstandene i apo-/perigæum! :)
> > > >
> > > Uha, så går det helt galt.
> > > Men det er muligt at det har givet mening for ældre tiders astronomer
> > > at tage gennemsnittet af afstanden i apo-/perihel. Disse punkter ligger
> > > jo sjældent diametralt og måske har det været nemmere at måle et
> > > extremum i banen.
> >
> > Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener. Det Hans antyder, er jo helt
> > korrekt: Linjestykket gennem rummet fra perihelium til aphelium er da
> > netop storaksen. Derfor er den halve storakse lig med gennemsnittet af
> > periheliumafstanden og apheliumafstanden.
> >
> Jeg gør (indirekte) opmærksom på at perigæum er noget der gælder
> månen. Desuden forsøger jeg med et bud på hvordan middelafstands-
> begrebet er kommet.
O.k. med perigæum/perihelium/periwhatever. Men hvad mente du med »Disse
to punkter ligger jo sjældent diametralt«? Det er jo netop de to punkter
på storaksen.
I øvrigt er det vist ikke så vigtigt hvad der har været nemt at måle i
fortiden: Kender man først information nok til at fastlægge ellipsens
form (fx storakse og excentricitet), er det vist en overkommelig mate-
matisk opgave at beregne de andre egenskaber ved ellipsen.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Larsen (15-12-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 15-12-03 17:05 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3FDDD72E.4AEA7A78@jeppesn.dk...
>
> O.k. med perigæum/perihelium/periwhatever. Men hvad mente du med »Disse
> to punkter ligger jo sjældent diametralt«?
I forhold til fixstjernerne.
> I øvrigt er det vist ikke så vigtigt hvad der har været nemt at måle i
> fortiden
Jo, hvis vi vil forstå hvorfor begrebet gennemsnitsafstand, som vi
vist er enige om ikke umiddelbart giver mening, er indført.
Mvh
Martin
| |
Jeppe Stig Nielsen (15-12-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 15-12-03 17:53 |
|
Martin Larsen wrote:
>
> > Men hvad mente du med »Disse
> > to punkter ligger jo sjældent diametralt«?
>
> I forhold til fixstjernerne.
Giver det mening?
Set fra Solen, er vinkelafstanden mellem de to punkter 180°. Punkterne
er altså antipodiske set fra Solen.
Set fra et vilkårligt punkt fjernt fra Solsystemet vil planetbanen
ligne en ellipse. I den ellipse vil linjestykket mellem perihelium og
aphelium se ud som en korde gennem ellipsen centrum.
Hvis det fjerne punkt man betragter Solsystemet fra, ligger vinkelret
over planetens baneplan, vil det være tydeligt at linjestykket er stor-
akse (»diameter«) i ellipsebanen.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Larsen (15-12-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 15-12-03 19:00 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3FDDE6DF.8DA32042@jeppesn.dk...
> Martin Larsen wrote:
> >
> > > Men hvad mente du med »Disse
> > > to punkter ligger jo sjældent diametralt«?
> >
> > I forhold til fixstjernerne.
>
> Giver det mening?
>
Det du vist ikke forstår er at der går ca et ½ år mellem de
2 målinger. Banen er i konstant forandring, det er ikke bare
en bestemt ellipse der ligger fast i rummet.
Det tropiske år, tiden fra forårspunkt til forårspunkt, grundlaget
for den Gregorianske kalender, er 25 minutter længere end det
anomalistiske år, fra perihel til perihel. Perihel bevæger sig
altså baglæns. Også excentriciteten varierer over 100000 år.
Mvh
Martin
| |
Jeppe Stig Nielsen (15-12-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 15-12-03 19:52 |
|
Martin Larsen wrote:
>
> Det du vist ikke forstår er at der går ca et ½ år mellem de
> 2 målinger. Banen er i konstant forandring, det er ikke bare
> en bestemt ellipse der ligger fast i rummet.
> Det tropiske år, tiden fra forårspunkt til forårspunkt, grundlaget
> for den Gregorianske kalender, er 25 minutter længere end det
> anomalistiske år, fra perihel til perihel. Perihel bevæger sig
> altså baglæns. Også excentriciteten varierer over 100000 år.
Det er jeg udmærket klar over, men når man vil forklare terminologien
bag Keplers love, giver det jo ikke meget mening at henvise til at de
slet ikke gælder (eller at de kun gælder med tilnærmelse).
Det næste bliver vel at du henviser til at trelegemeproblemet kan have
kaotiske løsninger.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Martin Larsen (15-12-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 15-12-03 20:39 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3FDE02C1.B9A30215@jeppesn.dk...
>
> Det er jeg udmærket klar over, men når man vil forklare terminologien
> bag Keplers love, giver det jo ikke meget mening at henvise til at de
> slet ikke gælder (eller at de kun gælder med tilnærmelse).
>
Mit "tankeeksperiment" gik blot ud på at vise hvilke
overvejelser der kunne have været gældende i den tidligere
beskrevne hypotetiske situation, hvor man vil forsøge at
fastlægge jordbanens 2 extremer.
Mvh
Martin
| |
Martin Larsen (13-12-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 13-12-03 16:51 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3FDB1885.3124E664@jeppesn.dk...
>
> Nå ja, det kan jeg godt huske nu. Jeg minder om at i en situation hvor
> al massen ligger i centrum (som et planetsystem), gælder Keplers tredje
> lov, så dér er hastigheden meget lavere for de yderste planeter (faktisk
> vel omvendt proportional med baneradius).
>
Jeg får v=sqrt(GM/r). Gad vide om der er en formel for Mælkevejen.
Mvh
Martin
| |
Jeppe Stig Nielsen (13-12-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 13-12-03 17:03 |
|
Martin Larsen wrote:
>
> > Nå ja, det kan jeg godt huske nu. Jeg minder om at i en situation hvor
> > al massen ligger i centrum (som et planetsystem), gælder Keplers tredje
> > lov, så dér er hastigheden meget lavere for de yderste planeter (faktisk
> > vel omvendt proportional med baneradius).
> >
> Jeg får v=sqrt(GM/r). Gad vide om der er en formel for Mælkevejen.
Ja, du har ret; farten skal gå som én over kvadratroden af radius.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Sven Nielsen (10-12-2003)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 10-12-03 18:07 |
| | |
Jonas Møller Larsen (09-12-2003)
| Kommentar Fra : Jonas Møller Larsen |
Dato : 09-12-03 23:44 |
|
Martin Larsen wrote:
> "Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> skrev
>>Den samlede bevægelse rundt i Mælkevejen er nok ikke cyklisk
>
> Man kan da ellers finde omløbstiden (ca 230) mio år
Men når solsystemet samtidig udfører en periodisk bevægelse vinkelret på
Mælkevejens plan, vil Solen kun nå tilbage til sit udgangspunkt, hvis
perioden for den vinkelrette bevægelse (de dér 60-100 mio. år eller hvor
længe det nu er) går op i omløbstiden (230 mio. år). Hvis forholdet
mellem perioderne er rationelt, vil banen gentage sig selv efter et vist
antal omløb. Hvis forholdet mellem de to perioder er irrationelt er
banen slet ikke periodisk.
Modellen er jo også kun en approksimation til virkeligheden. På et
tidspunkt vil "vi" sandsynligvis komme så tæt på en anden stjerne, at
modellen bryder sammen og vi bliver slynget ud i det intergalaktiske rum.
> i tusindvis af opslagsværker.
Det var mange.
--
Jonas Møller Larsen
| |
Martin Larsen (09-12-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 09-12-03 23:54 |
|
"Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> skrev i en meddelelse news:3fd6500b$0$25808$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Martin Larsen wrote:
> > "Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> skrev
> >>Den samlede bevægelse rundt i Mælkevejen er nok ikke cyklisk
> >
> > Man kan da ellers finde omløbstiden (ca 230) mio år
>
> Hvis forholdet
> mellem perioderne er rationelt, vil banen gentage sig selv efter et vist
> antal omløb. Hvis forholdet mellem de to perioder er irrationelt er
> banen slet ikke periodisk.
>
Jeg anede nok at det var rene lirum larum du havde at tilføje, tsk, tsk.
Mvh
Martin
| |
Jonas Møller Larsen (09-12-2003)
| Kommentar Fra : Jonas Møller Larsen |
Dato : 09-12-03 22:29 |
|
Sasquatch wrote:
> Formentlig ud fra Doppler effekten, dvs. forskydning af bølgelængden for -
> fx.lyset -, afhængig af om
> man er på vej væk fra eller hen imod strålingskilden osv.
Det virker vist ikke, for man skal i forvejen kende spektret i
hvilesystemet (objektets temperatur), sådan at man kan sammenligne det
målte spektrum med hvilespektret.
Men man kan udlede solsystemets hastighed gennem i Mælkevejen ved at
måle stjerners bevægelse vinkelret på synsretningen til dem. Det kan
sagtens lade sig gøre med moderne teleskopers opløsningsevne.
En af de seneste bedrifter er, at man kan opløse en enkelt stjerne,
altså se den som en skive. Det var tidligere kun muligt for planeterne
(og Solen).
--
Jonas Møller Larsen
| |
N. Foldager (09-12-2003)
| Kommentar Fra : N. Foldager |
Dato : 09-12-03 22:50 |
|
Jonas Møller Larsen:
>Det virker vist ikke, for man skal i forvejen kende spektret i
>hvilesystemet (objektets temperatur), sådan at man kan sammenligne det
>målte spektrum med hvilespektret.
Man behøver ikke kende temperaturen.
Spektrallinierne ligger på bølgelængder, som er helt karakteristiske
for de pågældende stoffer. Så man kan sammenligne med spektrallinier
man laver på Jorden. Måling af Doppler-forskydningen er helt væsentlig
til disse formål.
>Men man kan udlede solsystemets hastighed gennem i Mælkevejen ved at
>måle stjerners bevægelse vinkelret på synsretningen til dem. Det kan
>sagtens lade sig gøre med moderne teleskopers opløsningsevne.
"Sagtens" er nu et flot ord. Det er faktisk meget vanskeligere end at
måle Doppler-forskydningen, og den kan ikke bruges nær så langt ud.
Jeg har ikke lige tallet her, men det er måske 1000 lysår, hvor
Doppler-forskydning kan måles helt ud til Universets fjerneste egne (
blot der slipper lys nok herned).
For en komplet beskrivelse af stjernerens egenbevægelse skal man bruge
begge dele.
Venlig hilsen
Niels Foldager
| |
Jonas Møller Larsen (09-12-2003)
| Kommentar Fra : Jonas Møller Larsen |
Dato : 09-12-03 22:56 |
|
N. Foldager wrote:
> Man behøver ikke kende temperaturen.
>
> Spektrallinierne ligger på bølgelængder, som er helt karakteristiske
> for de pågældende stoffer.
Ups, det har du selvfølgelig ret i.
--
Jonas Møller Larsen
| |
Per Rønne (11-12-2003)
| Kommentar Fra : Per Rønne |
Dato : 11-12-03 21:01 |
|
N. Foldager <nfoldager-delete@yahoo.com> wrote:
> Jeg har ikke lige tallet her, men det er måske 1000 lysår, hvor
> Doppler-forskydning kan måles helt ud til Universets fjerneste egne (
> blot der slipper lys nok herned).
Mener du da ikke at der ligger dele af universet så langt væk, at intet
lys når til os? Fordi de ligger så langt væk, at lyset ikke har kunnet
»nå« rejsen siden Big Bang?
--
Per Erik Rønne
| |
Peter B. Juul (10-12-2003)
| Kommentar Fra : Peter B. Juul |
Dato : 10-12-03 02:03 |
|
sleth2vh@webspeed.dk (Hans Henrik Hansen) writes:
> I DR2s - efter min opfattelse alt for 'poppede' - serie, "Rummet"
Ja, ærlig talt!
Jeg blev _meget_ træt af våset om sorte huller som galaksens
monstre. Enhver ved, at de i virkeligheden bare er misforståede
tyngdebrønde med stofskifteproblemer. Får de det bedre af hånen? Nej!
De trøstespiser bare!
--
Peter B. Juul, o.-.o "Og hvis man vælter en planet
The RockBear. ((^)) alligevel, så smelter den."
I speak only 0}._.{0 -POK
for myself. O/ \O
| |
Per A. Hansen (11-12-2003)
| Kommentar Fra : Per A. Hansen |
Dato : 11-12-03 10:30 |
|
"Hans Henrik Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:1g5priu.18iz7q41q5lz8sN%sleth2vh@webspeed.dk...
> I DR2s - efter min opfattelse alt for 'poppede' - serie, "Rummet" blev
> det i andet afsnit oplyst, at solsystemet (også) bevæger sig vinkelret
> på galaksens 'vandrette symmetriplan'. Der skulle være tale om en 'frem
> og tilbage'-bevægelse med en ca. 100 mio.-årig cyklus.
> Mit spm. er: Er der belæg for dette? Hvis JA: Hvorledes 'påvises' denne
> bevægelse - som jo ikke kan andrage meget inden for det tidsrum, hvor
> observationer/målinger vedr, solsystemets beliggenhed i galaksen har
> fundet sted!
Ja absolut er der belæg for det.
I øjeblikket er Solsystemet ved at dykke ned i et tættere
lag i Galaksens tættere lag, hvilket nogle mener er en af årsagerne til de
periodiske istider.
Denne teori stemmer med, at Istider er det nromale klima.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Hans Henrik Hansen (11-12-2003)
| Kommentar Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 11-12-03 11:09 |
|
Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
....
> Ja absolut er der belæg for det.
> I øjeblikket er Solsystemet ved at dykke ned i et tættere
> lag i Galaksens tættere lag, ...
Hm, det stemmer da ikke helt med Sven Nielsens oplysning i
<MPG.1a4117011abf95a698975d@news.inet.tele.dk> - i hvert tilfælde ikke
som jeg opfatter den(?)
[Men sørg nu endelig for ikke at ryge i totterne på hinanden igen! :))]
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Martin Larsen (11-12-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 11-12-03 11:40 |
|
"Hans Henrik Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse news:1g5suni.1tj8qrc1xw27ysN%sleth2vh@webspeed.dk...
> Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
> ...
> > Ja absolut er der belæg for det.
> > I øjeblikket er Solsystemet ved at dykke ned i et tættere
> > lag i Galaksens tættere lag, ...
>
> Hm, det stemmer da ikke helt med Sven Nielsens oplysning i
> <MPG.1a4117011abf95a698975d@news.inet.tele.dk> - i hvert tilfælde ikke
> som jeg opfatter den(?)
>
Næh, gad vide hvor Per har det fra. Måske lyder det mere overbevisende
med et citat på engelsk:
About two million years ago we crossed the galactic plane going northward,
and are currently 50 light years. above it.
Mvh
Martin
| |
Per A. Hansen (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Per A. Hansen |
Dato : 12-12-03 10:18 |
|
"Hans Henrik Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:1g5suni.1tj8qrc1xw27ysN%sleth2vh@webspeed.dk...
> Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
> ...
> > Ja absolut er der belæg for det.
> > I øjeblikket er Solsystemet ved at dykke ned i et tættere
> > lag i Galaksens tættere lag, ...
>
> Hm, det stemmer da ikke helt med Sven Nielsens oplysning i
> <MPG.1a4117011abf95a698975d@news.inet.tele.dk> - i hvert tilfælde ikke
> som jeg opfatter den(?)
>
> [Men sørg nu endelig for ikke at ryge i totterne på hinanden igen! :))]
Jeg erindrer nu ikke, at vi skulle have revet totter af hinanden
tidligere, jeg har i hvert fald mine lokker i behold!
Man er vel ikke uenig i, at Solsystemet i sin bane på ca. 250 mio. år
med mellemrum passerer gennem varierende mængder støv.
Efter min opfattelse er der bred enighed om at Solsystemet
også har lidt slingrende bevægelse i Galaksen i sit omløb, der er
vinkelret på skivens plan, herved Solsystemet vil den passere gennem
områder med varierende tæthed, der igen har indflydelse på det globale klima
gennem flere fysiske processer.
Jeg har ikke kilden helt present, men vil tro, at der må være flere i
dette forum, der har stødt på den. Efter min hukommelse passede
perioden ret fint med istiderne.
Ifølge min kilde er Solsystemet "dukket" ind i skivens plan med en
større tæthed, hvilket skulle betyde temperaturfald.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Hans Henrik Hansen (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 12-12-03 12:56 |
|
Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
....
> Man er vel ikke uenig i, at Solsystemet i sin bane på ca. 250 mio. år
> med mellemrum passerer gennem varierende mængder støv.
>
> Efter min opfattelse er der bred enighed om at Solsystemet
> også har lidt slingrende bevægelse i Galaksen i sit omløb, der er
> vinkelret på skivens plan, herved Solsystemet vil den passere gennem
> områder med varierende tæthed, der igen har indflydelse på det globale klima
> gennem flere fysiske processer.
> Jeg har ikke kilden helt present, men vil tro, at der må være flere i
> dette forum, der har stødt på den. Efter min hukommelse passede
> perioden ret fint med istiderne.
> Ifølge min kilde er Solsystemet "dukket" ind i skivens plan med en
> større tæthed, hvilket skulle betyde temperaturfald.
Ja, det kunne da være vældig interessant at høre mere om - fx. om det
væsentligst er 'mere støv' eller større stjernetæthed, der skulle spille
en rolle ifm. jordens klima? (bortset fra at jeg altså stadig tror, vi i
de kommende mio. år bevæger os mod *lavere* tæthed af begge??)
Endvidere hvilke fysiske processer, det skulle dreje sig om - der
skulle vel tale om andet og mere end blot lysabsorption pga. 'støv'?
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Sven Nielsen (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 12-12-03 15:53 |
|
In article <1g5uu8i.72ezb81toy70N%sleth2vh@webspeed.dk>,
sleth2vh@webspeed.dk says...
> Ja, det kunne da være vældig interessant at høre mere om - fx. om det
> væsentligst er 'mere støv' eller større stjernetæthed, der skulle spille
> en rolle ifm. jordens klima? (bortset fra at jeg altså stadig tror, vi i
> de kommende mio. år bevæger os mod *lavere* tæthed af begge??)
> Endvidere hvilke fysiske processer, det skulle dreje sig om - der
> skulle vel tale om andet og mere end blot lysabsorption pga. 'støv'?
Hypotesen går ud på, at Solsystemet i større grad bombarderes med
kosmiske partikler når det passerer en af Mælkevejens spiralarme. Dette
kan muligvis påvirke skydannelsen, så Jorden bliver afkølet.
Spiralarmene bevæger sig langsommere end de enkelte stjerner, så
Solsystemet krydser en spiralarm med ca. 143 millioner års mellemrum.
Hvis man kan finde en lignende periode mellem starten af på hinanden
følgende istider, er det lovende for hypotesen.
http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/2163646.stm
http://www.nature.com/nsu/030707/030707-1.html
Med venlig hilsen Sven.
| |
Hans Henrik Hansen (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Hans Henrik Hansen |
Dato : 12-12-03 17:17 |
|
Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> wrote:
....
> Spiralarmene bevæger sig langsommere end de enkelte stjerner, så
> Solsystemet krydser en spiralarm med ca. 143 millioner års mellemrum.
OK - men så skal man vel yderligere have styr på, i hvilken afstand fra
Mælkevejens centralplan spiralarmen krydses (hvad er 'passagetiden' pr.
'arm', forresten?)
> Hvis man kan finde en lignende periode mellem starten af på hinanden
> følgende istider, er det lovende for hypotesen.
Hvis en sådan periodicitet gælder, er det da 'heldigt', at seneste istid
først sluttede for 10 kår siden! :)
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
| |
Sven Nielsen (12-12-2003)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 12-12-03 18:57 |
|
In article <1g5v6cc.1dlj3ya19rz61cN%sleth2vh@webspeed.dk>,
sleth2vh@webspeed.dk says...
> OK - men så skal man vel yderligere have styr på, i hvilken afstand fra
> Mælkevejens centralplan spiralarmen krydses (hvad er 'passagetiden' pr.
> 'arm', forresten?)
Vi bevæger os ikke så langt væk fra planen, at det skule have nogen
betydning. Faktisk bevæger vi os ikke ud af skiven, men kun op og ned i
dens inderste trediedel.
En passage af en spiralarm tager ca. 50 mio år.
Se evt. plottet på:
http://www.fiz.huji.ac.il/~shaviv/Ice-ages/ice-main.html
Shaviv mener, at dette fænomen forklarer 70% af temperaturstigningen på
Jorden. Resten skyldes så drivhusgasser. Middeltemperaturen på
Jorden falder 15 grader C, når vi er inde i en spiralarm.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Per A. Hansen (14-12-2003)
| Kommentar Fra : Per A. Hansen |
Dato : 14-12-03 11:53 |
|
"Sven Nielsen" <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1a43f47c594f171989763@news.inet.tele.dk...
> In article <1g5uu8i.72ezb81toy70N%sleth2vh@webspeed.dk>,
> sleth2vh@webspeed.dk says...
>
-klip-
> Spiralarmene bevæger sig langsommere end de enkelte stjerner, så
> Solsystemet krydser en spiralarm med ca. 143 millioner års mellemrum.
> Hvis man kan finde en lignende periode mellem starten af på hinanden
> følgende istider, er det lovende for hypotesen.
Det er præcist denne effekt jeg hentydede til at Solsystemet bevæger
sig gennem områder med varierende tætheder.
D.v.s. at stjernen i spiralarmene ikke består af de samme stjerner.
Den varierende tæthed vil før til forskelle i gravitionelle forskelle på de
enkelte stjerner, der vil kunne "rokke" lidt ved vort system i sin bane.
Denne "hoppen" op og ned under galaksens plan har jeg set beskrevet,
hvor en tegning viste vor nuværende placering, hvor Solsystemet var
på vej ned i et tættere lag.
Det var den periode, der passede ganske godt med istiderne.
Om teorien holder vand ved jeg ikke, men den er meget interessant
- desværre kan jeg ikke huske kilden - kun at det var i forbindelse
med en artikel om Istiderne.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
|
|