---

Fra dk.kultur.mad+drikke:

Citat:
Jeg har mine oplysninger fra Politikens "Bogen om dybfrysning" fra
1970.
Bogen anbefaler en ilt- og aromatæt, og en fedt- vandtæt emballage til
kød.
Aluminiumsfolie (stanniol) opfylder disse krav, men er meget skørt og
skal beskyttes af en yderemballage, der for den sags skyld godt kan
være brunt papir. Plasticposer er udmærkede til emballage af
grøntsager og brød. Plasticposer er relativt vand- og damptæt men ikke
ilttæt og beskytter derfor ikke tilstrækkeligt mod harskning.
Harskning er en proces der udmærket finder sted ved -18 grader, hvis
der er adgang til ilt.
Og iflg. bogen er der ingen diskussion: Kød SKAL ompakkes, hvis det
skal fryses. Forretningers emballager er KUN beregnet til at folket
kan bære varen sikkert hjem.
Den bedste beskyttelse mod harskning er i øvrigt glasering, af f.eks
fed fisk. Fisken lægges løst i fryseren på et bræt, næste dag får
fisken en hurtig dukkert i koldt vand. Den tynde vandhinde der
efterlades på fisken fryser øjeblikkelig, herefter Stanniol og
yderemballage. Udskåret fed fisk f.eks ål kan fryses i vand til en
blok.
Citat slut.

Hvad mener i om ovenstående?
Er stanniol virkelig den optimale emballage til frysning?
Er der ikke sket noget med fryseposer siden 1970?

Jeg går ud fra at bemærkningerne omkring harskningsprocessen er
korrekte. Fedt + ilt + tid, så 'kører den'.


--
Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....

---

Carsten Finn Rasmussen wrote:

>
>Hvad mener i om ovenstående?
>Er stanniol virkelig den optimale emballage til frysning?
>Er der ikke sket noget med fryseposer siden 1970?
>
Næppe meget på _det_ punkt. Stort set ingen plastmaterialer er
lufttætte, materialet skal være forholdsvis tykt, især for de gængs
anvendte materialer. Visse plasttyper er mere lufttætte end de gængse,
men de er tilsvarende dyrere. Grunden er polymermaterialernes
mikrostruktur; fleksibiliteten hænger sammen med de forholdsvis store
hulrum(på molekylært plan), men dette letter selvsagt diffusion af små
molekyler.
Plastmaterialer med et pådampet lag aluminium er væsentlig bedre og
næsten lige så fleksible, men disse er igen for dyre til fryseposebrug.

mht indpakning, kan aluminium være rimelig reaktivt overfor visse typer
madvarer. Derudover er det min erfaring at aluminium har en tendens til
at 'klæbe' til frosne varer og det er ikke ret sjovt at tygge i. Det
optimale må være at have et beskyttende plastlag inderst, derefter et
lag aluminium og endelig en pose yderst til beskyttelse af aluminiumet.
Det bliver dog ret omstændeligt.
'Glaseringen' er vel et lignende princip, umiddelbart synes jeg ikke det
lyder meget lettere.

>
>Jeg går ud fra at bemærkningerne omkring harskningsprocessen er
>korrekte. Fedt + ilt + tid, så 'kører den'.
>
>
>
>
Ja, det er en oxidation af fedtsyrerne. Jeg vil dog tro det går ret
langsomt ved minus 18 grader i en lukket fryser, temperaturen vil have
en del at sige.

Mvh
Jeppe

---

Jeppe Madsen wrote:

> Næppe meget på _det_ punkt. Stort set ingen plastmaterialer er
> lufttætte, materialet skal være forholdsvis tykt, især for de gængs
> anvendte materialer. Visse plasttyper er mere lufttætte end de gængse,
> men de er tilsvarende dyrere. Grunden er polymermaterialernes
> mikrostruktur; fleksibiliteten hænger sammen med de forholdsvis store
> hulrum(på molekylært plan), men dette letter selvsagt diffusion af små
> molekyler.
> Plastmaterialer med et pådampet lag aluminium er væsentlig bedre og
> næsten lige så fleksible, men disse er igen for dyre til
> fryseposebrug.
>

Tak for en god forklaring om plastmaterialer.
Hvad er egentlig forskellen på 'ordinære plastposer' og 'fryseposer'?

> mht indpakning, kan aluminium være rimelig reaktivt overfor visse
> typer madvarer.

Det var også min umiddelbare reaktion. Kan man sige noget om hvilke
typer madvarer? Formodentlig noget med syrer.

> 'Glaseringen' er vel et lignende princip, umiddelbart synes jeg ikke
> det lyder meget lettere.

'Glaceringen', som jeg benytter den, er ikke særlig besværlig. Den
består simpelthen i, at nedsænke den frosne vare i koldt vand et kort
øjeblik, hvorved den dækkes af et tyndt lag is. Jeg har i mange år brugt
metoden til rejer, uden at tænke på at det måske var harskningsprocessen
jeg forsinkede. De smager bare bedre :)

Kan metoden benyttes til at forsinke harskningsprocessen i andre
fedtholdige madvarer, begynder det at blive interessant. Er der nogen
der har viden om, at et tyndt lag af is kan forsinke harskningsprocessen
fedtholdige madvarer?

> Ja, det er en oxidation af fedtsyrerne. Jeg vil dog tro det går ret
> langsomt ved minus 18 grader i en lukket fryser, temperaturen vil have
> en del at sige.
>

Det er også min opfattelse, og er vel det der ligger til grund for
opbevaringstiderne af diverse madvarer i fryser.

--
Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....

---

"Carsten Finn Rasmussen" <cfr@c.invalid> skrev
> Kan metoden benyttes til at forsinke harskningsprocessen i andre
> fedtholdige madvarer, begynder det at blive interessant. Er der nogen
> der har viden om, at et tyndt lag af is kan forsinke harskningsprocessen
> fedtholdige madvarer?
>
> > Ja, det er en oxidation af fedtsyrerne. Jeg vil dog tro det går ret
> > langsomt ved minus 18 grader i en lukket fryser, temperaturen vil have
> > en del at sige.
> >
>
> Det er også min opfattelse, og er vel det der ligger til grund for
> opbevaringstiderne af diverse madvarer i fryser.

Jeg ville bruge mit liv på andet. Vi spiser med velbehag fedtholdigt kød,
der er flere gange ældre end forskrifterne siger (jeg undlader at skrive det
præcise tal....).

Psykologien spiller end del ind i oplevelsen af mad. Jeg fiskede en overgang
skrubbere, og havde en del i fryseren. Dagen efter en fisketur blev jeg enig
med mig selv om, at nu ville jeg lige smage dem, mens de var helt friske.
Det var en oplevelse, og jeg blev enig med mig selv om, at frisk fisk nu
engang e r det bedste. Men dagen efter kom jeg til at se i skraldespanden,
at den pose jeg havde snuppet godt nok var fra november, men november året
før.....
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

---

Scripsit Jeppe Madsen <pjm@symbiona.ki.ku.dk>

> --------------080304040106050502010802
> Content-Type: text/html; charset=us-ascii
> Content-Transfer-Encoding: 7bit

Um, slå lige det der fra, ikke? Tak.

--
Henning Makholm "Hele toget raslede imens Sjælland fór forbi."

---

Jeppe Madsen skrev:

> Plastmaterialer med et pådampet lag aluminium er væsentlig bedre og
> næsten lige så fleksible, men disse er igen for dyre til fryseposebrug.

En pose af plastlaminat med en aluminiumsfilm er naturligvis dyrere
end en simpel polyætylen-pose. Den er dog ikke dyrere end at den
ofte anvendt til fx. frostvarer. Prøv at kigge på indesiden af posen næste
gang du åbner en pose frostvarer. Plastlaminatet giver desuden
producenten mulighed for at lave en flot og glansfuld ydeside.
Polyætylen-poser har en mere mat og kedelig overflade.

Laminat-poser kendes fra chips-poser og polyætylen fra indkøbsposer.


Ivar