"Søren Kongstad" <kongstad@kongstad.net> mælte sligt:
>Vi har vel overtaget kalenderen fra romerne, som havde indført de 12 måneder
>vi kender.
Det er selvfølgelig dette, der er humlen ved sagen - vi har overtaget
kalenderen (inkl. opfattelsen af, hvornår året begynder) fra romerne. Årets
begyndelse har intet med Kristi fødsel at gøre.
>Der vel mest naturligt at starte året ved månedsskift, og hvis julen har
>ligget 25 dec, så har man altså valgt at lægge årsskiftet den 1.jan
Nej, det er omvendt argumentation. Man har ikke lagt årsskiftet efter Kristi
fødsel, da allerede Julius Cæsar ved sin berømte kalenderreform (hvor han
indførte den julianske kalender) satte den første januar som årets start.
I middelalderen opstod der imidlertid utilfredshed med denne indretning, især
fordi det nye år så startede lige oven i de vilde vintersolhvervsfestligheder,
hvorfor man op gennem århundrederne i forskellige lande har anvendt
forskellige datoer som årets start.
Man kan læse mere på
<
http://www.tondering.dk/claus/cal/node3.html#SECTION00390000000000000000>.
En pudsig følge af dette er bl.a. denne engelske gravsten, som fortæller om en
dreng, at han blev født d. 13. maj 1683 og døde den 19. februar "samme år".
>Tidligere har december vel også været den 10. måned?
Ja, romerne opererede oprindeligt kun med ti måneder (Martius, Aprilis, Maius,
Junius, Quintilis, Sextilis, September, October, November, December),
hvorefter fulgte en længere, unavngiven vinterperiode, indtil man startede med
Martius igen. Dette forklarer, at månederne har navne som de har (Quintilis =
"den femte", Sextilis = "den sjette" osv.).
Mere kan læses her:
<
http://www.tondering.dk/claus/cal/node3.html#SECTION00370000000000000000>.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Die Mathematiker sind eine Art von Franzosen:
Redet man zu ihnen, so übersetzen sie es in ihre Sprache,
und dann ist es alsbald etwas anderes."
- Goethe