---

Til Anders.

Jeg ved ikke om det er sådan noget du efterlyser:
http://www.bible.org/docs/theology/proper/attrib/toc.htm

mvh jørgen.

---

"jørgen" <brothers_bisp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3fcf7c98$0$9826$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Til Anders.
>
> Jeg ved ikke om det er sådan noget du efterlyser:
> http://www.bible.org/docs/theology/proper/attrib/toc.htm

Jo, det er det vel, for så vidt at dèt, du der præsenterer er en ret
omfangsrig gennemgang af samtlige attributter. Jeg ville gerne prøve, om man
kunne fremstille de samme egenskaber i en mere kompakt form. Eet af
formålene er vel at finde ud af, hvad "Guds Syv Ånder" vel egentlig er for
en størrelse. Katollikerne arbejder vist med syv hellige dyder (som er i
modstætning til de syv dødssynder), men dè gælder jo mennesker. Derimod er
det altså syv centrale Gudsegenskaber eller attributter, jeg således prøver
at syntetisere.

--
Mvh
Anders Peter Johnsen

---

"Anders Peter Johnsen" <anderspj@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3fd02f2e$0$69914$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jo, det er det vel, for så vidt at dèt, du der præsenterer er en ret
> omfangsrig gennemgang af samtlige attributter. Jeg ville gerne prøve, om
man
> kunne fremstille de samme egenskaber i en mere kompakt form. Eet af
> formålene er vel at finde ud af, hvad "Guds Syv Ånder" vel egentlig er for
> en størrelse. Katollikerne arbejder vist med syv hellige dyder (som er i
> modstætning til de syv dødssynder), men dè gælder jo mennesker. Derimod er
> det altså syv centrale Gudsegenskaber eller attributter, jeg således
prøver
> at syntetisere.

Det er nok svært at koge det ned på præcis 7 punkter, for så vil der nok
mangle nogen og hvordan vurdere man om eks. kærlighed er en vigtigere
guds-egenskab end hellighed?

Thiessen opdeler guds atributter i 2 hovedgrupper : de moralske atributter
og de ikke-moralske. De moralske er eks. guds retfærdighed, godhed,
hellighed, osv og de ikke-moralske er guds almagt, alvidenhed,
allestedsnærvær etc.

Måske kan man sige at de ikke-moralske atributter beskriver guds "fysiske"
størrelse, Hans "højde", "bredde", "vægt" og "styrke". Mens de moralske
atributter beskriver Hans hjerte.

mvh jørgen.

---

jørgen wrote:
> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:3fd02f2e$0$69914$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>> Jo, det er det vel, for så vidt at dèt, du der præsenterer er en ret
>> omfangsrig gennemgang af samtlige attributter. Jeg ville gerne
>> prøve, om man kunne fremstille de samme egenskaber i en mere kompakt
>> form. Eet af formålene er vel at finde ud af, hvad "Guds Syv Ånder"
>> vel egentlig er for en størrelse. Katollikerne arbejder vist med syv
>> hellige dyder (som er i modstætning til de syv dødssynder), men dè
>> gælder jo mennesker. Derimod er det altså syv centrale
>> Gudsegenskaber eller attributter, jeg således prøver at syntetisere.
>
> Det er nok svært at koge det ned på præcis 7 punkter, for så vil der
> nok mangle nogen og hvordan vurdere man om eks. kærlighed er en
> vigtigere guds-egenskab end hellighed?

Nu mener jeg så f.eks. at Guds Retfærdighed har en vis sammenhæng med Guds
Hellighed.

> Thiessen opdeler guds atributter i 2 hovedgrupper : de moralske
> atributter og de ikke-moralske. De moralske er eks. guds
> retfærdighed, godhed, hellighed, osv og de ikke-moralske er guds
> almagt, alvidenhed, allestedsnærvær etc.

Spændende!

> Måske kan man sige at de ikke-moralske atributter beskriver guds
> "fysiske" størrelse, Hans "højde", "bredde", "vægt" og "styrke". Mens
> de moralske atributter beskriver Hans hjerte.

Ja, det er da en ret spændende fortolkning.

--
Mvh
Anders Peter Johnsen

---

jørgen skrev

>Måske kan man sige at de ikke-moralske
> atributter beskriver guds "fysiske" størrelse,
> Hans "højde", "bredde", "vægt" og "styrke".
> Mens de moralske atributter beskriver
> Hans hjerte.
>
Ja, hvis dét forslag er dit eget, så har du hermed
overrasket mig igen! Vi taler naturligvis her om et
metafysisk objekt og et i højeste grad suverænt subjekt...
Jeg tør også betegne denne skelnen {bestemmelse,
distinktion - forlåt!} som lidt af en milepæl indenfor
åndsvidenskaben. Spørgsmålet er iøvrigt om nogen
her i forsamlingen vil tage sådanne begreber for
gode varer. Men da Gud - heldigvis ifølge Jesus
- jo /er/ et åndeligt væsen {ordet 'fænomen' var,
som før brugt i betydningen 'forekomst', unægtelig
en smule kort for hovedet.} og ikke blot dét; men
simpelthen /ånd / -- må dét at skaffe sig kendskab
hertil velsagtens kunne kaldes for en videnskab.

Det er dog en delikat balance, man må holde
{tungen lige i munden} - vil man undgå at falde
i den grøft, hvor al viden tørrer ud og bliver til
hensmuldrende brokker -- eller i den anden,
hvor al viden udvandes og fantasien løber løbsk.
At rekvirere sin viden ifølge med kraftens blå
stempel er derfor, udover en menneskeret,
såvel at anse for en stadig udfordring som
en alment menneskelig pligt.

--
Mvh, paw.

---

Anders Peter Johnsen skrev

>...hvad "Guds Syv Ånder" vel egentlig er...
>Katollikerne arbejder vist med syv hellige
> dyder {>...<}, men dè gælder jo mennesker.
>
Den syvarmede lysestage? Seeren beskriver
det sande menneske som et lysende væsen,
hvis åndsevner vækkes én for én alt efter
hvilken betoning af dette lys, opgaven
kræver. Guds usynlighed forhindrer ikke
at skaberen selv kan fremtræde for seeren
på forskellige måder, altså i skikkelse af
denne og hin guddom. Endvidere kan
fremtrædelsesformen også være betemt af
seerens egen forkærlighed - hvilket er årsag
til en del uklarheder på dette felt.

At have begreb skabt om Gud er nok lettere
sagt end gjort. Men kaster man kulturens byrde
af sig og begiver sig ud over de snævert afstukne
grænser, vil man eventuelt støde på vendinger
som Den store, kosmiske Drømmer, Den højeste
Person og /eller simpelthen: Ørnen... Det sidste
kan give mindelser om en slags totemdyr; men
der er i seerens øjne næppe tvivl om hvilken
ærefrygt man bør nære for det overordnede
fænomen, som giver sig således tilkende.

--
Mvh, paw.

---

paw wrote:
> Anders Peter Johnsen skrev
>
>> ...hvad "Guds Syv Ånder" vel egentlig er...
>> Katollikerne arbejder vist med syv hellige
>> dyder {>...<}, men dè gælder jo mennesker.
>>
> Den syvarmede lysestage?

Ja, blandt andet.

> Seeren

Undskyld, hvilken "seer" tænker du på?

> beskriver
> det sande menneske som et lysende væsen,
> hvis åndsevner vækkes én for én alt efter
> hvilken betoning af dette lys, opgaven
> kræver. Guds usynlighed forhindrer ikke
> at skaberen selv kan fremtræde for seeren
> på forskellige måder, altså i skikkelse af
> denne og hin guddom.

Nu har man jo netop billedforbudet i GT, hvor det også gang på gang gøres
klart for profeterne at Gud IKKE er identitisk med hedenske gudebilleder
eller de "guddomme", de skal forestille...

> Endvidere kan
> fremtrædelsesformen også være betemt af
> seerens egen forkærlighed - hvilket er årsag
> til en del uklarheder på dette felt.

Nu taler jeg mere konkret om om Johannes' Åbenbaring, hvor der jo altså er
nogle visioner, hvor syvtallet indgår - ironisk nok både hos hellige og
profane skikkelser i samme åbenbaring!

> At have begreb skabt om Gud er nok lettere
> sagt end gjort. Men kaster man kulturens byrde
> af sig og begiver sig ud over de snævert afstukne
> grænser, vil man eventuelt støde på vendinger
> som Den store, kosmiske Drømmer, Den højeste
> Person og /eller simpelthen: Ørnen... Det sidste
> kan give mindelser om en slags totemdyr; men
> der er i seerens øjne næppe tvivl om hvilken
> ærefrygt man bør nære for det overordnede
> fænomen, som giver sig således tilkende.

Nu ved jeg altså ikke, hvilken "seer" du tænker på, men jeg har aldrig hørt
om disse begreber i bibelsk sammenhæng...

Det er altså Bibelens (indirekte, symbolske?) Gudsbillede, som det er udlagt
gennem visioner jeg prøver at abstrahere over...

--
Mvh
Anders Peter Johnsen

---

Anders Peter Johnsen skrev

>Undskyld, hvilken "seer" tænker du på?
>
Den, der sér og via synet - ledsaget
af stemmen til forklarelse, får del i det
store mysterium, vinder indpas i den
store sammenhæng og kan få ren
besked om dette og hint.

>>...at Gud IKKE er identitisk med
>> hedenske gudebilleder eller de
>> "guddomme", de skal forestille...
>>
Jo; men hvem taler om udskårne eller på
anden måde åndsforladte gudebilleder?

Jakob 'så' Gud i skikkelse af en tvedelt engel.
Når jeg skriver så i anførselstegn er det for at
præcisere forskellen, der består i at man ikke
kan 'kigge på' Gud og sige: Nu véd jeg, hvordan
han ser ud - eller med udgangspunkt i dette syn
give fuldgyldige anvisninger på hvorledes han
bør 'fremstilles'... Med andre ord: Jakob fik
af Gud et indtryk, som i sin egenart stemte
overens med hans faktiske forhold til Gud.
Ikke dermed sagt at han fuldt ud erkendte
Guds hensigt med at vise sig for ham i
netop den omtalte skikkelse.

Mht. de syv Guds Ånder:
>Nu taler jeg mere konkret om om Johannes'
> Åbenbaring, hvor der jo altså er nogle visioner,
> hvor syvtallet indgår - ironisk nok både hos hellige
> og profane skikkelser i samme åbenbaring!
>
Jeg synes at vi, når tid kommer, skal få et par
skriftsteder på bordet og kigge nærmere på dem.

>Nu ved jeg altså ikke, hvilken "seer" du tænker på,
> men jeg har aldrig hørt om disse begreber i bibelsk
> sammenhæng...
>
Et eksempel: »Og da dragen {Satan} så, at den {han}
var nedstyrtet til Jorden, forfulgte den kvinden, som havde
født drengebarnet. Der blev da givet /kvinden/ den store
ørns vinger, for at hun skulle flyve ud i ørkenen til /sit/
sted, hvor der sørges {nb:Fremtid} for hende én tid og to
tider {årtusinder?} og en halv tid, borte fra slangen«
Johs.Åb. 12,13-14... Detaljerne i denne tekst kan vi for
min skyld godt lade ligge. Det korte af det lange: Ørnen
repræsenterer, idet der tales om at komme Kvinden med
Sønnen til udsætning, efter mit skøn Faderens alternative
skikkelse - men det er såklart en udlægning, der står for
egen regning.

>Det er altså Bibelens (indirekte, symbolske?) Gudsbillede,
> som det er udlagt gennem visioner jeg prøver at abstrahere
> over...
>
Det kunne jeg vel have sagt mig selv.
--
Mvh, paw.

---

paw wrote:
> Anders Peter Johnsen skrev
>
>> Undskyld, hvilken "seer" tænker du på?
>>
> Den, der sér og via synet - ledsaget
> af stemmen til forklarelse, får del i det
> store mysterium, vinder indpas i den
> store sammenhæng og kan få ren
> besked om dette og hint.

Hvilket skrift(?) taler du nøjagtigt om?

> Jakob 'så' Gud i skikkelse af en tvedelt engel.

Patriarken Jakob, så mig bekendt kun "en stige, der stod på jorden; den
nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og gik ned ad stigen.", i sit
drømmesyn, da han sov i Betel ("Guds Port", 1. Mosebog 28,12). På et senere
tidspunkt slås han med en engel i Penuel ("Guds Ansigt", 1.Mosebog 32,
25-32), hvor han modtager tilnavnet Israel.

Hvor har du din opfattelse af en tvedelst engel fra?

>> Nu ved jeg altså ikke, hvilken "seer" du tænker på,
>> men jeg har aldrig hørt om disse begreber i bibelsk
>> sammenhæng...
>>
> Et eksempel: »Og da dragen {Satan} så, at den {han}
> var nedstyrtet til Jorden, forfulgte den kvinden, som havde
> født drengebarnet....

Og der taler du altså om apostlen Johannes og hans åbenbaring, men han er jo
trods alt kun een blandt mange profeter i Bibelen? Der er jo flere
gammeltestamentlige profeter, såsom Esajas, Ezekiel og Daniel, som har haft
tilsvarende visioner, herunder selve kaldelsesvisionerne.

--
Mvh
Anders Peter Johnsen

---

Anders Peter Johnsen skrev

>>> Undskyld, hvilken "seer" tænker du på?
>>>
> Hvilket skrift(?) taler du nøjagtigt om?
>
Første pkt. har jeg redegjort for andetsteds
i denne tråd. Andet pkt. er ligeså grundigt
belyst ved et utal af beretninger i Bibelen,
hvor 'seeren', der siden Samuels tid blev
kaldt profeten, bliver præsenteret for et
syn, som han ikke selv har den fjerneste
anelse om hvad meningen er med - før
det gøres ham begribeligt ved engelen
/sendebudet el. Herrens mellemkomst.

> Hvor har du din opfattelse af en tvedelt engel fra?
>
Kan vi tage det senere - jeg har forlagt mine hørebriller.

>Og der taler du altså om apostlen Johannes og hans
> åbenbaring, men han er jo trods alt kun een blandt
> mange profeter i Bibelen?
>
Jo; men skulle det nu - på grund af en del uklarhed
omkring tydningen af den snart sagt mytologiske
fremstilling - være god tone at gøre henvisning
til Johs.Åb. suspekt..? Det vil altid være muligt
at opstøve talerør for en rationalisering eller
popularisering af hvad menigmand må forventes
at interessere sig for og beskæftige sig med.
Jeg mener, det må være op til hver enkelt at
bruge hvad han finder for godt - og så iøvrigt
unde andre samme ret. Derfor kan man sagtens
udveksle synspunker, så nogenlunde på lige fod.

>Der er jo flere gammeltestamentlige profeter, såsom
> Esajas, Ezekiel og Daniel, som har haft tilsvarende
> visioner, herunder selve kaldelsesvisionerne.
>
Ja, lad høre - hvad med dem? Vi kalder hverken
Jesus for seer eller profet, idet han står for enhver
kristen som frelseren - og i sin egenskab heraf
er selvskrevet en uforlignelig, ophøjet position.
Men jeg fatter næppe hvorfor man skal slæbes
igennem bunkevis af administrative formularer
hver gang det blot er en uvant índfaldsvinkel,
sagen drejer sig om.

--
Mvh, paw.

---

"paw" <pawl@newmail.dk> skrev i en meddelelse news:3fd09bd6$0$70001$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Seeren

Hvem?

> beskriver

Hvor?


Venlig hilsen

Villy Dalsgaard

---

Vidal skrev

> Hvem?
>
> Hvor?
>
Når jeg andetsteds påstår at 'mennesket' er identisk
med sin tro, går jeg ud fra det bliver forstået således
at skulle gælde mennesker i almindelighed... Når
udtrykket 'seeren' er så temmelig forkætret en
betegnelse, bunder det vel især i den 'erodering'
af sproget som knytter sig til kulturens udvikling.

På engelsk hedder det som bekendt 'I see', når
sammenhængen synes at være gået op for een,
eller i det mindste når noget synes forstået.
Verbet see bruges ikke i situationer, hvor det
kan forveksles med look, der jo dels betyder
at 'kigge på' og dels at 'se ud' som/af noget.

Derfor kan det at se - hvor der tales om ny
erkendelse - ikke være noget, man blot
ræsonnerer sig frem til: "Når det lysner for
seeren opklares hele sammenhængen imens
indordningen finder sted," fortsatte han.
"En stemme hvisker ham i øret... Hvis ikke
dèn melder sig, er det simpelthen ikke at se
{men muligvis at kigge, tænke & skønne},
man er igang med."
(Om drømmesendebudet. Citat:
Juan Matus, "Ilden Indefra," s. 54.)

--
Mvh, paw.

---

"paw" <pawl@newmail.dk> skrev i en meddelelse news:3fd1a2b6$0$94992$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Vidal skrev
>
> > Hvem?
> >
> > Hvor?

> "Når det lysner for
> seeren opklares hele sammenhængen imens
> indordningen finder sted," fortsatte han.
> "En stemme hvisker ham i øret... Hvis ikke
> dèn melder sig, er det simpelthen ikke at se
> {men muligvis at kigge, tænke & skønne},
> man er igang med."
> (Om drømmesendebudet. Citat:
> Juan Matus, "Ilden Indefra," s. 54.)

Så det er Castanedas snedige digterier, du henviser
til? Hører det ikke tresserne til?

Venlig hilsen

Villy Dalsgaard

---

Vidal skrev

>Så det er Castanedas snedige digterier,
> du henviser til? Hører det ikke tresserne til?
>
Ja, dét kan være en måde at forholde sig
til sagen på. Det omtalte bind udkom i 1984,
og siden er der i samme serie udgivet en bog
med titlen, Kunsten at drømme. Når man
betænker de banebrydende konklusioner,
som især førstnævnte bind 7 bidrager til
dette vidensfelt med og den unikke skildring
af individuelle karaktertræk mv. hos elever
og lærere i denne kreds af nye seere, kan
sådanne tredjerangs bemærkninger dog
kun bringe mindelser om borgerskabet,
gejstligheden og aristokratiets indspisthed.
Retsproceduren er den samme gang verbale
mudderkastning, som Klods Hans i det mindste
tog konsekvensen af.

--
Mvh, paw.

---

"paw" <pawl@newmail.dk> skrev i en meddelelse news:3fd2ca69$0$29348$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Vidal skrev

> >Så det er Castanedas snedige digterier,
> > du henviser til? Hører det ikke tresserne til?
> >
> Ja, dét kan være en måde at forholde sig
> til sagen på. Det omtalte bind udkom i 1984,

Ja, det var nok en lidt for hastig bemærkning.

> og siden er der i samme serie udgivet en bog
> med titlen, Kunsten at drømme. Når man
> betænker de banebrydende konklusioner,
> som især førstnævnte bind 7 bidrager til
> dette vidensfelt med og den unikke skildring
> af individuelle karaktertræk mv. hos elever
> og lærere i denne kreds af nye seere,

Castanedas bøger er ren opfindsomhed. Når jeg kalder
ham snedig, er det jo fordi han længe kunne opretholde den
illusion, at hans bøger var baseret på virkelige hændelser,
og da det gik op for folk, at det var de faktisk ikke, faldt hans
popularitet til et minimum.

Det fratager jo ikke bøgerne nogen kunstnerisk værdi, måske
endda tværtimod, men den unikke skildring er ikke nogen
virkelighedsskildring, det er _udelukkende_ fiktion. De
findes ikke disse elever, lærere og nye seere, de har aldirg
eksisteret andre steder end i Castanedas fantasi.

> kan
> sådanne tredjerangs bemærkninger dog
> kun bringe mindelser om borgerskabet,
> gejstligheden og aristokratiets indspisthed.

Uha, det var hårde ord.

> Retsproceduren er den samme gang verbale
> mudderkastning, som Klods Hans i det mindste
> tog konsekvensen af.

Castaneda har jo flere steder erkendt, at hans skildringer
er fiktion, det er ikke en beskrivelse af virkeligheden.

Det er en fejl af mig at afskrive det som en 60'er ting, lad mig
istedet afskrive det som en 70-80'er ting. Verden har bevæget
sig siden da, meget, og Castaneda hører vist kun hjemme
hos syrehoveder, der lever i en tabt drøm om en virkelighed,
der ikke kunne realiseres, men som dog åbenbart stadig kan
drage næring af 'vismænd', som bl.a. personerne i Castanedas
imaginære verden. Tag det ikke personligt.

Egentligt troede jeg, den slags forestillinger var væk og borte,
men de lever åbenbart videre? Du kombinerer det ovenikøbet
med en katolsk verden, befolket med helgener og helgeninder,
og en profeterende jomfue Marie, formidlet af mystiske,
hallucinerende østeuropæiske kvinder.

Det er en fantastisk virkelighed, du lever i, og det er dig vel undt,
tro ikke andet. Men du kan nok ikke regne med, at mange
danskere kan leve med i en sådan verden. Det er vist noget kolde
hjerner ej forstå, du, Paw, er lærkesangen på et strå

Venlig hilsen

Villy Dalsgaard

---

Vidal skrev

>Castanedas bøger er ren opfindsomhed.
>
Jeg har læst et helsides interview med
ham engang, hvoraf dette 'faktum' ikke
syntes at fremgå. Imidlertid kunne det
nok interessere mig at høre hvorpå den
opfattelse beror. Hvad jeg umiddelbart
kan forestille mig peger dog i en anden
retning: Hans udsagn om at drømme sine
bøger skal ses på baggrund af den form
for indlæring, som blev ham til del...

Der blev mig bekendt arbejdet på flere
niveauer af bevidstheden, hvor f.eks,
dette at opnå viljemæssig beherskelse
af og fuld kontrol over drømmekroppen
figurerede som et delmål, den kunst at
'standse verden' som en forudsætning
herfor - og evnen til igen at samle de
før adskilte verdener til et så godt
som fuldtonet verdensbillede tog
del i genkaldelsesfasen under det
omtalte forfatterskab.

>Castaneda har jo flere steder erkendt,..
>
Jeg ændrer lidt på rækkefølgen her! Ja, så
er det altså gået hen over hovedet på mig.
En anden ting er:

>Det fratager jo ikke bøgerne nogen
> kunstnerisk værdi,..
>
Og at jeg i så tilfælde vil kalde det noget
af et mestersykke, når han samtidig leverer
den uomtvistelige kendsgerning hvad angår
livets mening og en uovertruffen definition
af begrebet fejlfrihed... Kan der være tvivl
om at sandheden slipper dén af hænde, som
slækker på sin årvågenhed? Jeg spørger bare
- fordi sandhed jo er hvad Ånden beriger
sjælen med, og sådan vil det altid være!

Om end man indfører love for dette og hint
er mennesket ilde stedet uden sindets
højere funktioner, der kan befatte sig
med verdensaltets kompleksitet uden at
forvanske og fortrænge nogen del deraf.

Til eksempel: Når det gælder levende
medier, kan de hellige sig den opgave at
elske deres næste. Men, som det siges:
Hensigten helliger midlet. Og falder ej
en given gerning i tråd med Guds vilje
- hvad gavner den så? Spørgsmålet er
hvad urene ånder kan stille op overfor
problemer, som de avler med stor flid.

>Når jeg kalder ham snedig, er det jo fordi
> han længe kunne opretholde den illusion,..
>
Snart er det atter jul. Ikke fordi jeg higer
efter at skifte emne så hurtigt som vel
muligt; men det slår mig i skrivende stund
at man her burde lodde stemningen. Og det
kan hverken siges at yde højtiden ret med
gale krumspring eller gedigne skærmydsler.

>Uha, det var hårde ord.
>
>Men du kan nok ikke regne med, at mange
> danskere kan leve med i en sådan verden...
>
>Castaneda hører vist kun hjemme hos
> syrehoveder, der lever i en tabt drøm...
>
>Tag det ikke personligt.
>
Såfremt det skulle bekymre mig hvad folk
tænker om slige sager, var jeg forlængst
bukket under. Hvor de fleste nok var stået
af, har du denne gang holdt ved - og dét skal
jeg ingenlunde beklage {undskyld sproget}.
Just i disse dage kniber det lidt med at få
tiden til at række - men, kære Vidal: Flg.
passus kan jeg simpelthen ikke stå for!

>...og en profeterende jomfru Maria,
> formidlet af mystiske, hallucinerende
> østeuropæiske kvinder.
>
Du har nok heller ikke haft fornøjelsen
af på bare fødder at forcere stejle,
skærvebelagte stier og vildnis bestrøet
med visne grentorne for at bestige det
samme bjerg i påsken, hvor jeg sad med
front mod et kæmpekors, blev indhyllet
i en luftstrøm hver gang et stykke bøn
var fuldført og fik hver sætning sendt
videre pr. opadgående hvirvelvind.

Jeg tænker end ikke, du har stået på
stien ved toppen af korsbjerget med
et kamera og fået sådan et billede ud
af det hvor der i forgrunden, ret fra
zenit og ned til midt på trappen står
en søjle af blødt, rent og hvidt lys.
Dét var en anden af rejsegruppens
deltagere udsat for.

Et maleri af jomfru Maria iført en lang,
blå kjortel hang i klosteret nær vort
logi. Billedet er for videnskaben blot
endnu en gåde, idet farven ikke synes
påført med kendte redskaber og ejheller
består af noget kendt materiale...
Jeg fotograferede skilleriet med bl.a.
vores rejseleder i forgrunden og ville,
da jeg kom hjem, printe det ud for at
sende det afsted med posten. Desværre
var farvepatronen ved at løbe tør - ja,
det fremgik tydeligt af en del andre
billeder, som før var printet ud og
aldeles blottet for enhver blå tone!
Det samme gjalt den blå trøje og de
blå bukser, som var med på billedet:
De så ihvertfald ganske lyserøde ud.
Men ved et mysterisk utilfælde lod
maleriet af jM sig ikke mærke dermed.

>
--
Mvh, paw.

---

"paw" <pawl@newmail.dk> wrote in message news:<3fd542af$0$29406$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>...
> Vidal skrev
>
> >Castanedas bøger er ren opfindsomhed.
> >
> Jeg har læst et helsides interview med
> ham engang, hvoraf dette 'faktum' ikke
> syntes at fremgå. Imidlertid kunne det
> nok interessere mig at høre hvorpå den
> opfattelse beror.

Det er jo en 30 år siden de har ting blev diskuteret,
så det er lidt sparsom med linksene, men du kan prøve
at læse:

http://www.sustainedaction.org/Explorations/critique_of_phenomenology%20as%20obscurantism.htm

http://skepdic.com/castaneda.html

http://www.rationalists.org/rc/1998_summer/carlos_castaneda.htm

Der er masser af den slags,så hvis du gider, kan du jo søge på
Google, f.eks. Castaneda anthropology, eller hvad du nu synes.


> >Castaneda har jo flere steder erkendt,..
> >
> Jeg ændrer lidt på rækkefølgen her! Ja, så
> er det altså gået hen over hovedet på mig.

Det forbløffer mig lidt, du ikke vidste det var fiktion, han
skrev, der har vist været en almindelig konsensus om det
siden 70'erne.

> En anden ting er:

> >Det fratager jo ikke bøgerne nogen
> > kunstnerisk værdi,..
> >
> Og at jeg i så tilfælde vil kalde det noget
> af et mestersykke, når han samtidig leverer
> den uomtvistelige kendsgerning hvad angår
> livets mening

I sine romaner?

> og en uovertruffen definition
> af begrebet fejlfrihed... Kan der være tvivl
> om at sandheden slipper dén af hænde, som
> slækker på sin årvågenhed? Jeg spørger bare
> - fordi sandhed jo er hvad Ånden beriger
> sjælen med, og sådan vil det altid være!

Jeg forstår vist ikke spørgsmålet.

> men det slår mig i skrivende stund
> at man her burde lodde stemningen.

Angående hvad?

[...]
> men, kære Vidal: Flg.
> passus kan jeg simpelthen ikke stå for!

> >...og en profeterende jomfru Maria,
> > formidlet af mystiske, hallucinerende,
> > østeuropæiske kvinder.
> >
> Du har nok heller ikke haft fornøjelsen
> af på bare fødder at forcere stejle,
> skærvebelagte stier og vildnis bestrøet
> med visne grentorne for at bestige det
> samme bjerg i påsken, hvor jeg sad med
> front mod et kæmpekors, blev indhyllet
> i en luftstrøm hver gang et stykke bøn
> var fuldført og fik hver sætning sendt
> videre pr. opadgående hvirvelvind.

Helt sikkert ikke. Jeg er nok en mere skeptisk type
end du, så det ville nok ikke have gjort nogen forskel.

Venlig hilsen

Villy Dalsgaard

---

Vidal skrev

> Det er jo en 30 år siden de har ting blev diskuteret,
> så det er lidt sparsom med linksene, men du kan prøve
> at læse: {>...<}
>
> Der er masser af den slags, så hvis du gider,...
>
> Det forbløffer mig lidt, du ikke vidste det var fiktion,
>
> I sine romaner?
>
Såvidt jeg efter læsning på din opfordring kan bedømme,
drejer det sig udelukkende om formodninger baseret på
første grads forstokkelse - og til dét stykke, 'bevisførelse'
inspireret af gement brødnid.

>>Kan der være tvivl om at sandheden slipper dén af
>> hænde, som slækker på sin årvågenhed?..
>
>Jeg forstår vist ikke spørgsmålet.
>
> > men det slår mig i skrivende stund
> > at man her burde lodde stemningen.
>
>Angående hvad?
>
>Jeg er nok en mere skeptisk type end du, så det ville
> nok ikke have gjort nogen forskel.
>
Sund skepsis er ikke det værste, man har.
Men alting kan i dén grad overdrives - og
da lover det ikke godt for lydhørheden.

--
Mvh, paw.

---

"paw" <pawl@newmail.dk> wrote in message news:<3fd68a78$0$95058$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>...
Vidal:

> > Det forbløffer mig lidt, du ikke vidste det var fiktion,

> Såvidt jeg efter læsning på din opfordring kan bedømme,
> drejer det sig udelukkende om formodninger baseret på
> første grads forstokkelse - og til dét stykke, 'bevisførelse'
> inspireret af gement brødnid.

Sådan kan du jo godt se det. Det betyder blot Castaneda
har narret endnu en. Problemet opstod, såvidt jeg husker
da han fik en antropologisk (?) pris for sine bøger. Det
fik folk til at se hans værker nærmere efter i sømmene.

> Sund skepsis er ikke det værste, man har.
> Men alting kan i dén grad overdrives - og
> da lover det ikke godt for lydhørheden.

Godtroenheden kan også overdrives. Hvor går din
grænse? Hvad med Adamsky?

Venlig hilsen

Villy Dalsgaard