---

Jeg har masser af orchideer, men undrer mig altså over, hvordan de kan klare
sig med - ja, ligefrem kun må få - så lidt vand.

De står dér og ser så strunke ud med de fede små rødder i den tørreste
blanding af bark og knolde. Og så får de lige en sjat blødt vand med over en
uges mellemrum.

Min eneste "forklaring" er, at de må have relativt lavere fordampning end de
fleste andre planter pga. bladenes tykkelse, men det er blot en
husmor-tanke.

Er der nogen af jer, der kan supplere/erstatte min antagelse med nogle
oplysninger?

Mvh. Sorgenfri

---

"Sorgenfri" <Sorgenfri2830FJENRN@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:bqnu2g$1507$1@news.cybercity.dk...
> Jeg har masser af orchideer, men undrer mig altså over, hvordan de kan
klare
> sig med - ja, ligefrem kun må få - så lidt vand.
>
> De står dér og ser så strunke ud med de fede små rødder i den tørreste
> blanding af bark og knolde. Og så får de lige en sjat blødt vand med over
en
> uges mellemrum.
>
> Min eneste "forklaring" er, at de må have relativt lavere fordampning end
de
> fleste andre planter pga. bladenes tykkelse, men det er blot en
> husmor-tanke.
>
> Er der nogen af jer, der kan supplere/erstatte min antagelse med nogle
> oplysninger?
Du snakker vel om dyrkede, mest tropiske orkideer. De fleste, men ikke alle,
danske orkideer gror ret fugtigt, dog sjældent hvor bunden er direkte
vandmættet.
Forklaringen på dit spørgsmål må være at orkidéerne har en meget effektiv
vandoptagelse via deres mykorrhiza; men på den anden side, så er vel
træboende (epifytiske) orkidéer der ikke gror i egentlig regnskov, nødt til
at kunne klare længere tørkeperioder, f.eks. ved at kunne have væskedepoter
i rødder etc., når de skal gro i mos, små jordsamlinger etc. på træerne.
Hvis de da ikke er snyltere, som kan "stjæle" direkte fra værtstræet. Men
det er der vist få eller ingen orkidéer der er.
Altså mykorrhiza og/eller vanddepoter i knolde etc.

M.v.h.
Poul Evald Hansen.

---

"PEHnews" skrev:

> Du snakker vel om dyrkede, mest tropiske orkideer.

Ja, dem man kan købe allevegne i disse år.

De fleste, men ikke alle,
> danske orkideer gror ret fugtigt, dog sjældent hvor bunden er direkte
> vandmættet.

Ok

> Forklaringen på dit spørgsmål må være at orkidéerne har en meget effektiv
> vandoptagelse via deres mykorrhiza; men på den anden side, så er vel
> træboende (epifytiske) orkidéer der ikke gror i egentlig regnskov, nødt
til
> at kunne klare længere tørkeperioder, f.eks. ved at kunne have
væskedepoter
> i rødder etc., når de skal gro i mos, små jordsamlinger etc. på træerne.

Lyder helt rimeligt. Hvad betyder mykorrhiza? Har det noget at gøre med de
der sjove udløbere af rodlignende gevækster? Hvis ikke, ved du så, hvad
deres funktion er?

> Hvis de da ikke er snyltere, som kan "stjæle" direkte fra værtstræet. Men
> det er der vist få eller ingen orkidéer der er.
I hvert fald ikke mine, tror jeg.

> Altså mykorrhiza og/eller vanddepoter i knolde etc.

Det vil sige, at en sjælden gang bør man måske "overvande" dem for at
vanddepoterne kan blive fyldt godt op? I hvert fald kan jeg godt tvivle på,
om planterne når at opsuge ret meget af den i forvejen sparsomme væske, de
bliver tilbudt. Bladene mister nemlig noget af deres blanke og spændstige
karakter efter nogle måneder (til år) hos mig.

---

"Sorgenfri" <Sorgenfri2830FJENRN@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:bqpg00$mj$1@news.cybercity.dk...
>
> > Forklaringen på dit spørgsmål må være at orkidéerne har en meget
effektiv
> > vandoptagelse via deres mykorrhiza; men på den anden side, så er vel
> > træboende (epifytiske) orkidéer der ikke gror i egentlig regnskov, nødt
> til
> > at kunne klare længere tørkeperioder, f.eks. ved at kunne have
> væskedepoter
> > i rødder etc., når de skal gro i mos, små jordsamlinger etc. på træerne.
>
> Lyder helt rimeligt. Hvad betyder mykorrhiza? Har det noget at gøre med de
> der sjove udløbere af rodlignende gevækster? Hvis ikke, ved du så, hvad
> deres funktion er?

Mykorrhiza er samliv (symbiose) med forskellige svampe. Svampenes hyfer i
jorden forbinder sig med plantens rødder, og der sker en gensidig
udveksling af vand og næringstoffer.
Typisk leverer svampeparten vand, fosfor, mikronæringsstoffer og kvælstof.
Især for fosfor er det af betydning, fordi plantetilgængeligt fosfor ofte er
den begrænsende faktor i naturen.
Til gengæld får svampen kulhydrater fra den grønne plante, som den har
dannet ud fra fotosyntesen. Svampeparten er i stand til at omdanne og
oplagre disse kulhydrater.
Der findes 6-8 typer af mykorrhiza (= "svamperod"). De mest udbredte er
1. Ektomykorrhiza, hvori indgår forskellige velkendte svampe (rørhatte,
fluesvampe o.s.v.), der forbinder sig ret løst med træers rødder via
svampehyperne. Det fleste træer har det, men ikke alle. Berørte træer kan
være Bøg, eg, gran, birk o.s.v. F.eks. Lind og Ahorn har ikke
ektomykorrhiza. Nogle urter har også ektomykorrhiza.
2. Endomykorrhiza, hvori indgår forskellige underjordiske svampe af ordenen
Glomales, hvor man normalt ikke ser noget til svampen over jorden.
Forbindelsen til planternes rødder er mere tæt. Svampehyferne trænger
faktisk ind gennem cellevæggen og udveksler direkte med cellen. Mindst 80
pct. af alle plantearter har endomykorrhiza, men f.eks. Salturtfamilien og
Korsblomstrede har det så vidt vides ikke.
3. Orchidemykorrhiza
Orchidefrø er meget små, og skal for at blive til noget, hurtigt finde en
svampepartner, der kan forsyne dem med næring. Forholdet minder mest om
endomykorrhiza, men planten kan også modtage kulhydrater fra svampen; det
minder altså mere om et egentligt snylteforhold. Senere kommer andre
svampearter ind i billedet, og når orkideen er blevet til en grøn plante,
tager disse i reglen mere eller mindre over, og denne svamperelation minder
mere om "gensidighed". Man kan undertiden findet orkidéer der er helt uden
bladgrønt; det kan kun forklares ved at balancen er kammet over, så orkidéen
nærmest er parasit på svampen. Enkelte orkidéarter er uden bladgrønt, i
Danmark f.eks. Rederod og Koralrod, hvor forklaringen ligger lige for.

> Det vil sige, at en sjælden gang bør man måske "overvande" dem for at
> vanddepoterne kan blive fyldt godt op? I hvert fald kan jeg godt tvivle
på,
> om planterne når at opsuge ret meget af den i forvejen sparsomme væske, de
> bliver tilbudt. Bladene mister nemlig noget af deres blanke og spændstige
> karakter efter nogle måneder (til år) hos mig.

Det er nok muligt. Men man skal vel efterligne plantens naturlige
vækstforhold så godt som muligt. Og også lade den have ret lange perioder
uden vanding.

M.v.h.

Poul Evald

---

"PEHnews" <pevh@mail.fjerndissetegndanbbs.dk> skrev i en meddelelse
news:3fd05b21$0$27299$d40e179e@nntp04.dk.telia.net...
>
>> Mykorrhiza er samliv (symbiose) med forskellige svampe. Svampenes hyfer i
> jorden forbinder sig med plantens rødder, og der sker en gensidig
> udveksling af vand og næringstoffer.
> Typisk leverer svampeparten vand, fosfor, mikronæringsstoffer og kvælstof.
> Især for fosfor er det af betydning, fordi plantetilgængeligt fosfor ofte
er
> den begrænsende faktor i naturen.
> Til gengæld får svampen kulhydrater fra den grønne plante, som den har
> dannet ud fra fotosyntesen. Svampeparten er i stand til at omdanne og
> oplagre disse kulhydrater.
> Der findes 6-8 typer af mykorrhiza (= "svamperod"). De mest udbredte er
> 1. Ektomykorrhiza, hvori indgår forskellige velkendte svampe (rørhatte,
> fluesvampe o.s.v.), der forbinder sig ret løst med træers rødder via
> svampehyperne. Det fleste træer har det, men ikke alle. Berørte træer kan
> være Bøg, eg, gran, birk o.s.v. F.eks. Lind og Ahorn har ikke

Rettelse: Lind har ektomykorrhiza, men bl.a. Ahorn, Spids-Løn, Navr og Ask
har ikke. De har så til gengæld endomykorrhiza med rent jordlevende svampe.

Mykorrhizen virker som en forlængelse af plantens rodnet, og kan stå for op
til 80 pct. af plantens vandforsyning.

Poul Evald Hansen

---

"PEHnews" <pevh@mail.fjerndissetegndanbbs.dk> skrev i en meddelelse news:3fd0630f$0$27315$d40e179e@nntp04.dk.telia.net...
>
> Rettelse: Lind har ektomykorrhiza, men bl.a. Ahorn, Spids-Løn, Navr og Ask
> har ikke. De har så til gengæld endomykorrhiza med rent jordlevende svampe.

Hmm, jeg har da set en svamp vokse på ask.

> Mykorrhizen virker som en forlængelse af plantens rodnet, og kan stå for op
> til 80 pct. af plantens vandforsyning.
>
Hvorfor er svampen mere effektiv end planteroden?

Mvh
Martin

---

Martin Larsen skrev:

>> Mykorrhizen virker som en forlængelse af plantens rodnet, og
>> kan stå for op til 80 pct. af plantens vandforsyning.
>>
> Hvorfor er svampen mere effektiv end planteroden?

Fordi hyferne har en meget større overflade en planterødderne.
Desuden kan hyferne være mindre, og dermed trænge ind i mindre
hulrum i jorden end planterødderne kan.


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:bqpqsa$t4$1@sunsite.dk...
> "PEHnews" <pevh@mail.fjerndissetegndanbbs.dk> skrev i en meddelelse
news:3fd0630f$0$27315$d40e179e@nntp04.dk.telia.net...
> >
> > Rettelse: Lind har ektomykorrhiza, men bl.a. Ahorn, Spids-Løn, Navr og
Ask
> > har ikke. De har så til gengæld endomykorrhiza med rent jordlevende
svampe.
>
> Hmm, jeg har da set en svamp vokse på ask.

Det er noget andet! Mykorrhiza er (i reglen) i jorden. Men andre svampe
lever af at nedbryde døde, og nogle gange også levende, træer direkte, og
kan da vokse på dem.

> > Mykorrhizen virker som en forlængelse af plantens rodnet, og kan stå for
op
> > til 80 pct. af plantens vandforsyning.
> >
> Hvorfor er svampen mere effektiv end planteroden?

Fordi overfladen hvorover der kan ske vandoptagelse øges enormt ved
mykorrhizadannelse. Mykorrhizaen erstatter på en måde plantens rodhår som så
omdannes og fortykkes, når de forbinder sig med svampehyperne; det ses
tydelige for mange planter, f.eks. fyrretræer, hvor rodhårene nærmest kommer
til at ligne små koraller.

M.v.h.

Poul Evald Hansen

---

"PEHnews" <pevh@mail.fjerndissetegndanbbs.dk> skrev i en meddelelse news:3fd05b21$0$27299$d40e179e@nntp04.dk.telia.net...
>
> Man kan undertiden findet orkidéer der er helt uden
> bladgrønt;

Det er vel ikke bladgulgrønt du mener

Mvh
Martin

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:bqpok7$7o4$1@sunsite.dk...
> "PEHnews" <pevh@mail.fjerndissetegndanbbs.dk> skrev i en meddelelse
news:3fd05b21$0$27299$d40e179e@nntp04.dk.telia.net...
> >
> > Man kan undertiden findet orkidéer der er helt uden
> > bladgrønt;
>
> Det er vel ikke bladgulgrønt du mener
>
Aktivt klorofyl da! Pointen er, at de af en eller anden grund ikke får
udviklet klorofyl, så de kan lave fotosyntese, men alligevel klarer de sig,
fordi de bevarer evnen (fra deres frøspiringsperiode) til at kunne hente
kulhydrat hos svampen. Normalt går det jo den anden vej m.h.t. kulhydrat som
jeg beskrev.

M.v.h.

Poul Evald Hansen

---

"PEHnews" >

>> Mykorrhiza er samliv (symbiose) med forskellige svampe. Svampenes hyfer i
> jorden forbinder sig med plantens rødder, og der sker en gensidig
> udveksling af vand og næringstoffer.
> Typisk leverer svampeparten vand, fosfor, mikronæringsstoffer og kvælstof.
> Især for fosfor er det af betydning, fordi plantetilgængeligt fosfor ofte
er
> den begrænsende faktor i naturen.
> Til gengæld får svampen kulhydrater fra den grønne plante, som den har
> dannet ud fra fotosyntesen. Svampeparten er i stand til at omdanne og
> oplagre disse kulhydrater.
> Der findes 6-8 typer af mykorrhiza (= "svamperod"). De mest udbredte er
> 1. Ektomykorrhiza, hvori indgår forskellige velkendte svampe (rørhatte,
> fluesvampe o.s.v.), der forbinder sig ret løst med træers rødder via
> svampehyperne. Det fleste træer har det, men ikke alle. Berørte træer kan
> være Bøg, eg, gran, birk o.s.v. F.eks. Lind og Ahorn har ikke
> ektomykorrhiza. Nogle urter har også ektomykorrhiza.
> 2. Endomykorrhiza, hvori indgår forskellige underjordiske svampe af
ordenen
> Glomales, hvor man normalt ikke ser noget til svampen over jorden.
> Forbindelsen til planternes rødder er mere tæt. Svampehyferne trænger
> faktisk ind gennem cellevæggen og udveksler direkte med cellen. Mindst 80
> pct. af alle plantearter har endomykorrhiza, men f.eks. Salturtfamilien og
> Korsblomstrede har det så vidt vides ikke.
> 3. Orchidemykorrhiza
> Orchidefrø er meget små, og skal for at blive til noget, hurtigt finde en
> svampepartner, der kan forsyne dem med næring. Forholdet minder mest om
> endomykorrhiza, men planten kan også modtage kulhydrater fra svampen; det
> minder altså mere om et egentligt snylteforhold. Senere kommer andre
> svampearter ind i billedet, og når orkideen er blevet til en grøn plante,
> tager disse i reglen mere eller mindre over, og denne svamperelation
minder
> mere om "gensidighed". Man kan undertiden findet orkidéer der er helt uden
> bladgrønt; det kan kun forklares ved at balancen er kammet over, så
orkidéen
> nærmest er parasit på svampen. Enkelte orkidéarter er uden bladgrønt, i
> Danmark f.eks. Rederod og Koralrod, hvor forklaringen ligger lige for.

Du skal have tak for alle oplysningerne. Jeg anede ikke, at der foregik "så
mange ting under jorden". Noget, der så lige kan undre mig, er, at
orchideerne lader til at få det bedre, kort efter at de er blevet plantet
om. Man skulle jo så tro, at der endnu ikke havde nået at danne sig en
ordentligt net af svampehyfer - eller måske sker dette netop ret hurtigt(?).

Hvilken funktion har de tykke rodlignende gevækster. Jeg har hørt andre
omtale dem som "luftrør", hvilket ikke giver mening for mig. Det er måske
blot rødder, der prøver at finde nye steder at holde fast?

Mvh. Sorgenfri

---

"Sorgenfri" <Sorgenfri2830FJENRN@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:bqnu2g$1507$1@news.cybercity.dk...
> Jeg har masser af orchideer, men undrer mig altså over, hvordan de kan
klare
> sig med - ja, ligefrem kun må få - så lidt vand.
>
> De står dér og ser så strunke ud med de fede små rødder i den tørreste
> blanding af bark og knolde. Og så får de lige en sjat blødt vand med over
en
> uges mellemrum.
>
> Min eneste "forklaring" er, at de må have relativt lavere fordampning end
de
> fleste andre planter pga. bladenes tykkelse, men det er blot en
> husmor-tanke.

De tropiske orkideer er tilpasset forhold med høj relativ
fugtighedsgrad, derfor er deres vandforbrug lille. Planten lever i
symbiose med en værtsplante.
Vandoptagelsen sker ikke blot fra roden, men også gennem bladene.
Derfor skal planten ikke blot vandes i deres vækstsubstrat, men
også ved overbrusning, der sikrer en høj luftfugtighed.
Får orkideer ikke tilstrækkelig vand så dør de ret hurtigt.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Per A. Hansen skrev:

> Får orkideer ikke tilstrækkelig vand så dør de ret hurtigt.

Visse gør måske. I min have i Zambia groede en orkidé (Phalaenopsis
sp. - samme slægt som er så populær herhjemme) på stammen af et træ
uden mos. I Zambia kommer der ikke en eneste dråbe regn fra midt i
april til slutningen af november eller begyndelsen af december, og
temperaturen ligger en del af tiden og svinger omkring 35-40 °C.
Planten bliver langsomt mere og mere udtørret at se på, ja, bladene
ser endog lidt visne ud. Når den at dø inden regnen kommer?

Næh, miraklet skete. Omkring en måned før regntiden begyndte blomster-
standen at vokse ud. Og netop på dagen med den første regn sprang
blomsterne ud. Efter et par dage var planten atter grøn og struttede
af sundhed. Cirklen startede forfra.

Jeg har oplevet det samme med Cattleya og Brassia i stuekultur (men
disse har selvfølgelig osse bulber, hvilket Phalaenopsis ikke har).

Jeg vil umiddelbart tro at det er lettere at tage livet af en orkidé
ved at overvande den, end ved at vande den for lidt.

--
Klaus Alexander Seistrup, Copenhagen, Denmark.
http://www.seistrup.dk/ · http://www.pnx.dk/

---

"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:3fd0f81b-aab6aa41-f793-459f-8966-c1f985620adc@news.szn.dk...
> Per A. Hansen skrev:
>
> > Får orkideer ikke tilstrækkelig vand så dør de ret hurtigt.
>
> Visse gør måske. I min have i Zambia groede en orkidé (Phalaenopsis
> sp. - samme slægt som er så populær herhjemme) på stammen af et træ
> uden mos. I Zambia kommer der ikke en eneste dråbe regn fra midt i
> april til slutningen af november eller begyndelsen af december, og
> temperaturen ligger en del af tiden og svinger omkring 35-40 °C.
> Planten bliver langsomt mere og mere udtørret at se på, ja, bladene
> ser endog lidt visne ud. Når den at dø inden regnen kommer?
> Næh, miraklet skete. Omkring en måned før regntiden begyndte blomster-
> standen at vokse ud. Og netop på dagen med den første regn sprang
> blomsterne ud. Efter et par dage var planten atter grøn og struttede
> af sundhed. Cirklen startede forfra.

Det er et fint eksempel på planters store tilpasningsevne -
lidt på samme måde som kaktus og sukkulenter.
Et ekstremt eksempel finder man hos Jerikos Rose, men
det er en anden sag.

I dit eksempel vil jeg tro, at orkideen har opbygget en
vandreserve, som planten tærer af i en tørkeperiode, som man
må formode forekommer på dens naturlige voksested.
Du har ret i, at overskud af vand ofte medfører plantedød
end vandmangel gør - pga. angreb af skadevoldere.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Klaus Alexander Seistrup" skrev:

[klip]

I min have i Zambia groede en orkidé

[snip]

OT: Hvor i Zambia havde/har du en have, om man må spørge?

Jeg har selv arbejdet i Chona nær Monze ....

Mvh. Sorgenfri

---

Sorgenfri skrev:

> OT: Hvor i Zambia havde/har du en have, om man må spørge?

I 1997-98 havde jeg en have i Kaniki (Mufulira Road), Baluba Valley,
uden for Ndola i Kobberbæltet.

> Jeg har selv arbejdet i Chona nær Monze ....

Hm, det siger mig umiddelbart ikke så meget - jeg kom ikke så meget
uden for Ndola. Hvilken provins?

--
Klaus Alexander Seistrup, Copenhagen, Denmark.
http://www.seistrup.dk/ · http://www.pnx.dk/

---

"Per A. Hansen>>
> Vandoptagelsen sker ikke blot fra roden, men også gennem bladene.
> Derfor skal planten ikke blot vandes i deres vækstsubstrat, men
> også ved overbrusning, der sikrer en høj luftfugtighed.
> Får orkideer ikke tilstrækkelig vand så dør de ret hurtigt.

Ok, jeg anede ikke, at de kunne optage vand gennem bladene. Så giver det
pludselig meget mere mening at de skal have med forstøveren! Tak for
forklaringen.

Mvh. Sorgenfri