---

Kant's system dur kun til skadelig moraliseren



" Menneske først, kristen så" skrev Grundtvig, og oplysnings-tyskeren
Immanuel Kant er godt på vej til sådan frigjorthed væk fra Mellemøstens "
Muslim først, menneske så".



Allerede før vi blev kristne havde skandinaviske bønder gensidige
forsikringsordninger (vikinge-femmands-grupper mm) så ingen omkom af sult,
hvis hans høst slog fejl.



Kristen-moral, som Kant formulerede akademisk, rummede intet nyt - det
kategoriske imperativ er jo blot Jesu bjergprædiken udtrykt matematisk.



Tyske systematikere forherligede Kant, fordi han er god at eksaminere i -
ligesom de i modsætning til briter fandt på at lave forskellige navne til
et- og to-puklede "camels"(dromedar og kamel - briterne er for kloge til at
belaste skolebørn med dette nytteløse kategori-pjat. Intet uland har sådanne
to ord.)



Rune Lykkeberg(Information 04-12-2003) hævder nu, at Kant bygger sin
moderniserede Jesus-sætning på en anden: "Man må aldrig behandle andre
mennesker som et middel til at opnå et andet mål. Mennesket er et mål i sig
selv"



Som garvet kunde hos glædespiger, kunne jeg føle mig skyldig i at bruge
medmennesker som "middel". Men det er leg med ord. Andre vælger at gå en
omvej for at handle i et supermarked, hvor pigerne smiler mere end i den
nærmeste butik. Det er også at bruge medmennesker som redskab. Nietzsche
angreb Kant med ordene "Den, der opbygger et system, er intellektuelt
uhæderlig". Og old-grækerne sagde som Grundvig og vikingerne "Mennesket er
altings mål" . Nejtak til skriftkloges systemer og smagsdommer-bibler.

Man bruger kun moral til at nedværdige modparter, man ikke kan lide, og som
man påstår "bruger andre som middel". Men vi bruger også vore elskede
forældre og kæreste som redskab. Et bedre axiom er "Størst mulig lykke for
flest mulig"







Kærlighedens 1+1=1



Romantikken fantaserede om det guddommelige ved kærligheden mellem to
mennesker, og drømte sig tilbage til moderlivet og den fuldbyrdede korpsånd,
1+1=1.



Dette gøres der godt rede for i Christians Graugaards anmeldelse af Kai
Aalbæk-Nielsens "Kærlighed i det 19-20 århundrede", der kritiseres for
mavesur kritik af ansvarsløs, menneskeforbrugende narcisisme i net-dating og
seriel monogami.

Men det er da ligetil, at da Holberg&Co hjalp os ud af tvangsægteskaber fik
vi frihed til at eksperimentere, og nogle eksperimenter er svipsere.
Frigørelsen har børnesygdomme.



De første århundreder efter, at vi begyndte at gifte os uden at spørge vore
forældre, hang man endnu fast i traditionerne og læste "Romanbladet" som
ung, og mand og kone bed i sig, i at det ofte var "Melodien der blev væk".



Nu er vi blevet mere realistiske, og projekterne lykkes ofte godt, og
samtidig tør vi kaste os ud i vildere extrem-afprøvninger.



Med velfærdsstatens børneprofessionelle og sikkerhedsnet, er vi ikke
ansvarsløse men ansvars-besjålne, og vi kan tillade os at lege med alskens
fornyelse

En grænsesøgende tysker har lige afprøvet kannibalisme, hvor offeret efter
sigende gav "informed consent" underskrift, hvilket måske var en interessant
og meningsfuld selvmordsmetode.


--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com