---

Følgende artikel var i avisen poletiken.Jeg har klippet det fra nydheds brev
fra www.oplevjesus.dk
Hilsen Børge

"Jesus arbejder på gågaden" overskriften i Politikken.
I går var vi i Politikken.

For en god uges tid siden ringede en journalist fra Politikken og ville lige
høre lidt mere om JesusButikken. www.oplevjesus.dk

Jeg snakkede med hende og fortalte om Gud, og hvad der skete i
Butikken/Klinikken, JesusTeam og det hele..
Hun sagde tak og ville måske bruge noget af det til Politikken.
Nogle dage senere ringede hun igen og sagde, at hun havde tænkt meget over
det, jeg havde fortalt og ville gerne komme og interviewe os, hvis vi var
med på den.
Så her i tirsdags kom hun fra København sammen med en fotograf fra Århus her
til Herning og var sammen med os i 3-4 timer.

Og i går kom det så i avisen i 130.000 eks.
Flere har allerede kontaktet os på grund af denne artikel.
Gud er stor, og han åbner virkelig dørene her for tiden.

Her er artiklen i tekst, og nogle af billederne.
Artiklen fylder i alt en A3-side.

Fra Politikken d. 16.november 2003.
Jesus arbejder på gågaden


"Fem 12-årlige med åbne ansigter og vinterjakker venter spændt ved disken i
den lyst og venligt indrettede 'Jesus Butikken' på gågaden i Herning. De har
hørt om helbredelse ved bøn i deres religionstime i skolen og har på eget
initiativ opsøgt den nyåbnede klinik i den få måneder gamle butik for at
prøve det af.

Pigen erklærer, at hun er så sund, som hun kan ønske sig, så hende skal der
ikke bedes for. Men de fire drenge har hver medbragt en skavank eller flere.
Evangelisten Torben Søndergaard fra frikirken Jesus Huset, som ejer
butikken, viser børnene længere ind i lokalet, hvor de en anelse generte og
med hurtige sideblikke til hinanden klumper sig sammen. Efter tur træder de
hen og lader ham lægge hånden på det ømme sted, før han i rivende fart
afsiger en lynbøn om helbredelse.

En lyshåret knægt har ondt i ryggen efter et møde med en ishockey-stav, og
kan ikke mærke nogen forskel efter den første bøn. Efter den anden, tredje
og fjerde bøn holder han fast i, at det stadig gør lige ondt. »Er der lidt
tilbage endnu?«, spørger Torben Søndergaard og lægger hånden på drengens ryg
endnu engang og kniber de mørke øjne sammen i koncentration under femte bøn.
Til sidst medgiver drengen, at det er blevet bedre, selv om smerten ikke er
forsvundet.

Dreng nr. to siger, at han føler omgående bedring i sin skulder, og det
kommenteres med et »Sejt!« af en af de ventende drenge. Da der skal bedes
for den fjerde, spørger Torben Søndergaard Jesus Husets præst, Flemming
Berg, der også er i butikken: »Kan du ikke lige bede? Så henter jeg nogle
hæfter til dem«, med et tonefald, der afslører, at helbredelse ved bøn er
noget hverdagsagtigt for ham; som bad han en kollega overtage kassen i
Netto.
Men i modsætning til i Netto er der ingen betaling. Behandlingerne skal være
gratis, selv om frikirkens økonomi er yderst beskeden. Så virker det mere
ægte på folk, forklarer Torben Søndergaard.

På tv for Gud
Han fortæller alvorligt, at han via andre troende flere gange har fået
besked fra Gud om, at han dels skal helbrede i Jesu navn og dels komme på
nationalt tv. Foreløbig har han helbredt hundredvis, siger han - ikke fordi
han er evangelist, enhver anden, der lever med Gud, kunne også gøre det, for
det er Guds kraft, der virker. På tv har han også været, og i radioen for
den sags skyld.

På sin computer finder han klip fra radioens P3, hvor en reporter tidligere
på året var direkte igennem til studiet, mens der blev bedt for hans dårlige
ryg, som angiveligt havde at gøre med benenes forskellige længde. I
lydklippet konstaterer journalisten med udbrud og kraftudtryk, at han føler
varme og kan se sit ben vokse.

Torben Søndergaard holder øje med reaktionen på de klip, han afspiller. Han
er vant til kraftige reaktioner, blandt andet fik han skældt huden fuld af
en seer i programmet 19direkte, da han var inde og bede for seerne.
Men der var også en kvinde, som meldte tilbage, at hun var blevet helbredt
for en frossen skulder ved den lejlighed, og det blev vist på tv, hvordan
hun nu var i stand til at hænge vasketøjet op. Og en mand med brækket ben
fik gipsen pillet af hos Torben Søndergaard mens der blev filmet til tv og
gik derfra. Gipsen er udstillet i forretningsvinduet.

Satans bedrag
Når mange har alvorlige problemer med at ved at tro på det, der foregår i
Jesus Klinikken, skyldes det ifølge Torben Søndergaard bedrag. 'Bedraget' er
titlen på det hæfte, han selv har skrevet, mens undertitlen fortæller, at
det drejer sig om 'Undervisning der vil afsløre Satans bedrag i vort land'.
Torben Søndergaard ligner ellers ikke en, der tumler med tanker om Satan.
Den 27-årige, mørkhårede midtjyde med lange bakkenbarter ser nærmest
overnaturligt glad ud hovedparten af tiden, og det hænger nøje sammen med,
at han er frelst, forklarer han. Det har han været siden 1995.
På det tidspunkt arbejdede han i en bagerbutik i Brande og mindes, hvordan
han stod over wienerbrødsdejen og sagde: »Hallo, Gud! Hvis du er der, så kom
og tag mig!«.

»Jeg er vokset op i et hjem uden Bibel, men jeg var nået til et sted i mit
liv, hvor jeg følte, at der måtte være en mening. Jeg havde ikke nogen
præcis forestilling om, hvad der kunne ske, hvis Gud hørte mig. Det kunne
være himlens lys eller et rumskib, der åbenbarede sig«.
Umiddelbart skete ingen af delene, men kort efter fortalte Torben
Søndergaards kammerat, at han havde haft et personligt møde med Gud.»Det
troede jeg ikke på. Jeg gav ham hele smøren om, at han måtte være blevet
hjernevasket og indlemmet i en sekt«.

Men 5. april 1995 gik Torben Søndergaard med i en frikirke. »Folk stod op
med løftede hænder og bad og sang. Jeg syntes, de var skøre, men jeg var
også fascineret af stemningen, og da der blev spurgt, om nogen ville tage
imod frelse, gik jeg frem. Jeg troede ikke rigtig på det, men på den anden
side, hvis de havde ret i, at man var fortabt i Helvede, hvis man ikke
levede med Gud, så kunne der jo ikke ske noget ved at prøve. Så ville jeg
have mit på det tørre«.

Da der blev bedt for ham, oplevede han en vild følelse i kroppen og faldt
ned på gulvet - helt overbevist om, at det var Gud, han havde følt. »Fra da
af var alting anderledes. Det var som om loftet mellem Gud og mig var væk,
jeg havde fået et personligt forhold til ham«.

Alligevel gik Torben Søndergaard i seng med sin kæreste en enkelt gang
mere: »Bagefter havde jeg det så elendigt, jeg følte, at jeg havde syndet.
Så jeg sagde til kæresten, at jeg ikke kunne mere, at jeg ikke ville gå i
seng med en kvinde igen, før jeg havde fundet min kone. Indtil da ville jeg
koncentrere mig om Gud«.

Reklame for Jesus

Torben Søndergaard, der arbejder fuldtids for kirken og bor billigt med sin
kone og to børn for at få det til at hænge sammen, bærer tøj og overtøj, der
reklamerer for Jesus. Det kan man også købe sig til i butikken, f.eks. en
sort t-shirt med teksten '100 % frelst'. Der er også andre typer
Jesus-artikler, kuglepenne, smykker, tasker og bibelomslag.

Præsten, den 32-årige Flemming Berg, er udlært i en sportsforretning og
kunne ikke se nogen grund til at gå rundt at reklamere for en græsk
sejrsgudinde, Nike, når han lige så godt kunne reklamere for Jesus og har
stadig agenturet 'Jesus Freak', der sælger og importerer Jesus-tingene: »Der
er lidt nytænkende i dansk sammenhæng, men det er en god måde at få
budskabet ud på. Jeg har set undersøgelser om, at et synligt mærke på tøj
ses 10.000 gange. Nogle bliver nysgerrige, når man gå i sådan noget tøj.
Andre, der synes Jesus er en træls fyr, f.eks. muslimer, reagerer negativt«.

Flemming Berg selv havde ikke noget forhold til Jesus som barn.
»Min mor begik selvmord, da jeg var et år. Min far giftede sig med en ny,
blev skilt, begyndte at drikke og være voldelig. Som 13-årig løb jeg
hjemmefra og kom på børnehjem. Jeg ville ikke tale med min far, og han døde
under en operation. Som 14-årig var jeg begyndt at småstjæle og ryge hash,
men kom i familiepleje hos en familie, der kom i en frikirke«.

Familien havde lovet kommunen ikke at prædike for drengen, der havde det
dårligt med sig selv, så dårligt, at han overvejede selvmord flere gange.
Som 17-årig gik han i et frustreret øjeblik med til at blive bedt for, til
familiens store begejstring. Selv følte han ikke noget specielt ved bønnen,
men begyndte alligevel at komme i frikirken.
Efter tre uger skete det: »Jeg mødte Jesus«.

Dagen efter fortalte Flemming Berg om sin oplevelse som det første, da han
trådte ind i sin klasse på Handelsskolen. Reaktionen var: »Hvad er du på,
Flemming? Har du røget noget?«
Siden har Flemming Berg blandt andet været på bibelskole og rejst rundt i
verden med en præst,
inden han fik besked fra Gud om at grundlægge frikirke i Herning.

»Først sagde jeg: »Det nægter jeg« og min kone sagde det samme. Vi ville ud,
ikke blive i Herning. Men der var ingen vej udenom«, siger Flemming Berg,
der på sin bil har store reklamer for kirken. Den holdt i første omgang til
i private stuer, men nu mødes de indtil videre 35 aktive medlemmer, primært
yngre, i lejede lokaler hver søndag.
Jesus skole
Torben Søndergaard er trukket i sin gule Jesus-jakke og trækker sin også
Jesus-reklamerende cykel, mens han viser vej til skolen, hvor Jesus Teamet
holder til i en lejet bygning.
I entreen hænger sorte jakker med Jesus Team-logoer på ryggene. Torben
Søndergaard viser en frem. »De er ret seje, ikke?«

De fire elever, som udgør Jesus Teamet, er alle unge mænd, der venligt og
usejt byder på kaffe og varm cacao i fællesstuen. Hver har betalt 15.000 kr.
for fire måneders ophold.
Det er første hold, men planen er at uddanne mange flere, for Gud har talt
til Jesus Huset om, at de skal uddanne og sende 200 hold ud i landet. Det
første Jesus Team er snart klar til at rykke til Århus og slå sig ned i en
fælles lejlighed, som endnu ikke er fundet. Meningen er, at de skal arbejde
halvtids og missionere resten af tiden.

Indtil videre studerer de. De bliver undervist, men har også hver dag PT -
personlig tid med Gud på skemaet. Kl. 23 dikteres de voksne mænd at slukke
lyset, så de kan få otte timers søvn i det fælles, spartansk indrettede
soveværelse på omkring 20 kvadratmeter.

»Det skal man lige vænne sig til, når man er vant til at have sit eget
værelse«, siger 21-årige Jakob Torp Svendsen, der hidtil har boet hos sine
forældre.
De var bekymrede, da han havde haft »et personligt møde med Gud« og begyndte
at ændre livsstil, fortæller han med et overbærende smil: »De var nervøse
for, om det var en sekt. Men så mødte de med præsten og blev overbevist om,
at han ikke var ude på at hjernevaske mig. Så min mor sagde, at det var i
orden, bare jeg ikke blev sendt til Afrika eller Indien«.

Fini Hjorth, 29 år, var landmand med gedeproduktion, men ville »ud at gøre
en forskel«. Han blev gadeevangelist og solgte sin ejendom, men havde behov
for at lære noget mere og meldte sig til Jesus Teamet: »Jeg er blevet mere
radikal nu. Hvis man har brudt de ti bud, skal man fortabes og i Helvede.
Folk reagerer forskelligt, når man siger det til dem
på gaden. Nogle bliver sure. Andre siger, at de er uenige, at det nok ikke
går så galt, at Gud er kærlig og bærer over med os. Men vi er nødt til at
fortælle dem sandheden«.

denne mail er sendt af Børge i Viborg.

--
Hej fra Børge
http://jesusnyt.webbyen.dk
På skype oz5vib