/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Sandheden
Fra : paw


Dato : 13-11-03 06:59

"Is there any place in Heaven or Earth
where I am not? says the Lord." Sådan
står der i Jer.23:24, Basic English Version...

Den trænede læser vil have bemærket,
der ikke tales om et menneske. Det ledende
spørgsmål til trods vil nogen faktisk benægte
muligheden af at der findes et sådant væsen.
Ja, modstriden synes i sig selv at afsløre
udsagnet som falsk...

Får man blot som kristen tolerere dén slags
roderi, eller har man et forklaringsproblem?
Og som om det ikke var nok: For nogen lyder
spørgsmålet ikke på hvem Gud er, men hvad!
Hvilket nok besvares på kristen manér med
ordet, ånd - men skulle vi f.eks. tage Mika
med på råd, flankeredes jo Gud af adskillige
åndevæsener på begge sider. Blandt dem i det
mindste én, som jævnfør 1.Kong.22,22 kan
træffes at have andet end rent mel i posen,
skønt også den er udsendt i embeds medfør...

Nu tilskrives imidlertid følgende budskab
selve sandhedens ånd:
"It was I who *multiplied vision." Hos.12,10;
NewRev.Standard - hvad end vi måtte forstå
derved. Om Gud hverver sine hærskarer ved
reproduktion af deres ideer? Et rationelt belæg
for den påstand at samme herres ord står ved
magt skulle så være tilvejebragt.

"God stands in the congregation of the mighty;
he judges among the gods." Salme82.

Som den udholdende læser bekendt har
spørgsmålet om gudernes antal før været
vendt. Man har ikke nødig at begive os ud
under eksotiske himmelstrøg for at fastslå,
der kan være tale om en større mængde
- alt efter hvorledes gudsbegrebet defineres.
Således tjener det næppe gådens løsning
at forenkle sagen til ukendelighed.

Treenigheden borger dog for andet og mere
end 'gudernes forsamling'... Hvorvidt ens egen
religion udmærker sig fremfor andres, vil nogen
søge godtgjort i sjælens flakkende skær. Men
tager man ikke højde for tidsåndens rænkespil
og den regel at enhver tro udgør et aspekt af
Guds *virksomhed, går sagen let i hårdknude.

Herren har nemlig maget det således at mens
de lovkyndige sidder i Valhal på spring til at
avancere og sende deres tropper ud, står de
skriftkloge nu på bakken i Folkvang og bedyrer
enhver, som er svøbt i sit hjertes stivsind: "Der skal
ikke ske jer noget ondt!" Jer.23,17 - et billede
frembåret af jætteverdenens dystre understrøm.

Javist består kunsten at udvide sit kendskab til Gud
i at etablere den rette forbindelse - og vejen til Ham
i det fremskridt, hvorved man vender tilbage...
Fortabt er verden afskåret fra årvågenhedens kilde,
som ved sin bestandige udstråling danner basis for
skaberværket og på lovformelige vis udvikler de tre
sfærer: Den åndelige, den sjælelige samt den fysiske
- og i sin egenskab af uskylden selv repræsenteres
af den uberørte natur.

Foruden Guds ord kan intet måle sig med Solens glans,
der spontant bringer for dagen hvad forekommer i det
skjulte: Lyset, der kalder til orden, udspringer i den
opgående sols land og når hele vejen rundt, opretholder
universet som dets eneste konstante kraftkilde - undfanget
i det hellige moderskød, Guds mund. "Han glæder dem
i det muntres tegn: Søen, Månen, fåret, legen, munden."
I Ching... Der ligger ingen teori til grund for sandheden.
Men lader vi hånt om den evige verdensorden, spores
ingen grænser for galskaben. Så hvad er gudsbevidsthed
andet end bevidstheden om alt?

"Han eksisterer! Han er sandheden." Maria til Jalena,
16jun83. At bevare herredømmet over sin helhed
beror ikke mindst på vedholdenhed i den rene glæde
og sand kærlighed.

--
Mvh, paw.




 
 
Vidal (13-11-2003)
Kommentar
Fra : Vidal


Dato : 13-11-03 13:30

"paw" <pawl@newmail.dk> wrote in message news:<3fb31dc6$0$29351$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>...

> "Is there any place in Heaven or Earth
> where I am not? says the Lord." Sådan
> står der i Jer.23:24, Basic English Version...

Eller på dansk:

v24 Hvem kan skjule sig på steder,
hvor jeg ikke kan få øje på ham?
siger Herren.
Er det ikke mig, der fylder
både himmel og jord?
siger Herren.


Venlig hilsen

Villy Dalsgaard

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste