Thorkil Olesen <slet.dette.thorkil.og.dette@pip.dknet.dk> wrote:
> Lone Schmidt <maillone@netscape.net> wrote:
>
> > Ok, har skimmet siderne , har jeg forstået det rigtigt?
> >
> > UNIX, en klippefast kerne
> >
> > f.eks. Darwin og FreeBsd (opensource) som overbygning PÅ UNIX , eller
> > en integration I UNIX?
>
> Ikke helt.
>
> Unix blev udviklet en gang i 70'erne af telefonselskabet AT&T. Siden
> blev der lavet en lang række efterligninger, som man i daglig tale også
> omtaler som 'Unix', men som formelt ikke må hedde sådan, fordi AT&T
> stadig har rettigheden til navnet. Ofte fik efterligninger navne hvori
> bogstaverne 'nix' indgik, og de bliver derfor nogle gange omtalt med
> fællesbetegnelsen '*nix'.
>
> (I dag er rettighederne til navnet 'Unix' åbnet lidt, og mod en passende
> (høj) betaling kan en *nix certificeres til at overholde standarden og
> må derfor kaldes 'Unix'. De forskellige frie *nix er dog ikke
> certificerede.)
>
> Én af disse efterligninger af den oprindelige Unix blev udviklet på
> Berkeley Universitet under navnet 'Berkeley Standard Distribution, BSD'.
> I begyndelsen af 90'erne blev den frigivet, hvorfra der opstod nogle
> frie udgaver af BSD. Det er én af disse, FreeBSD, som Apple tog
> udgangspunkt i og videreudviklede. Apples kalder sin udgave for
> 'Darwin'. Der er altså tale om én blandt mange efterligninger af Unix.
>
> Bla. fordi 'Darwin' er baseret på en fri *nix, er den også fri. Det er
> en normal betingelse i 'Open Source-bevægelsen', at fri software ikke må
> videreudvikles til lukket software. Forskellen mellem Darwin og Mac OS X
> er den grafiske overbygning, og den er bestemt ikke fri!
>
> Kernen i Darwin er delt i en underliggende 'Mach-kerne' og et
> overliggende 'Unix-lag'. Dette er i modsætning til den anden populære
> frie *nix-udgave, Linux, som har en såkaldt 'monolitisk kerne'. For
> nørderne er det en yndet sport at diskutere, hvad der er bedst, men for
> os andre brugere er det en abstakt og ligegyldig diskussion.
>
> Kernen er det eneste, som kan kommunikere direkte med hardwaren, og
> hardware-drivers skal derfor køre som en del af kernen. De kan enten
> være indbygget eller tilføjet som 'kernel extensions'. Alle andre
> programmer kører i selvstændige processer, som er afskåret fra direkte
> adgang til hardware og afskåret fra at skrive i hukommelse, som ikke er
> tildelt til processen. Sådanne processer kan ikke ødelægge andet end sig
> selv - de kan ikke få kernen til at gå ned.
>
> > Software som har kernel extensions filer...... det rokker lidt ved UNIX
> > som klippefast kerne, eller?
>
> Ja. Fejl i selve kernen eller i 'kernel extensions' kan få hele systemet
> til at gå ned. Kernen er grundigt testet, men 'kernel extensions' fra
> andre leverandører kan være mere tvivlsomme.
>
> > > PowerPC
> > > Der findes tons af stof om dette...
>
> > Må se at få det læst ved lejlighed...
Foretrækker dog en kort
> > forklaring, for jeg har et halvt kongeligt bibl. at læse i forvejen!!
>
> Kort sagt: Den familie af mikroprocessorer, som bruges i Macintosh. De
> fremstilles enten af IBM eller Motorola. PC bruger en anden type
> processorer, der ofte omtales som 'x86-familien', og som fremstilles af
> Intel eller AMD.
Mage til dejlig, lækker og fyldestgørende forklaring , skal man lede
længe efter.
Tusind tak, det fik en stor del af brikker til at falde på plads
--
Venlige hilsner
og grumme go´hygge
Lone ;-D