---

Jeg har min søn boende, men har fælles forældrmyndighed, med hans mor.
Han er hos hende hveranden weekend, og vi har en samværdsaftale gennem
statsamtet.
Jeg bor sammen med min kærste og hendes børn, og vi forsøger at have en
"almindelig" familie.
Men kan det virkligt være rigtigt at, at hans mor til en hver tid kan
ødelægge en fælles familie oplevelse som vi måtte ønske at have med ham,
f.ex til arrangementer i hans skole.
Jeg er fuldt indforstået med, at hun har krav/ret til at få alle
informationer om ham,
og deltage i skole/hjem samtaler.
Men en skolefest, er noget hvor vi gerne vil deltage som familie, og det kan
ikke lade sig gøre når hun er tilstede,
for så ved knægten ikke hvor han skal ligge sin energi, og ender med ikke at
få noget som helst ud af arrangementet.

/Frodo

---

spørgsmål som svar!!
er det ikke pga. voksnes upassende opførsel, at drengen ikke ved hvor han
skal "lægge sin energi"?

min veninde er nyskilt og vi var til klassefest i fredags, her deltog begge
forældre (hun har ny kæreste) og fordi disse forældre vælger "at opføre sig
ordentligt" har datteren og lillebror bestemt ingen problemer, hun ved de er
med, fordi de gerne vil være sammen med hende og ikke fordi hun skal være
sammen med dem. en meget stor forskel.

prøv at tænke over det, selvom det nok ikke er et svar du ligenu kan/vil
høre/bruge.

knus til din dreng


"Frodo" <det-er@min-fjerndette-postkasse.dk> skrev i en meddelelse
news:iorub.6548$Sp1.6145@news.get2net.dk...
> Jeg har min søn boende, men har fælles forældrmyndighed, med hans mor.
> Han er hos hende hveranden weekend, og vi har en samværdsaftale gennem
> statsamtet.
> Jeg bor sammen med min kærste og hendes børn, og vi forsøger at have en
> "almindelig" familie.
> Men kan det virkligt være rigtigt at, at hans mor til en hver tid kan
> ødelægge en fælles familie oplevelse som vi måtte ønske at have med ham,
> f.ex til arrangementer i hans skole.
> Jeg er fuldt indforstået med, at hun har krav/ret til at få alle
> informationer om ham,
> og deltage i skole/hjem samtaler.
> Men en skolefest, er noget hvor vi gerne vil deltage som familie, og det
kan
> ikke lade sig gøre når hun er tilstede,
> for så ved knægten ikke hvor han skal ligge sin energi, og ender med ikke
at
> få noget som helst ud af arrangementet.
>
> /Frodo
>
>

---

On 18/11/03 18:02, in article iorub.6548$Sp1.6145@news.get2net.dk, "Frodo"
wrote:

> Jeg har min søn boende, men har fælles forældrmyndighed, med hans mor.
> Han er hos hende hveranden weekend, og vi har en samværdsaftale gennem
> statsamtet.
> Jeg bor sammen med min kærste og hendes børn, og vi forsøger at have en
> "almindelig" familie.
> Men kan det virkligt være rigtigt at, at hans mor til en hver tid kan
> ødelægge en fælles familie oplevelse som vi måtte ønske at have med ham,
> f.ex til arrangementer i hans skole.
> Jeg er fuldt indforstået med, at hun har krav/ret til at få alle
> informationer om ham,
> og deltage i skole/hjem samtaler.
> Men en skolefest, er noget hvor vi gerne vil deltage som familie, og det kan
> ikke lade sig gøre når hun er tilstede,
> for så ved knægten ikke hvor han skal ligge sin energi, og ender med ikke at
> få noget som helst ud af arrangementet.
>
> /Frodo

Hej Frodo.

Jeg mener at det er overvejende positivt, at moderen vælger at deltage i sit
barn liv ved at deltage i den slags arrangementer.
At I så ikke har lyst til at hun skal være der, mener jeg er Jeres problem.
Jeg synes det virker urimeligt at hun skal afskæres fra deltagelse, fordi I
så ikke kan have en "familieoplevelse".
Hun er nu engang en del af din søns familie, og hvis det er for svært for
Jer, mener jeg egentlig at I må overveje at blive hjemme og lade mor og søn
have disse oplevelser sammen.
I kan vel, udenfor disse arrangementer, forme så mange familieoplevelser I
ønsker...

Venlig hilsen
Charlotte

---

"Frodo" skrev i en meddelelse news:iorub.6548$Sp1.6145@news.get2net.dk...
> Men kan det virkligt være rigtigt .....

Æv, jeg bliver helt sur...

JA! Vel kan det da være rigtigt. Det er din søns mor der deltager i din søns
arrangementer. Det skal hun da have lov til.
Dit barn er skilsmissebarn og uanset om han er en del af din nye familie, så
er han aldrig mere en del af den, end at han har en mor, som han også har
behov for.
Han har også brug for at være i centrum mellem sine forældre.

Derfor må din kæreste og hendes børn træde lidt i baggrunden ved den slags
arrangementer og så lade din søn være i centrum mellem dig og din eks. I kan
ikke tillade jer at lukke øjnene og lege "den perfekte familie". Sådan er
virkeligheden jo ikke.

I har rig mulighed for at være en familie med din søn på andre tidspunkter,
end lige når det er HAM, der er centrum for begivenhederne.

Hvis man tænker det sådan, så kan det sagtens lade sig gøre uden at drengen
bliver spor forvirret af det.
Her i huset går det fint og jeg tror, som Lykke nævner, at problemet
ligger mere hos de voksne end hos barnet.

Nette

---

Den 18-11-2003 skrev Frodo;

> Jeg har min søn boende, men har fælles forældrmyndighed, med hans mor.

Se, nu ved jeg jo ikke lige hvad jeg skal skrive, som du ikke har fået
at vide i forvejen.
Men jeg synes altså alligevel, at du skal have den fra en mand også -
Det er altså din søn det drejer sig om, og hans mor er nu engang hans
mor, og det kan der jo ikke laves om på, ligemeget hvad.

Helt ærligt, ville du selv acceptere aldrig at tage med til også
hyggelige stunder på din søns skole, hvis situationen havde været
omvendt?
Og i denne situation har I endda fælles forældremyndighed, så jeg
forstår slet ikke dit problem.


--
Mvh. Jan

---

> Men kan det virkligt være rigtigt at, at hans mor til en hver tid kan
> ødelægge en fælles familie oplevelse som vi måtte ønske at have med ham,
> f.ex til arrangementer i hans skole.
> Jeg er fuldt indforstået med, at hun har krav/ret til at få alle
> informationer om ham,
> og deltage i skole/hjem samtaler.
> Men en skolefest, er noget hvor vi gerne vil deltage som familie, og det
kan
> ikke lade sig gøre når hun er tilstede,
> for så ved knægten ikke hvor han skal ligge sin energi, og ender med ikke
at
> få noget som helst ud af arrangementet.

Hvis I har det sådan, at I ikke kan sidde ved samme bord, og sønnik derfor
bliver forvirret af at I begge to er der, så synes jeg I bør dele det op, så
du kommer til halvdelen af den slags arrangementer og moderen til den anden
halvdel. Det er ærgeligt hvis det skal være sådan, men det er også søn for
knægten hvis hans aften bliver ødelagt af ikke at gøre nogen kede af det og
derfor spæne mellem jer.
Jeg er selv skilsmissebarn, og mine forældre har altid været med begge
to+min stedmor, og der har aldrig været problemer. Men de har altså også
siddet sammen, og snakket sammen til festerne, så jeg har aldrig følt at jeg
var splittet mellem dem når de var samlet...

Held og lykke med det fremover...

Venlig hilsen Mia

---

"Musen" <mivsesnabela@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:3fbbe91c$0$184$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Men kan det virkligt være rigtigt at, at hans mor til en hver tid kan
> > ødelægge en fælles familie oplevelse som vi måtte ønske at have med ham,
> > f.ex til arrangementer i hans skole.
> > Jeg er fuldt indforstået med, at hun har krav/ret til at få alle
> > informationer om ham,
> > og deltage i skole/hjem samtaler.
> > Men en skolefest, er noget hvor vi gerne vil deltage som familie, og det
> kan
> > ikke lade sig gøre når hun er tilstede,
> > for så ved knægten ikke hvor han skal ligge sin energi, og ender med
ikke
> at
> > få noget som helst ud af arrangementet.
>
> Hvis I har det sådan, at I ikke kan sidde ved samme bord, og sønnik derfor
> bliver forvirret af at I begge to er der, så synes jeg I bør dele det op,
så
> du kommer til halvdelen af den slags arrangementer og moderen til den
anden
> halvdel. Det er ærgeligt hvis det skal være sådan, men det er også søn for
> knægten hvis hans aften bliver ødelagt af ikke at gøre nogen kede af det
og
> derfor spæne mellem jer.
> Jeg er selv skilsmissebarn, og mine forældre har altid været med begge
> to+min stedmor, og der har aldrig været problemer. Men de har altså også
> siddet sammen, og snakket sammen til festerne, så jeg har aldrig følt at
jeg
> var splittet mellem dem når de var samlet...
>
> Held og lykke med det fremover...
>
> Venlig hilsen Mia

....og glem ikke lige, hvem drengens familie er: hans far og mor. Måske han
gerne vil have en familieoplevelse, med SIN familie. Så må du tage dine
familieoplevelser med din nye familie i andet regi.

Bare mine to øre

Tine

---

Hej til alle jer der har svaret på mit indlæg.

Som en del af jer nok kan regne ud ligger der en masse bagved, inden jeg
blev så sur, som jeg var da jeg skrev mit indlæg.
Og nogle af de første tilbage meldinger jeg fik gjorde ikke ret meget bedre.

Men blandt andet Musen ramte hovedet på sømmet, og fik min fornuft tilbage
på sporet, tak skal du have for det.

Jeg har skrevet et længere brev til min søns mor, hvor jeg på en meget pæne
måde( også iflg. mere objektive personer)
forklare at vi har nogle problematikker som vi er nødttil at for klarhed på,
for vores søns skyld,
og har også selv givet nogle løsningsmodeller.

Så håber jeg bare at hans mor også vil ligge stridsøksen til side, så vi kan
give knægten noget godt at tænke,
også når han bliver ældre.

Endnu en gang tak til jer alle.

/Frodo
"Musen" <mivsesnabela@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:3fbbe91c$0$184$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Men kan det virkligt være rigtigt at, at hans mor til en hver tid kan
> > ødelægge en fælles familie oplevelse som vi måtte ønske at have med ham,
> > f.ex til arrangementer i hans skole.
> > Jeg er fuldt indforstået med, at hun har krav/ret til at få alle
> > informationer om ham,
> > og deltage i skole/hjem samtaler.
> > Men en skolefest, er noget hvor vi gerne vil deltage som familie, og det
> kan
> > ikke lade sig gøre når hun er tilstede,
> > for så ved knægten ikke hvor han skal ligge sin energi, og ender med
ikke
> at
> > få noget som helst ud af arrangementet.
>
> Hvis I har det sådan, at I ikke kan sidde ved samme bord, og sønnik derfor
> bliver forvirret af at I begge to er der, så synes jeg I bør dele det op,
så
> du kommer til halvdelen af den slags arrangementer og moderen til den
anden
> halvdel. Det er ærgeligt hvis det skal være sådan, men det er også søn for
> knægten hvis hans aften bliver ødelagt af ikke at gøre nogen kede af det
og
> derfor spæne mellem jer.
> Jeg er selv skilsmissebarn, og mine forældre har altid været med begge
> to+min stedmor, og der har aldrig været problemer. Men de har altså også
> siddet sammen, og snakket sammen til festerne, så jeg har aldrig følt at
jeg
> var splittet mellem dem når de var samlet...
>
> Held og lykke med det fremover...
>
> Venlig hilsen Mia
>
>

---

"Frodo" <det-er@min-fjerndette-postkasse.dk> skrev i en meddelelse >

> Men blandt andet Musen ramte hovedet på sømmet, og fik min fornuft tilbage
> på sporet, tak skal du have for det.
>
> Jeg har skrevet et længere brev til min søns mor, hvor jeg på en meget
pæne
> måde( også iflg. mere objektive personer)
> forklare at vi har nogle problematikker som vi er nødttil at for klarhed
på,
> for vores søns skyld,
> og har også selv givet nogle løsningsmodeller.

Jeg kan kun tilslutte mig Musens indlæg, og det er dejligt, når der kommer
noget godt ud af et fornuftigt indlæg.
Der er rigeligt af surt mokkeri og "jeg-vil-holde-
på-min-ret-koste-hvad-det-koste-vil".
Godt gået!!! og held og lykke.

Hilsen Inger

---

hej frodo
jeg var en af dem der skrev, at du/ I skulle lære at opføre jer ordentlig.
jeg er nemlig også skilsmissebarn -fra mit 16 år- og mine forældre tålte
ikke hinanden,
særlig min mor - der rejste pga. af en anden- kunne ikke døje at se min far,
hvem jeg selv valgte at bo hos.
selvom jeg nu er 36, giver det følelsesmæssige problemer for mig, i
forbindelse med fam. arr.menter.
det er derfor jeg hårdt siger," tag jer sammen, det er drengen der betaler."
skulle jeg selv blive skilt endag. er mit største ønske at det må ske som
venner.



"Frodo" <det-er@min-fjerndette-postkasse.dk> skrev i en meddelelse
news:Xebvb.3156$1m5.2505@news.get2net.dk...
> Hej til alle jer der har svaret på mit indlæg.
>
> Som en del af jer nok kan regne ud ligger der en masse bagved, inden jeg
> blev så sur, som jeg var da jeg skrev mit indlæg.
> Og nogle af de første tilbage meldinger jeg fik gjorde ikke ret meget
bedre.
>
> Men blandt andet Musen ramte hovedet på sømmet, og fik min fornuft tilbage
> på sporet, tak skal du have for det.
>
> Jeg har skrevet et længere brev til min søns mor, hvor jeg på en meget
pæne
> måde( også iflg. mere objektive personer)
> forklare at vi har nogle problematikker som vi er nødttil at for klarhed
på,
> for vores søns skyld,
> og har også selv givet nogle løsningsmodeller.
>
> Så håber jeg bare at hans mor også vil ligge stridsøksen til side, så vi
kan
> give knægten noget godt at tænke,
> også når han bliver ældre.
>
> Endnu en gang tak til jer alle.
>
> /Frodo
> "Musen" <mivsesnabela@sol.dk> skrev i en meddelelse
> news:3fbbe91c$0$184$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > > Men kan det virkligt være rigtigt at, at hans mor til en hver tid kan
> > > ødelægge en fælles familie oplevelse som vi måtte ønske at have med
ham,
> > > f.ex til arrangementer i hans skole.
> > > Jeg er fuldt indforstået med, at hun har krav/ret til at få alle
> > > informationer om ham,
> > > og deltage i skole/hjem samtaler.
> > > Men en skolefest, er noget hvor vi gerne vil deltage som familie, og
det
> > kan
> > > ikke lade sig gøre når hun er tilstede,
> > > for så ved knægten ikke hvor han skal ligge sin energi, og ender med
> ikke
> > at
> > > få noget som helst ud af arrangementet.
> >
> > Hvis I har det sådan, at I ikke kan sidde ved samme bord, og sønnik
derfor
> > bliver forvirret af at I begge to er der, så synes jeg I bør dele det
op,
> så
> > du kommer til halvdelen af den slags arrangementer og moderen til den
> anden
> > halvdel. Det er ærgeligt hvis det skal være sådan, men det er også søn
for
> > knægten hvis hans aften bliver ødelagt af ikke at gøre nogen kede af det
> og
> > derfor spæne mellem jer.
> > Jeg er selv skilsmissebarn, og mine forældre har altid været med begge
> > to+min stedmor, og der har aldrig været problemer. Men de har altså også
> > siddet sammen, og snakket sammen til festerne, så jeg har aldrig følt at
> jeg
> > var splittet mellem dem når de var samlet...
> >
> > Held og lykke med det fremover...
> >
> > Venlig hilsen Mia
> >
> >
>
>

---

"Lykke" <rodinnospam@nyka.dk> skrev i en meddelelse
news:bpnmmq$in3$1@news.net.uni-c.dk...
>
> hej frodo
> jeg var en af dem der skrev, at du/ I skulle lære at opføre jer ordentlig.
> jeg er nemlig også skilsmissebarn -fra mit 16 år- og mine forældre tålte
> ikke hinanden,
> særlig min mor - der rejste pga. af en anden- kunne ikke døje at se min
far,
> hvem jeg selv valgte at bo hos.
> selvom jeg nu er 36, giver det følelsesmæssige problemer for mig, i
> forbindelse med fam. arr.menter.
> det er derfor jeg hårdt siger," tag jer sammen, det er drengen der
betaler."
> skulle jeg selv blive skilt endag. er mit største ønske at det må ske som
> venner.
>

Jeg kan kun tilslutte mig. Jeg er nu 45 - var også 16. Først da mit første
barn skulle døbes - jeg var da 34 - satte jeg mig ud over det og inviterede
dem begge to. Så kunne de sgu selv finde ud af, om de kunne holde til
mosten. Det er enormt belastende for et barn.

Tine

---

"Tine Andersen" skrev i en meddelelse
news:PJKvb.43448$jf4.2210661@news000.worldonline.dk...
> Jeg kan kun tilslutte mig. Jeg er nu 45 - var også 16. Først da mit første
> barn skulle døbes - jeg var da 34 - satte jeg mig ud over det og
inviterede
> dem begge to. Så kunne de sgu selv finde ud af, om de kunne holde til
> mosten. Det er enormt belastende for et barn.

Også mig!
Jeg var 19 år og for længst fløjet fra reden. Dette gjorde ikke, som man
måske umiddelbart skulle tro, det hele nemmere.

Der gik flere år før de kunne holde ud at være i stue sammen. I dag går det
fint med at invitere dem begge.
Til hverdag har de ikke noget kontakt med hinanden overhovedet, men de
ringes ved, når det er storegavetid, hvor de også kan finde på at gå sammen
om en gave. - f.eks. som nu,- en ny barnevogn til den lille i mine mave.
Sidst min mor var alvorlig syg ringede min far sågar til hende, for at høre
hvordan det gik. Ganske enkelt fordi han har indset, at hvad der går ud over
hans ekskone OGSÅ går ud over hans børn.

Og tro mig, jeg nyder det er blevet sådan. Jeg nyder så snart jeg har dem
begge to på familiebesøg på samme tid. Selv om jeg ikke er et lille barn
mere, så hænger den der "familielykke" altså stadig ved. Der hvor jeg er
barnet, hvor de sætter mig i centrum, selv om det nu er børnebørnene der er
i centrum, og ikke mig selv, så er det alligevel MIN mor og MIN far.
- Og når jeg som voksen, selv har familie og egentligt havde rigeligt af
opmærksomhed mine forældre imellem som barn, stadigvæk kan drømme mig hen i
den verdenen, hvordan har et barn det så ikke?

Derfor mener jeg, at man for børnenes skyld bør kunne enes OG at de
eventuelle nye kærester til forældrene skal kunne finde ud af at trække lidt
i baggrunden og tænke på børnenes behov i stedet for deres egne.
Det andet ødelægger alt for meget i et lille barns liv.

Nette

---

"Nette" <nettesnetpost(fjerndette)@@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3fbfe6f3$0$95044$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Tine Andersen" skrev i en meddelelse
> news:PJKvb.43448$jf4.2210661@news000.worldonline.dk...
> > Jeg kan kun tilslutte mig. Jeg er nu 45 - var også 16. Først da mit
første
> > barn skulle døbes - jeg var da 34 - satte jeg mig ud over det og
> inviterede
> > dem begge to. Så kunne de sgu selv finde ud af, om de kunne holde til
> > mosten. Det er enormt belastende for et barn.
>
> Også mig!
> Jeg var 19 år og for længst fløjet fra reden. Dette gjorde ikke, som man
> måske umiddelbart skulle tro, det hele nemmere.
>
> Der gik flere år før de kunne holde ud at være i stue sammen. I dag går
det
> fint med at invitere dem begge.
> Til hverdag har de ikke noget kontakt med hinanden overhovedet, men de
> ringes ved, når det er storegavetid, hvor de også kan finde på at gå
sammen
> om en gave. - f.eks. som nu,- en ny barnevogn til den lille i mine mave.
> Sidst min mor var alvorlig syg ringede min far sågar til hende, for at
høre
> hvordan det gik. Ganske enkelt fordi han har indset, at hvad der går ud
over
> hans ekskone OGSÅ går ud over hans børn.
>
> Og tro mig, jeg nyder det er blevet sådan. Jeg nyder så snart jeg har dem
> begge to på familiebesøg på samme tid. Selv om jeg ikke er et lille barn
> mere, så hænger den der "familielykke" altså stadig ved. Der hvor jeg er
> barnet, hvor de sætter mig i centrum, selv om det nu er børnebørnene der
er
> i centrum, og ikke mig selv, så er det alligevel MIN mor og MIN far.
> - Og når jeg som voksen, selv har familie og egentligt havde rigeligt af
> opmærksomhed mine forældre imellem som barn, stadigvæk kan drømme mig hen
i
> den verdenen, hvordan har et barn det så ikke?
>
> Derfor mener jeg, at man for børnenes skyld bør kunne enes OG at de
> eventuelle nye kærester til forældrene skal kunne finde ud af at trække
lidt
> i baggrunden og tænke på børnenes behov i stedet for deres egne.
> Det andet ødelægger alt for meget i et lille barns liv.
>
> Nette

Så langt når mine aldrig. De kan til nød en gang hver 5. år, når jeg holder
barnedåb (er sket to gange) tilbringe 1,5 time inden for de samme 700 m2
(det var havefest). Længere når vi aldrig. Jeg vil tro, de også blive
inviteret til konfirmation.

Nu er jeg heldigvis så gammel, så familielykke er med min mand og med mine
unger. Det gør mig ikke noget mere, men i mange år var det slemt.

Tine

---

"Tine Andersen" skrev i en meddelelse
news:CN_vb.44213$jf4.2252370@news000.worldonline.dk...

> Nu er jeg heldigvis så gammel, så familielykke er med min mand og med mine
> unger. Det gør mig ikke noget mere, men i mange år var det slemt.

lidt langt, men alligevel en dejlig oplevelse....

Jeg nåede også at vænne mig til, at de ikke kunne være sammen overhovedet,
så derfor kom det som en meget glædelig og uventet overraskelse, da de, pga.
min mors svære sygdom for nogle år siden, pludselig "mødte" hinanden.
- Min far hjalp min søster og jeg meget igennem det. Han tog med os på
hospitalet, - vi var jo meget unge og at risikere vi kom ind på hospitalet
for at få at vide, at vores mor var død, ville han ikke risikere uden at
være der for os.
Han ventede pænt udenfor de første par dage, men rykkede så ind i varmen og
også ind på stuen. Min mor lå i koma, men sygeplejerskerne sagde at hver
gang min far trådte ind af døren og sagde noget, så kunne de på skærmene se,
at min mor reagerede. På det tidspunkt havde de vel kendt hinanden i 40 år,
været gift i 28 og skilt i 3 år.
Da hun nogle uger efter vågnede op igen, var det kun min far, hun spurgte
til, hvornår han kom igen osv. Han var den eneste der fik lov. Ikke at hun
kunne snakke seriøs med ham, for hun var stadig medtaget, men alene det at
han sad der og så tv sammen med hende, var guld for hende.

Jeg har senere snakket med min mor om det. Vi tror selv på at uanset, hvor
meget de havde været uvenner, så gjorde alle de gode år med min far, altså
at hans stemme i hendes komatilstand gjorde hende tryg. Det var noget 4o år
gammelt, trygt og velkendt, som altså et par år som uvenner ikke har kunnet
ødelægge.

De snakkede aldrig om at finde sammen igen, og det skænkede vi piger heller
ikke en tanke overhovedet. Vi ønskede og ønsker det slet slet ikke. De er SÅ
forskellige. Og jeg vilel aldrig kunen klare at se dem sammen igen.
Men det at de i dag kan ringes ved om ting ang. os, kan holde ud af være
sammen til fødselsdage osv. er en guds gave.
Min mor havde jo også et meget familiært forhold til min fars familie, som
hun også i dag ser med jævne mellemrum. - Selvfølgelig gør 45 år, at man når
at blive tæt.

Havde de ikke kunnet sammen i dag, kunne jeg, som dig, også godt leve med
det, men det er nu skønt de kan og jeg nyder hvert øjeblik.

Nette

---

Den 19-11-2003 skrev Musen;

> Hvis I har det sådan, at I ikke kan sidde ved samme bord, og sønnik
> derfor bliver forvirret af at I begge to er der, så synes jeg I bør
> dele det op, så du kommer til halvdelen af den slags arrangementer og
> moderen til den anden halvdel. Det er ærgeligt hvis det skal være
> sådan, men det er også søn for knægten hvis hans aften bliver ødelagt
> af ikke at gøre nogen kede af det og derfor spæne mellem jer.
> Jeg er selv skilsmissebarn, og mine forældre har altid været med begge
> to+min stedmor, og der har aldrig været problemer. Men de har altså
> også siddet sammen, og snakket sammen til festerne, så jeg har aldrig
> følt at jeg var splittet mellem dem når de var samlet...

Nu kommer jeg lige med en lille krølle på historien:

Jeg har 3 sønner med min eks., hvoraf den yngste (10 til marts), som vi
har fælles forældremyndighed over, bor hos hende og kommer hos mig hver
2. weekend. Vi har begge nye kærester, hun har fået 2 børn med sin og
jeg har fået et barn med min.
Vi har kun talt meget nødigt sammen og det gælder jo begge veje rundt.
I morgen holder de et arrangement på min søns skole, hvor han har
udvist et stor interesse for at vi herhjemme kom med. Jeg er slet ikke
i tvivl om, at min søns interesse i at vi kommer også gælder min
kæreste og vores lille nyfødte, som min søn er meget glad for.
Men der er heller ingen tvivl om, at min eks og jeg ikke vil sidde ved
samme bord, det er der ingen af os der vil være interesseret i.
Skulle jeg så melde fra til at komme, når nu min søn så gerne vil have
det? Aldrig i livet siger jeg. Han vil være glad for at vi kommer, og
selvom han måske ikke ville være meget hos os, så ville det betyde
meget for ham at han ved vi er der, og dét er hvad der tæller for mig.
Så gør det ikke mig noget at vi måske ikke ville se så meget til ham.

Nu er der så i dag sket den udvikling, at min eks. sørme lige
pludseligt har fundet ud af at hun alligevel ikke kan komme.
Så nu er det da bare ekstra meget vigtigt vi kan komme, om jeg så
nærmest skal rejse mig fra mit dødsleje (har haft det temmeligt skidt i
dag), for min søns skyld.


--
Mvh. Jan