/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
At flytte med en 2-årig?
Fra : Martin Edlich


Dato : 17-11-03 21:24

Nogen der har prøvet det?

Jeg er lidt i tvivl om hvor meget han forstår af det endnu, om han
begynder at spørge hvornår vi skal hjem osv.

Så øs endelig ud af jeres erfaringer....

--
MVH
Martin Edlich

Som bare mangler Volvoen nu...


 
 
Sabina Hertzum (17-11-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 17-11-03 21:51

Martin Edlich wrote:
> Nogen der har prøvet det?
>
> Jeg er lidt i tvivl om hvor meget han forstår af det endnu, om han
> begynder at spørge hvornår vi skal hjem osv.
>
> Så øs endelig ud af jeres erfaringer....

hmmmm... mine erfaringer siger at det ikke er så forskelligt for en 2 årig,
som det er med en 4 årig eller en 6 årig*G*
det skal bare gøres en smule mere enkelt......
hvis det er muligt så hav ham med i processen..... få ham til at hjælpe med
at pakke hans legesager ned..... lad ham se at i også pakker jeres ting
ned..... at begge jeres senge bliver flyttet sammen, og sørg for at
indrette hans værelse som noget af det første ;)
det kan godt være der bliver lidt omstillings"hickups", men det er altid
nemmere at omstille sig til det man har set og ved hvad er (også selvom man
måske ikke forstår det helt) end det er at omstille sig til at pludselig
skulle være i et nyt hus, hvor hele ens værelse er flyttet....

jeg har hver gang gjort det at jeg har haft min søn med ude og se på det nye
hjem inden vi flyttede..... vist ham hvor hans værelse skal være..... og
snakket om alle de spændende ting vi skal med hans værelse..... og vi har
aldrig haft de store problemer..... de første par nætter har han naturligvis
været en smule utryg, men det har vi klaret med lidt ekstra hygge, og evt
har jeg puttet sammen med ham på hans værelse....
vi er flyttet mange gange efterhånden*G* første gang da min søn var 5
mdr.... så da han var 1½ år... så da han var 4 og så igen da han var 7......

--
Knus, Sabina.
"What you know you can't explain. But you feel it. You've felt it your
entire life. That there's something wrong with the world. You don't
know what it is but it's there, like a splinter in your mind driving
you mad."



Martin Edlich (17-11-2003)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 17-11-03 22:36

On Mon, 17 Nov 2003 21:50:49 +0100, Sabina Hertzum wrote:

>> Så øs endelig ud af jeres erfaringer....
>
> hmmmm... mine erfaringer siger at det ikke er så forskelligt for en 2 årig,
> som det er med en 4 årig eller en 6 årig*G*
> det skal bare gøres en smule mere enkelt......
> hvis det er muligt så hav ham med i processen..... få ham til at hjælpe med
> at pakke hans legesager ned..... lad ham se at i også pakker jeres ting
> ned..... at begge jeres senge bliver flyttet sammen, og sørg for at
> indrette hans værelse som noget af det første ;)

Det havde vi også tænkt os, men det er meget rart at få bekræftet at
det er det rigtige at gøre.

> det kan godt være der bliver lidt omstillings"hickups", men det er altid
> nemmere at omstille sig til det man har set og ved hvad er (også selvom man
> måske ikke forstår det helt) end det er at omstille sig til at pludselig
> skulle være i et nyt hus, hvor hele ens værelse er flyttet....
>
> jeg har hver gang gjort det at jeg har haft min søn med ude og se på det nye
> hjem inden vi flyttede.....

Ja, det gjorde vi også, og hver gang sov ungen noget så godt at vi ikke
nænnede at vække ham.

> vist ham hvor hans værelse skal være..... og
> snakket om alle de spændende ting vi skal med hans værelse..... og vi har
> aldrig haft de store problemer..... de første par nætter har han naturligvis
> været en smule utryg, men det har vi klaret med lidt ekstra hygge, og evt
> har jeg puttet sammen med ham på hans værelse....

Jeg er forberedt på at vi nok kommer til at have lidt lys tændt om
natten for at vise ham vej til vores værelse hvis han skulle vågne om
natten, samt at han muligvis kommer til at sove inde hos os et par nætter.

> vi er flyttet mange gange efterhånden*G* første gang da min søn var 5
> mdr.... så da han var 1½ år... så da han var 4 og så igen da han var 7......

Det er anden gang Christoffer flytter, men første gang var han et halvt
år og vi flyttede kun 200m, så det bemærkede han dårligt - andet end
at han fik sit eget værelse og dermed begyndte at sove igennem om natten.
Håber at det samme gør sig gældende for mine tvillinger...

--
MVH
Martin Edlich

Som bare mangler Volvoen nu...


Sabina Hertzum (17-11-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 17-11-03 22:47

Martin Edlich wrote:
> > det skal bare gøres en smule mere enkelt......
> > hvis det er muligt så hav ham med i processen..... få ham til at
> > hjælpe med at pakke hans legesager ned..... lad ham se at i også
> > pakker jeres ting ned..... at begge jeres senge bliver flyttet
> > sammen, og sørg for at indrette hans værelse som noget af det
> > første ;)
>
> Det havde vi også tænkt os, men det er meget rart at få bekræftet at
> det er det rigtige at gøre.

:) en ting som søren også lige berørte.... vær varsom med ting han er
knyttet meget til.... sørg for at de ligger øverst i kasserne, og at de er
de sidste kasser ud, og de første kasser ind ;)

> > jeg har hver gang gjort det at jeg har haft min søn med ude og se
> > på det nye hjem inden vi flyttede.....
>
> Ja, det gjorde vi også, og hver gang sov ungen noget så godt at vi
> ikke nænnede at vække ham.

lille pus da*G*

> > vist ham hvor hans værelse skal være..... og
> > snakket om alle de spændende ting vi skal med hans værelse..... og
> > vi har aldrig haft de store problemer..... de første par nætter har
> > han naturligvis været en smule utryg, men det har vi klaret med
> > lidt ekstra hygge, og evt har jeg puttet sammen med ham på hans
> > værelse....
>
> Jeg er forberedt på at vi nok kommer til at have lidt lys tændt om
> natten for at vise ham vej til vores værelse hvis han skulle vågne om
> natten, samt at han muligvis kommer til at sove inde hos os et par
> nætter.

det er vist meget fornuftigt ;)

> > vi er flyttet mange gange efterhånden*G* første gang da min søn var
> > 5 mdr.... så da han var 1½ år... så da han var 4 og så igen da han
> > var 7......
>
> Det er anden gang Christoffer flytter, men første gang var han et
> halvt
> år og vi flyttede kun 200m, så det bemærkede han dårligt - andet end
> at han fik sit eget værelse og dermed begyndte at sove igennem om
> natten. Håber at det samme gør sig gældende for mine tvillinger...

mon ikke*G*
det lader da ihvertfald til at i har rimeligt styr på det ;)

--
Knus, Sabina.
"What you know you can't explain. But you feel it. You've felt it your
entire life. That there's something wrong with the world. You don't
know what it is but it's there, like a splinter in your mind driving
you mad."



Martin Edlich (17-11-2003)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 17-11-03 23:10

On Mon, 17 Nov 2003 22:46:56 +0100, Sabina Hertzum wrote:

>> Det havde vi også tænkt os, men det er meget rart at få bekræftet at
>> det er det rigtige at gøre.
>
> :) en ting som søren også lige berørte.... vær varsom med ting han er
> knyttet meget til.... sørg for at de ligger øverst i kasserne, og at de er
> de sidste kasser ud, og de første kasser ind ;)

Den ting han er allermest knyttet til (hans hovedpude) får han med sig i
toget. Hans yndlingslegetøj (mig) bliver ikke pakket ned

>> > jeg har hver gang gjort det at jeg har haft min søn med ude og se
>> > på det nye hjem inden vi flyttede.....
>>
>> Ja, det gjorde vi også, og hver gang sov ungen noget så godt at vi
>> ikke nænnede at vække ham.
>
> lille pus da*G*

Men lidt fandens er det nu.

>> Jeg er forberedt på at vi nok kommer til at have lidt lys tændt om
>> natten for at vise ham vej til vores værelse hvis han skulle vågne om
>> natten, samt at han muligvis kommer til at sove inde hos os et par
>> nætter.
>
> det er vist meget fornuftigt ;)

Ja, vi selvom han er meget moden af sin alder og vi også har to
spædbørn i huset, der får ham til at virke endnu ældre, så bliver vi
en gang i mellem nødt til at minde os selv om at han stadigvæk kun er et
lille barn.

>> Det er anden gang Christoffer flytter, men første gang var han et
>> halvt
>> år og vi flyttede kun 200m, så det bemærkede han dårligt - andet
>> end at han fik sit eget værelse og dermed begyndte at sove igennem om
>> natten. Håber at det samme gør sig gældende for mine tvillinger...
>
> mon ikke*G*

Den nuværende tilstand er i hvert fald temmeligt opslidende. Vedkommende
der introducerede mine tvillinger for begrebet "powernapping" kunne også
godt have fortalt dem om begreber som "koordinering", "samarbejde" og
"tålmodighed". Lige nu er vi heldige hvis der er ro i huset i 3 timer ad
gangen.

> det lader da ihvertfald til at i har rimeligt styr på det ;)

Vi er nok bare gode til at gætte....
--
MVH
Martin Edlich

Som bare mangler Volvoen nu...


Henning Petersen Wan~ (17-11-2003)
Kommentar
Fra : Henning Petersen Wan~


Dato : 17-11-03 23:34

On Mon, 17 Nov 2003 23:09:31 +0100, Martin Edlich
<newsspam4@mail.edlich.dk> wrote:

> Den nuværende tilstand er i hvert fald temmeligt opslidende. Vedkommende
> der introducerede mine tvillinger for begrebet "powernapping" kunne også
> godt have fortalt dem om begreber som "koordinering", "samarbejde" og
> "tålmodighed". Lige nu er vi heldige hvis der er ro i huset i 3 timer ad
> gangen.

Det lyder helt bekendt. Gad vide om det er noget de lærer på
tvillingefabrikken?

Vores to knægte på 8 mdr er også eksperter i det.

Dødtræt - 10 minutters søvn - frisk i 2-3 timer!

Og når endelige den ene sover, er koordineringen perfekt - når den
anden falder i søvn, er der 99% chance for at den første vågner
indenfor 2 minutter!

Den derudover er det nu et par dejlige knægte

--
Venlig hilsen / Best regards
   Henning

_H_P_C_o_n_s_u_l_t_ http://www.hpc.dk
Skoletoften 9, Blans http://www.turnsys.dk
DK - 6400 Soenderborg

Martin Edlich (18-11-2003)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 18-11-03 00:05

On Mon, 17 Nov 2003 23:34:02 +0100, Henning Petersen Wangerin wrote:

>> Den nuværende tilstand er i hvert fald temmeligt opslidende. Vedkommende
>> der introducerede mine tvillinger for begrebet "powernapping" kunne også
>> godt have fortalt dem om begreber som "koordinering", "samarbejde" og
>> "tålmodighed". Lige nu er vi heldige hvis der er ro i huset i 3 timer ad
>> gangen.
>
> Det lyder helt bekendt. Gad vide om det er noget de lærer på
> tvillingefabrikken?

Man kunne mistænke det.

> Vores to knægte på 8 mdr er også eksperter i det.
>
> Dødtræt - 10 minutters søvn - frisk i 2-3 timer!

Ja, jeg fatter det ikke. Den "store" har næsten altid været nem at få
til at sove. I seng kl 8 om aftenen, vågner ved 7-tiden om morgenen,
sover 3 timer til middag. Er heldigvis mægtigt livlig og opfindsom når
han er vågen. De to små er også vældigt livlige og opfindsomme når de
er vågne - det er bare så satans mange timer de er vågne i.

> Og når endelige den ene sover, er koordineringen perfekt - når den
> anden falder i søvn, er der 99% chance for at den første vågner
> indenfor 2 minutter!

Det er ikke koordinering, det er hærværk.

> Den derudover er det nu et par dejlige knægte

De kan umuligt være lige så dejlige som mine unger...
--
MVH
Martin Edlich

Som bare mangler Volvoen nu...


Henning Petersen Wan~ (18-11-2003)
Kommentar
Fra : Henning Petersen Wan~


Dato : 18-11-03 14:31

On Tue, 18 Nov 2003 00:04:52 +0100, Martin Edlich
<newsspam4@mail.edlich.dk> wrote:

> Ja, jeg fatter det ikke. Den "store" har næsten altid været nem at få
> til at sove. I seng kl 8 om aftenen, vågner ved 7-tiden om morgenen,
> sover 3 timer til middag. Er heldigvis mægtigt livlig og opfindsom når
> han er vågen. De to små er også vældigt livlige og opfindsomme når de
> er vågne - det er bare så satans mange timer de er vågne i.

Ja og bare én af dem er vågne går det med 130 i timen

> > Og når endelige den ene sover, er koordineringen perfekt - når den
> > anden falder i søvn, er der 99% chance for at den første vågner
> > indenfor 2 minutter!
>
> Det er ikke koordinering, det er hærværk.

Ahh jo.

> > Den derudover er det nu et par dejlige knægte
>
> De kan umuligt være lige så dejlige som mine unger...

Jeg tror ikke du er objektiv

Held og lykke med dem alle tre og jeres flytning.

--
Venlig hilsen / Best regards
   Henning

_H_P_C_o_n_s_u_l_t_ http://www.hpc.dk
Skoletoften 9, Blans http://www.turnsys.dk
DK - 6400 Soenderborg

Martin Edlich (18-11-2003)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 18-11-03 19:01

On Tue, 18 Nov 2003 14:31:08 +0100, Henning Petersen Wangerin wrote:

>> De kan umuligt være lige så dejlige som mine unger...
>
> Jeg tror ikke du er objektiv

Måske ikke 100%

> Held og lykke med dem alle tre og jeres flytning.

Takker.
--
MVH
Martin Edlich

Som bare mangler Volvoen nu...


Uffe Bærentsen (20-11-2003)
Kommentar
Fra : Uffe Bærentsen


Dato : 20-11-03 12:17


"Martin Edlich" <newsspam4@mail.edlich.dk> skrev i en meddelelse
news:pan.2003.11.17.22.09.31.251278@mail.edlich.dk...

> Den nuværende tilstand er i hvert fald temmeligt opslidende. Vedkommende
> der introducerede mine tvillinger for begrebet "powernapping" kunne også
> godt have fortalt dem om begreber som "koordinering", "samarbejde" og
> "tålmodighed". Lige nu er vi heldige hvis der er ro i huset i 3 timer ad
> gangen.

Powernapping:
At nappe power fra de stakkels forældre, det er da indlysende.

Lidt i samme boldgade som at sindsyge er arveligt:
Forældrene får det fra børnene.

mvh Uffe Bærentsen



sniper_Nolight (17-11-2003)
Kommentar
Fra : sniper_Nolight


Dato : 17-11-03 21:53

> Nogen der har prøvet det?

har prøvet det med en der var startet i børnehaveklasse og en der var helt
lille - den lille ænsede intet... det var den store jeg var et nervevrag
over - han skulle starte på ny skole et halvt år efter han var gået igang -
han spurgte da lidt til den gamle klasse og sån, men forbløffende hurtigt
var han afklaret og allerede de første dage var han klar over at sån skulle
det så være og tog den så derfra - nu går han i 3. og alt går fint og har
gjort det siden - så min teori er - skal du flytte så flyt - seføli helst
inden skolestart, hvis det er muligt - det gør det hele lidt lettere, når
hans/hendes vennekreds endnu ikke er så stor - så med en 2årig ville jeg
slet ikke være nervøs - børnene er ikke så sarte som vi tror - tværtimod er
det nok os der bekymrer os lidt vel rigeligt - jeg havde det frygteligt med
at flytte, men blev heldigvis positivt overrasket.
>
> Jeg er lidt i tvivl om hvor meget han forstår af det endnu, om han
> begynder at spørge hvornår vi skal hjem osv.

det tror jeg ikke han vil gøre - ikke nogle "sørgelige" spørgsmål
ihvertfald - så længe far og mor er der tror jeg børn kan gennmgå stort set
alt.
>
> Så øs endelig ud af jeres erfaringer....

hermed gjort.


>
> Som bare mangler Volvoen nu...

- har lige fået min Ford - så må det være det være det
--
VH sniper_Nolight
www.sitecenter.dk/sniper_nolight



Martin Edlich (17-11-2003)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 17-11-03 22:41

On Mon, 17 Nov 2003 21:53:04 +0100, sniper_Nolight wrote:

>> Nogen der har prøvet det?
>
> har prøvet det med en der var startet i børnehaveklasse og en der var helt
> lille - den lille ænsede intet... det var den store jeg var et nervevrag
> over - han skulle starte på ny skole et halvt år efter han var gået igang -
> han spurgte da lidt til den gamle klasse og sån, men forbløffende hurtigt
> var han afklaret og allerede de første dage var han klar over at sån skulle
> det så være og tog den så derfra - nu går han i 3. og alt går fint og har
> gjort det siden - så min teori er - skal du flytte så flyt - seføli helst
> inden skolestart, hvis det er muligt

Uha, det er i pænt god tid inden skolestart vi flytter . Til gengæld
får han meget kort til skolen når det engang bliver tid til det.

> - det gør det hele lidt lettere, når
> hans/hendes vennekreds endnu ikke er så stor - så med en 2årig ville jeg
> slet ikke være nervøs - børnene er ikke så sarte som vi tror - tværtimod er
> det nok os der bekymrer os lidt vel rigeligt - jeg havde det frygteligt med
> at flytte, men blev heldigvis positivt overrasket.

Det håber jeg så også at blive, men det er netop den 2-åriges manglende
forståelse jeg er en anelse bekymret for. På den anden side har han før
vist at han forstår meget mere end man tror.

>> Jeg er lidt i tvivl om hvor meget han forstår af det endnu, om han
>> begynder at spørge hvornår vi skal hjem osv.
>
> det tror jeg ikke han vil gøre - ikke nogle "sørgelige" spørgsmål
> ihvertfald - så længe far og mor er der tror jeg børn kan gennmgå stort set
> alt.

Det satser vi på.

>> Så øs endelig ud af jeres erfaringer....
>
> hermed gjort.

Og tak for det.

>> Som bare mangler Volvoen nu...
>
> - har lige fået min Ford - så må det være det være det

Det skal være en Volvo, ellers er jeg ikke et rigtigt borgerdyr.
--
MVH
Martin Edlich

Som bare mangler Volvoen nu...


sniper_Nolight (18-11-2003)
Kommentar
Fra : sniper_Nolight


Dato : 18-11-03 18:55

> Det skal være en Volvo, ellers er jeg ikke et rigtigt borgerdyr.

lol
--
VH sniper_Nolight
www.sitecenter.dk/sniper_nolight



Søren Mors (17-11-2003)
Kommentar
Fra : Søren Mors


Dato : 17-11-03 22:06

Martin Edlich wrote:
> Nogen der har prøvet det?

Ja, mig.

> Jeg er lidt i tvivl om hvor meget han forstår af det endnu, om han
> begynder at spørge hvornår vi skal hjem osv.

> Så øs endelig ud af jeres erfaringer....

Vi flyttede i påsken, med en dreng på 2 år og 4 måneder. Vi snakkede
selvfølgelig med ham om at vi skulle til at bo i et nyt hus. Han
snakkede ind imellem med om det, men han forstod vist ikke så meget.

Noget af det i skal være forsigtige med er pakningen, specielt af ting
som barnet har en tilkntning til. Emil syntes det var lidt mærkeligt at
vi begyndte at putte alting i kasser, men også at det var sjovt at være
med til det. Vi pakkede selvfølgelig hans legetøj som noget af det sidste.

Hvis det overhovedet er muligt, så lad ham hjælpe med så meget som
muligt. Hvis han selv har båret nogle ting ud til flyttebilen, så er det
nemmere at overskue hvad det er der er sket. Det gælder selvfølgelig for
alting i en toårigs liv at det er nemmere at forstå, hvis man selv har
været med.

Emil har ikke spurgt til hvornår vi skulle hjem, men han snakkede i lang
tid om "vores nye hus" og "vores gamle hus". Han kan også stadigvæk
finde på at snakke om de andre børn der boede der hvor vi boede før,
selvom det er ved at være sjældent.

Du skriver ikke om i flytter så langt at jeres barn skal i en ny
institution, men det skulle vores. Vi overtog vores nye hus d. 15/4
(tirsdag i påsken), jeg havde så ferie/afspadsering indtil d 4/5 eller
deromkring. Vi havde håbet at få en vuggestueplads fra d. 15/4, men vi
fik først en fra d. 1/5. Heldigvis fik jeg lov til at komme på besøg i
den nye vuggestue de sidste par dage i april, så vi havde næsten en hel
uge til at vænne ham til at skulle gå der. Første dag hvor han skulle
være der alene en hel dag, var han ked af det da jeg gik, men blev dog
glad igen forholdsvist hurtigt. Det fortsatte så det første stykke tid,
indtil han efter et par måneder havde vænnet sig til det, og i dag er
glad og tryg ved at blive afleveret igen.

Vi må nok erkende at vi har været lidt hårde ved den lille dreng,
indenfor tre måneder fik han nyt hus, ny vuggestue og ny lillesøster.
Han har klaret det imponerende flot. Til gengæld fik han så en far der
er 1½-2 timer mere hjemme hver dag (der er forskel på 45-50 minutter i
bil hver vej, og ti minutter på cykel).

Søren Mors


Martin Edlich (17-11-2003)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 17-11-03 22:27

On Mon, 17 Nov 2003 22:05:56 +0100, Søren Mors wrote:

>> Nogen der har prøvet det?
>
> Ja, mig.

Tænkte nok at der skulle være nogen....

>> Så øs endelig ud af jeres erfaringer....
>
> Vi flyttede i påsken, med en dreng på 2 år og 4 måneder. Vi snakkede
> selvfølgelig med ham om at vi skulle til at bo i et nyt hus. Han
> snakkede ind imellem med om det, men han forstod vist ikke så meget.

Det er netop det med forståelsen der bekymrer mig en anelse. Vi har
selvfølgelig snakket en del med ham om at vi skal flytte, at han (måske)
skal i en ny vuggestue osv, men det virker ikke som om det helt er
begreber han forstår.

> Noget af det i skal være forsigtige med er pakningen, specielt af ting
> som barnet har en tilkntning til. Emil syntes det var lidt mærkeligt at
> vi begyndte at putte alting i kasser, men også at det var sjovt at
> være med til det. Vi pakkede selvfølgelig hans legetøj som noget af
> det sidste.

Vi pakker Christoffers ting som det sidste, og det virker som en god ide
atlade ham være med til det selv - selvom det nok kommer til at vare en
del længere tid på den måde. På en eller anden måde virker det
sjovere for ham at pakke ud, end det gør at pakke ind.

> Emil har ikke spurgt til hvornår vi skulle hjem, men han snakkede i
> lang tid om "vores nye hus" og "vores gamle hus". Han kan også
> stadigvæk finde på at snakke om de andre børn der boede der hvor vi
> boede før, selvom det er ved at være sjældent.
>
> Du skriver ikke om i flytter så langt at jeres barn skal i en ny
> institution, men det skulle vores.

Vi flytter pænt langt væk fra vores nuværende bolig, så det bliver
nødvendigt. Vi skulle have et hus med plads til 3 unger og en pænt stor
hund, hvilket ikke er specielt billigt i Københavns-området.

> Vi overtog vores nye hus d. 15/4
> (tirsdag i påsken), jeg havde så ferie/afspadsering indtil d 4/5 eller
> deromkring. Vi havde håbet at få en vuggestueplads fra d. 15/4, men vi
> fik først en fra d. 1/5. Heldigvis fik jeg lov til at komme på besøg
> i den nye vuggestue de sidste par dage i april, så vi havde næsten en
> hel uge til at vænne ham til at skulle gå der. Første dag hvor han
> skulle være der alene en hel dag, var han ked af det da jeg gik, men
> blev dog glad igen forholdsvist hurtigt. Det fortsatte så det første
> stykke tid, indtil han efter et par måneder havde vænnet sig til det,
> og i dag er glad og tryg ved at blive afleveret igen.

Christoffer kommer til at gå hjemme sammen med sin mor og sin lillebror
og lillesøster i hvert fald den første måned. Det er muligt vi venter
med at få ham passet til de to små skal starte i vuggestue - det
afhænger lidt af mulige legekammerater i området.

> Vi må nok erkende at vi har været lidt hårde ved den lille dreng,
> indenfor tre måneder fik han nyt hus, ny vuggestue og ny lillesøster.

Christoffer har fået både en ny lillesøster, en ny lillebror, et nyt
hus og (måske) en ny vugestue indenfor 7 måneder. Vi håber han vi tage
resten pænt også.

> Han har klaret det imponerende flot. Til gengæld fik han så en far der
> er 1½-2 timer mere hjemme hver dag (der er forskel på 45-50 minutter i
> bil hver vej, og ti minutter på cykel).

Ja, der får jeg så desværre lidt længere til arbejdet end jeg har nu.
--
MVH
Martin Edlich

Som bare mangler Volvoen nu...


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408526
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste