---

Hej,

Hvor gammel skulle man være for at være myndig i 1780 (det drejer sig om
børn af fæstebønder, hvis det har nogen betydning).

I et skifte efter en afdød kone, hvor manden ønsker at fprblive på gården,
er boets værdi udregnet på sædvanlig vis ved at liste alle indtægter og
udgifter. Det der undre mig er, at der i udgifterne er medregnet
(fremtidige) omkostninger til forbedringer på gården der var noget
"brøstfældig", og som enkemanden ifm. skiftet lover at få udført. Derved
bliver udgifterne større end indtægterne.

Var det normal praksis, eller var det en "social retskaffen" skifteforvalter
der vil give enkemanden og hans to umyndige børn, der tydeligvis førte en
kummerlig tilværelse, en hjælpende hånd ved at sikre, at der ikke blev et
overskud i boet som eventuelle kreditorer kunne gøre udlæg i?

Var der noget dengang der hed arveafgift?

vh
Erik

--
-----------------------------------------------------------------
DK: ret min spam-sikret email ved svar
EN: edit my spam secured email on reply
-----------------------------------------------------------------

---

Hej
On Sun, 16 Nov 2003 11:46:05 +0100, "erik" <NOSPAM_epv@get2net.dk> wrote:

>Hej,
>
>Hvor gammel skulle man være for at være myndig i 1780 (det drejer sig om
>børn af fæstebønder, hvis det har nogen betydning).

Jeg _mener_ at den formueretlige myndigheds alder var 25 år.


--
Hilsen fra Knud Aagaard
http://knudaagaard.dk/

---

On Sun, 16 Nov 2003 11:46:05 +0100, "erik" <NOSPAM_epv@get2net.dk>
wrote:

>Hej,
>
>Hvor gammel skulle man være for at være myndig i 1780 (det drejer sig om
>børn af fæstebønder, hvis det har nogen betydning).
>


Jeg vil mene 25 år.

Her er et skifte fra 1783.

1) én søn nemlig Christen Christensen opholdende sig i Kiøbenhavn
2) 1 ditto Laurs Christensen 26 aar,
3) én ditto Mads Christensen 19 aar,
4) een daatter Maren Christensdter 21 aar,
hvilke 3de sidste børn alle vare hiemme i stervboen
og var tillige indkaldet paa de 2de yngre og umyndige
børns vegne Mads Pedersen her af byen, og ..........

Mvh
K. Thidemann

---

Ifølge en artikel af Henning Kiilerich Frederiksen ("Arv og myndighed") i
Birgit Øskov og Anton Blaabjergs tillæg til "Slægten" kaldet "Lad os vedgå
arv og gæld!" så er gælder det indtil 1857 at en mand skulle være fyldt 18
år for at være personlig myndig og 25 år for at være formueretligt myndig.
En kvinde var aldeles umyndig uanset alder.

Med venlig hilsen
- Jesper Holgersen (http://familien-holgersen.dk)

"erik" <NOSPAM_epv@get2net.dk> wrote in message
news:3fb7556c$0$149$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej,
>
> Hvor gammel skulle man være for at være myndig i 1780 (det drejer sig om
> børn af fæstebønder, hvis det har nogen betydning).
> ...

---

Hej

On Tue, 18 Nov 2003 20:28:14 +0100, "Jesper Holgersen"
<holgersen@hotmail.com> wrote:

>Ifølge en artikel af Henning Kiilerich Frederiksen ("Arv og myndighed") i
>Birgit Øskov og Anton Blaabjergs tillæg til "Slægten" kaldet "Lad os vedgå
>arv og gæld!" så er gælder det indtil 1857 at en mand skulle være fyldt 18
>år for at være personlig myndig og 25 år for at være formueretligt myndig.
>En kvinde var aldeles umyndig uanset alder.

For at tage det hele med:

Kun mænd havde formueretlig myndighed, kvinder skulle have en formynder til
at modtage arv for sig.
Mindreårig er en person der aldersmæssigt befinder sig mellem de to
myndighedsformer.

Kvinder er umyndige uanset alder.
formynder for enke: lauværge
børn: formynder eller værge
ved testamente: kurator

Værge: en person der bestyrer for en umyndig kan indgå kontrakter m.m.
i 18 tallet kaldes en værge også kurator.

Laugværge: før 1922 person beskikket af øvrigheden til at rådgive enken,
efter 1922 kan enken selv vælge laugværge.

Værge og lauværge udpeges normalt af den nærmeste familie og skal godkendes
af skifteretten.

Arvefordeling.
Før 1845 fordeles i broderlod 2/3
søsterlod 1/3
Fra 1845 kan forældrene bestemme ligelod mellem søskende.
Fra 1857 ligelod og lige myndighed for ugifte kvinder.

Ved ægteskab afgiver kvinden sin myndighed til manden.

Fra 1880 myndighed for gifte selverhvervende kvinder over egen indkomst.
fra 1899 ligestilling ved arv.

Personlig myndig formueretlig myndig

- 1922 18 år 25 år
1922 - 21 år
1969 - 20 år
1976 - 18 år 18 år

--
Hilsen fra Knud Aagaard
http://knudaagaard.dk/

---

Nej, arveafgift indførtes først i 1790'erne. - Da var den ½ pct.

--
Ulrich Alster Klug
København - Denmark

http://www.dk-yeoman.dk
dannebrog@dk-yeoman.dk

"erik" <NOSPAM_epv@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3fb7556c$0$149$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej,
>
> Hvor gammel skulle man være for at være myndig i 1780 (det drejer sig om
> børn af fæstebønder, hvis det har nogen betydning).
>
> I et skifte efter en afdød kone, hvor manden ønsker at fprblive på gården,
> er boets værdi udregnet på sædvanlig vis ved at liste alle indtægter og
> udgifter. Det der undre mig er, at der i udgifterne er medregnet
> (fremtidige) omkostninger til forbedringer på gården der var noget
> "brøstfældig", og som enkemanden ifm. skiftet lover at få udført. Derved
> bliver udgifterne større end indtægterne.
>
> Var det normal praksis, eller var det en "social retskaffen"
skifteforvalter
> der vil give enkemanden og hans to umyndige børn, der tydeligvis førte en
> kummerlig tilværelse, en hjælpende hånd ved at sikre, at der ikke blev et
> overskud i boet som eventuelle kreditorer kunne gøre udlæg i?
>
> Var der noget dengang der hed arveafgift?
>
> vh
> Erik
>
> --
> -----------------------------------------------------------------
> DK: ret min spam-sikret email ved svar
> EN: edit my spam secured email on reply
> -----------------------------------------------------------------
>
>