|
|
 | Stillingsbetegnelser
Fra : Inge-Lise Madsen |
Dato : 09-11-03 11:16 |
|
En dugmager er en klædevæver ifølge Rygårds ordbog, men er det det samme som
en tøjmager eller hvad laver sådan en mand? Hvad slags dug (sejl?), klæde,
tøj er der tale om? Der er tale om København i 1700- og 1800-tallet.
I Frederiks tyske kirke (også i København) er jeg stødt på en forlover
(1764) der betegnes som 'abgedankt und nun Sagschneider'. En Schneider er en
skrædder, men Sagschneider, hvad er det, hvis jeg da ellers læser det
rigtigt?
Mvh
Inge-Lise
--
Fjern NO_SPAM_ fra min email-adresse hvis du skriver direkte til mig
| |
 Poul Erik Jørgensen (09-11-2003)
| Kommentar
Fra : Poul Erik Jørgensen |
Dato : 09-11-03 11:51 |
|
"Inge-Lise Madsen" <NO_SPAM_il.madsen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:bol49t$34j$1@sunsite.dk
> En dugmager er en klædevæver ifølge Rygårds ordbog, men er det det
> samme som en tøjmager eller hvad laver sådan en mand? Hvad slags dug
> (sejl?), klæde, tøj er der tale om? Der er tale om København i 1700-
> og 1800-tallet.
Tuchmacher på tysk er en klædevæver - og formentlig væver han al slags dug.
> I Frederiks tyske kirke (også i København) er jeg stødt på en forlover
> (1764) der betegnes som 'abgedankt und nun Sagschneider'. En
> Schneider er en skrædder, men Sagschneider, hvad er det, hvis jeg da
> ellers læser det rigtigt?
Den oprindelige betydning af Schneider er "skærer", "ein Schneider" er altså
en der skærer stof ud til tøj. Der er/ var mange sammensætninger med
Schneider = skærer: Tuchschneider, Haarschneider, Holzschneider,
Steinschneider og altså også Sägeschneider.
Schneider er højtysk, den plattyske form er "snider".
Sag(e) er plattysk, svarende til højtysk Säge: sav, med mindre de da har
glemt omlydstegnene. Manden blev altså savskærer - som det jo også hedder på
dansk. Ordet eksisterer ikke længere på tysk. Det gør heller ikke
Bartschneider, men mange mennesker hedder sådan - så det har været et ret
udbredt håndværk.
Det gode danske ord skrædder er i øvrigt også tysk og svarer til plattysk
Schrader, højtysk Schröder (jf. egennavnene).
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
| |
Flemming Svendsen (09-11-2003)
| Kommentar
Fra : Flemming Svendsen |
Dato : 09-11-03 13:02 |
|
> > er det det samme som en tøjmager eller hvad laver sådan en mand? Hvad
slags dug
> > (sejl?), klæde, tøj er der tale om? Der er tale om København i 1700-
> > og 1800-tallet.
> Poul Erik Jørgensen
I al ubeskedenhed fra min hjemmeside:
"Dugmager" Klædemager. Klæde væves toskaftet og temmeligt tæt af
karteuldgarn, noppes flere gange, valkes tæt, rues og overskæres, de finere
sorter endog mange gange, presses og decateres.
http://home6.inet.tele.dk/flemclar/hrsvinge.htm
Hilsen Flemming Svendsen.
| |
H.C. Nielsen (09-11-2003)
| Kommentar
Fra : H.C. Nielsen |
Dato : 09-11-03 17:14 |
|
Besynderligt, jeg har altid ment at en tysk Schneider havde den samme
uddannelse som jeg selv, jeg er snedker
H.C.
"Inge-Lise Madsen" <NO_SPAM_il.madsen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:bol49t$34j$1@sunsite.dk...
> En dugmager er en klædevæver ifølge Rygårds ordbog, men er det det samme
som
> en tøjmager eller hvad laver sådan en mand? Hvad slags dug (sejl?), klæde,
> tøj er der tale om? Der er tale om København i 1700- og 1800-tallet.
> I Frederiks tyske kirke (også i København) er jeg stødt på en forlover
> (1764) der betegnes som 'abgedankt und nun Sagschneider'. En Schneider er
en
> skrædder, men Sagschneider, hvad er det, hvis jeg da ellers læser det
> rigtigt?
>
> Mvh
> Inge-Lise
> --
> Fjern NO_SPAM_ fra min email-adresse hvis du skriver direkte til mig
>
>
| |
Poul Erik Jørgensen (09-11-2003)
| Kommentar
Fra : Poul Erik Jørgensen |
Dato : 09-11-03 18:15 |
|
"H.C. Nielsen" <hchr@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3fae67dc$0$29327$edfadb0f@dread15.news.tele.dk
> Besynderligt, jeg har altid ment at en tysk Schneider havde den samme
> uddannelse som jeg selv, jeg er snedker
Ja - de er nært beslægtede. Den fælles rod er snid- der betyder noget med at
skære.
Den plattyske oprindelse til snedker hed "sniddeker" eller "snitker", afledt
af sniddeken: at skære i træ, at snitte, egl "små-snitte", "små-skære". På
moderne højtysk eksisterer ordet ikke som stillingsbetegnelse, men
Schnittker er ganske udbredt som personnavn.
På moderne tysk bruges for "snedker" to regionalt bestemte ord: Tischler
(egl. bordmager), som er nord-, øst- og sydøsttysk, mens Schreiner (egl. en
der laver skrin eller kasser) er vest- og sydvesttysk. En række personnavne
afslører uddøde betegnelser for håndværket: Kistenmacher, Tischmacher,
Tischer, Kistler, Schnitzler, Schnitzer og flere andre.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
| |
|
|