Lidt forsinket fik jeg så set Kill Bill. Oplevelsen blev lidt ødelagt
af et par fjolser i biografen der åbenlyst ikke brød sig om filmen og
gjorde hvad de kunne for at ødelægge oplevelsen for de andre i salen.
Filmen har en helt speciel stemning og den blander billeder og musik
fra flere stilarter, og det fungerer i det store hele godt. Jeg synes
Anime delen gør mere skade en gavn og jeg synes det er åndsvagt de
skifter til s/h. Det skulle efter sigende være fordi det bliver meget
blodigt (faktisk skulle der være lavet to versioner af filmen, en til
usa og europa med s/h og en til asien i farver).
Historiefortællingen er klassisk Tarrantino med spring i tidslinien,
og det fungerer fint. Den er sine steder lidt langsom, men det bliver
aldrig rigtig kedeligt pga. stemningen. Der bliver talt en del
japansk, hvilket må siges at være nyskabende for en amerikansk film.
Kampscenerne er gode, de slipper forbi det mest åbenlyse wire-fu, og
jeg bliver kun irriteret over det et par enkelte steder. Det er f.eks.
klasser bedre end Matrix. Jeg synes det er ærgeligt at blodeffekterne
sine steder er overdrevne og absurde. Det er måske for at skabe en vis
komisk distance til volden, men jeg synes det virker mere latterligt
end underhldende.
Alt i alt en okay film lidt over gennemsnittet. Jeg kan ikke lade være
med at være lidt skuffet over den.
Min karakter: 3/5.
--
Lars Kim Lund
http://www.net-faq.dk/