---

Hey NG..

Prøver på at finde foskellen på søvand og havvand til et biologiprojekt. Er
den eneste forskel saltindholdet i havvandet som gør at osmosen ikke
fungerer som i fersk vand eller er der andre forskelle eller??
Håber nogle kan hjælpe mig!

Med venlig hilsen Aske Astrup

---

"Søren Astrup" wrote:

> Hey NG..
>
> Prøver på at finde foskellen på søvand og havvand til et biologiprojekt. Er
> den eneste forskel saltindholdet i havvandet som gør at osmosen ikke
> fungerer som i fersk vand eller er der andre forskelle eller??

Saltet gør at støv bundfælder sig hurtigt.

---

Hey Peter Ole Kvint og andre!

Er ikke helt med i din betraktning! Betyder det i det heltaget at partikler
bundfælger sig hurtigere i havvand (saltvand) og derved sker
forrådningsprocessen hurtigere og vantet er også klarere eller? (Og at der
hurtigt vil forekommer et anoxidisk(iltfrit) lag på bunden eller?)

Håber nogle kan hjælpe mig! Kan umiddelbare ikke se den store forskel på de
forskellige kredsløb som fosfor, nitrat og svovl. Andet end havet er større
og derfor kan det bedre defundere ud i havende, dog ikke i bugter og fjorde
hvor vandet er mere stilleståenden...

Er der nogle kloge folk der kan hjælpe med mit lille problem/projekt!

Med venlig hilsen Aske Astrup

---

"Søren Astrup" wrote:

> Hey Peter Ole Kvint og andre!
>
> Er ikke helt med i din betraktning! Betyder det i det heltaget at partikler
> bundfælger sig hurtigere i havvand (saltvand) og derved sker
> forrådningsprocessen hurtigere og vantet er også klarere eller? (Og at der
> hurtigt vil forekommer et anoxidisk(iltfrit) lag på bunden eller?)

Jeg har prøvet ikke at skrive mere end jeg ved. Men prøv selv tag noget grumset
mose vand og held salt i og se hvad der sker.

>
>
> Håber nogle kan hjælpe mig! Kan umiddelbare ikke se den store forskel på de
> forskellige kredsløb som fosfor, nitrat og svovl. Andet end havet er større
> og derfor kan det bedre defundere ud i havende, dog ikke i bugter og fjorde
> hvor vandet er mere stilleståenden...

Ja et af dine problem er at havet ikke er nogen entydig størrelse.

---

"Søren Astrup" <astrup-net@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3f8edeac$0$69898$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hey NG..
>
> Prøver på at finde foskellen på søvand og havvand til et biologiprojekt.
Er
> den eneste forskel saltindholdet i havvandet som gør at osmosen ikke
> fungerer som i fersk vand eller er der andre forskelle eller??
> Håber nogle kan hjælpe mig!

I det såkaldte Venezia-system har man vedtaget en terminilogi
for salinitet ( saltholdighed).
Ifølge denne teminilogi indeholder ferskvand 0-0.5 promille salt.
Brakvand indeholder 0.5 - 30 promille.
Alt over 30 promille er saltvand.
Området omkring Bornholm er på ca. 6 promille - og
det kaldes mesohalint.
Omkring Skagen ved ca. 30 promille kaldes det for polyhalint.
Du har ret i, at jo højere salinitet - des højere osmotosk tryk.
Af større betydning er de forskelle i massefylde, de forskellige
saltholdigheder har, det giver en lagdeling, hvor næringsstoffer
fra i store mængder føres med Jyllandsstrømmen ind i Kattegat.
jeg ved ikke om det er noget i den retning, du skal bruge?


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Mange takker Per!

Jo det er helt sikker den slags oplysninger jeg kan bruge..
Men er det også det også osmosen der har betydning for at der vokser tang i
havet og andre bundplanter i søen. Har læst mig til hvordan fisk kan
kompencere for osmosen men hvad gør planterne? Har de en helt anden
opbygning?

Håber du kan give mig lidt mere information for synes ikke jeg kan finde den
slags oplysninger i mine bøger.. :/

Med venlig hilsen Aske Astrup

---

"Astrup" <mr_bean007@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:N1Xjb.8667$jf4.503108@news000.worldonline.dk...
> Mange takker Per!
>
> Jo det er helt sikker den slags oplysninger jeg kan bruge..
> Men er det også det også osmosen der har betydning for at der vokser tang
i
> havet og andre bundplanter i søen. Har læst mig til hvordan fisk kan
> kompencere for osmosen men hvad gør planterne? Har de en helt anden
> opbygning?

Det OT er plancellernes rodhår, der bestemmer, om den kan
optage vand. Salttolerante planter må derfor opbygge et højere
OT i deres celler - ikke bare i rodhårene - end mindre salttolerante
planter. Vandtransporten gennem planten kan kun foregå fra
et lavere mod et høje OT.
Salttolerante cellernes højere koncentration af opløste
næringsstoffer er genetisk bestemt.
Man har ved gensplejsning gjort kulturplanter salttolerante,
hvilket har muliggjort dyrkning på jorder med høj satindhold -
under forudsætning af, at det også muliggøres ad politisk
vej.
Der er således ikke den store forskel i planters og fiskenes
metoder til kompensation af det ydre miljøs salinitet - den
samme - og enenste - metode med at ændre cellernes koncentration
af næringsstoffer benyttes.
God fornøjelse med opgaven.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Hey Per..

Er ikke helt med i din betragtning.
Fisken arbeder fysiologisk for at kompencere for saltmængden. (Udskille hele
tiden en tynd urin ellers er det en aktiv process i gællerne der skaffer sig
af med saltet)..
Men hvad siger du med planterne Opbygger de et større saltindhold end de 10
promille hvirvel (ryggrad og hjerne) dyrene har.. Eller konpencerer de også
med det ved forskellige processer eller??
OT = Osmotisk tryg eller??
Håber stadig du har lidt tålmodighed tilbage til mig! :)

Med venlig hilsen Aske Astrup

---

"Astrup" <mr_bean007@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:Qfdkb.8999$jf4.519592@news000.worldonline.dk...
> Hey Per..
>
> Er ikke helt med i din betragtning.
> Fisken arbeder fysiologisk for at kompencere for saltmængden. (Udskille
hele
> tiden en tynd urin ellers er det en aktiv process i gællerne der skaffer
sig
> af med saltet)..
> Men hvad siger du med planterne Opbygger de et større saltindhold end de
10
> promille hvirvel (ryggrad og hjerne) dyrene har.. Eller konpencerer de
også
> med det ved forskellige processer eller??

En plantecelle kan ændre sit OT i opadgående retning på flere måder.
F.eks.:
1. ...ved at optage næringsstoffer
2. ...ved at afgive vand.
3.... ved at spalte organiske stoffer til mindre stoffer ved hjælp af
enzymer.
( F.eks. når et frø spirer, spaltes stivelse til sukker, hvorved OT kan
stige
til over 1000 atm.)
De modsatte processer ændrer OT i nedadgående retning.

En blanding af fysiske, kemiske og biologiske metoder - nogle aktive,
andre passive processer, der alle er genetisk betingede.
Der ikke nogen afgørende forskel i metoden til at tilpasse organismerne
fra mindre til mere saltholdigt miljø.
Men det er klart, at mobile organismer skal have et system, der
virker hurtigere end det, som planter har behov for - altså flere
aktive processer som du selv nævnte eksempler på - og som
også planter kan benytte sig af.

> OT = Osmotisk tryg eller??
OsmotiskTryk.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Hey Per...

Mange tak for dit svar..! :) Det er noteret og er blevet brugt i rapporten
som er færdig og bliver afleveret i morgen...! Vil sige mange tak... og sige
til dig og alle andre at der burde sku være flere mennesker som dig! :)

Rigtig mange tak og mange hilsner Aske Astrup

---

"Astrup" <mr_bean007@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:BJWkb.10826$jf4.569837@news000.worldonline.dk...
> Hey Per...
>
> Mange tak for dit svar..! :) Det er noteret og er blevet brugt i rapporten
> som er færdig og bliver afleveret i morgen...! Vil sige mange tak... og
sige
> til dig og alle andre at der burde sku være flere mennesker som dig! :)

Dem er der skam mange af - både i denne og i andre grupper.
Og tak for rosen, håber du holder fast ved den, når du har set
din lærers bedømmelse af din opgave!

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

On Thu, 16 Oct 2003 20:08:42 +0200, "Søren Astrup"
<astrup-net@mail.dk> wrote:

>Hey NG..
>
>Prøver på at finde foskellen på søvand og havvand til et biologiprojekt. Er
>den eneste forskel saltindholdet i havvandet som gør at osmosen ikke
>fungerer som i fersk vand eller er der andre forskelle eller??
>Håber nogle kan hjælpe mig!
>
>Med venlig hilsen Aske Astrup

Hey Aske

Med hensyn til osmosen er NaCl klart den vigtigste forbindelse. Om der
er andre forskelle på sø og havvand ? Jow deet...

Du ko jo starte med at skrive at det der "landvand" er stærkt
overvurderet i forhold til de mere end 70% af jorden der er dækket af
hav. Så vil din lærer nok begynde at himle op om drikkevand osv.

Mere seriøse forskelle:
fx. idet åbne hav er er det ofte mængden af N der er begrænsende for
primærproduktionen. I søer er det P. (Og det er en farlig
generalisation som man nemt kan få ørene i maskinen med.)
Derfor er de N-fixerende cyanobakterier (før kaldet blågrønalger)
mægtigt vigtige i havet.

I havet finder man ikke særligt mange "planter", blomsterplanter om du
vil. Der er nærmest kun alger (tang). Dog findes der på kystnær
blødbund ofte "ålegræs" som ikke er en alge men en blomsterplante.

Må man spørge lidt til opgavens ordlyd og hvilket niveau skal den
afleveres på ?

Vh Kaj

---

Mange takker for svarende..
Opgaven er et natur og jordbrug projekt på htx.. Og dette er et A niveau
fag..
Så du kommer da bare med flere guldkorn hvis det er! :) Tror ikke der er
noget der hedder for højt niveau...
Men hvorfor skulle der være ligeligt af fosfor til stede i havet?? Hvor
kommer det fra??

Med venlig hilsen Aske Astrup