---

Hej gruppe,

jeg har lige tilmeldt mig gruppen og skimmet indlæggene igennem uden at
finde "tilfredsstillende" svar, så derfor endte det med det indlæg. Nogle
vil måske mene, at indlægget er OT for gruppen, men jeg vil mene, at den har
en vis relevans her samtidig med, at jeg ikke fandt andre passende grupper,
så derfor blev konklusionen, at jeg valgte at poste det her.

Det drejer sig om min fremtid. 21 år og færdi med HH og hvad nu? - Det er en
fandens svær situation. Hvad skal man så. Lærer har været en mulighed siden
jeg selv gik i folkeskolen. Dengang var jeg også i erhvervspraktik i 9.
klasse med en meget flot udtalelse som resultat på denne uges arbejde. Men
alligevel er det siden blevet skubbet væk og jeg har nu fundet mig en
elevplads, hvor jeg er i gang med 2. år og færdig til sommer. Alligevel går
jeg stadig og overvejer at begynde på seminariet til sommer.

Er der nogen, der har meninger om positive hhv. negative ting vedr.
lærerjobbet?

Nogen der har lyst til at beskrive lærerjobbet og læreruddannelsen lidt
(grunden til at jeg spørger herinde - fremfor at læse mig til det - er , at
jeg gerne vil hører "meninger" i stedet for, hvad der er beskrevet i
brochuerer og bøger).

Alt har interesse.

Det var mit 1. indlæg - men jeg håber på, at jeg er velkommen hvis jeg
skulle komme i tanke om mere :

Med venlig hilsen

Michael Sørensen

---

"Michael Sørensen" <Fjern dette for at sende:m-s@stofanet.dk> skrev
> Er der nogen, der har meninger om positive hhv. negative ting vedr.
> lærerjobbet?


Personligt er jeg igang med mit første år som skolelærer, og jeg må nok sige
at det er et udfordrende arbejde. Også lidt mere udfordrende end ventet. Det
er imidlertidigt ikke nødvendigvis noget negativt. Det er lidt svært for mig
at komme med en liste over positive og negative ting, men jeg vil gerne
prøve. Bare husk på at listen, i sagens natur, er subjektiv.

Positive ting.
- Meningsfyldt og vigtigt abejde.
- Mange gode oplevelser med kollegaer, forældre og elever.
- Glæde når man ser ungerne udvikler sig og lærer.
- Samarbejde på med mange mennesker.
- Samvær med børnene i undervisningssituationen.
- Samvær med børnene, også uden for undervisningssituationen.
- Efterårsferie.

Negative ting.
- Det er fysisk udmattende. Aldrig har jeg været så træt.
- Mange små ting hele tiden (husk at kopiere, læg ting på plads, ryd op
efter ungerne, ring til en forælder, husk at booke computerne, osv., osv...)
- Du har reelt aldrig fri. Du kan hele tiden forberede noget.
- Møder, møder, møder. Altid og hele tiden.

Det var et par hovedpunkter. Sådan oplever jeg lærergerningen som
nybegynder, og jeg vil da sige at de positive ting i lærergerningen langt
overstiger de negative. Jeg er glad om morgenen når jeg tager på arbejde.
Jeg kan af gode grunde ikke sige om du vil opleve det på samme måde, men en
af mine kollegaer sagde engang: "Hvis du er i tvivl om du vil være lærer, så
lad være. Du skal vide du vil det." Lidt firkantet sagt, men et eller andet
sted meget rammende.

Forresten har jeg lavet en lille hjemmeside/online logbog omkring mit første
år som skolelærer. Adressen er http://www.fremtidens-danmark.dk/. Du kan da
kigge ind og se hvilke tanker jeg gør mig om lærertjansen.


Mvh. Thomas.
http://fremtidens-danmark.dk/

---

Thomas Voller wrote:
> Forresten har jeg lavet en lille hjemmeside/online logbog
omkring mit
> første år som skolelærer. Adressen er http://www.fremtidens-
> danmark.dk/. Du kan da kigge ind og se hvilke tanker jeg gør mig
om
> lærertjansen.

Flot indlæg af en ung kollega - det skal nok gøre lykke! Bravo!

(jeg har endnu ikke set din hjemmeside, men det lyder som en god
idé - en slags "fra lærer til lærer"-idé-udveksling".)

--
ahw

---

On Tue, 14 Oct 2003 17:26:51 +0200, "Arne H. Wilstrup"
<Karl@meget.smart.dk> wrote:


>
>Flot indlæg af en ung kollega - det skal nok gøre lykke! Bravo!
>
>(jeg har endnu ikke set din hjemmeside, men det lyder som en god
>idé - en slags "fra lærer til lærer"-idé-udveksling".)

Ja, Det er en rigtig god side(og ide). Man kan kun bifalde det.

---

---

---

---

"Michael Sørensen" <Fjern dette for at sende:m-s@stofanet.dk> wrote:

> > Du spørger til lønnen, og den er desværre ikke helt fulgt med
> > tiden,(uden den dog er vildt dårlig) så vi må presse på ved næste
> > lønforhandling :), så lønnen når op på det niveau den burde være taget
> > den 4 årige uddannelse i betragtning. Det må være tiden.

> Jeg vil lige komme med en ekstra kommentar omkring mit spørgsmål til lønnen.
> Jeg vil ikke vælge uddannelse / job udfra lønnen - men det er alligevel rart
> at vide, om lønnen cirka ligger her eller der.

> Så til dem, der - forståelig nok - vil komme med en kommentar om, at hvis
> jeg kun tænker på lønnnen, så bør jeg glemme alt om at blive lærer, da det
> ikke er lønnen, der skal være motivationsfaktor for lærere.

Man kan nu sagtens som lærer få hæjere løn end i folkeskolen. Se blot
her:

http://www.gl.org/GL-Sites/WWW/Forside/Loen_og_ansaettelse/Regulering

Nettoløn
Efter fradrag af eget pensionsbidrag er lønsatserne på det almen
gymnasiale område som følger:


Amtskommunale område
Kr. pr. måned

Trin 1. april 2003 1. august 2003 1. oktober 2003

1 18.618,00 18.708,33 18.777,00

2 19.958,50 20.055,42 20.129,00

3 21.299,25 21.402,67 21.481,17

4 22.408,42 22.517,17 22.599,83

5 24.506,92 24.625,83 24.716,25

En nyuddannet kandidat uden pædagogikum starter på trin 2, og stiger et
trin om året. Bestået pædagogikum giver ekstra løn, og ellers gives der
Ny Løn, som aftales i forhandlinger mellem rektor og tillidsmand.
--
Per Erik Rønne

---

On Thu, 16 Oct 2003 19:42:42 +0200, doesnt.work@spam.filter.invalid
(Per Rønne) wrote:

>"Michael Sørensen" <Fjern dette for at sende:m-s@stofanet.dk> wrote:
>
>
>http://www.gl.org/GL-Sites/WWW/Forside/Loen_og_ansaettelse/Regulering
>
>Nettoløn

Er alt skat fratrukket eller hvoran?

---

Jakob Christensen <chriser@hotmail.com> wrote:

> On Thu, 16 Oct 2003 19:42:42 +0200, doesnt.work@spam.filter.invalid
> (Per Rønne) wrote:
>
> >"Michael Sørensen" <Fjern dette for at sende:m-s@stofanet.dk> wrote:
> >
> >
> >http://www.gl.org/GL-Sites/WWW/Forside/Loen_og_ansaettelse/Regulering
> >
> >Nettoløn
>
> Er alt skat fratrukket eller hvoran?

Nej, men lærerens eget bidrag til pension er.

Skatten er naturligvis individuel.
--
Per Erik Rønne

---

On Fri, 17 Oct 2003 07:37:38 +0200, doesnt.work@spam.filter.invalid
(Per Rønne) wrote:

>Jakob Christensen <chriser@hotmail.com> wrote:
>
>> On Thu, 16 Oct 2003 19:42:42 +0200, doesnt.work@spam.filter.invalid
>> (Per Rønne) wrote:
>>
>> >"Michael Sørensen" <Fjern dette for at sende:m-s@stofanet.dk> wrote:
>> >
>> >
>> >http://www.gl.org/GL-Sites/WWW/Forside/Loen_og_ansaettelse/Regulering
>> >
>> >Nettoløn
>>
>> Er alt skat fratrukket eller hvoran?
>
>Nej, men lærerens eget bidrag til pension er.
>
>Skatten er naturligvis individuel.


Okay, jeg er ikke så meget inde i lønninger.
Hvor meget består pensionsbidrag af?

For jeg kan ikke forstå niveau trin 1 på 18.000 hvis der skal trækkes
40 % i skat? Gymnasielærere får da noget mere i løn, eller er det
først efter nogle trin eller hvordan

---

Jakob Christensen <chriser@hotmal.com> wrote:

> Okay, jeg er ikke så meget inde i lønninger.
> Hvor meget består pensionsbidrag af?

Prøv at gå ind på den angivne side.

> For jeg kan ikke forstå niveau trin 1 på 18.000 hvis der skal trækkes
> 40 % i skat? Gymnasielærere får da noget mere i løn, eller er det
> først efter nogle trin eller hvordan

Kandidater starter på trin 2. Derudover har vi fået den voldsomt
upopulære Ny Løn [som 100% af hovedbestyrelse og repræsentantskab samt
98% af medlemmerne ved en urafstemning stemte imod].

Der er i øvrigt i høj grad tale om ACs fællesskala. Hvorfor tror du i
øvrigt at gymnasielærere tjener styrtende?
--
Per Erik Rønne

---

On Fri, 17 Oct 2003 10:45:42 +0200, doesnt.work@spam.filter.invalid
(Per Rønne) wrote:

>Jakob Christensen <chriser@hotmal.com> wrote:
>
>> Okay, jeg er ikke så meget inde i lønninger.
>> Hvor meget består pensionsbidrag af?
>
>Prøv at gå ind på den angivne side.
>
>> For jeg kan ikke forstå niveau trin 1 på 18.000 hvis der skal trækkes
>> 40 % i skat? Gymnasielærere får da noget mere i løn, eller er det
>> først efter nogle trin eller hvordan
>
>Kandidater starter på trin 2. Derudover har vi fået den voldsomt
>upopulære Ny Løn [som 100% af hovedbestyrelse og repræsentantskab samt
>98% af medlemmerne ved en urafstemning stemte imod].
>
>Der er i øvrigt i høj grad tale om ACs fællesskala. Hvorfor tror du i
>øvrigt at gymnasielærere tjener styrtende?

Nu har jeg haft et temmelig overfladisk, jeg indrømmer det, indblik i
lønforhold, og jeg havde en ide om at lærere i folkeskolen startede på
20.000 ca. og gymnasielærere på omkring 30.000.

Jeg kan så se derinde at det så ca er 6000 i forskel, da en gymlærer
vel skal have pædagoikum.

Jeg er blevet lidt klogere nu ved at kigge derinde som du foreslog,
jeg kiggede i første omgang kun på det første link du gav og det kunne
jeg ikke helt sammenligne. Nu er jeg også kun lærerstuderende og ikke
lærer i praksis :)

---

Jakob Christensen <chriser@hotmal.com> wrote:

> Nu har jeg haft et temmelig overfladisk, jeg indrømmer det, indblik i
> lønforhold, og jeg havde en ide om at lærere i folkeskolen startede på
> 20.000 ca. og gymnasielærere på omkring 30.000.

Det sidste tal passer nærmere på gymnasielærernes /slutløn/, fra tiden
før Ny Løn. 16 års anciennitet. Men det er da rigtigt at en
gymnasielærer på slutløn tjener mere end en skoleinspektør ...

> Jeg kan så se derinde at det så ca er 6000 i forskel, da en gymlærer
> vel skal have pædagoikum.

Pædagogikum tager nu to år, og lønnen ligger på 80% af 1. trin i den
skala du så. I de to år skal det 1,5-årige sidefag opgraderes til det
gamle 2-årige bifag. Der skal bestås et teoretisk pædagogikum, hvis
indhold vel mere eller mindre svarer til meritlæreruddannelsens omfang
[75% af fuld tid i et år for disse fag], men naturligvis rettet mod
aldersgruppen 16-19 år. Praktisk pædagogikum i lærerkandidatens to fag.
Samt selvstændig undervisning til 80% af grundlønnen, som ellers skulle
varetages af ikke-fastansatte gymnasielærere der lever af timerester ...

Eksempelvis har jeg hele tre jobs. På et alment gymnasium, et teknisk
gymnasium - og i denne uge har jeg afsluttet et job på teknisk skole. IT
for lærlinge.
--
Per Erik Rønne

---

For at vende snakken lidt...hvis du så overvejer uddannelsen "skolelærer",
så vil jeg da vende tilbage til et af de første oplæg, nemlig det fra Thomas
Voller, som skriver:
Positive ting.
- Meningsfyldt og vigtigt abejde.
- Mange gode oplevelser med kollegaer, forældre og elever.
- Glæde når man ser ungerne udvikler sig og lærer.
- Samarbejde på med mange mennesker.
- Samvær med børnene i undervisningssituationen.
- Samvær med børnene, også uden for undervisningssituationen.
- Efterårsferie.

Negative ting.
- Det er fysisk udmattende. Aldrig har jeg været så træt.
- Mange små ting hele tiden (husk at kopiere, læg ting på plads, ryd op
efter ungerne, ring til en forælder, husk at booke computerne, osv., osv...)
- Du har reelt aldrig fri. Du kan hele tiden forberede noget.
- Møder, møder, møder. Altid og hele tiden.

Det er nogle gode synspunkter på negative og positive ting ved uddannelsen.
Lad være med at spekulere i løn eller arbejdstid.

Løn og arbejdet kan ændre sig mens man læser på seminariet.

Beslut om du vil have med unge mennesker at gøre - både dem på 6 og dem på
15 år. Har du lyst til at kunne medvirke i deres udvikling og "påvirke" hele
skolesystemet ? Har du lyst til at involvere dig i unge menneskers
problemer - både faglige og personlige ? Har du lyst til at prøve
forskellige teorier af - primært pædagogiske ? Har du viljen og lysten til
et arbejde som aldrig er det samme og som hele tiden udvikler sig både
fagligt og pædagogisk? Og vigtigst af alt...brænder du for at ville være
lærer, så hop ud i det.

Lad ikke bekymringer om løn, selve arbejdet eller hvad medierne siger om
lærergerningen ændre dit standpunkt.

Du får nok at se til på de 4 år som uddannelsesn tager.

Mvh

Jakob - 4. års lærer studerende

"Per Rønne" <doesnt.work@spam.filter.invalid> wrote in message
news:1g2zlt5.1quuwjz9st4taN%doesnt.work@spam.filter.invalid...
> Jakob Christensen <chriser@hotmal.com> wrote:
>
> > Nu har jeg haft et temmelig overfladisk, jeg indrømmer det, indblik i
> > lønforhold, og jeg havde en ide om at lærere i folkeskolen startede på
> > 20.000 ca. og gymnasielærere på omkring 30.000.
>
> Det sidste tal passer nærmere på gymnasielærernes /slutløn/, fra tiden
> før Ny Løn. 16 års anciennitet. Men det er da rigtigt at en
> gymnasielærer på slutløn tjener mere end en skoleinspektør ...
>
> > Jeg kan så se derinde at det så ca er 6000 i forskel, da en gymlærer
> > vel skal have pædagoikum.
>
> Pædagogikum tager nu to år, og lønnen ligger på 80% af 1. trin i den
> skala du så. I de to år skal det 1,5-årige sidefag opgraderes til det
> gamle 2-årige bifag. Der skal bestås et teoretisk pædagogikum, hvis
> indhold vel mere eller mindre svarer til meritlæreruddannelsens omfang
> [75% af fuld tid i et år for disse fag], men naturligvis rettet mod
> aldersgruppen 16-19 år. Praktisk pædagogikum i lærerkandidatens to fag.
> Samt selvstændig undervisning til 80% af grundlønnen, som ellers skulle
> varetages af ikke-fastansatte gymnasielærere der lever af timerester ...
>
> Eksempelvis har jeg hele tre jobs. På et alment gymnasium, et teknisk
> gymnasium - og i denne uge har jeg afsluttet et job på teknisk skole. IT
> for lærlinge.
> --
> Per Erik Rønne

---

Min spørgelyst får lige en sidste tur!

Der er allerede blevet beskrevet en smule om de arbejdsområder, som man -
som elev - ikke ser til daglig, som læreren udfører. Og jeg har heller ikke
kunnet læse noget synderligt om dette i de brochurer, som jeg har fået
tilsendt.

Der er snakket om pædagoisk rådsmøde eller noget lignende. Hvad er dette?
Er der virkelig så mange (forskellige) møder? Hvad kan man holde så mange
møder om? Selvfølgelig forældremøder, elev/forældre-konsultationer, og møder
med andre lærere om undervisningsplaner, men derudover...

Ud over de kopier, der skal tages og bøger, der skal bestilles, hvad kan
læreren så lave (ud over kaffen og rundstykkerne på lærerværelset) på skolen
de dage, hvor eleverne har fri?

---

"Michael Sørensen" <Fjern dette for at sende:m-s@stofanet.dk> wrote in
message news:3f9080e9$0$14599$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...

> Der er snakket om pædagoisk rådsmøde eller noget lignende. Hvad er dette?
> Er der virkelig så mange (forskellige) møder? Hvad kan man holde så mange
> møder om? Selvfølgelig forældremøder, elev/forældre-konsultationer, og
møder
> med andre lærere om undervisningsplaner, men derudover...

Pædagogisk Råd er afløseren for det tidligere Lærerråd. Pædagogisk Råd har i
sig selv ingen kompetence, men skal rådgive skolelederen om det skolelederen
beder om råd om. Pædagogisk Råd kan også give skolelederen et råd, selvom
vedkommende ikke har spurgt. Hvilke temaer der kan diskuteres er der - i
hvert fald i praksis - ingen grænser for, det kan være alt der har med
skolens virksomhed at gøre. Skolelederen er ikke forpligtet til at følge
rådet.

Mange skoler har også fagudvalg. Fagudvalgenes opgave kan f.eks. være at
have overblik over hvad skolen har af undervisningsmaterialer til faget, og
vurdere nye udgivelser og andre produkter. Skal der købes nyt kan det også
være fagudvalget der indstiller hvad og hvor meget i forbindelse med
udarbejdelsen af skolens budget.

De fleste skoler har også en skolefest, der er en idrætsdag på et tidspunkt,
og motionsdagen er netop overstået. Alt sammen noget, der skal planlægges.

> Ud over de kopier, der skal tages og bøger, der skal bestilles, hvad kan
> læreren så lave (ud over kaffen og rundstykkerne på lærerværelset) på
skolen
> de dage, hvor eleverne har fri?

Nyde hvor stille og roligt sådan et sted kan være

Spøg til side. Pædagogiske arrangementer kan være en ting. F.eks. en lørdag
med forskellige oplægsholdere og workshops. Klargøring af klasseværelse til
det kommende skoleår vil også typisk tage en dags tid.

Der er i sig selv ingen krav om at det skal foregå på elevfridage. Det
væsentligste er (i denne sammenhæng) at vi rent faktisk arbejder de timer vi
bliver betalt for. Ledelsen kan dog beslutte at f.eks. nogle dage i den
første uge af skolernes sommerferie og tilsvarende i den sidste er af sat
til fælles forberedelse på skolen, og så skal man i sagens natur være der.

Men hold øje med aviserne de kommende måneder. Der skal til og forhandles ny
arbedstidsaftale for lærerne, og jeg er ret overbevist om at der fra tid til
anden vil være artikler der beskriver arbedsopgaverne bedre end jeg har
været i stand til.

Og spørg endelig løs i denne gruppe. Det kan være der er andre der får lyst
til at bide til bollen, eller jeg kommer i tanke om noget når jeg på et
tidspunkt får fjernet søvnen fra øjnene.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul