---

Børge skrev:

> Mon ikke der er mange mænd som vælger den kvindelige frisør frem for
> en kvindelig leder.

> Man er nok bange for ikke at kunne matche hende.

>Tja, men jeg tror ikke, det har meget at gøre alene med
>stillingsbetegnelsen. Det er sikkert mere at gøre med personlighed

Ja, det har nok en hel del med hendes personlighed at gøre.
En kvindelig leder er jo en meget selvsikker type og man tænker måske
om man skal være en ren mr. perfect konstant for at kunne matche
hende.
Men der ligger måske også lidt et urinstinkt at mænd fra gammel tid
kom og daskede kvinden med køllen og trak hende væk i håret og manden
gik på jagt. I dag er det penge som har stor betydning og når en
kvinde så lige pludselig tjener mere end en selv bringer det uorden i
systemet.....
Så hvis kvinden ikke lige frem selv tager initiativ til et forhold er
mange mænd nok lidt forbeholdende over for en kvindelig leder.


>Frisører er måske bedre til at snakke, mens erhvervslederne er
>mere reserverede.

Frisører er nok gennemgående gode til at snakke. Men erhvervsledere
skal vel også gerne kunne snakke med dem de har under sig....

>Dertil kommer, at det sjældent er nok for vi mænd at kunne matche
hende. Vi
>vil gerne være helten i hendes liv - i hvert fald på nogle områder -
og vi
>har en tendens til at fokusere på materielle værdier, som vi kan vise
frem
>og sammenligne.

Ja, det er nok nogle af urinstinkterne. I dag er det blot blevet penge
det er kommet til at handle om, i stedet for hvem som er god til at
nedlægge et dyr med spyd og pil.

> Spørgsmålet er om den kvindelige leder er interesseret i en mand som
> ikke er så højt på rangstien....
> Jeg tror at mange mænd tvivler på det....

>Ja, det gør vi nok. Det er selvfølgelig mest et problem, hvis man
kender
>pigens status eller stillingsbetegnelse på et så tidligt tidspunkt,
at der
>er grund til tvivl.

Enig.

>Nå ja, jeg tvivler jo selv meget på, der er nogen piger, der kan være
>interesseret i "lille" mig, som er arbejdsløs modtager af
sygedagpenge, og
>dermed rangerer langt nede på rangstien.

Ingen tvivl om at der er færre kvinder som melder sig som partnere når
man er i den situation.

>På den måde kan jeg forhåbentlig finde ud af, at det ikke
>behøver betyde så meget, at jeg rangerer temmelig lavt på rangstien.

Ja, hvis blot man kan finde en enkelt kvinde kan man være ligeglad med
hvad de grådige kvinder tænker.

>Nogle
>af de penge, jeg ikke bruger på dyre udflugter og ture i byen, bruger
jeg
>hos frisøren, hvor jeg i øvrigt nøjes med at besvare de spørgsmål,
hun
>stiller, og ellers er tavs, mens hun klipper. I mine øjne skal hun
bare
>klippe det hår, jeg kommer med, mens hun hverken skal være min
veninde eller
>min psykolog.

Ja, man skal ikke begynde at snakke private ting med en frisør. Men
man kan jo snakke om lidt af hvert hvad der foregår i samfundet.

---

Andropov wrote:
> Børge skrev:
>
>> Mon ikke der er mange mænd som vælger den kvindelige frisør frem for
>> en kvindelig leder.

Jo. Jeg HADER kvindelige ledere... De tror de er så kloge og smarte, når de
opfører sig som mænd...

Sådan, har jeg ihvertfald et par ledere ifb. med mit fritidsjob, som opfører
sig...

Det er til at brække sig over. Men en kvindelig leder, syntes jeg skal have
sin egen kvindelige stil, hvis jeg skal have respekt for det. Dvs. hun skal
ikke rende rundt og opføre sig som en mand og hun bør være mere forstående -
på den måde kan hun nok godt være en god leder.

-SNIP-

> Frisører er nok gennemgående gode til at snakke. Men erhvervsledere
> skal vel også gerne kunne snakke med dem de har under sig....

Jeps, 100% enig.
-SNIP-

>> Spørgsmålet er om den kvindelige leder er interesseret i en mand som
>> ikke er så højt på rangstien....
>> Jeg tror at mange mænd tvivler på det....

Enig igen... Indimellem forlanger kvinder nærmest at vi mænd skal rende
rundt og løse alle problemerne og gør vi ikke det så er vi ikke "rigtige
mænd" - og så skrider kvinden for at finde sig en anden mand (en som er mere
macho)...

Det er for klamt, når kvinderne nu ikke selv indimellem kan finde ud af at
tage sig sammen, men på den anden side så skal kønnene vel også kunne
supplere hinanden mht. gode/dårlige egenskaber. Hvad manden måske ikke er så
god til kan det være at kvinden er god til og omvendt... Men kvinder "gifter
sig opad", som en-eller-anden skrev (gælder generelt parforhold, syntes
jeg)...
-SNIP resten-

mvh.
Martin Jørgensen

---

"Martin Jorgensen" <megafedt@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3fa10ef6$0$9728$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

Hej,

> Det er til at brække sig over. Men en kvindelig leder, syntes jeg skal
have
> sin egen kvindelige stil, hvis jeg skal have respekt for det. Dvs. hun
skal
> ikke rende rundt og opføre sig som en mand og hun bør være mere
forstående -
> på den måde kan hun nok godt være en god leder.

Jeg er dybt uenig i noget du skriver - jeg kan overhovedet
ikke se, hvorfor en kvindelig leder skal være mere "for-
stående" bare fordi hun er kvinde.

Sådan noget pjat - det handler om personlighedstype, ikke
om køn.

Jeg har da haft indtil flere mandlige ledere, som jeg ville be-
tegne som mere forstående, mere empatiske, mere konflikt-
sky end jeg selv er (og ville være som chef).

Er der til gengæld noget jeg ikke kan fordrage, så er det
ledere, som vægrer sig ved at påtage sig deres ledelses-
mæssige ansvar og som derfor aldrig træder i karakter.

mange hilsner
nusle

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:df29e838.0310300451.29655d0d@posting.google.com...

> Ja, det har nok en hel del med hendes personlighed at gøre.
> En kvindelig leder er jo en meget selvsikker type og man tænker måske
> om man skal være en ren mr. perfect konstant for at kunne matche
> hende.

Tænker man reelt ret meget i den situation? Efterrationaliserer man ikke
mere ved at finde saglige forklaringer på, at man er bange for eller ikke
kan rumme hendes personlighed?

> I dag er det penge som har stor betydning og når en
> kvinde så lige pludselig tjener mere end en selv bringer det uorden i
> systemet.....

Det svarer jo meget godt til den nævnte kølle.

> Så hvis kvinden ikke lige frem selv tager initiativ til et forhold er
> mange mænd nok lidt forbeholdende over for en kvindelig leder.

Det er vi også, hvis hun tager initiativet. Mange af vi mænd vil gerne føle,
vi er på højde med og kontrollerer situationen.

> Frisører er nok gennemgående gode til at snakke. Men erhvervsledere
> skal vel også gerne kunne snakke med dem de har under sig....

Det er to forskellige slags snak. Erhvervsledere fører nok ikke meget
small-talk med underordnede, kunder eller samarbejdspartnere, mens det
virker helt underligt kun at snakke fagligt med sin frisør. Når jeg er ved
frisøren, bemærker jeg da, at de fleste andre kunder fortæller deres frisør
om bl.a. familie, arbejde og fornøjelser.

> Ja, det er nok nogle af urinstinkterne. I dag er det blot blevet penge
> det er kommet til at handle om, i stedet for hvem som er god til at
> nedlægge et dyr med spyd og pil.

Det er nu ikke kun penge. Det er nok mere det, vi kan vise frem, og som kan
være noget, vi enten har købt eller selv har lavet.

> Ingen tvivl om at der er færre kvinder som melder sig som partnere når
> man er i den situation.

I hvert fald hvis man direkte "skilter" med det. Det må man så bare prøve at
lade være med.

> Ja, hvis blot man kan finde en enkelt kvinde kan man være ligeglad med
> hvad de grådige kvinder tænker.

Det ved jeg såmænd ikke. Det er under alle omstændigheder et valg, da man jo
kan vælge at forblive enlig, indtil man møder en kvinde med andre
prioriteter. Spørgsmålet er i øvrigt, om det ikke mest er vi mænd, der
tænker mest på materielle goder, og tillægger de fleste kvinder de samme
værdier?

> Ja, man skal ikke begynde at snakke private ting med en frisør. Men
> man kan jo snakke om lidt af hvert hvad der foregår i samfundet.

Tja, men hvorfor skulle man dog det? Frisøren skal vel bare passe sit
arbejde.

Med venlig hilsen
Børge

---

Børge skrev:

>Jeg har bare
>svært ved at forestille mig, at en kvindelig leder kan føle sig
tiltrukket
>af en mand, der ligner en "gold-digger" ved bede hende om penge eller
>arbejde.

Så så Børge mænd er vel pæne og anstændige væsener som ikke er
golddiggere :)
Selvfølgelig kan der være nogle enkelte undtagelser.

> Kvinderne kunne jo være lidt aktive i at finde en partner frem for at
> manden skulle tage initiativet.

>Hvordan ved du, de ikke er det?

Ikke efter hvad man hører og ser.

> Men det ender jo som regel med at den kvindelige leder knokler røven
> ud af bukserne og måske i mange tilfælde bliver skilt.

>Tja, det gør sig i hvert fald gældende for mandlige ledere.

Men hvis både mand og kone er ledere er der ligesom ingen til at tage
sig af børnene med mindre de er permanent i en døgninstitution.

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:df29e838.0310301032.53d33cfd@posting.google.com...

Hej,

> Men hvis både mand og kone er ledere er der ligesom ingen til at tage
> sig af børnene med mindre de er permanent i en døgninstitution.

Halløj, siger ting som "fleksibel arbejdstid", "ung pige i
huset", "au-pair", "bedsteforældre" osv. dig noget?

Hvis du møder en forhindring på din vej, så gå uden om
- kan du ikke det, så gå over den eller kravl over den
- kan du heller ikke det, så jævn den med jorden eller
spring den i luften... stå dog ikke bare der og flæb ned
i slipset (i det mindste ikke hele tiden) *G*

mange hilsner
nusle

---

In article <3fa15b03$0$29418$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>,
nusle@mail.dk says...
> Halløj, siger ting som "fleksibel arbejdstid", "ung pige i
> huset", "au-pair", "bedsteforældre" osv. dig noget?


Unge pige i huset? I fransk stuepige uniform?

---

PerX ... skrev:

> Unge pige i huset? I fransk stuepige uniform?

Ja tak.

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:df29e838.0310301032.53d33cfd@posting.google.com...

> Så så Børge mænd er vel pæne og anstændige væsener som ikke er
> golddiggere :)

Er vi? Tja, hvad ved jeg?

> > Kvinderne kunne jo være lidt aktive i at finde en partner frem for at
> > manden skulle tage initiativet.
>
> >Hvordan ved du, de ikke er det?
>
> Ikke efter hvad man hører og ser.

Hvor ser og hører man det? Hmm... måske burde jeg kigge lidt i de gamle
numre af IN, som har bragt interviews med kvindelige erhvervsledere.

I det seneste nummer af IN er der en artikel om Pia Nissen, som er
administrerende direktør for virksomheden Schiller & Co Facility House. Hun
er gift med en journalist.

> Men hvis både mand og kone er ledere er der ligesom ingen til at tage
> sig af børnene med mindre de er permanent i en døgninstitution.

De kan jo enten arbejde fra hjemmet eller ansætte en barnepige (m/k) i et
vist omfang.

Med venlig hilsen
Børge

---

Børge skrev:


> Men der går jo sjældent lang tid før der bliver spurgt hvilket arbejde
> du har.

>Det afhænger meget af situationen. Personligt møder jeg flest piger i
>forbindelse med fritidsaktiviteter, hvor det sjældent er relevant at
spørge
>hvilket arbejde, vi har. Det er fordelen ved at have en fælles
interesse at
>mødes om.

Men hvor meget snakker i sammen i det hele taget ?
Tit er noget af det første som bliver snakkket om hvad man har af job.

> Men prøv at kigge på scor.dk eller dating.dk så vil du se at nogle
> kvinder direkte skriver i deres profil at de går efter en mand med
> statussymboler.

>I så fald kan man jo bare undlade at skrive til disse kvinder, hvis
man ikke
>har nogen statussymboler, der er værd at skrive om.

Jo, jo men det var også blot for at nævne at sådanne kvinder findes og
måske flere end man tror.

> Der er så andre kvinder som ikke skriver det i deres profil. Men
> alligevel når det kommer til stykket er pengegridske.

>Det opdager man forhåbentlig hurtigt i de indledende faser, hvorefter
man
>sandsynligvis hurtigt kan blive enige om at gå hver til sit.

Ja, det kommer nok ganske af sig selv.

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:df29e838.0310301038.4fb7dd5a@posting.google.com...

> Men hvor meget snakker i sammen i det hele taget ?

Tja, der er jo pauser på alle kurser, der varer mere end én lektion, og om
torsdagen, hvor der kun er én lektion, kan jeg sludre lidt med min
dansepartner, mens vi danser.

> Tit er noget af det første som bliver snakkket om hvad man har af job.

Tja, hvis der ikke er andet at snakke om.

> Jo, jo men det var også blot for at nævne at sådanne kvinder findes og
> måske flere end man tror.

Jeg ved ikke, hvad man tror, men jeg vil give dig ret i, der givetvist er
mange.

Med venlig hilsen
Børge

---

Børge skrev:

> Jeg tror også Lotte Heisse mener at den kvindelige direktør er meget
selvsikker og kontrollerende,
> bestemmende.

>Det tvivler jeg på. Er Lotte Heise egentlig ikke selv direktør?

Jo. Hun havde ansat en mand til at tage sig af kontorarbejde i
forbindelse med hendes shows. Denne mand er hun nu blevet forelsket i
har jeg læst.
Hun kan iøvrigt bedst lide at mændene er lidt yngre end hende selv.

> Men man kunne så nævne en kvinde på et slagteri f.eks. som ikke har
> udadvendt arbejde hun er nok også mere nede på jorden end en kvindelig
> direktør og mindre bestemmende o.s.v.

>Jeg tror også, hun er mere nede på jorden, men jeg er slet ikke
sikker på,
>hun er mindre bestemmende. Når f.eks. slagteriarbejderen ikke har
nogen
>indflydelse på sit arbejde, kan hun være mere opsat på at have noget
at
>skulle have sagt i hjemmet.

Hvad fatter gør er det rigtige lyder det vist fra en fortælling. Men
hvor vidt det stadig gælder i de små hjem er måske lidt tvivlsomt i
dag :)

>Jeg er heller ikke sikker på, det er en ubetinget fordel at have en
partner,
>der altid er nede på jorden, men jeg er nok lidt for mig selv på det
punkt.

Tja, jeg ved såmænd heller ikke hvad der er bedst i parforholdet. Det
vigtigste er vel at det fungerer på en eller anden måde.

>I mine øjne bliver det nemt for kedeligt, hvis man altid skal gøre,
som man
>plejer eller som "alle andre" gør.

Men folk er forskellige så der er nok ingen parforhold som er helt
ens.

> Alligevel går manden hen til den kvindelige frisør ved baren siger
> Lotte Heise.
> Hvorfor gør han så det ?

>Det har jeg jo givet mine bud på. Hvad fornemmer du selv, hvis du
>forestiller dig henholdsvis en frisør etc. og en administrerende
direktør
>siddende i en bar, hvor du kommer ind ad døren? Hvordan ser det mon
ud i
>virkelighedens verden?

Det kan måske være det at man måske næsten føler at man skal til
jobsamtale hvis man henvender sig til den kvindelige direktør :)

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:df29e838.0310310326.146285e8@posting.google.com...

> Jo. Hun havde ansat en mand til at tage sig af kontorarbejde i
> forbindelse med hendes shows. Denne mand er hun nu blevet forelsket i
> har jeg læst.

Ok. Jeg kan så godt have en mistanke om, at hun udtalte sig på baggrund af
dårlige erfaringer.

> Hvad fatter gør er det rigtige lyder det vist fra en fortælling.

Det var et eventyr, hvor moralen egentlig var, at det, fatter gør, måske
alligevel ikke er det rigtige. Det ligner jo ikke et godt bytte at bytte en
gris med en sæk rådne æbler.

> Tja, jeg ved såmænd heller ikke hvad der er bedst i parforholdet.

Det ved jeg heller ikke, men jeg tror, det er meget individuelt.

> >I mine øjne bliver det nemt for kedeligt, hvis man altid skal gøre,
> som man
> >plejer eller som "alle andre" gør.
>
> Men folk er forskellige så der er nok ingen parforhold som er helt
> ens.

Jeg tænkte ikke specifikt på parforhold - måske tværtimod. Jeg tænkte mere
på, at jeg slet ikke er sikker på, jeg vil trives med en partner, der kun
vil gøre enten, som hun plejer, eller som "alle andre" gør. Når jeg har
været sammen med den type kvinder, har jeg oftest haft en fornemmelse af
groft sagt at blive proppet ned i en lille kasse, hvor det knap var tilladt
at more sig og slet ikke med skæve indfald. Det var temmelig ubehageligt, da
jeg havde meget svært ved at finde ud af, hvad de egentlig forventede af
mig, og hvis jeg endelig fandt ud af det, kunne jeg (næsten) ikke lade være
med at udfordre dem.

> Det kan måske være det at man måske næsten føler at man skal til
> jobsamtale hvis man henvender sig til den kvindelige direktør :)

Det levner jo ikke meget plads til at være sig selv eller til romantik.

Med venlig hilsen
Børge

---

Børge skrev:

> Jo. Hun havde ansat en mand til at tage sig af kontorarbejde i
> forbindelse med hendes shows. Denne mand er hun nu blevet forelsket i
> har jeg læst.

>Ok. Jeg kan så godt have en mistanke om, at hun udtalte sig på
baggrund af
>dårlige erfaringer.

Tja, jeg kender ikke så meget til hendes egne erfaringer. Men hun
kører jo disse shows som handler om parforhold. Nogle gange mest om
hvordan kvinder opfører sig og andre gange mest om hvordan mænd
opfører sig. Det er jo ikke alt hvad hun siger som er taget ud fra
hendes egne erfaringer. Ligesom en forfatter heller ikke har oplevet
alt det vedkommnde skriver om.
Men Lotte Heise ser det ikke kun ud fra en kvindesynsvinkel. Hun kan
også se det ud fra en mands synsvinkel. Det gør hende lidt mere
interessant at høre på imodsætning til Hanne Vibeke Holst som jeg
synes udelukkende ser det ud fra en kvindesynsvinkel.

> Hvad fatter gør er det rigtige lyder det vist fra en fortælling.

>Det var et eventyr, hvor moralen egentlig var, at det, fatter gør,
måske
>alligevel ikke er det rigtige. Det ligner jo ikke et godt bytte at
bytte en
>gris med en sæk rådne æbler.

Men det er tanken som tæller :)

> >I mine øjne bliver det nemt for kedeligt, hvis man altid skal gøre,
> som man
> >plejer eller som "alle andre" gør.
>
> Men folk er forskellige så der er nok ingen parforhold som er helt
> ens.

>Jeg tænkte ikke specifikt på parforhold - måske tværtimod. Jeg tænkte
mere
>på, at jeg slet ikke er sikker på, jeg vil trives med en partner, der
kun
>vil gøre enten, som hun plejer, eller som "alle andre" gør. Når jeg
har
>været sammen med den type kvinder, har jeg oftest haft en fornemmelse
af
>groft sagt at blive proppet ned i en lille kasse,

Der vil nok altid være nogle begrænsninger i forhold til hvad man kan
når man er single.

>hvor det knap var tilladt
>at more sig og slet ikke med skæve indfald.

Det skulle der gerne være plads til fordi ellers bryder hun sig jo
ikke om din person. Men hun havde jo ikke valgt dig hvis hun ikke
synes om dine skæve indfald....

>Det var temmelig ubehageligt, da
>jeg havde meget svært ved at finde ud af, hvad de egentlig forventede
af
>mig, og hvis jeg endelig fandt ud af det, kunne jeg (næsten) ikke
lade være
>med at udfordre dem.

Man skal nok ikke overdrive det med at udfordre dem. Du gider vel
heller ikke hvis en kvinde går og udfordrer dig hele tiden.

> Det kan måske være det at man måske næsten føler at man skal til
> jobsamtale hvis man henvender sig til den kvindelige direktør :)

>Det levner jo ikke meget plads til at være sig selv eller til
romantik.
Næ ikke hvis man sådan får kniven for struben.

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:df29e838.0310310432.53047e5c@posting.google.com...

> Der vil nok altid være nogle begrænsninger i forhold til hvad man kan
> når man er single.

Det er ikke så meget dét, det handler om.

> Det skulle der gerne være plads til fordi ellers bryder hun sig jo
> ikke om din person.

Helt enig. Det, jeg prøver at påpege, er, at det ikke er givet, de mest
jordbundne fabriksarbejdere vil give plads til det.

> Men hun havde jo ikke valgt dig hvis hun ikke synes om dine skæve
indfald....

Det er jeg nu ikke så sikker på. Det kunne jo være, jeg fremstår som et nemt
offer for manipulation og opdragelse.

> Man skal nok ikke overdrive det med at udfordre dem.

Det er nok rigtigt. Derfor tilstræber jeg også at være sammen med spændende
mennesker, som jeg ikke får så meget lyst til at udfordre.

> Du gider vel
> heller ikke hvis en kvinde går og udfordrer dig hele tiden.

Nej, det gider jeg ikke. Omvendt gider jeg heller ikke, hvis en kvinde kun
vil være med til præcis det, hun er vant til, eller de fleste andre gør.

> Næ ikke hvis man sådan får kniven for struben.

Kniven for struben? Jeg ved ikke, hvordan du har det, når du er til
ansættelsessamtale, men når jeg har været til ansættelsessamtale, har jeg
forsøgt at sælge mig selv, og har derfor ikke fortalt om eller vist noget,
jeg ikke forventede ville falde i god jord.

I mere uforpligtende, sociale sammenhænge plejer jeg i første omgang at
lytte og bidrage med det, jeg finder relevant. I andre tilfælde kan jeg have
lyst til at gøre noget uventet såsom at købe noget andet end blomster, hvis
jeg får lyst til at give en pige en gave, eller finde på noget andet end
biografen, hvis jeg skal invitere en pige ud, bare for at gøre noget
specielt. I foråret sagde jeg mest det med plysdyr, som andre siger med
blomster. Det gør livet lidt sjovere efter min mening, og det er også min
opfattelse, at mange piger synes godt om det.

Med venlig hilsen
Børge

---

Børge skrev:

> Det skulle der gerne være plads til fordi ellers bryder hun sig jo
> ikke om din person.

>Helt enig. Det, jeg prøver at påpege, er, at det ikke er givet, de
mest
>jordbundne fabriksarbejdere vil give plads til det.

Det har nok ikke så meget at gøre med hvilket job folk har.

Det eneste jeg har hørt med hensyn til mere uddannede mennesker er at
de har mere avanceret sex.

> Men hun havde jo ikke valgt dig hvis hun ikke synes om dine skæve
indfald....

>Det er jeg nu ikke så sikker på. Det kunne jo være, jeg fremstår som
et nemt
>offer for manipulation og opdragelse.

Det har nok også noget med temperament at gøre. Hvis en
temperamentfuld kvinde har en mindre temperamentfuld mand vil hun nok
ind imellem dominere lidt.


> Du gider vel
> heller ikke hvis en kvinde går og udfordrer dig hele tiden.

>Nej, det gider jeg ikke. Omvendt gider jeg heller ikke, hvis en
kvinde kun
>vil være med til præcis det, hun er vant til, eller de fleste andre
gør.

> Næ ikke hvis man sådan får kniven for struben.

>Kniven for struben? Jeg ved ikke, hvordan du har det, når du er til
>ansættelsessamtale, men når jeg har været til ansættelsessamtale, har
jeg
>forsøgt at sælge mig selv, og har derfor ikke fortalt om eller vist
noget,
>jeg ikke forventede ville falde i god jord.

Jo, men man kan godt føle sig lidt presset til ansættelsessamtale.

---

Kirstine skrev:

> > Men hvis hverken kvinden eller manden ser børnene ret
> > meget hvorfor får de så børn?
>
> >Definér "ret meget"?
>
> Tja, 10,11, 12 timer om dagen.

>Jeg arbejder i en daginstitution med 0-6 årige, og jeg kan så
fortælle
>dig, at der findes *mange* børn, der opholder sig hos os fra kl 7
morgen
>til kl 17 eftermiddag. Og der er ikke ret mange af forældrene til de
>børn, der er ledere.

Men det må være folk som pendler. En direktør som arbejder 10 timer
kan vel heller ikke hente sit barn efter 10 timer han skal jo lige nå
fra arbejdspladsen til børnehaven.

---

In article <df29e838.0310310222.4f19bc84@posting.google.com>,
andropov@ofir.dk says...
> Kirstine skrev:

> >Jeg arbejder i en daginstitution med 0-6 årige, og jeg kan så
> fortælle
> >dig, at der findes *mange* børn, der opholder sig hos os fra kl 7
> morgen
> >til kl 17 eftermiddag. Og der er ikke ret mange af forældrene til de
> >børn, der er ledere.
>
> Men det må være folk som pendler. En direktør som arbejder 10 timer
> kan vel heller ikke hente sit barn efter 10 timer han skal jo lige nå
> fra arbejdspladsen til børnehaven.

Nogle af dem pendler. Nogle af dem arbejder indenfor kommunegrænsen.
Nogle af dem arbejder slet ikke. Så du kan ikke konkludere, at et
direktør-barn pr automatik vil have de længste dage i institution. Så
firkantet er livet ikke..

At vi to så godt kan være enige om, at det virker mindre end gennemtænkt
at få børn, hvis man ikke har muligheden for/viljen til at tilbringe tid
med dem, er en helt anden snak - og en snak, hvor forældrekategorien
indeholder både ledere, almindelige fodtudser, studerende og
arbejdsløse.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*

---

"Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev

> Nogle af dem pendler. Nogle af dem arbejder indenfor kommunegrænsen.
> Nogle af dem arbejder slet ikke. Så du kan ikke konkludere, at et
> direktør-barn pr automatik vil have de længste dage i institution. Så
> firkantet er livet ikke..

Den direktørdatter jeg passede som "ung i huset" var kun i børnehave ca. 4
timer om dagen, primært for at få lov at lege med andre børn og ikke for at
"blive passet".

Venligst Anita

---

In article <3fa256b9$0$3774$ba624c82@nntp02.dk.telia.net>,
anita@*SLET*stofanet.dk says...
> "Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev
>
> > Nogle af dem pendler. Nogle af dem arbejder indenfor kommunegrænsen.
> > Nogle af dem arbejder slet ikke. Så du kan ikke konkludere, at et
> > direktør-barn pr automatik vil have de længste dage i institution. Så
> > firkantet er livet ikke..
>
> Den direktørdatter jeg passede som "ung i huset" var kun i børnehave ca. 4
> timer om dagen, primært for at få lov at lege med andre børn og ikke for at
> "blive passet".

Det er netop også min erfaring med "direktør-børn". Mange fridage med
mor og far og forældre, der er meget opmærksomme på at balancere arbejde
og familieliv. Langt de fleste af dem har en au pair/ung pige, der
henter de dage, hvor der skal arbejdes længe.

Jeg har da også oplevet det modsatte et par gange, hvor den ene forælder
var stort set 100% fraværende grundet sit arbejde - men det er bestemt
ikke mit indtryk, at det er "normalen" for disse børn.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*

---

"Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev
> Det er netop også min erfaring med "direktør-børn". Mange fridage med
> mor og far og forældre, der er meget opmærksomme på at balancere arbejde
> og familieliv. Langt de fleste af dem har en au pair/ung pige, der
> henter de dage, hvor der skal arbejdes længe.

Sådan var det i hvert fald i den familie.

> Jeg har da også oplevet det modsatte et par gange, hvor den ene forælder
> var stort set 100% fraværende grundet sit arbejde - men det er bestemt
> ikke mit indtryk, at det er "normalen" for disse børn.

Disse forældre arbejdede meget begge to. Men eksempelvis var aftnerne
hellige til fællesspisning, samtale og hygge. Så roligt tror jeg det er de
færeste familier der har det om aftenen. Noget som jeg synes var fedt, var
at faren konsekvent slukkede mobilen om aftenen og ingen arbejdsmæssige ting
forgik over hjemmetelefonen, så når han holdt fri, holdt han virkelig fri.
Dog havde moren skiftende arbejdstider, hvilket gav mulighed for at være
hjemme om dagen nogle dage, mens hun så ikke var hjemme aften eller nat, men
der var faren der jo så istedet.

Jeg oplevede det på ingen måde som et dårligt familiemønster, men kunne dog
se ulempen i at datteren blev forkælet en hel del. Dels fordi hun forblev
ene barn og dels fordi disse hellige aftner jo helst ikke skulle bruges på
at skælde ud, så der blev nok givet lidt længere snor, end jeg ellers ville
have gjort.

Man finder jo altid en løsning, men i dette tilfælde krævede det i hvert
fald en vis indkomst at kunne aflønne en pige i huset, en havemand og en
rengøringsdame.

Venligst Anita

---

Kirstine skrev:

> >Jeg arbejder i en daginstitution med 0-6 årige, og jeg kan så
> fortælle
> >dig, at der findes *mange* børn, der opholder sig hos os fra kl 7
> morgen
> >til kl 17 eftermiddag. Og der er ikke ret mange af forældrene til de
> >børn, der er ledere.
>
> Men det må være folk som pendler. En direktør som arbejder 10 timer
> kan vel heller ikke hente sit barn efter 10 timer han skal jo lige nå
> fra arbejdspladsen til børnehaven.

>Nogle af dem pendler. Nogle af dem arbejder indenfor kommunegrænsen.

>Nogle af dem arbejder slet ikke.

Der findes selvfølgelig dårlige forældre som tager på værtshus så
barnet kan sidde lang tid i børnehaven. Desuden er der forældre som
mishandler deres børn.
Men det har ikke så meget med det vi diskuterer at gøre. Vi går ud fra
almindelige familier ellers har man jo ikke noget at gå ud fra.

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:df29e838.0310310416.1423d6fc@posting.google.com...

> Men det har ikke så meget med det vi diskuterer at gøre. Vi går ud fra
> almindelige familier ellers har man jo ikke noget at gå ud fra.

Det minder mig om, at på nogle arbejdspladser, hvor jeg har været, har jeg
mødt kvindelige kolleger, som hentede børnene og tog dem med tilbage, hvis
de skulle arbejde over en dag.

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <df29e838.0310310416.1423d6fc@posting.google.com>,
andropov@ofir.dk says...
> Kirstine skrev:

> > Men det må være folk som pendler. En direktør som arbejder 10 timer
> > kan vel heller ikke hente sit barn efter 10 timer han skal jo lige nå
> > fra arbejdspladsen til børnehaven.
>
> >Nogle af dem pendler. Nogle af dem arbejder indenfor kommunegrænsen.
>
> >Nogle af dem arbejder slet ikke.
>
> Der findes selvfølgelig dårlige forældre som tager på værtshus så
> barnet kan sidde lang tid i børnehaven. Desuden er der forældre som
> mishandler deres børn.
> Men det har ikke så meget med det vi diskuterer at gøre. Vi går ud fra
> almindelige familier ellers har man jo ikke noget at gå ud fra.

Skrev jeg, at der var tale om vanrøgtede børn eller alkoholiske
forældre??! Tror du virkeligt, at det kun er forældre med alvorlige
psyko-sociale problemer eller direktører, der lader deres børn have 10-
timers dage i institutionen?

Jeg snakker om familier, der alle har som fællesnævner, at der ikke er
mistanke om noget, der kunne betegnes som en overtrædelse af
Serviceloven. IMO ganske almindelige familier.

Hvad er din definition på en "almindelig" familie?

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*

---

"Boerge Rahbech Jensen" <qaasfd@asdf.qø> skrev i en meddelelse
news:3fa11a6c$1$95035$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Det er to forskellige slags snak. Erhvervsledere fører nok ikke meget
> small-talk med underordnede, kunder eller samarbejdspartnere, mens det
> virker helt underligt kun at snakke fagligt med sin frisør.

Hvor i alverden har du det fra? Og hvor har du dog arbejdet, hvis du har
den erfaring?

Min projektleder sludrer da løs med mig om alskens ting og sager. Det være
sig hans unger, mine dates, min træning, hans mountainbike osv osv.
Min direktør sludrer også jævnligt med mig, om alt lige fra julehygge til
familieproblemer.
Sådan har det faktisk været alle de steder, jeg har arbejdet. Jeg snakker
helt naturligt mere med de kollegaer, jeg sidder tæt sammen med, men til
frokost eller efter møder osv, sludrer vi da på kryds og tværs alle sammen.

Det lyder altså næsten som om, du tror ledere er en anden race af mennesker
eller sådan noget. Det er de altså ikke.

> Det ved jeg såmænd ikke. Det er under alle omstændigheder et valg, da man
jo
> kan vælge at forblive enlig, indtil man møder en kvinde med andre
> prioriteter. Spørgsmålet er i øvrigt, om det ikke mest er vi mænd, der
> tænker mest på materielle goder, og tillægger de fleste kvinder de samme
> værdier?

Det tror jeg tit og ofte det er.
Jeg har da aldrig bakket fra en mand, jeg ellers følte mig tiltrukket af,
fordi fandt ud af, at han lavede noget, som der ikke var nogen synderlig
prestige i eller noget, som der ikke var gode penge i.
Jeg har derimod oplevet mænd bakke fra mig, når de fandt ud af, hvad jeg
beskæftiger mig ved. Sådan oplevede jeg det i hvert fald.

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:Tzeob.15954$jf4.1020986@news000.worldonline.dk...

> Min projektleder sludrer da løs med mig om alskens ting og sager. Det
være
> sig hans unger, mine dates, min træning, hans mountainbike osv osv.
> Min direktør sludrer også jævnligt med mig, om alt lige fra julehygge til
> familieproblemer.

OK.

> Sådan har det faktisk været alle de steder, jeg har arbejdet.

Mange af de steder, jeg har arbejdet, har der været opfattet som odiøst,
hvis underordnede havde social omgang med afdelingsledere endsige
direktører.

> Det lyder altså næsten som om, du tror ledere er en anden race af
mennesker
> eller sådan noget.

Vi mennesker er altså forskellige.

> Jeg har da aldrig bakket fra en mand, jeg ellers følte mig tiltrukket af,
> fordi fandt ud af, at han lavede noget, som der ikke var nogen synderlig
> prestige i eller noget, som der ikke var gode penge i.
> Jeg har derimod oplevet mænd bakke fra mig, når de fandt ud af, hvad jeg
> beskæftiger mig ved. Sådan oplevede jeg det i hvert fald.

Det virker meget sandsynligt. De (vi?) føler nok ikke, de (vi?) kan bidrage
med noget til forholdet, og det har vi svært ved at acceptere. Vi mænd
tillægger nok generelt set ikke de bløde og usynlige værdier særlig
betydning, da det er meget luftige i forhold de materielle værdier, man kan
tage og føle på og ikke mindst beundre.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <qaasfd@asdf.qø> skrev i en meddelelse
news:3fa231be$0$9783$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Mange af de steder, jeg har arbejdet, har der været opfattet som odiøst,
> hvis underordnede havde social omgang med afdelingsledere endsige
> direktører.

Så kunne man jo forestille sig, at det har meget mere at gøre med kulturen
på arbejdspladsen end med den enkelte leder.

> Vi mennesker er altså forskellige.

Ja det er vi da i aller højeste grad. Men vi har bare også en hel masse til
fælles. Den måde du har beskrevet ledere på, får mig til at tro, at du
nærmest ser dem som en helt anden race.

Måske det ikke så meget er lederne der er anderledes, men dine egne
opfattelser af, hvad ledere er for nogen, der får dig til at se dem som
anderledes.

> Det virker meget sandsynligt. De (vi?) føler nok ikke, de (vi?) kan
bidrage
> med noget til forholdet, og det har vi svært ved at acceptere.

Jamen hold da op. Mit job betyder jo ikke, at jeg kan alt. Min løn betyder
heller ikke, at jeg kan alt.
Det er fordomme og ikke ret meget andet.

> Vi mænd
> tillægger nok generelt set ikke de bløde og usynlige værdier særlig
> betydning, da det er meget luftige i forhold de materielle værdier, man
kan
> tage og føle på og ikke mindst beundre.

Jamen hvem siger, det udelukkende er bløde og usynlige værdier, som en mand
kan bidrage med i forhold til mig? Du aner jo ikke engang, hvad jeg laver
*G*.
For mig lyder det som om, der er en flok mænd, der drager nogle sindsygt
forhastede konklusioner, som betyder at de frasorterer en masse kvinder for
derefter at pege på kvinderne og sige, at de gifter sig opad.

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:jtvob.16306$jf4.1048927@news000.worldonline.dk...

> Så kunne man jo forestille sig, at det har meget mere at gøre med kulturen
> på arbejdspladsen end med den enkelte leder.

Det har du nok ret i, når jeg nu tænker mig om. Samtidig tror jeg, lederne
tager meget hensyn til den kultur. Yderligere tror jeg, problemet er mest
udtalt, hvis menige medarbejdere også omgås f.eks. direktører og
afdelingsledere privat.

> Ja det er vi da i aller højeste grad. Men vi har bare også en hel masse
til
> fælles. Den måde du har beskrevet ledere på, får mig til at tro, at du
> nærmest ser dem som en helt anden race.

OK. Jeg ser det nu mere som forskellig livsstil end forskellig race.

> Måske det ikke så meget er lederne der er anderledes, men dine egne
> opfattelser af, hvad ledere er for nogen, der får dig til at se dem som
> anderledes.

Måske. Jeg synes nu, mine opfattelser bygger på mine oplevelser med de
mennesker, jeg har mødt, og som har været på mange forskellige
organisatoriske niveauer.

> Jamen hold da op. Mit job betyder jo ikke, at jeg kan alt. Min løn
betyder
> heller ikke, at jeg kan alt.
> Det er fordomme og ikke ret meget andet.

Ja, vel er det fordomme, men disse fordomme kan da sagtens have stor
betydning for, hvordan vi mænd generelt set opfatter kvinder. Det er jo
meget dét, denne tråd handler om, som jeg ser det.

> Jamen hvem siger, det udelukkende er bløde og usynlige værdier, som en
mand
> kan bidrage med i forhold til mig?

Det er der vel ingen, der siger, men det er vist heller ikke spørgsmålet i
denne tråd. Det er vist mere spørgsmålet om, hvordan vi opfatter f.eks. dig,
hvis vi ser dig på en bar mellem flere andre kvinder. Kort sagt: Hvordan
reagerer vi på dig, og hvad er det mere præcist, vi reagerer på?

> For mig lyder det som om, der er en flok mænd, der drager nogle sindsygt
> forhastede konklusioner, som betyder at de frasorterer en masse kvinder
for
> derefter at pege på kvinderne og sige, at de gifter sig opad.

Helt enig. Det, vi så diskuterer, er efter min mening, hvorfor vi gør det.
Næste trin kan forhåbentlig være, at vi prøver at undgå det. Dog er der
ingen tvivl om, at vi er nødt til at foretage en sortering for at undgå at
skulle tage stilling til alle 2-3 mia. kvinder i hele verden.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <qaasfd@asdf.qø> skrev i en meddelelse
news:3fa28bc6$0$95106$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Det er der vel ingen, der siger, men det er vist heller ikke spørgsmålet i
> denne tråd.

Du bragte det ellers op, som noget med at en mand ikke brød sig om at føle,
at han kun kunne bidrage med bløde værdier og det gjorde du i forlængelse
af, at kvinden måske kunne klare lige lovligt meget selv, hvis hun var leder
eller noget i den stil.

> Det er vist mere spørgsmålet om, hvordan vi opfatter f.eks. dig,
> hvis vi ser dig på en bar mellem flere andre kvinder. Kort sagt: Hvordan
> reagerer vi på dig, og hvad er det mere præcist, vi reagerer på?

Men det kan vel dårligt være min eller andre kvinders ansættelsesmæssige
forhold i reagerer på, når i ser os. I kender dem jo ikke *G*.

> Helt enig. Det, vi så diskuterer, er efter min mening, hvorfor vi gør det.
> Næste trin kan forhåbentlig være, at vi prøver at undgå det. Dog er der
> ingen tvivl om, at vi er nødt til at foretage en sortering for at undgå at
> skulle tage stilling til alle 2-3 mia. kvinder i hele verden.

Naturligvis er man nødt til at sortere. Det virker bare absurd på mig at
gøre det på basis af en stillingsbetegnelse. Den siger jo reelt meget meget
lidt.

Mange hilsner
Puk

---

In article <NO6pb.23553$jf4.1165175@news000.worldonline.dk>,
powder@worldonline.dk says...
> "Boerge Rahbech Jensen" <qaasfd@asdf.qø> skrev i en meddelelse
> news:3fa28bc6$0$95106$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> > Det er vist mere spørgsmålet om, hvordan vi opfatter f.eks. dig,
> > hvis vi ser dig på en bar mellem flere andre kvinder. Kort sagt: Hvordan
> > reagerer vi på dig, og hvad er det mere præcist, vi reagerer på?
>
> Men det kan vel dårligt være min eller andre kvinders ansættelsesmæssige
> forhold i reagerer på, når i ser os. I kender dem jo ikke *G*.

Måske jeg helt har misforstået...jeg troede, at pointen var, at den
kvindelige leders udstråling vil være anderledes end frisørens? At
udgangspunktet er, at en kvindelig chef vil "overføre" nogle af sinde
lederegenskaber til andre situationer, hvilket mange mænd vil finde
mindre attraktiv - også uden at vide, hvad hendes stilling er.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*

---

"Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.1a0f1a559bcebfd5989720@news.sunsite.dk...

> Måske jeg helt har misforstået...jeg troede, at pointen var, at den
> kvindelige leders udstråling vil være anderledes end frisørens?

Netop.

> At udgangspunktet er, at en kvindelig chef vil "overføre" nogle af sinde
> lederegenskaber til andre situationer, hvilket mange mænd vil finde
> mindre attraktiv - også uden at vide, hvad hendes stilling er.

Lige præcis. Udstråling var den bedste betegnelse, jeg kunne finde til den
effekt.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.1a0f1a559bcebfd5989720@news.sunsite.dk...

> Måske jeg helt har misforstået...jeg troede, at pointen var, at den
> kvindelige leders udstråling vil være anderledes end frisørens?

Jamen det tror jeg såmænd også den var *S*.
Men så fandt vi jo ud af, at det ikke kun handlede om, hvorvidt man var
leder eller ej. Det handlede efter sigende også om hvor meget man tjente,
fordi det gav status. Udstråler nogen kvinder så, at de tjener flere penge?
Jeg har da selv en god løn, ikke desto mindre er jeg oftest iført tøj fra
H&M og den slags steder, som nok klæder en ganske stor mængde af danske
kvinder på uafhængigt af deres indkomst. Så den åbenlyse forklaring med at
man ser "dyr" ud, den har jeg svært ved at tilslutte mig.

>At
> udgangspunktet er, at en kvindelig chef vil "overføre" nogle af sinde
> lederegenskaber til andre situationer, hvilket mange mænd vil finde
> mindre attraktiv - også uden at vide, hvad hendes stilling er.

Men som sagt, det handlede jo ikke kun om ledere vel? Det handlede om
bestemte ledere, som tjente gode penge etc etc. Det gjaldt ikke, når det
var en børnehaveleder eller en leder af en DSB Kiosk osv osv. Og det kunne
godt gælde, selvom man ikke var leder men bare havde en god indkomst.
Det er nok deraf min forvirring udspringer.

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:t3cpb.24084$jf4.1194149@news000.worldonline.dk...

> Jamen det tror jeg såmænd også den var *S*.
> Men så fandt vi jo ud af, at det ikke kun handlede om, hvorvidt man var
> leder eller ej. Det handlede efter sigende også om hvor meget man tjente,
> fordi det gav status. Udstråler nogen kvinder så, at de tjener flere
penge?
> Jeg har da selv en god løn, ikke desto mindre er jeg oftest iført tøj fra
> H&M og den slags steder, som nok klæder en ganske stor mængde af danske
> kvinder på uafhængigt af deres indkomst. Så den åbenlyse forklaring med
at
> man ser "dyr" ud, den har jeg svært ved at tilslutte mig.

De kvindelige ledere jeg har haft, og for den sags skyld også de mandlige,
har ikke med deres påklædning, hverken på arbejde, i fritiden eller i
festligt lag, signaleret overklasse - eller noget i den stil. *S* Jeg tror
faktisk ikke det er noget typisk dansk fænomen, at klæde sig på efter
pengepungen, at snobbe i påklædningen. Bare tag et kig i gadebilledet. Der
ER dog forskel på stil, alt efter hvor i Danmark du tager et snapshot i
gadebilledet. Man ser knap så mange folk i udvaskede joggingbukser og
t-shirt nord for København som vest for København.

I udlandet er det så en helt anden snak, der taler man ligefrem om en gruppe
af befolkningen, som er "nigger rich" - lever langt over formåen for at
snobbe op socialt.

> Mange hilsner
> Puk

Mange hilsener,

Paul

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:t3cpb.24084$jf4.1194149@news000.worldonline.dk...

> Jamen det tror jeg såmænd også den var *S*.
> Men så fandt vi jo ud af, at det ikke kun handlede om, hvorvidt man var
> leder eller ej. Det handlede efter sigende også om hvor meget man tjente,
> fordi det gav status.

Status er meget andet end penge. Grundlæggende er det anseelse og respekt.

> Udstråler nogen kvinder så, at de tjener flere penge?

Måske, men de udstråler nok mere ro, selvtillid og selvstændighed, som kan
virke skræmmende på mænd, hvor disse egenskaber ikke er særlig fremtrædende.

> Så den åbenlyse forklaring med at
> man ser "dyr" ud, den har jeg svært ved at tilslutte mig.

Ok. Måske kunne du gå sammen med Sabina om et eksperiment, hvor I gik i byen
sammen for at se hvem, der fik flest henvendelser fra mænd.

> Men som sagt, det handlede jo ikke kun om ledere vel? Det handlede om
> bestemte ledere, som tjente gode penge etc etc.

Tilsyneladende. Det må jeg erkende, jeg har erkendt gennem denne debat.
Hvorvidt det var Lotte Heises hensigt, ved jeg ikke.

> Og det kunne godt gælde, selvom man ikke var leder men bare havde en god
indkomst.

Måske er indkomsten ikke engang afgørende.

Med venlig hilsen
Børge

---

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> > Så den åbenlyse forklaring med at
> > man ser "dyr" ud, den har jeg svært ved at tilslutte mig.
>
> Ok. Måske kunne du gå sammen med Sabina om et eksperiment, hvor I gik
> i byen sammen for at se hvem, der fik flest henvendelser fra mænd.

det tror jeg faktisk ville være ret formålsløst, i og med at jeg ikke er
singel, og dermed har den der "optaget"udstråling.......
så et eventuelt udfald ville være forkert da det ikke er de samme
udgangspunkter........

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Boerge Rahbech Jensen" <qaasfd@asdf.qø> skrev i en meddelelse
news:3fa55155$0$29349$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Status er meget andet end penge. Grundlæggende er det anseelse og respekt.

Klart det er. Men jeg kender da indtil flere mennesker, som nyder stor
anseelse og respekt også selvom, de ikke lige har jobs, som man forbinder
med status. Generelt oplever jeg faktisk, at folk får respekt, hvis de er
gode til det de laver, uanset hvad det så er. Men måske er jeg heldig i
mine oplevelser *S*.

> Måske, men de udstråler nok mere ro, selvtillid og selvstændighed, som kan
> virke skræmmende på mænd, hvor disse egenskaber ikke er særlig
fremtrædende.

Ro kan jeg gå med til *S*. Det skaber uden tvivl en slags ro ikke at behøve
at bekymre sig stort om penge.
Men selvtillid og selvstændighed har jeg svært ved at forstå skulle øges
(eller øges i udstrålingen) som et resultat af at tjene gode penge.

At det kan virke skræmmende, kan jeg godt følge dig i. Men du siger jo
selv, at det gør det nok kun for mænd som ikke har de samme egenskaber lige
så fremtrædende. Vil det så sige, at det har langt de færreste mænd? Det
lyder da trist.

> Ok. Måske kunne du gå sammen med Sabina om et eksperiment, hvor I gik i
byen
> sammen for at se hvem, der fik flest henvendelser fra mænd.

Nu er Sabina jo som hun selv skriver optaget til anden side, så det alene
vil nok gøre en væsentlig forskel i vores udstråling (hvordan man så end får
øje på det *S*).

Men jeg går faktisk af og til i byen med en flok piger, hvor jeg da afgjort
er den med det "bedste" job, hvis man skal måle på løn og sikkert også
anseelse (hvilket jo så nok vil variere en del, da der jo er stor forskel
på, hvad man har stor respekt for). Jeg er programmør og systemudvikler,
pigerne er henholdsvis uddannet konditor (arbejder på kontor, da der ikke er
noget konditor arbejde at få for tiden), offentlig ansat og arbejder med
familieydelser hos kommunen, uddannet pædagog med arbejde på en
døgninstution for psykisk belastede og endnu en pædagog der arbejder på et
fritidshjem.

Der er ingen tvivl om, at de 4 andre piger langt oftere bliver kontaktet af
mænd, når vi er i byen, end jeg selv gør. Jeg er selvfølgelig farvet i min
opfattelse, men jeg ser da bestemt ikke dem som mindre selvsikre i deres
udstråling og opførsel, når vi er ude end mig selv. At jeg så i visse
sammenhænge opfatter dem som sådan, når vi sidder og snakker bare os tøser,
det er en anden sag. Jeg kan virkelig ikke se, at det skinner igennem, når
vi er ude i byen. Men som sagt, jeg er jo heller ikke objektiv, da jeg selv
er involveret *S*.

> Tilsyneladende. Det må jeg erkende, jeg har erkendt gennem denne debat.
> Hvorvidt det var Lotte Heises hensigt, ved jeg ikke.

Det tror jeg egentlig *S*. Det citat vi fik omtalte jo en cand.merc og ikke
en der var uddannet pædagog og var endt som leder af børnehaven *S*.
Men om der så er nogen rigtighed i det, det ved jeg stadig ikke. Og jeg
synes ikke der er ret mange mænd, som fortæller, hvordan de selv har det.

> Måske er indkomsten ikke engang afgørende.

Forhåbentlig ikke *S*.
Det ville da være for trist, hvis det viser sig, at mænd generelt er bange
for kvinder, der tjener gode penge. Både for mændene og for kvinderne.

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:p4xpb.24457$jf4.1265226@news000.worldonline.dk...

> Ro kan jeg gå med til *S*. Det skaber uden tvivl en slags ro ikke at
behøve
> at bekymre sig stort om penge.
> Men selvtillid og selvstændighed har jeg svært ved at forstå skulle øges
> (eller øges i udstrålingen) som et resultat af at tjene gode penge.

Nu tror jeg altså heller ikke, det har noget med penge at gøre. For at vende
tilbage til udgangspunktet kan man jo ikke umiddelbart se, hvad de piger
tjener, som sidder ved baren. Til gengæld mener jeg, selvstændighed og ro
kræves af en leder, mens selvtillid sandsynligvis følger med bevidstheden
om, at man kan udfylde sin lederrolle, og det var baggrunden for, man fik
jobbet.

> At det kan virke skræmmende, kan jeg godt følge dig i. Men du siger jo
> selv, at det gør det nok kun for mænd som ikke har de samme egenskaber
lige
> så fremtrædende. Vil det så sige, at det har langt de færreste mænd?

Tja - med den væsentlige tilføjelse, at vi naturligvis kun diskuterer de
mænd, der forsøger at "score" på barer. Det er ligesom de eneste mænd, der
overhovedet vil vælge én af pigerne ved baren.

> Det lyder da trist.

Tja, men sådan er der så meget.

> Der er ingen tvivl om, at de 4 andre piger langt oftere bliver kontaktet
af
> mænd, når vi er i byen, end jeg selv gør.

Ok. Det beviser på sin vis Andropov's påstand.

> Jeg kan virkelig ikke se, at det skinner igennem, når
> vi er ude i byen.

Spørgsmålet er bare, om der kan være andre forklaringer. Er der forskelle på
humør, påklædning, frisurer eller andre ydre ting?

> Det ville da være for trist, hvis det viser sig, at mænd generelt er bange
> for kvinder, der tjener gode penge. Både for mændene og for kvinderne.

Helt enig, men derfor kan det jo godt være tilfældet.

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <t3cpb.24084$jf4.1194149@news000.worldonline.dk>,
powder@worldonline.dk says...
> "Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1a0f1a559bcebfd5989720@news.sunsite.dk...
>
> > Måske jeg helt har misforstået...jeg troede, at pointen var, at den
> > kvindelige leders udstråling vil være anderledes end frisørens?
>
> Jamen det tror jeg såmænd også den var *S*.
> Men så fandt vi jo ud af, at det ikke kun handlede om, hvorvidt man var
> leder eller ej.

Sorry...jeg har vist lige sovet lidt i timen

> Det handlede efter sigende også om hvor meget man tjente,
> fordi det gav status. Udstråler nogen kvinder så, at de tjener flere penge?

Tjah...jeg sidder med en fornemmelse af, at penge er den konkrete ting,
man(d) vælger at pege på, når det i virkeligheden handler om, at kvinden
udstråler for meget selvsikkerhed og power.

> Jeg har da selv en god løn, ikke desto mindre er jeg oftest iført tøj fra
> H&M og den slags steder, som nok klæder en ganske stor mængde af danske
> kvinder på uafhængigt af deres indkomst. Så den åbenlyse forklaring med at
> man ser "dyr" ud, den har jeg svært ved at tilslutte mig.

Der findes da i hvert fald både mænd og kvinder, der med deres tøj
viser, at de ikke ligefrem er fattige - men deri ligger jo ikke, at de
selv har tjent pengene. Omvendt findes der jo også mennesker, der har en
eksempelvis en pels, selvom de ikke ligefrem er rige - og måske er det
ikke alle, der vil anse en pels som tegn på rigdom. Det er jo vores
subjektive opfattelse, der værdilader det, vi ser.

> >At
> > udgangspunktet er, at en kvindelig chef vil "overføre" nogle af sinde
> > lederegenskaber til andre situationer, hvilket mange mænd vil finde
> > mindre attraktiv - også uden at vide, hvad hendes stilling er.
>
> Men som sagt, det handlede jo ikke kun om ledere vel? Det handlede om
> bestemte ledere, som tjente gode penge etc etc. Det gjaldt ikke, når det
> var en børnehaveleder eller en leder af en DSB Kiosk osv osv. Og det kunne
> godt gælde, selvom man ikke var leder men bare havde en god indkomst.
> Det er nok deraf min forvirring udspringer.

Fair nok - jeg er forvirret sammen med dig nu *G*

Iøvrigt er det fedt at have dig tilbage

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*

---

"Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.1a1015d2fac79e6c989721@news.sunsite.dk...

> Sorry...jeg har vist lige sovet lidt i timen

Der kom dælme også mange indlæg meget hurtigt efter hinanden i denne her
tråd, så det er ikke så underligt, hvis man misser noget *S*.

> Tjah...jeg sidder med en fornemmelse af, at penge er den konkrete ting,
> man(d) vælger at pege på, når det i virkeligheden handler om, at kvinden
> udstråler for meget selvsikkerhed og power.

Det er det måske nok. Men hvordan i alverden bærer man sig ad med at
udstråle for meget selvsikkerhed?

Alt det her med udstråling synes jeg er utrolig svært. Mange, rigtig mange
snakker om det og forsøger at beskrive det. Men det er meget meget
sjældent, jeg møder et menneske som i en konkret situation kan udtale noget
som helst om, hvad en given person udstråler.

Da jeg selv er en af de kvinder, som kun yderst sjældent bliver kontaktet af
mænd, jeg ikke kender, når jeg er ude i byen, har jeg selvfølgelig forsøgt
at overveje, om jeg mon udstråler noget "gå-væk"-agtigt. Ikke fordi jeg har
noget imod selv at kontakte mænd, men min nysgerrighed bliver da klart vagt,
når de kvinder, jeg normalt går ud med tit og ofte bliver kontaktet, mens
jeg ikke gør.

Helt objektiv er jeg naturligvis ikke, men jeg mener faktisk, at vi sådan
rent fysisk er nogenlunde lige attraktive, men nok bare appellerer til
forskellige mænd, da vi faktisk er temmelig forskellige at se på (altså
kropsbygning, tøj, hår, makeup osv osv. De konkrete ting *S*).

Jeg er ved at få fnidder af at få at vide, at det må være min udstråling,
den er gal med og samtidig ikke kunne få svar på fra nogen, hvad de så ser i
min udstråling, som er problematisk *G*. Det er død frustrerende med sådan
et begreb, der tilsyneladende ikke på nogen måde kan konkretiseres af nogen
eller i det mindste bruges i konkrete situationer.

Den eneste forskel, der er på mig og samtlige de andre piger er faktisk, at
jeg tjener mere end de gør. Derfor blev min nysgerrighed jo klart vakt af
denne tråd, hvor der blev snakket status og penge og stillingsbetegnelser.
Men heller ikke her, finder jeg noget som kommer tættere på at forklare
noget som helst.

> Der findes da i hvert fald både mænd og kvinder, der med deres tøj
> viser, at de ikke ligefrem er fattige - men deri ligger jo ikke, at de
> selv har tjent pengene. Omvendt findes der jo også mennesker, der har en
> eksempelvis en pels, selvom de ikke ligefrem er rige - og måske er det
> ikke alle, der vil anse en pels som tegn på rigdom. Det er jo vores
> subjektive opfattelse, der værdilader det, vi ser.

Helt bestemt *S*. Jeg mente såmænd også bare, at man bestemt ikke altid kan
se på folks tøj, hår, sko, makeup osv, om de har godt med penge eller ej.
Og så må jeg jo igen spørge, hvordan man udstråler, at det har man? Hvad er
det som mænd, (tror) de kan se på en kvinde i en bar?

> Iøvrigt er det fedt at have dig tilbage

Mange tak

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:VVwpb.24454$jf4.1264010@news000.worldonline.dk...

> Alt det her med udstråling synes jeg er utrolig svært. Mange, rigtig
mange
> snakker om det og forsøger at beskrive det. Men det er meget meget
> sjældent, jeg møder et menneske som i en konkret situation kan udtale
noget
> som helst om, hvad en given person udstråler.

Helt enig. Alligevel er det tilsyneladende en væsentlig faktor, som strengt
taget også synes at være den faktor, der gør sig gældende, når I kvinder
groft sagt løber skrigende bort fra mænd på jagt (efter piger) og tiltrækkes
af mænd, som ikke er på jagt.

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <VVwpb.24454$jf4.1264010@news000.worldonline.dk>,
powder@worldonline.dk says...
> "Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1a1015d2fac79e6c989721@news.sunsite.dk...

> > Tjah...jeg sidder med en fornemmelse af, at penge er den konkrete ting,
> > man(d) vælger at pege på, når det i virkeligheden handler om, at kvinden
> > udstråler for meget selvsikkerhed og power.
>
> Det er det måske nok. Men hvordan i alverden bærer man sig ad med at
> udstråle for meget selvsikkerhed?

Hmm..jeg burde nok have skrevet min tanke til ende her. For jeg tror
ikke, at man som sådan kan have for meget selvtillid - jeg tror, at man
kan have for meget til, at visse andre kan tackle det. Så en mand kan
opleve en kvinde, der udstråler så meget selvtillid og power, at han
trækker sig, fordi det virker overvældende for ham - og det er jo i bund
og grund hans selvopfattelse og ikke kvinden, det handler om.

> Alt det her med udstråling synes jeg er utrolig svært. Mange, rigtig mange
> snakker om det og forsøger at beskrive det. Men det er meget meget
> sjældent, jeg møder et menneske som i en konkret situation kan udtale noget
> som helst om, hvad en given person udstråler.

Det er da også super svært. Og ikke mindst meget subjektivt...det
handler vel om, hvordan vi oplever andre. Jeg tror også, at udstråling
skal ses i den kontekst, man oplever personen, hvilket selvfølgelig ikke
er nemt, når det drejer sig om mennesker, man ikke kender.

> Da jeg selv er en af de kvinder, som kun yderst sjældent bliver kontaktet af
> mænd, jeg ikke kender, når jeg er ude i byen, har jeg selvfølgelig forsøgt
> at overveje, om jeg mon udstråler noget "gå-væk"-agtigt. Ikke fordi jeg har
> noget imod selv at kontakte mænd, men min nysgerrighed bliver da klart vagt,
> når de kvinder, jeg normalt går ud med tit og ofte bliver kontaktet, mens
> jeg ikke gør.

Det er da også en pudsig mekanisme at blive opmærksom på.

> Helt objektiv er jeg naturligvis ikke, men jeg mener faktisk, at vi sådan
> rent fysisk er nogenlunde lige attraktive, men nok bare appellerer til
> forskellige mænd, da vi faktisk er temmelig forskellige at se på (altså
> kropsbygning, tøj, hår, makeup osv osv. De konkrete ting *S*).

De konkrete ting...ja, de er meget synlige men stadig utrolig
subjektive.

> Jeg er ved at få fnidder af at få at vide, at det må være min udstråling,
> den er gal med og samtidig ikke kunne få svar på fra nogen, hvad de så ser i
> min udstråling, som er problematisk *G*. Det er død frustrerende med sådan
> et begreb, der tilsyneladende ikke på nogen måde kan konkretiseres af nogen
> eller i det mindste bruges i konkrete situationer.

Det er da også ærgeligt, hvis udgangspunktet er, at der er noget galt,
hvis du ikke bliver kontaktet af x antal mænd pr bytur.

Men du kunne vel eksperimentere, hvis du har lysten til det. Gøre
forsøget med andre typer tøj, make up, hår og se, om det gør en forskel.
Og hvis ikke, så kunne du da forsøge at imitere de af dine veninder, der
tilsyneladende har nemmere ved at få "lokket" mændene til.

> Den eneste forskel, der er på mig og samtlige de andre piger er faktisk, at
> jeg tjener mere end de gør. Derfor blev min nysgerrighed jo klart vakt af
> denne tråd, hvor der blev snakket status og penge og stillingsbetegnelser.
> Men heller ikke her, finder jeg noget som kommer tættere på at forklare
> noget som helst.

Selvfølgelig er der andre forskelle på Jer - I er jo forskellige
mennesker. Og ja, så dukker den der udefinerbare udstråling op igen *G*

Jeg tror heller ikke, at du kan finde et svar...hvis du nu kunne tage 10
mænd, der havde set dig i byen og valgt ikke at tage kontakt, vil de
sikkert have meget forskellige svar på, hvorfor de traf det valg. Så kan
det da godt være, at de - hvis man kunne komme helt ned på det plan -
alle reagerede på det samme "signal" fra dig, og det vil sådan set ikke
ændre på et meget for dig, for de reagerer jo på deres subjektive
fortolkning af det signal. Og du kan ikke styre, hvilke briller folk har
på, når de ser på dig.

> Helt bestemt *S*. Jeg mente såmænd også bare, at man bestemt ikke altid kan
> se på folks tøj, hår, sko, makeup osv, om de har godt med penge eller ej.
> Og så må jeg jo igen spørge, hvordan man udstråler, at det har man? Hvad er
> det som mænd, (tror) de kan se på en kvinde i en bar?

Tjah - jeg ved, hvad jeg tror, at jeg kan se på en mand i en bar. Eller
måske rettere fornemme...

Jeg kan nogle gange "se", at han er enlig.
Jeg kan nogle gange "se", at han er dominerende.
Jeg kan nogle gange "se", at han er selvoptaget.
Jeg kan nogle gange "se", at han hviler i sig selv.
Jeg kan nogle gange "se", at han er ude på ballade.

Bare nogle eksempler - og jeg er sikker på, at mange af de mænd, jeg har
tænkt sådan om, ville protestere og mene, at jeg er helt galt
afmarcheret. Og måske jeg er, for jeg læser jo ham med mine fordomme,
erfaringer og forventninger.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*

---

"Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.1a116f8427a82247989724@news.sunsite.dk...

> Hmm..jeg burde nok have skrevet min tanke til ende her. For jeg tror
> ikke, at man som sådan kan have for meget selvtillid - jeg tror, at man
> kan have for meget til, at visse andre kan tackle det.

Helt enig.

> Så en mand kan
> opleve en kvinde, der udstråler så meget selvtillid og power, at han
> trækker sig, fordi det virker overvældende for ham - og det er jo i bund
> og grund hans selvopfattelse og ikke kvinden, det handler om.

Meget enig, bortset fra det også handler om kvindens forventninger og ønsker
til, hvad hun ønsker at tiltrække.

> Det er da også ærgeligt, hvis udgangspunktet er, at der er noget galt,
> hvis du ikke bliver kontaktet af x antal mænd pr bytur.

Helt enig.

> Og hvis ikke, så kunne du da forsøge at imitere de af dine veninder, der
> tilsyneladende har nemmere ved at få "lokket" mændene til.

Det er en farlig strategi efter min mening, da man nemt kommer til at
fremstå som en dårlig kopi eller parodi, samtidig med man billedligt talt
kommer på kant med markedsføringslovens paragraf om falsk markedsføring.

> Selvfølgelig er der andre forskelle på Jer - I er jo forskellige
> mennesker. Og ja, så dukker den der udefinerbare udstråling op igen *G*

Tja, men ved nærmere omtanke kom jeg til at tænke på, at jeg jo har været
systemudvikler i flere år, hvorefter jeg kom til at tænke på, hvad det betød
for min personlighed. Puk kan så overveje, om noget tilsvarende gælder for
hende. Nogle sådanne "arbejdsskader" var en udpræget selvironi og et påtaget
højt humør, når jeg var sammen med andre mennesker i fritiden, mens hjernen
arbejdede videre med de projekter, jeg arbejdede med på min arbejdsplads.
Der var altid noget, der kunne gøres bedre eller lå og ventede, mens jeg
holdt fri, og som det krævede en indsats at slippe, når jeg forventedes at
have det sjovt. Man kommer også nemt til at tænke på en speciel måde, når
man har arbejdet som systemudvikler gennem længere tid (måneder eller år).

> Tjah - jeg ved, hvad jeg tror, at jeg kan se på en mand i en bar. Eller
> måske rettere fornemme...
>
> Jeg kan nogle gange "se", at han er enlig.
> Jeg kan nogle gange "se", at han er dominerende.
> Jeg kan nogle gange "se", at han er selvoptaget.
> Jeg kan nogle gange "se", at han hviler i sig selv.
> Jeg kan nogle gange "se", at han er ude på ballade.

Kan du forklare nærmere, hvordan du ser eller fornemmer det?

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <qaasfd@asdf.qø> skrev

> > Tjah - jeg ved, hvad jeg tror, at jeg kan se på en mand i en bar. Eller
> > måske rettere fornemme...
> >
> > Jeg kan nogle gange "se", at han er enlig.
> > Jeg kan nogle gange "se", at han er dominerende.
> > Jeg kan nogle gange "se", at han er selvoptaget.
> > Jeg kan nogle gange "se", at han hviler i sig selv.
> > Jeg kan nogle gange "se", at han er ude på ballade.
>
> Kan du forklare nærmere, hvordan du ser eller fornemmer det?

Her er jeg enig med Kirstine. Man får hurtigt en fonemmelse af en person ud
fra påklædning, hår, adfærd, sprog og andre ubestemmelige områder. At man så
ofte kan tage meget fejl, er jo en god ting at have i baghovedet, ligesom
jeg måske fortolker nogle signaler vidt forskelligt fra andre kvinder.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa7795e$0$3762$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Her er jeg enig med Kirstine. Man får hurtigt en fonemmelse af en person
ud
> fra påklædning, hår, adfærd, sprog og andre ubestemmelige områder.

Diskuterer vi ikke meget, hvordan vi mere præcist får den fornemmelse?
Spørgsmålet var jo, så vidt jeg husker, hvorfor de fleste mænd
tilsyneladende foretrækker at kontakte en frisør fremfor en leder, hvis der
er tale om to kvinder, som sidder ved siden af hinanden i en bar.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <qaasfd@asdf.qø> skrev i en meddelelse
news:bo7v8i$7if$2@sunsite.dk...
> "Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> news:3fa7795e$0$3762$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> > Her er jeg enig med Kirstine. Man får hurtigt en fonemmelse af en person
> ud
> > fra påklædning, hår, adfærd, sprog og andre ubestemmelige områder.
>
> Diskuterer vi ikke meget, hvordan vi mere præcist får den fornemmelse?
> Spørgsmålet var jo, så vidt jeg husker, hvorfor de fleste mænd
> tilsyneladende foretrækker at kontakte en frisør fremfor en leder, hvis
der
> er tale om to kvinder, som sidder ved siden af hinanden i en bar.

Nu er jeg jo ikke hjerneforsker, så jeg tror jeg får svært ved at forklare
de kemiske processer der foregår i hjernen når vi aflæser og fortolker
signaler. Hvorfor kan jeg bedre lide chokolade frem for grøntsager? Tja, jeg
formoder at min hjerne fortolker signalerne fra smagsløgene der netop har
fået chokolade langt mere positivt. Ej, det kan godt være at det er et
dårligt eksempel, men handler det ikke i bund og grund om hvordan vi
fortolker signaler og hvad vores "smag" er?

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa789e1$0$3769$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Nu er jeg jo ikke hjerneforsker, så jeg tror jeg får svært ved at forklare
> de kemiske processer der foregår i hjernen når vi aflæser og fortolker
> signaler.

Det er nok rigtigt. Måske er det et spørgsmål for dk.videnskab.psykologi.

> ... men handler det ikke i bund og grund om hvordan vi
> fortolker signaler og hvad vores "smag" er?

Jo, det gør det på sin vis, men det handler også om hvilke signaler, vi
fortolker. I dit eksempel med grønsager og chokolade er der ikke meget tvivl
om, at de er meget forskellige i både smag, lugt, udseende og indhold. Til
sammenligning er de fleste af vi mennesker meget ens med hensyn til lugt,
udseende og fysisk indhold, mens smagen først bliver relevant langt senere i
forløbet.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" skrev

> Det er nok rigtigt. Måske er det et spørgsmål for dk.videnskab.psykologi.

Tja. Så interessant synes jeg måske heller ikke lige at det er

> > ... men handler det ikke i bund og grund om hvordan vi
> > fortolker signaler og hvad vores "smag" er?
>
> Jo, det gør det på sin vis, men det handler også om hvilke signaler, vi
> fortolker. I dit eksempel med grønsager og chokolade er der ikke meget
tvivl
> om, at de er meget forskellige i både smag, lugt, udseende og indhold. Til
> sammenligning er de fleste af vi mennesker meget ens med hensyn til lugt,
> udseende og fysisk indhold, mens smagen først bliver relevant langt senere
i
> forløbet.

Synes du virkelig at mennesker er ens? Det synes jeg slet ikke. Der er fyre
jeg synes ser dejlige ud, som andre abolut ikke finder attraktive og der er
påklædning som jeg synes om, som andre vil finde kedelig osv.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa796b8$0$3761$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Synes du virkelig at mennesker er ens?

"Ens" er meget relativt i denne forbindelse. For at vende tilbage til din
tidligere analogi mener jeg ikke, vi mennesker er meget mere forskellige end
forskellige typer chokolade. Vi er slet ikke så forskellige, som f.eks.
rosenkål og en fløde-Guldbarre med nødder.

> Der er fyre jeg synes ser dejlige ud, som andre abolut ikke finder
attraktive og der er
> påklædning som jeg synes om, som andre vil finde kedelig osv.

Det samme kan du formodentlig sige om chokolade, hvis du møder nok af det.
Det findes i mindst lige så mange varianter, som vi mennesker gør.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <qaasfd@asdf.qø> skrev

> "Ens" er meget relativt i denne forbindelse. For at vende tilbage til din
> tidligere analogi mener jeg ikke, vi mennesker er meget mere forskellige
end
> forskellige typer chokolade. Vi er slet ikke så forskellige, som f.eks.
> rosenkål og en fløde-Guldbarre med nødder.

> Det samme kan du formodentlig sige om chokolade, hvis du møder nok af det.
> Det findes i mindst lige så mange varianter, som vi mennesker gør.

Og så er vi vel bare tilbage ved det faktum at det handler om smag og
hvordan hjernen behandler vore sanseindtryk. Derudover har vi hver især et
erfaringsgrundlag, der spiller ind på vores fortolkning.

Tilbage til eksemplet:
Jeg tror ærligt talt ikke at alle mænd ville vælge frisøren, men at måske et
flertal ville vælge hende. Ud fra den betragtning at der formentlig er flere
frisører end kvindelige ledere, er der formentlig også flere mænd der føler
sig tiltrukket af "frisører".

Dog synes jeg at frisører er et dårligt eksempel, idet de sansynligvis vil
skille sig ud fra "almindelige" kvinder ved at have langt mere smarte og
eksperimenterende frisurer og allerede der udsender de signaler, der ikke
nødvendigvis fortæller noget om hvem de er - ud over at de arbejder som
frisør.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa79eaf$0$3767$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Tilbage til eksemplet:
> Jeg tror ærligt talt ikke at alle mænd ville vælge frisøren, men at måske
et
> flertal ville vælge hende. Ud fra den betragtning at der formentlig er
flere
> frisører end kvindelige ledere, er der formentlig også flere mænd der
føler
> sig tiltrukket af "frisører".

Det kan lige så godt trække i modsat retning, da det, der er mest sjældent,
ofte er mest spændende.

> Dog synes jeg at frisører er et dårligt eksempel, idet de sansynligvis vil
> skille sig ud fra "almindelige" kvinder ved at have langt mere smarte og
> eksperimenterende frisurer og allerede der udsender de signaler, der ikke
> nødvendigvis fortæller noget om hvem de er - ud over at de arbejder som
> frisør.

Du "siger" noget dér. Håret kan have ganske stor betydning for, hvorvidt
mange af vi mænd føler os tiltrukket af I kvinder. Med andre ord udgør
frisuren ét af de non-verbale erogene (hedder det ikke det?) signaler, som
mange mænd ubevidst registrerer og tænder (af) på.

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <bo85hf$9g5$1@sunsite.dk>, qaasfd@asdf.qø says...
> "Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> news:3fa796b8$0$3761$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> > Synes du virkelig at mennesker er ens?
>
> "Ens" er meget relativt i denne forbindelse. For at vende tilbage til din
> tidligere analogi mener jeg ikke, vi mennesker er meget mere forskellige end
> forskellige typer chokolade. Vi er slet ikke så forskellige, som f.eks.
> rosenkål og en fløde-Guldbarre med nødder.

Sjovt - det synes jeg netop, at vi er. det er måske rigtig nok, at hvis
vi kigger på den kemiske indholdsfortegnelse, så er vi ikke så
forskellige...til gengæld er der IMO meget, meget stor forskel på den
"indre" indholdsfortegnelse.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*

---

"Boerge Rahbech Jensen" <qaasfd@asdf.qø> skrev i en meddelelse
news:3fa75e78$0$9740$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Nogle sådanne "arbejdsskader" var en udpræget selvironi og et påtaget
> højt humør, når jeg var sammen med andre mennesker i fritiden, mens
hjernen
> arbejdede videre med de projekter, jeg arbejdede med på min arbejdsplads.
> Der var altid noget, der kunne gøres bedre eller lå og ventede, mens jeg
> holdt fri, og som det krævede en indsats at slippe, når jeg forventedes at
> have det sjovt. Man kommer også nemt til at tænke på en speciel måde, når
> man har arbejdet som systemudvikler gennem længere tid (måneder eller år).

Jeg kan ikke umiddelbart genkende noget af det, du skriver. Men jeg kan
også tydeligt mærke på mit job, at jeg er en forholdsvis atypisk udvikler.
For mig er arbejde, arbejde og hvis jeg slet ikke behøvede at lave det, så
gjorde jeg det ikke. Med andre ord, så slipper jeg mit arbejde, det øjeblik
jeg slukker pc'en på jobbet og stiler mod døren, og det gør jeg så iøvrigt
altid til tiden..... Det der med at sidde og nørde på overtid, det gider jeg
slet slet ikke.

Om jeg tænker på en speciel måde, ved jeg jo af gode grunde ikke. Jeg kan
jo dårligt dømme, hvordan andre tænker *G*.
Men jeg kan se en forskel på mig og min venindekreds i det, at jeg ofte
tænker mere logisk og rationaliserer tingene. Derudover kan jeg se, at jeg
har en tendens til at vende en sag fra rigtig mange sider, hvor de tit
bliver overraskede over et synspunkt eller en indgangsvinkel, som jeg
præsenterer som mulig, mens de aldrig selv ville have skænket det en tanke.
Men det er så også det. Jeg er som sådan ikke mere analyserende end dem,
jeg har bare flere vinkler med, når jeg analyserer end de har.

> Kan du forklare nærmere, hvordan du ser eller fornemmer det?

Ja det spurgte jeg også om *G*.

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:l0Ppb.24806$jf4.1307059@news000.worldonline.dk...

> Det der med at sidde og nørde på overtid, det gider jeg slet slet ikke.

Ok. Det er en sund indstilling.

> Om jeg tænker på en speciel måde, ved jeg jo af gode grunde ikke. Jeg kan
> jo dårligt dømme, hvordan andre tænker *G*.
> Men jeg kan se en forskel på mig og min venindekreds i det, at jeg ofte
> tænker mere logisk og rationaliserer tingene. Derudover kan jeg se, at
jeg
> har en tendens til at vende en sag fra rigtig mange sider, hvor de tit
> bliver overraskede over et synspunkt eller en indgangsvinkel, som jeg
> præsenterer som mulig, mens de aldrig selv ville have skænket det en
tanke.

Det ligner meget de specielle tankegange, jeg genkender fra både mig selv og
andre systemudviklere, jeg har mødt. Derudover havde vi typisk en speciel
indstilling til de fejl, vi begik fagligt, idet vi gerne udbredte os vidt og
bredt om dem, således andre kunne lære af dem.

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <3fa75e78$0$9740$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>,
qaasfd@asdf.qø says...
> "Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1a116f8427a82247989724@news.sunsite.dk...

> > Jeg kan nogle gange "se", at han er enlig.
> > Jeg kan nogle gange "se", at han er dominerende.
> > Jeg kan nogle gange "se", at han er selvoptaget.
> > Jeg kan nogle gange "se", at han hviler i sig selv.
> > Jeg kan nogle gange "se", at han er ude på ballade.
>
> Kan du forklare nærmere, hvordan du ser eller fornemmer det?

Jeg kan da prøve at give nogle eksempler. Det er en kombination af flere
ting - og de er jo min subjektive vurdering af situationen. Jeg går ud
fra, at vi taler om de situationer, hvor jeg ikke har haft nogen form
for kontakt med manden...ren observation.

En mand, der åbenlyst flirter med flere piger i rummet - ham "ser" jeg
som single...og alt efter hvordan han flirter, kan jeg også opleve ham
som meget ked af sin status som single.

En fyr taler meget højt, har sin opmærksomhed spredt ud på mange
forskellige - måske står han op og snakker, mens de andre i selskabet
sidder ned. Ham opfatter jeg umiddelbart som dominerende.

Hvis han i sin påklædning, hårstil og øvrige sådan fysiske fremtoning er
perfekt...hvilket dæleme er svært at forklare *G* det er sådan noget
med, at der ikke sidder en krølle i skjorten eller et hår, der har
undslippet skum og føntørring. Så virker han på mig selvoptaget.

En fyr, der er afdæmpet og virker afslappet i den situation, han står
i...opmærksom på den, han taler med - ham oplever jeg som en, der hviler
i sig selv.

En mand som ikke ser ud til at more sig - som sidder og kigger rundt i
lokalet eller virker dybt uinteresseret i dem, han er sammen med. Ham
opfatter jeg som en, der er ude på ballade.

Det er sådan de superkorte forklaringer...det ville være meget nemmere
at tage dig under armen og gå på bar - så kunne jeg pege på en mand og
vise dig, hvorfor jeg umiddelbart fik et bestemt indtryk.

Og så vil jeg da skynde mig at sige, at jeg da også har oplevet, at mit
første indtryk af en mand var meget negativt - men efter at have stiftet
nærmere bekendtskab med ham, har jeg ændret opfattelse.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*

---

"Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.1a122a95a98932d9989725@news.sunsite.dk...

> En mand, der åbenlyst flirter med flere piger i rummet - ham "ser" jeg
> som single...og alt efter hvordan han flirter, kan jeg også opleve ham
> som meget ked af sin status som single.

Og jeg ser ham som en stor-charmeur på eventyr. Han kan være single, men
behøver ikke være det.

> En fyr taler meget højt, har sin opmærksomhed spredt ud på mange
> forskellige - måske står han op og snakker, mens de andre i selskabet
> sidder ned. Ham opfatter jeg umiddelbart som dominerende.

Det er jeg meget enig i.

> Hvis han i sin påklædning, hårstil og øvrige sådan fysiske fremtoning er
> perfekt...hvilket dæleme er svært at forklare *G* det er sådan noget
> med, at der ikke sidder en krølle i skjorten eller et hår, der har
> undslippet skum og føntørring. Så virker han på mig selvoptaget.

Det er jeg også meget enig i, men det kan også være en mand med et begrænset
selvværd, som derfor har brug for at stive sit ego af med en perfekt ydre
fremtoning. I øvrigt er det min opfattelse, en sådan fremtoning også tit
kendetegner ovennævnte stor-charmeur.

> En fyr, der er afdæmpet og virker afslappet i den situation, han står
> i...opmærksom på den, han taler med - ham oplever jeg som en, der hviler
> i sig selv.

Meget enig. Desværre bliver han nok ofte betragtet som kedelig.

> En mand som ikke ser ud til at more sig - som sidder og kigger rundt i
> lokalet eller virker dybt uinteresseret i dem, han er sammen med. Ham
> opfatter jeg som en, der er ude på ballade.

Ham opfatter jeg til gengæld som en ensom single. Det er muligt, han er ude
på ballade, men det er mere sandsynligt, han bare prøver at finde nogen, han
kender i mængden - måske for at vise dem, at han altså godt kan gå i byen.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <qaasfd@asdf.qø> skrev i en meddelelse
news:3fa8c288$0$27445$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> "Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1a122a95a98932d9989725@news.sunsite.dk...

> > En fyr taler meget højt, har sin opmærksomhed spredt ud på mange
> > forskellige - måske står han op og snakker, mens de andre i selskabet
> > sidder ned. Ham opfatter jeg umiddelbart som dominerende.
>
> Det er jeg meget enig i.

Ved nærmere omtanke kan denne fyr også hvile i sig selv og udstråle næsten
skræmmende selvtillid.

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <3fa8c288$0$27445$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
qaasfd@asdf.qø says...
> "Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1a122a95a98932d9989725@news.sunsite.dk...

> > Hvis han i sin påklædning, hårstil og øvrige sådan fysiske fremtoning er
> > perfekt...hvilket dæleme er svært at forklare *G* det er sådan noget
> > med, at der ikke sidder en krølle i skjorten eller et hår, der har
> > undslippet skum og føntørring. Så virker han på mig selvoptaget.
>
> Det er jeg også meget enig i, men det kan også være en mand med et begrænset
> selvværd, som derfor har brug for at stive sit ego af med en perfekt ydre
> fremtoning. I øvrigt er det min opfattelse, en sådan fremtoning også tit
> kendetegner ovennævnte stor-charmeur.

Du har ret i, at der ofte er en blanding af de ting. Og så kan du helt
bestemt også have ret i dine betragtninger om selvværd.

> > En fyr, der er afdæmpet og virker afslappet i den situation, han står
> > i...opmærksom på den, han taler med - ham oplever jeg som en, der hviler
> > i sig selv.
>
> Meget enig. Desværre bliver han nok ofte betragtet som kedelig.

Det har du nok ret i, og det er et held for sådan en som mig....de
bedste mænd i mit liv har været dem, andre har påtalt som værende
kedelige, intetsigende eller ligegyldige

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*

---

"Boerge Rahbech Jensen" <qaasfd@asdf.qø> skrev i en meddelelse
news:3fa8c288$0$27445$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

Hej,

> > En mand som ikke ser ud til at more sig - som sidder og kigger rundt i
> > lokalet eller virker dybt uinteresseret i dem, han er sammen med. Ham
> > opfatter jeg som en, der er ude på ballade.
>
> Ham opfatter jeg til gengæld som en ensom single. Det er muligt, han er
ude
> på ballade, men det er mere sandsynligt, han bare prøver at finde nogen,
han
> kender i mængden - måske for at vise dem, at han altså godt kan gå i byen.

Hvis han, som Kirstine skitserer, sidder i et selskab.
Så virker det da uhøfligt at være koncentreret om
at udse sig andre man kender i mængden, fremfor
at vise de som man er sammen med opmærksomhed.

Alt med måde, man kan godt være i et selskab og
være koncentreret om det, samtidig med at man er
bevidst om etablissementets øvrige gæster.

Er der tale om en mand som tydeligvis ikke trives i
det selskab han er, eller som giver udtryk for at kede
sig osv. så ville min opfattelse af en sådan mand være
negativ.

mange hilsner
nusle

---

"Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.1a116f8427a82247989724@news.sunsite.dk...


> Hmm..jeg burde nok have skrevet min tanke til ende her. For jeg tror
> ikke, at man som sådan kan have for meget selvtillid - jeg tror, at man
> kan have for meget til, at visse andre kan tackle det. Så en mand kan
> opleve en kvinde, der udstråler så meget selvtillid og power, at han
> trækker sig, fordi det virker overvældende for ham - og det er jo i bund
> og grund hans selvopfattelse og ikke kvinden, det handler om.

Jeg er meget enig med dig. Men forestil dig så, at det ikke blot er den ene
mand, men stort set samtlige mænd, kvinden møder på sin vej. Det skal ikke
forstås sådan, at flertallet altid har ret, men man kunne jo så debattere,
om ikke det i virkeligheden ER kvindens problem. Hun er den eneste
konstante faktor (hvis vi antager at mændene ellers er forskellige og det
kan vi jo nok godt gå ud fra *G*).

> Det er da også super svært. Og ikke mindst meget subjektivt...det
> handler vel om, hvordan vi oplever andre.

Ja det gør det lige netop. Derfor fristes jeg også til at kalde udstråling
for en belejlig mærkat, som vi smider på noget, når vi ikke helt kan (eller
vil) forklare det...... ("vil" i det tilfælde, at vi helt bevidst holder
mund om et eller andet, fordi vi ikke bryder os om, at komme med den rigtige
forklaring. Lidt som folk kan finde på med ordet "kemi" *S*).

Hvis vi ellers er enige om, at udstråling i virkeligheden er et dække for,
hvordan vi oplever andre, så er det vel også helt hen i vejret, at kalde det
for "hans"/"hendes" udstråling. I bund og grund er det jo slet ikke deres.
Det er vores subjektive opfattelse af dem som helhed, når vi ser dem eller
interagerer med dem.
At lægge ejerforholdet hos den vi ser på eller interagerer med virker derfor
en kende malplaceret.

> Jeg tror også, at udstråling
> skal ses i den kontekst, man oplever personen, hvilket selvfølgelig ikke
> er nemt, når det drejer sig om mennesker, man ikke kender.

Det tror jeg bestemt også. Jeg er helt sikker på, at vi hver især opleves
meget forskelligt af andre mennesker alt efter situationen. Chancen for, at
jeg opleves af andre som glad og afslappet, når jeg danser i byen er
væsentlig større (tror jeg) end hvis de ser mig til træning i fitness
centret, hvor jeg umiddelbart ville tro, at folk ville se mig mere som
koncentreret og måske endda fjern og indesluttet...... For nu at give et
eksempel *S*.

> Det er da også en pudsig mekanisme at blive opmærksom på.

Er det pudsigt at blive opmærksom på den? Eller pudsigt, at det sker? *G*.

Det er så helt igennem sådan det "altid" er, at man næsten ikke kan undgå at
lægge mærke til det ( i år tror jeg det står 1 gang for mit vedkommende og
hver gang vi er i byen for de andre pigers vedkommende, og det er jo
unægteligt en stor forskel. Faktisk var det en af de andre piger som bragte
det op, men jeg havde selv tænkt tanken inden *S*).

> De konkrete ting...ja, de er meget synlige men stadig utrolig
> subjektive.

Helt sikkert. Men vi er jo forskellige nok til, at man dårligt kan sige, at
jeg skiller mig ud rent fysisk og de andre mere ligner hinanden.

> Det er da også ærgeligt, hvis udgangspunktet er, at der er noget galt,
> hvis du ikke bliver kontaktet af x antal mænd pr bytur.

Udgangspunktet er sådan set ikke, at der er noget galt med mig *S*.
Udgangspunktet er, at det er besynderligt, at der er så tydeligt et mønster
med så stor en forskel. Da de andre piger oplever nogenlunde det samme,
mens jeg helt klart skiller mig ud lige på det punkt, så er det klart at
fokus bliver, hvad der er så anderledes ved mig. Og når vi så ikke
decideret kan se det i de konkrete ting, så bliver det jo bare til et større
mysterium *S*.

> Men du kunne vel eksperimentere, hvis du har lysten til det. Gøre
> forsøget med andre typer tøj, make up, hår og se, om det gør en forskel.
> Og hvis ikke, så kunne du da forsøge at imitere de af dine veninder, der
> tilsyneladende har nemmere ved at få "lokket" mændene til.

Ja jeg kunne eksperimentere med de konkrete ting..... hvis jeg så bare kunne
se, hvor der rent konkret er forskel på os. Men det kan jeg ved gud ikke
*G*....... og de kan sådan set heller ikke *S*.

> Selvfølgelig er der andre forskelle på Jer - I er jo forskellige
> mennesker. Og ja, så dukker den der udefinerbare udstråling op igen *G*

Jeg tror, du misforstod *S*. Det jeg mente er, at den eneste forskel der er
på mig og samtlige de andre piger er, at jeg tjener flere penge end dem.
Med andre ord er vi naturligvis forskellige fra hinanden, men dette er den
eneste konkrete ting, hvor jeg adskiller mig fra alle de andre....... Ja det
og så det, at jeg ofte går i kort nederdel i byen og det er der kun en af de
andre som gør og kun sjældent *G*.
Vi er 2 korthårede piger og 3 langhårede. Vi er to piger, der nok kan
beskrives som almindelige af krop (altså hverken store eller små i det), 1
som er decideret undervægtig, 1 med et rimeligt solidt understel (bagdel og
lår *G*) og 1 som er sådan rigtig petit i det men altså ikke undervægtig.
Vi er 3 mørkhårede, 1 lyshåret og 1 rødhåret. Vi er 2 med mørkebrune øjne
og 3 med blå/grå øjne. Osv osv. Jeg kunne blive ved omkring det rent
konkrete.

Og ja så er vi tilbage ved udstråling...... Hvis den altså findes ! For som
sagt, så oplever jeg det egentlig som malplaceret at lægge ejerskabet hos
den anden part, når det i virkeligheden handler om, hvordan vi hver især
opfatter hinanden *S*.

> Jeg tror heller ikke, at du kan finde et svar...hvis du nu kunne tage 10
> mænd, der havde set dig i byen og valgt ikke at tage kontakt, vil de
> sikkert have meget forskellige svar på, hvorfor de traf det valg. Så kan
> det da godt være, at de - hvis man kunne komme helt ned på det plan -
> alle reagerede på det samme "signal" fra dig, og det vil sådan set ikke
> ændre på et meget for dig, for de reagerer jo på deres subjektive
> fortolkning af det signal. Og du kan ikke styre, hvilke briller folk har
> på, når de ser på dig.

Nej det kan jeg ikke og det er jeg sådan set heller ikke interesseret i *S*.
Men jeg er da afgjort nysgerrig efter at finde ud af, hvad "den lille
forskel" så end måtte være.

Rent mentalt er der meget stor forskel på mig og de andre piger både os alle
i mellem men der er bestemt også et par punkter, hvor jeg helt klart skiller
mig gevaldigt ud fra de andre set som samlet gruppe. Men hverken jeg eller
de kan se det i vores adfærd, når vi er ude i byen *S*. Det er noget der er
meget tydeligt, når vi snakker sammen om forskellige ting, men ikke
umiddelbart noget, som vi mener at kunne se med det blotte øje eller
fornemme på hinanden, når vi er ude. Men igen, så er vi jo heller ikke
objektive overhovedet, da vi alle er indblandet *S*.
Jeg tvivler bare på, at andre der ikke kendte os ville kunne "se"/fornemme
disse forskelle i os.

> Jeg kan nogle gange "se", at han er enlig.

Kan du virkelig?
Jeg kan "se" det på nogle af stamgæsterne, der hvor jeg ellers kommer. Men
ved nærmere eftertanke har det nok mere at gøre med, at de altid er der, når
jeg eller veninderne (eller os alle) er der og altid alene....... altså helt
alene.

> Jeg kan nogle gange "se", at han er dominerende.
> Jeg kan nogle gange "se", at han er selvoptaget.
> Jeg kan nogle gange "se", at han hviler i sig selv.
> Jeg kan nogle gange "se", at han er ude på ballade.

Hvordan får jeg lyst til at spørge til alle disse ting.
Jeg kan "se" at nogen er ude på ballade, hvis jeg betragter dem i længere
tid og kan se, at de spiller op til nogen andre. Men hvis jeg bare sådan
kigger ud i lokalet, så kan jeg dælme ikke se, om nogen er ude på ballade.

> Bare nogle eksempler - og jeg er sikker på, at mange af de mænd, jeg har
> tænkt sådan om, ville protestere og mene, at jeg er helt galt
> afmarcheret. Og måske jeg er, for jeg læser jo ham med mine fordomme,
> erfaringer og forventninger.

Ja det gør du jo........ Og drejer det sig så om HANS udstråling? Nej vel?
Det er ikke ham som er indehaver/ejer her. Det er jo faktisk dig. Eneste
problem er, at hvis andre mennesker gennemgående opfatter ham lige som du,
så er han jo sådan set den eneste fællesnævner, og så kan det altså godt
blive hans "problem", hvis man mener at opfattelsen er helt ude i skoven.

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:AXOpb.24805$jf4.1306908@news000.worldonline.dk...

> Jeg er meget enig med dig. Men forestil dig så, at det ikke blot er den
ene
> mand, men stort set samtlige mænd, kvinden møder på sin vej. Det skal ikke
> forstås sådan, at flertallet altid har ret, men man kunne jo så debattere,
> om ikke det i virkeligheden ER kvindens problem.

Enig. I så fald mener jeg, kvindens problem kan være, at hun har valgt
forkerte jagtmarker, og kunne prøve at finde andre muligheder udfra devicen
om, at lige børn leger bedst.

Selvom fyrene på barerne ikke giver dig så meget opmærksomhed, som dine
veninder får, vil det omvendte sikkert gøre sig gældende ved IT-faglige
arrangementer eller på andre barer (eller måske mere caféer).

> Ja det gør det lige netop. Derfor fristes jeg også til at kalde
udstråling
> for en belejlig mærkat, som vi smider på noget, når vi ikke helt kan
(eller
> vil) forklare det...... ("vil" i det tilfælde, at vi helt bevidst holder
> mund om et eller andet, fordi vi ikke bryder os om, at komme med den
rigtige
> forklaring. Lidt som folk kan finde på med ordet "kemi" *S*).

Helt enig.

> Ja det og så det, at jeg ofte går i kort nederdel i byen og det er der kun
en af de
> andre som gør og kun sjældent *G*.

Og det kan gøre en stor forskel, uden jeg helt kan fortælle hvordan uden at
have mødt dig i byen. Den kan vise både høj klasse og billig dulle. Det er i
hvert fald de to typer kvinder, som vises med kort nederdel eller kjole i
amerikanske tv-serier, som kan præge vores verdenssyn mere, end vi bryder os
om. I begge tilfælde skiller du dig ud.

> Jeg kan "se" det på nogle af stamgæsterne, der hvor jeg ellers kommer.
Men
> ved nærmere eftertanke har det nok mere at gøre med, at de altid er der,
når
> jeg eller veninderne (eller os alle) er der og altid alene....... altså
helt
> alene.

Jeg kunne ellers godt bruge en lektion i at "se" på piger, om de er enlige,
da jeg går til dans med flere spændende piger om mandagen, som giver mig en
del positiv opmærksomhed.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <qaasfd@asdf.qø> skrev i en meddelelse
news:3fa7d6cb$0$45369$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Enig. I så fald mener jeg, kvindens problem kan være, at hun har valgt
> forkerte jagtmarker, og kunne prøve at finde andre muligheder udfra
devicen
> om, at lige børn leger bedst.

Det kan du naturligvis have ret i. Men en af de ting, der ofte kan irritere
mig er netop denne her....hmm......kategorisering, som vi nok alle sammen er
udsat for. Det irriterer mig, fordi jeg synes, det er begrænsende i den
forstand, at man meget hurtigt bliver stemplet på sæt og vis.

Jeg er systemudvikler og programmør. Jeg elsker at gå ud og danse og feste
til den lyse morgen. Jeg er vild med at gå i teatret. Jeg elsker at
styrketræne, spinne, løbe og dyrke andre former for motion. Jeg er vild med
at debattere. Læser stort set aldrig faglitteratur, men elsker
skønlitteratur af mange forskellige slags og kan sagtens tilbringe en hel
weekend med at læse. Osv osv.

Men jeg oplever det ofte som om, der ikke altid er plads til sådan en slags
diversitet i folks små kasser. Hvis man går i byen tit og ofte og danser
natten lang, så er man nok et party animal og ikke typen, der går lange ture
i skoven. Er man IT nørd, så går man ikke ud og fester som andre mennesker,
men går til gengæld til spille weekender, hvor man spiller marathon
computerspil, drikker cola og spiser pizza'er (jeg har ikke rørt et
computerspil siden jeg var ca. 10 år gammel *G*).

Derfor har jeg det også lidt svært med det her med "lige børn leger bedst",
for jeg opfatter det klart som en slags begrænsning. En slags opfattelse
af, hvad der er plads til i kassen og hvis man er "lige barn" med nogle
bestemte, så kan man ikke også være "lige barn" med en bestemt anden gruppe
af mennesker.

Måske er det slet ikke sådan folk mener det. Måske opfatter jeg det bare
sådan, fordi jeg tit oplever at føle mig meget hjemme med nogle mennesker i
bestemte situationer og med andre i helt andre situationer, mens jeg oplever
mange af dem jeg kender, som mere afpassede til en bestemt omgangskreds, som
de så deler 99% af deres interessesfære med.
Øv det er skide svært at forklare *G*.

> Selvom fyrene på barerne ikke giver dig så meget opmærksomhed, som dine
> veninder får, vil det omvendte sikkert gøre sig gældende ved IT-faglige
> arrangementer eller på andre barer (eller måske mere caféer).

Måske *S*. Spørgsmålet er så, om jeg er interesseret i de mænd, som dukker
op til IT-faglige arrangementer og ikke mindst, om jeg er interesseret i
IT-faglige arrangementer. Svaret på begge spørgsmål er oftest et rungende
NEJ *G*. IT er mit fag, and that's it!!!

> Og det kan gøre en stor forskel, uden jeg helt kan fortælle hvordan uden
at
> have mødt dig i byen. Den kan vise både høj klasse og billig dulle. Det er
i
> hvert fald de to typer kvinder, som vises med kort nederdel eller kjole i
> amerikanske tv-serier, som kan præge vores verdenssyn mere, end vi bryder
os
> om. I begge tilfælde skiller du dig ud.

Jeg havde overhovedet ikke overvejet amerikanske serier, som en mulig input
kilde *G*. Jeg må også ærligt indrømme, at jeg har svært ved at forestille
mig mennesker, som bruger netop denne slags udsendelser til at klassificere
mennesker omkring sig. Men OK, det kan være, at jeg bare er helt ude af
trit, fordi jeg ikke selv ser sådan nogle serier *S*.

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:fh8qb.25124$jf4.1352188@news000.worldonline.dk...

> ... Men en af de ting, der ofte kan irritere mig er netop denne
her....hmm......kategorisering, som vi nok alle sammen er
> udsat for. Det irriterer mig, fordi jeg synes, det er begrænsende i den
> forstand, at man meget hurtigt bliver stemplet på sæt og vis.

Heldigvis har vi selv indflydelse på, hvor meget vi lader os irritere af
dem. Da jeg ikke kan bruge irritationen til ret meget, har jeg vistnok
besluttet mig til, at når jeg nu tilsyneladende skiller mig lidt ud fra
mængden, kan jeg lige så godt gøre det ordentligt indenfor de rammer, hvor
jeg hygger eller morer mig med det.

For eksempel lavede jeg i foråret min egen variant af Interfloras slogan, da
jeg ville sende fødselsdagsgaver til to kvindelige bekendte og senere skulle
til barnedåb. Hvor Interflora siger "Sig det med blomster", blev min variant
"Sig det med bamser". I stedet for at sende blomster via Interflora, sendte
jeg plysdyr via henholdsvis Guleroden og Coolcards, og som dåbsgave købte
jeg en plysodder i Randers Regnskov. Når jeg ikke ved, hvad folk ønsker sig,
får de noget, de i hvert fald ikke ønsker sig.

> Men jeg oplever det ofte som om, der ikke altid er plads til sådan en
slags
> diversitet i folks små kasser.

Helt enig. Jeg oplever selv et tilsvarende problem, som bliver
forstærket i takt med, jeg finder nye interesser. På den anden side kan jeg
sagtens forestille mig, vi har et bedre liv end mange af de mennesker, der
lever i små "kasser" og lader sig begrænse af normerne i deres "kasser".

> Måske er det slet ikke sådan folk mener det. Måske opfatter jeg det bare
> sådan, fordi jeg tit oplever at føle mig meget hjemme med nogle mennesker
i
> bestemte situationer og med andre i helt andre situationer, mens jeg
oplever
> mange af dem jeg kender, som mere afpassede til en bestemt omgangskreds,
som
> de så deler 99% af deres interessesfære med.
> Øv det er skide svært at forklare *G*.

Jeg tror godt, jeg forstår dig, da det ligner meget det, jeg selv oplever.
Vi kan så håbe, vi en dag finder en "kasse" til vi mennesker med blandede
interesser. Har du også oplevet, at det er svært at få f.eks. en løber med i
teateret?

> Måske *S*. Spørgsmålet er så, om jeg er interesseret i de mænd, som
dukker
> op til IT-faglige arrangementer og ikke mindst, om jeg er interesseret i
> IT-faglige arrangementer. Svaret på begge spørgsmål er oftest et rungende
> NEJ *G*. IT er mit fag, and that's it!!!

OK. Min pointe var sådan set bare, at meget kan afhænge af omgivelsernes
normer. Nogle steder bliver man betragtet som spændende, hvis man er lidt
speciel og ikke mindst, hvis man ser godt ud, mens det ikke er velset i
andre omgivelser, hvor man endelig ikke må tro, man er noget, og slet ikke
bedre eller kønnere end andre.

> Jeg havde overhovedet ikke overvejet amerikanske serier, som en mulig
input
> kilde *G*. Jeg må også ærligt indrømme, at jeg har svært ved at
forestille
> mig mennesker, som bruger netop denne slags udsendelser til at
klassificere
> mennesker omkring sig.

Ok. Jeg ved heller ikke, hvor udbredt det er, omend undersøgelser har vist,
at reklamer virker, selvom de færreste vil erkende, de lader sig påvirke, og
jeg forestiller mig, noget tilsvarende kan gøre sig gældende med amerikanske
tv-serier, som især fylder meget af eftermiddagsfladen på kommercielle
tv-kanaler.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <qaasfd@asdf.qø> skrev i en meddelelse
news:3fa93305$0$9804$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Heldigvis har vi selv indflydelse på, hvor meget vi lader os irritere af
> dem.

Ja bestemt *S*.

> Da jeg ikke kan bruge irritationen til ret meget, har jeg vistnok
> besluttet mig til, at når jeg nu tilsyneladende skiller mig lidt ud fra
> mængden, kan jeg lige så godt gøre det ordentligt indenfor de rammer, hvor
> jeg hygger eller morer mig med det.

Det er der heller ikke noget i vejen for.
Jeg synes bare, det er sjovest at lave en del af de ting, jeg godt kan lide
at lave sammen med andre mennesker. Problemet er så bare, at hvis jeg godt
kan lide mange forskellige ting, og de fleste af dem jeg møder er mere
ensrettede, så skal jeg sprede mig selv meget tyndt, for at gøre de ting,
jeg gerne vil.

Det er lidt svært at forklare, men det er noget med, at hvis X elsker alt,
hvad der er fysisk aktivt og egentlig kun den slags ting, så kan jeg sagtens
være venner med X og lave nogle af de ting. Men jeg har også brug for nogle
andre aktiviteter, og dem kan jeg så eksempelvis lave sammen med Y, som slet
ikke er interesseret i det med den fysiske aktivitet. Sådan kan jeg så
fortsætte med mange forskellige mennesker. Men det kan være svært at
vedligeholde kontakt og venskaber til så mange mennesker. For jeg vil jo
ikke med HVER gang nogen så ønsker at lave ditten eller datten, da jeg lige
trænger til noget andet.

Af og til oplever jeg, at det gør bekendtskaber og venskaber lidt
overfladiske, fordi jeg sjældent møder folk, der spænder helt så vidt, som
jeg selv og derfor må supplere med mange andre mennesker. Det er svært at
opbygge nære forhold, hvis man ikke ses så ofte, og det er svært for mig at
ses ofte med mennesker, der er en del mere ensrettede, fordi det så betyder,
at jeg må vælge noget fra. Hmmm, det er svært at forklare.

> Jeg tror godt, jeg forstår dig, da det ligner meget det, jeg selv oplever.
> Vi kan så håbe, vi en dag finder en "kasse" til vi mennesker med blandede
> interesser. Har du også oplevet, at det er svært at få f.eks. en løber med
i
> teateret?

Ikke lige den variation men en del andre *S*.
Det er eksempelvis ofte sådan, at folk enten dyrker en masse sport eller
slet ingenting.
Det kan være svært at få dem der dyrker den megen sport med på andre ting og
det er nok endnu sværere at få dem der slet ikke dyrker sport med til det af
og til.

> OK. Min pointe var sådan set bare, at meget kan afhænge af omgivelsernes
> normer.

Det har du naturligvis også ret i *S*. Jeg reagerede nok mest, som jeg
gjorde, netop fordi jeg fik den association til kasserne *S*. Altså fordi,
jeg er systemudvikler, så vil jeg naturligvis også gerne deltage i faglige
fora om systemudvikling. Intet kunne ligge mig fjernere *G*. 8 timer om
dagen er rigeligt *S*.

> Ok. Jeg ved heller ikke, hvor udbredt det er, omend undersøgelser har
vist,
> at reklamer virker, selvom de færreste vil erkende, de lader sig påvirke,
og
> jeg forestiller mig, noget tilsvarende kan gøre sig gældende med
amerikanske
> tv-serier, som især fylder meget af eftermiddagsfladen på kommercielle
> tv-kanaler.

Det er nok derfor jeg ikke rigtig ser dem så *S*. Jeg er som regel kun kort
hjemme om eftermiddagen og jeg ser slet ikke fjernsyn på det tidspunkt *S*.

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:Titqb.25385$jf4.1398535@news000.worldonline.dk...

> Jeg synes bare, det er sjovest at lave en del af de ting, jeg godt kan
lide
> at lave sammen med andre mennesker.

Det er jeg helt enig med dig i. Til gengæld er det sjovere at lave sådanne
ting alene (hvis det er muligt) end undlade at gøre det, fordi man ikke kan
få andre med til det.

> Det er lidt svært at forklare, men det er noget med, at hvis X elsker alt,
> hvad der er fysisk aktivt og egentlig kun den slags ting, så kan jeg
sagtens
> være venner med X og lave nogle af de ting. Men jeg har også brug for
nogle
> andre aktiviteter, og dem kan jeg så eksempelvis lave sammen med Y, som
slet
> ikke er interesseret i det med den fysiske aktivitet.

Det virker meget velkendt for mig.

For mig er det nok bare endnu mere udpræget, da mine fritidsaktiviteter er
meget skemalagt. Den eneste form for motion, jeg dyrker, er mine ugentlige
dansetimer, og jeg har svært ved at tage mig sammen til at tage i byen, hvis
der ikke er en særlig grund til det, som typisk er et kulturarrangement, jeg
har købt billet til. Det er, som om det sjældent bliver til noget, hvis den
ene dag er lige så god som den anden. Det gælder f.eks. i biografen, hvor
det er ligegyldigt, om man ser en given film den ene eller anden dag, og det
gælder sådan set også for almindelig druk.

> Ikke lige den variation men en del andre *S*.

Ok. Det virker da rart nok.

> Det kan være svært at få dem der dyrker den megen sport med på andre ting
og
> det er nok endnu sværere at få dem der slet ikke dyrker sport med til det
af
> og til.

Helt enig.

> Det har du naturligvis også ret i *S*. Jeg reagerede nok mest, som jeg
> gjorde, netop fordi jeg fik den association til kasserne *S*. Altså
fordi,
> jeg er systemudvikler, så vil jeg naturligvis også gerne deltage i faglige
> fora om systemudvikling.

Det forstod jeg godt. Jeg har jo selv sammenlagt ti års erfaring som
systemudvikler, og ved godt, hvad der forventes af den stillingskategori.

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <AXOpb.24805$jf4.1306908@news000.worldonline.dk>,
powder@worldonline.dk says...
> "Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1a116f8427a82247989724@news.sunsite.dk...

> Snip om selvtillid og power

> Jeg er meget enig med dig. Men forestil dig så, at det ikke blot er den ene
> mand, men stort set samtlige mænd, kvinden møder på sin vej. Det skal ikke
> forstås sådan, at flertallet altid har ret, men man kunne jo så debattere,
> om ikke det i virkeligheden ER kvindens problem. Hun er den eneste
> konstante faktor (hvis vi antager at mændene ellers er forskellige og det
> kan vi jo nok godt gå ud fra *G*).

Jeg er slet ikke i tvivl om, at man er nødt til at kigge indad, hvis man
oplever, at andre har det svært med den person, man er. Og så gælder det
om at vælge, om man "gider" forsøge at gøre tingene anderledes, eller om
man er ligeglad med, at andre ikke lige kan greje, hvor man kommer fra.

Men jo - principielt er vi enige, tror jeg...hm...måske *G* Det er jo
kvinden, der skal overveje, hvilke signaler hun udsender. Og hvis hun
alt for ofte oplever, at de bliver fejlmodtaget, så bør hun nok
revurdere de signaler, hun sender afsted - hvis hun ellers kan det.

> > Det er da også super svært. Og ikke mindst meget subjektivt...det
> > handler vel om, hvordan vi oplever andre.
>
> Ja det gør det lige netop. Derfor fristes jeg også til at kalde udstråling
> for en belejlig mærkat, som vi smider på noget, når vi ikke helt kan (eller
> vil) forklare det...... ("vil" i det tilfælde, at vi helt bevidst holder
> mund om et eller andet, fordi vi ikke bryder os om, at komme med den rigtige
> forklaring. Lidt som folk kan finde på med ordet "kemi" *S*).

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad du mener her. Tænker
du, at folk siger "Det må være din udstråling!" fordi de ikke har modet
til at sige "Det er fordi du er en ulidelig røv!" ?

> Hvis vi ellers er enige om, at udstråling i virkeligheden er et dække for,
> hvordan vi oplever andre, så er det vel også helt hen i vejret, at kalde det
> for "hans"/"hendes" udstråling. I bund og grund er det jo slet ikke deres.

Det er vel dem, der vælger påklædning, frisure, sprog osv? Det ved alle
jo udsender nogle signaler til andre - så på den måde er de aktivt med
til at vælge. At man så ikke altid kan tage højde for, om andre
værdilader tingene, som man selv gør, er jo en anden sag.

> Det er vores subjektive opfattelse af dem som helhed, når vi ser dem eller
> interagerer med dem.
> At lægge ejerforholdet hos den vi ser på eller interagerer med virker derfor
> en kende malplaceret.

Okay...så kunne vi måske enedes om at kalde det "min opfattelse af deres
udstråling"?

> > Det er da også en pudsig mekanisme at blive opmærksom på.
>
> Er det pudsigt at blive opmærksom på den? Eller pudsigt, at det sker? *G*.

Damn...har glemt, hvad min tanke var, da jeg skrev den sætning! Jeg tror
bare, at det for mig er så mange år siden, at jeg sidst har været i byen
som enlig og dermed været opmærksom på den slags, at jeg har svært ved
at genkende det. jeg sidder ihæridgt og forsøger at komme i tanke om,
hvordan det er, når jeg er i byen - men som du også selv har været inde
på, så kan det ikke helt sammenlignes, når man ikke er single.

> Udgangspunktet er, at det er besynderligt, at der er så tydeligt et mønster
> med så stor en forskel. Da de andre piger oplever nogenlunde det samme,
> mens jeg helt klart skiller mig ud lige på det punkt, så er det klart at
> fokus bliver, hvad der er så anderledes ved mig. Og når vi så ikke
> decideret kan se det i de konkrete ting, så bliver det jo bare til et større
> mysterium *S*.

Tjah...forstår godt, hvad du mener. Sidder og tænker på, om du altid går
i byen med det samme slæng? Måske det handler om, hvordan du agerer
sammen med dem.

> Men jeg er da afgjort nysgerrig efter at finde ud af, hvad "den lille
> forskel" så end måtte være.

Du er ikke den eneste

> > Jeg kan nogle gange "se", at han er enlig.
>
> Kan du virkelig?

Ja, min krystalkugle kan sagtens være i tasken *G* Arj, jeg ved jo ikke,
om jeg har haft ret hver gang. De gange i mine unge dage, hvor jeg har
været i byen og vurderet en fyr til at være enlig og efterfølgende fået
mulighed for at undersøge det, har jeg haft ret. Men det er jo ikke alle
fyre, jeg har lært at kende...så der er selvfølgelig en fejlmargin.

> Hvordan får jeg lyst til at spørge til alle disse ting.
> Jeg kan "se" at nogen er ude på ballade, hvis jeg betragter dem i længere
> tid og kan se, at de spiller op til nogen andre. Men hvis jeg bare sådan
> kigger ud i lokalet, så kan jeg dælme ikke se, om nogen er ude på ballade.

Og måske tager jeg grueligt fejl, når jeg "ser" en fyr på den måde...

> > Bare nogle eksempler - og jeg er sikker på, at mange af de mænd, jeg har
> > tænkt sådan om, ville protestere og mene, at jeg er helt galt
> > afmarcheret. Og måske jeg er, for jeg læser jo ham med mine fordomme,
> > erfaringer og forventninger.
>
> Ja det gør du jo........ Og drejer det sig så om HANS udstråling? Nej vel?

Du har fat i noget her...alligevel er jeg ikke helt enig. For jeg vil
stadig mene, at han også har et ansvar for, hvilke signaler han sender
ud i verdensrummet. Så hvis han vælger at have tatoveringer på halsen,
gå klædt i "Fuck You"-tshirt, skubbe sig foran andre i køen og råbe ad
bartenderen, indtil han får sin øl, så udsender han IMO ikke ligefrem
signaler, der indgyder til en opfattelse af, at her er sørme en stille,
rolig og velovervejet gut.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*

---

"Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.1a1230479009ae69989727@news.sunsite.dk...

> Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad du mener her. Tænker
> du, at folk siger "Det må være din udstråling!" fordi de ikke har modet
> til at sige "Det er fordi du er en ulidelig røv!" ?

Ja! Om det så lige er at de ikke kan lide at sige, at man altså ofte lugter
ret grimt, at man helt har skudt ved siden af med frisuren eller at man
simpelthen må skifte gadaroben ud, da den ikke passer til de ekstra 20 kg er
sådan set lige meget.
Jeg kan da godt selv nogle gange synes, at det er svært at være helt ærlig
omkring nogle ting overfor andre mennesker, fordi det er svært at sige
tingene uden at komme til at såre rigtig meget. Også selvom det bliver sagt
i den aller bedste mening *S*.

> Det er vel dem, der vælger påklædning, frisure, sprog osv?

Ja det er det helt sikkert *S*. Men hvis det er så subjektivt, hvordan man
tolker denne påklædning, frisure og sprog, så er spørgsmålet om man kan
lægge ejerskabet hos den med tøjet, påklædningen eller frisuren.

Et par af mine veninder har det med at bruge et explicit ordforråd, når de
snakker om eksempelvis mænd og sex. I mine øjne er det så explicit, at det
er vulgært. Det er det ikke i deres øjne. Et par af udtrykkene, er jeg
endda blevet så vant til, at jeg selv bruger dem, men jeg kan udemærket godt
se, at det for andre kan lyde meget meget vulgært. Men i omgangskredsen ses
det slet ikke sådan. "Sutteso" er eksempelvis et kælenavn alle os piger
imellem! Det er kærligt og positivt ment, men for de fleste udenforstående,
tror jeg nu nok det kan lyde temmelig ulækkert, det gjorde det for mig i
starten *G*. Pointen er, at vi lige så godt kunne kalde hinanden "skat" og
i nogles øjne ville det være vammelsødt og i andres ville det være kært og
andre igen ville slet ikke tillægge det værdi.

> Det ved alle
> jo udsender nogle signaler til andre - så på den måde er de aktivt med
> til at vælge. At man så ikke altid kan tage højde for, om andre
> værdilader tingene, som man selv gør, er jo en anden sag.

Men hvis man ikke kan tage højde for det, hvordan kan man så reelt gøre
noget som helst ved den udstråling?

> Okay...så kunne vi måske enedes om at kalde det "min opfattelse af deres
> udstråling"?

Ja men det er bare alt for langt, så udstråling er vel fint *G*. Jeg har
bare tænkt en del over det og er kommet frem til, at den enkelte sådan set
kan hoppe på tungen, hvis de vil og det vil alligevel altid blive andres
subjektive opfattelse, som bestemmer hvilken udstråling, man har. Altså
ikke noget, man reelt selv er ret meget herre over, uanset hvor meget man så
ændrer sit hår, tøj, frisure osv. Iøvrigt er det jo konkrete ting. Skal
man endelig tale udstråling, så handler det vel om, hvad man udstråler
INDEFRA!

> Damn...har glemt, hvad min tanke var, da jeg skrev den sætning! Jeg tror
> bare, at det for mig er så mange år siden, at jeg sidst har været i byen
> som enlig og dermed været opmærksom på den slags, at jeg har svært ved
> at genkende det. jeg sidder ihæridgt og forsøger at komme i tanke om,
> hvordan det er, når jeg er i byen - men som du også selv har været inde
> på, så kan det ikke helt sammenlignes, når man ikke er single.

Nej det er i hvert fald svært *S*.

> Tjah...forstår godt, hvad du mener. Sidder og tænker på, om du altid går
> i byen med det samme slæng? Måske det handler om, hvordan du agerer
> sammen med dem.

Det gør jeg som oftest ja *S*. Og ja det kunne også godt handle om, hvordan
jeg opfører mig sammen med lige præcis dem. Det er nu heller ikke så
vigtigt for diskussionen lige at finde årsagen i mit tilfælde. Det var
sådan set mest for at komme med et eksempel og så er det altså pænere at
"hænge sig selv ud" end det er at hænge andre ud *S*.

> Ja, min krystalkugle kan sagtens være i tasken *G* Arj, jeg ved jo ikke,
> om jeg har haft ret hver gang. De gange i mine unge dage, hvor jeg har
> været i byen og vurderet en fyr til at være enlig og efterfølgende fået
> mulighed for at undersøge det, har jeg haft ret. Men det er jo ikke alle
> fyre, jeg har lært at kende...så der er selvfølgelig en fejlmargin.

Jeg synes desværre at mange gutter, der netop er optagede er sindsygt gode
til at flirte. De flirter ofte langt mere åbenlyst sikkert fordi, de jo
egentlig bare er der for flirten og ikke så meget mere end det *S*. De
satser ikke så meget af sig selv *S*.

> Du har fat i noget her...alligevel er jeg ikke helt enig. For jeg vil
> stadig mene, at han også har et ansvar for, hvilke signaler han sender
> ud i verdensrummet. Så hvis han vælger at have tatoveringer på halsen,
> gå klædt i "Fuck You"-tshirt, skubbe sig foran andre i køen og råbe ad
> bartenderen, indtil han får sin øl, så udsender han IMO ikke ligefrem
> signaler, der indgyder til en opfattelse af, at her er sørme en stille,
> rolig og velovervejet gut.

Nej da *S*. Men så er du jo for det første også ovre i helt konkrete ting,
som jeg var inde på tidligere. For det andet har du taget fat i en ekstrem,
og det gør jo altid tingene meget meget nemmere *S*.
For hvis man nu skrællede tatoveringer, t-shirt og konkret opførsel af, hvad
er udstrålingen så? Altså det der kommer indefra?

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev

Hej Puk

> Ja men det er bare alt for langt, så udstråling er vel fint *G*. Jeg har
> bare tænkt en del over det og er kommet frem til, at den enkelte sådan set
> kan hoppe på tungen, hvis de vil og det vil alligevel altid blive andres
> subjektive opfattelse, som bestemmer hvilken udstråling, man har. Altså
> ikke noget, man reelt selv er ret meget herre over, uanset hvor meget man
så
> ændrer sit hår, tøj, frisure osv. Iøvrigt er det jo konkrete ting. Skal
> man endelig tale udstråling, så handler det vel om, hvad man udstråler
> INDEFRA!

Jeg er ikke enig med dig i, at man ikke selv har indflydelse på den såkaldte
"udstråling".

Når jeg tænker på, hvordan jeg selv kan føle mig tilpas og glad, hvis jeg
netop har iført mig nyt og smart tøj, så er jeg 100% sikker på, at jeg
udstråler noget andet end når jeg ifører mig noget gammelt og evt. slidt
tøj. Hvis jeg har taget sko på med hæl eller sat håret flot op, kan det også
give mig en helt anden holdning og dermed udstråling. Jeg kommer også til at
tænke på de kvinder man så ofte ser, involveret i et såkaldt "make over" -
de får da også en helt anden udstråling - dog ved jeg godt, at det som regel
er meget stillet op så det fremstå på den måde, men jeg tror stadig der er
lidt om snakken.

Jeg tror på, at der er en stor mængde udstråling som tolkes relativt ens af
forskellige typer mennesker, hvorfor vi også sagtens selv kan have
indflydelse på hvilke signaler vi vil sende. Men det kan selvfølgelig være,
at du kun forstår udstråling som det der ligger ud over de bevidste
signaler? Jeg tror, jeg forstår udstråling som både bevidste og ubevidste
signaler.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa91bf2$0$3753$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

Hej Anita

> Jeg er ikke enig med dig i, at man ikke selv har indflydelse på den
såkaldte
> "udstråling".

Jamen jeg er bestemt heller ikke sikker på, at man ingen indflydelse har.
Men det kommer helt an på, hvordan vi definerer det her med udstråling.

> Når jeg tænker på, hvordan jeg selv kan føle mig tilpas og glad, hvis jeg
> netop har iført mig nyt og smart tøj, så er jeg 100% sikker på, at jeg
> udstråler noget andet end når jeg ifører mig noget gammelt og evt. slidt
> tøj.

Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Men er udstråling blot summen af tøjet
og smilet?
Som jeg også skrev til Kirstine, så mener jeg, at man er ansvarlig for, at
man gerne vil være der hvor man er og er generelt tilfreds.

Men hvis udstråling er noget som andre mennesker tolker, så er jeg jo ikke
ene ansvarlig for, hvordan min udstråling er. For den "er" jo netop ikke.
Den fortolkes.

> Hvis jeg har taget sko på med hæl eller sat håret flot op, kan det også
> give mig en helt anden holdning og dermed udstråling.

Ja det gør det i dine øjne *S*.
Men hvad med den mand, som ser dig og tolker din glæde som selvoptagethed
(fordi det er glæde over dig selv)? Eller ham som tolker det som snobberi
fordi det er tydeligt, at det er dyre sko og håret er sat af en frisør?

Kan du følge mig? Du kan være ansvarlig for, hvordan det du gør, får dig
til at føle dig tilpas. Men hvordan det opfattes af andre, det er straks
noget helt andet. Og så er vi endda stadig ved de konkrete og bevidste
ting. Vi har end ikke begivet os ind i de ubevidste ting, som giver dig en
bestemt følelse i maven, som måske/måske ikke kan ses af andre på en eller
anden måde. Er du også ansvarlig for det?

> Jeg tror på, at der er en stor mængde udstråling som tolkes relativt ens
af
> forskellige typer mennesker, hvorfor vi også sagtens selv kan have
> indflydelse på hvilke signaler vi vil sende. Men det kan selvfølgelig
være,
> at du kun forstår udstråling som det der ligger ud over de bevidste
> signaler? Jeg tror, jeg forstår udstråling som både bevidste og ubevidste
> signaler.

Jeg tror faktisk, at jeg isolerer udstrålingen til alt det, man netop har
svært ved at sætte ord på.
Jeg begynder ikke at snakke om udstråling, hvis det handler om, at jeg tror
en person bare skulle skifte sko. Skoene kan godt signalere noget, men de
udstråler intet. Hvis du er super glad for dine sko, så skal jeg ikke kunne
udelukke, at skoene kan få DIG til at udstråle den glæde...... Så er
spørgsmålet bare, om ikke også glæde er lige lovlig konkret, for det kan jo
ses som smil og øjne der ler osv osv. Hvad med alt det, som er meget meget
sværere? Hvad med gammel sorg eksempelvis? Den man ikke græder over nu,
men som ligger der et eller andet sted i ens inderste? Den er der jo selvom
man er glad en aften........ påvirker den din udstråling? Og hvis den gør
er du så ansvarlig?

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev

> Jamen jeg er bestemt heller ikke sikker på, at man ingen indflydelse har.
> Men det kommer helt an på, hvordan vi definerer det her med udstråling.

Ja lige netop.

> Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Men er udstråling blot summen af
tøjet
> og smilet?

Nej, det er den følelse som tøjet og glæden giver. Den følelse vil afspejle
sig i min væremåde og i mit kropssprog, som Børge også er inde på. Det jeg
fx. tror man kan have indflydelse på er, om man for flertallets vedkommende
vil fremstå med negativ eller positiv udstråling.

Jeg tror jeg plejer at sige "Ej, jeg er ikke i gå-i-byen-humør" hvis jeg på
forhånd kan mærke, at jeg vil have en lidt negativ påvirkning, og dermed
tror jeg ikke det vil blive en god aften. Det kunne eksempelvis være hvis
jeg var for træt, fortvivlet over noget eller bare ikke gad at fixe mig selv
op til mere end slappe-af-tøj. Sådan en dag føler jeg, at jeg får mere ud af
at blive hjemme.

> Som jeg også skrev til Kirstine, så mener jeg, at man er ansvarlig for, at
> man gerne vil være der hvor man er og er generelt tilfreds.

Den synes jeg nu også er svær, idet der let kan være omstændigheder der
sætter os i en kedelig situation, som for nogle kan være svær at komme ud
af. I sidste ende er vi selv ansvarlige (hvem skulle ellers være det?), men
hvad hvis man ikke selv _kan_ finde vejen ud?

> Men hvis udstråling er noget som andre mennesker tolker, så er jeg jo ikke
> ene ansvarlig for, hvordan min udstråling er. For den "er" jo netop ikke.
> Den fortolkes.

Men hvis den i det store hele fortolkes "nogenlunde" ens. Jeg ved godt at
mennesker er forskellige og ser forskelligt på ting, men hvis nu 90% af
mennesker vil få et positivt indtryk af dig som person, ved blot at
observere dig, og 10% vil få et negativt indtryk - så vil jeg da synes at du
har ramt rimeligt godt, den dag.

> > Hvis jeg har taget sko på med hæl eller sat håret flot op, kan det også
> > give mig en helt anden holdning og dermed udstråling.
>
> Ja det gør det i dine øjne *S*.
> Men hvad med den mand, som ser dig og tolker din glæde som selvoptagethed
> (fordi det er glæde over dig selv)? Eller ham som tolker det som snobberi
> fordi det er tydeligt, at det er dyre sko og håret er sat af en frisør?

Jow, men som nævnt ovenfor, har jeg ikke nogen forhåbning om, at man kan
virke positiv på alle mennesker. Der kan være fyre som har dårlige
erfaringer med kvinder, der har langt hår og de derfor forbinder det med
noget negativt - det kan jeg naturligvis ikke gøre noget ved. Men i det
store hele, tror jeg de fleste ved hvilke virkemidler der er at arbejde med.
Vi ved jo alle hvilke ting, der virker positivt på os selv. Disse ting kan
naturligvis variere, men jeg tror der er ting som der virker på langt de
fleste.

> Kan du følge mig? Du kan være ansvarlig for, hvordan det du gør, får dig
> til at føle dig tilpas. Men hvordan det opfattes af andre, det er straks
> noget helt andet.

Jeg kan sagtens følge dig. Jeg tror bare at der er et vist sammenfald i de
ting vi opfatter som hhv. positive og negative. Vi er trods alt vokset op i
samme tid, verden, kultur og medieverden. Vi har altså været påvirket af de
samme "idealer" - hvis man kan sige det. Dette kan måske se helt anderledes
ud hvis man rejser til den anden side af jorden (hvilket jeg faktisk
oplevede i Japan).

> Og så er vi endda stadig ved de konkrete og bevidste
> ting. Vi har end ikke begivet os ind i de ubevidste ting, som giver dig
en
> bestemt følelse i maven, som måske/måske ikke kan ses af andre på en eller
> anden måde. Er du også ansvarlig for det?

Pyha
Jeg er vel ikke ansvarlig for hvordan det tolkes, men jeg er til en vis grad
ansvarlig for de følelser jeg render rundt med. Jeg tror dog stadig på at
selvom det er ubevidst - vil det til tolkes relativt ens af størstedelen af
den danske befolkning. Men jeg ved det ikke, det bare noget jeg bilder mig
ind

Måske fordi de reaktioner jeg selv oplever at få tilbage, typisk er ret ens.

> Jeg tror faktisk, at jeg isolerer udstrålingen til alt det, man netop har
> svært ved at sætte ord på.
> Jeg begynder ikke at snakke om udstråling, hvis det handler om, at jeg
tror
> en person bare skulle skifte sko. Skoene kan godt signalere noget, men de
> udstråler intet. Hvis du er super glad for dine sko, så skal jeg ikke
kunne
> udelukke, at skoene kan få DIG til at udstråle den glæde...... Så er
> spørgsmålet bare, om ikke også glæde er lige lovlig konkret, for det kan
jo
> ses som smil og øjne der ler osv osv.

Jeg synes nu heller ikke at det helt så konkret som du her skitserer. Men at
det mere er en følelse eller sindstilstand som de konkrete ting afspejler i
os.

> Hvad med alt det, som er meget meget
> sværere? Hvad med gammel sorg eksempelvis? Den man ikke græder over nu,
> men som ligger der et eller andet sted i ens inderste? Den er der jo
selvom
> man er glad en aften........ påvirker den din udstråling? Og hvis den gør
> er du så ansvarlig?

Jeg er ikke ansvarlig for hvordan den tolkes, men jeg ved godt, at hvis jeg
har en dårlig dag (hvad end årsagen måtte være) så vil jeg virke mere
negativ på andre mennesker, and normalt. Og derfor vil jeg personligt vælge
ikke at socialisere mig mere end højest nødvendigt sådan en dag.

Men jeg synes "ansvarlig" er sådan et spøjst ord i denne sammenhæng, fordi
jeg synes at vi alle er i vores gode ret til at have en lortedag, eller dage
hvor vi er triste, skidt tilpas osv. Vi er måske nok "ansvarlige" for det,
men dermed ikke sagt at man skal forsøge at ændre det. Jeg tror bare det er
en god ide at være en smule bevidst om, hvordan vores sindstilstand måske
kan påvirke andre mennesker.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa91bf2$0$3753$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> > Ja men det er bare alt for langt, så udstråling er vel fint *G*. Jeg
har
> > bare tænkt en del over det og er kommet frem til, at den enkelte sådan
set
> > kan hoppe på tungen, hvis de vil og det vil alligevel altid blive andres
> > subjektive opfattelse, som bestemmer hvilken udstråling, man har. Altså
> > ikke noget, man reelt selv er ret meget herre over, uanset hvor meget
man
> så
> > ændrer sit hår, tøj, frisure osv. Iøvrigt er det jo konkrete ting.
Skal
> > man endelig tale udstråling, så handler det vel om, hvad man udstråler
> > INDEFRA!

"Udstråling" kan egentlig defineres meget kort, synes jeg i hvert tilfælde:

Højde/drøjde + ansigt/mimik = Udstråling.

Det er nok en anelse kort og firkantet, men jeg mener nu langt de fleste
mennesker har en basal og instinktiv definition på andre menneskers
"udstråling". Allerede i vort første leveår, før vi lærer at tale, kan vi
adskille folk per udstråling i henhold til ovenstående definition. Det er
denne definition vi benytter os af gennem hele livet til at foretage en
basal bedømmelse af folks udstråling - en rent instinktiv bedømmelse.

Med årene bliver vi i stand til at bedømme andre menneskers intellektuelle
udstråling - sprog, manerer, kultur. Men, det er stadig den ovenstående
definition på udstråling, som danner det allerførste indtryk af andre
mennesker. Desuden, så vil alle mennesker have en form for sorteren af
menneskelig udstråling efter interesse, f.eks. vil nogen mennesker være
kropsfikserede, så allerede dér bliver en del mennesker sorteret fra -
allerede inden den intellektuelle udstråling tages i betragtning.

Et eksempel:
Tag to grupper af mennesker. Den ene gruppe består af mennesker som vi er
flest, alle er dog upåklædte, og fremstår derfor som de blev skabt. Den
anden gruppe består af kopier af de selv samme mennesker fra den første
gruppe - dog uden ansigter. Jeg vil mene den sidste gruppe ikke har nogen
udstråling - de kunne lige så godt være mannequiner i et forretningsvindue.

---

"Paul" <paul_fra_usenet@slettes.yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:bobtor$1qj$1@sunsite.dk...

> Det er nok en anelse kort og firkantet, men jeg mener nu langt de fleste
> mennesker har en basal og instinktiv definition på andre menneskers
> "udstråling".

Ja - lige til vi begynder at tænke nærmere over det. Så finder vi ofte meget
hurtigt ud af, at vores basale definition slet ikke er god nok.

Meget afhænger jo også af, hvordan du definerer "ansigt". Omfatter det også
det, mange kalder et "glimt i øjet"? I øvrigt betyder kropssproget også
meget for éns udstråling. Den har bl.a. stor betydning for, om man opfattes
som åben eller lukket, og afspejler i det hele taget éns sindstilstand.

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <Gv8qb.25130$jf4.1352780@news000.worldonline.dk>,
powder@worldonline.dk says...
> "Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1a1230479009ae69989727@news.sunsite.dk...
>
> > Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad du mener her. Tænker
> > du, at folk siger "Det må være din udstråling!" fordi de ikke har modet
> > til at sige "Det er fordi du er en ulidelig røv!" ?
>
> Ja! Om det så lige er at de ikke kan lide at sige, at man altså ofte lugter
> ret grimt, at man helt har skudt ved siden af med frisuren eller at man
> simpelthen må skifte gadaroben ud, da den ikke passer til de ekstra 20 kg er
> sådan set lige meget.

Tjah...det kan du nok have ret i. At folk kan have svært ved at sige
sådanne ting.

> Jeg kan da godt selv nogle gange synes, at det er svært at være helt ærlig
> omkring nogle ting overfor andre mennesker, fordi det er svært at sige
> tingene uden at komme til at såre rigtig meget. Også selvom det bliver sagt
> i den aller bedste mening *S*.

Jeps - den kender jeg godt.

> > Det er vel dem, der vælger påklædning, frisure, sprog osv?
>
> Ja det er det helt sikkert *S*. Men hvis det er så subjektivt, hvordan man
> tolker denne påklædning, frisure og sprog, så er spørgsmålet om man kan
> lægge ejerskabet hos den med tøjet, påklædningen eller frisuren.

Måske ikke hele ejerskabet - men noget. Jeg sidder lidt og tænker over,
at noget af det subjektive ligger i fortolkningen...hmm - hvordan
forklares det nu lige...

Hvis vi to går på Strøget og ser en fyr med islandsk sweater, fjälræv og
pibe, så giver det os forskellige associationer, selvom vi nok godt
kunne blive enige om, hvilken type, han lignede. Giver det mening?

Han på sin side har en formodning om, hvilke signaler han sender med sin
påklædning - uden at han af den grund kan ane noget om, hvilke
erfaringer vi har med mænd, der "ligger" i samme kategori.

Hvis han gerne vil "ses" som direktør med mange penge, så kan vi vel
godt være enige om, at han bør tage sit tøjvalg op til revision - men
han kan ikke være ansvarlig for, hvad jeg forbinder med hans signaler.

Hmm - det er vist lidt rodet...det er ikke sådan, når jeg forsøger at
skrive tanker ned, som de kommer *G*

> > Det ved alle
> > jo udsender nogle signaler til andre - så på den måde er de aktivt med
> > til at vælge. At man så ikke altid kan tage højde for, om andre
> > værdilader tingene, som man selv gør, er jo en anden sag.
>
> Men hvis man ikke kan tage højde for det, hvordan kan man så reelt gøre
> noget som helst ved den udstråling?

Arj hvor er det bare et svært spørgsmål! Jeg sidder og kager rundt i
tanker om, at man vel lærer hen ad vejen og dermed også ændrer sig
udstråling, efterhånden som man får respons på den...og så synes jeg
alligevel ikke helt, at det udtrykker det, jeg mener.

Måske er det også fordi, at det skurer lidt i mine øren...jeg læser det,
du skriver som om, at hvis man ikke kan styre, hvordan andre opfatter
en, så er der ingen grund til at tage ansvaret for, hvordan man
fremstår...men måske jeg misforstår dig?

> > Du har fat i noget her...alligevel er jeg ikke helt enig. For jeg vil
> > stadig mene, at han også har et ansvar for, hvilke signaler han sender
> > ud i verdensrummet. Så hvis han vælger at have tatoveringer på halsen,
> > gå klædt i "Fuck You"-tshirt, skubbe sig foran andre i køen og råbe ad
> > bartenderen, indtil han får sin øl, så udsender han IMO ikke ligefrem
> > signaler, der indgyder til en opfattelse af, at her er sørme en stille,
> > rolig og velovervejet gut.
>
> Nej da *S*. Men så er du jo for det første også ovre i helt konkrete ting,
> som jeg var inde på tidligere. For det andet har du taget fat i en ekstrem,
> og det gør jo altid tingene meget meget nemmere *S*.
> For hvis man nu skrællede tatoveringer, t-shirt og konkret opførsel af, hvad
> er udstrålingen så? Altså det der kommer indefra?

Jamen...hvis du fjerner tøj, opførsel og udsmykning, så har du bare et
nøgent menneske, der ikke agerer - og så er jeg ikke sikker på, at jeg
ville få nogen fornemmelse af noget som helst. Netop opførsel, tøj og
kropslig udsmykning fortæller mig noget om, hvem der inde bag ved.

Og ja - ekstremerne er de nemmeste at forholde sig til. Hvis du så
fjernede tatoveringer og gav gutten et pænt jakkesæt på men bibeholdt
opførslen modereret til, at han skyndede på bartenderen, ville jeg
stadig være negativt stemt i første omgang.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*

---

"Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.1a133e057112da1c98972a@news.sunsite.dk...

> Hvis vi to går på Strøget og ser en fyr med islandsk sweater, fjälræv og
> pibe, så giver det os forskellige associationer, selvom vi nok godt
> kunne blive enige om, hvilken type, han lignede. Giver det mening?

Ja det gør det helt sikkert *S*. Og jeg kan sagtens følge dig. Men at vi
bliver enige om en generel type er jo bare langt fra det hele. For du ser
det måske som positivt, at han er denne type. Hvor du ville bruge ord som
rar og hyggelig, ville jeg måske bruge ord som kedelig og langsom.

> Han på sin side har en formodning om, hvilke signaler han sender med sin
> påklædning - uden at han af den grund kan ane noget om, hvilke
> erfaringer vi har med mænd, der "ligger" i samme kategori.

Helt klart. Men som jeg ser det, så behøver folk jo ikke engang have
deciderede erfaringer.
Et eksempel kan igen være mig selv. Inden jeg begyndte at træne, havde jeg
en masse ideer om, hvilke mennesker, der kommer i sådan et træningscenter.
Jeg havde også en masse tanker om, hvad sådan nogle veltrænede gutter var
for nogen (eksempelvis, at de var meget selvoptagede *S*). Jeg havde
faktisk aldrig været i et fitnesscenter og jeg kendte kun en gut, der sådan
trænede for alvor, og han var så iøvrigt slet ikke selvoptaget efter min
mening. ALLIGEVEL havde jeg alle de her ideer, og de handlede meget mere om
mig selv og mit forhold til træning end noget som helst andet. Jeg tror
desværre ikke, jeg er den eneste som har disse totale fordomme. Totale,
fordi jeg faktisk absolut intet havde at have dem i. Ikke en eneste
erfaring.

> Hvis han gerne vil "ses" som direktør med mange penge, så kan vi vel
> godt være enige om, at han bør tage sit tøjvalg op til revision - men
> han kan ikke være ansvarlig for, hvad jeg forbinder med hans signaler.

Ja klart vi kan blive enige, i hvert fald sådan lige umiddelbart *S*.
Og nej han kan netop ikke være ansvarlig for, hvad du og jeg forbinder med
hans signaler. Spørgsmålet er så også om signaler og udstråling er det
samme. En mand i en islandsk sweater med en Fjällræv kan jo eksempelvis
sagtens udstråle autoritet på præcis samme måde som ham i uniform eller
jakkesæt. Derfor er jeg nok tilbøjelig til at kalde tøjet for et signal,
der er bevidst designet til at fremprovokere bestemte umiddelbare
reaktioner. Mens udstrålingen er den der kommer fra mennesket selv,
sindstilstanden, følelsen af sig selv osv osv.

Men det er noget roderi, for jeg kan sagtens følge dig. Jeg tænker bare på,
at det jo er nemt nok at skifte tøj, frisure osv, fordi det er så konkret.
Men udstråling består jo netop ikke kun af det konkrete vel? Og spørgsmålet
er, om man kan udskifte noget ukonkret, der måske tilmed er ubevidst?

> Arj hvor er det bare et svært spørgsmål! Jeg sidder og kager rundt i
> tanker om, at man vel lærer hen ad vejen og dermed også ændrer sig
> udstråling, efterhånden som man får respons på den...og så synes jeg
> alligevel ikke helt, at det udtrykker det, jeg mener.

Jeg kan nu godt følge dig *S*.

> Måske er det også fordi, at det skurer lidt i mine øren...jeg læser det,
> du skriver som om, at hvis man ikke kan styre, hvordan andre opfatter
> en, så er der ingen grund til at tage ansvaret for, hvordan man
> fremstår...men måske jeg misforstår dig?

Det tror jeg du gør *S*.
Man har jo altid et ansvar for, at man selv kan stå inde for den måde, man
selv mener man fremstår. Men det er stadig på det bevidste plan.

Endnu et eksempel fra turen i lørdags *G*.
Den ene af mine veninder kigger på mig på et tidspunkt og siger så, at jeg
ser næsten helt salig ud (ja det var det ord hun brugte). Hun forklarede
videre med, at jeg så så glad og afslappet ud, at det var helt smittende.
Hun blev helt varm og rolig af bare at sætte sig ned ved siden af mig og
kigge på dem som dansede.
Jeg følte mig faktisk også mægtig afslappet og rolig. Sad rigtig og hyggede
mig med at kigge på folk, sludre med veninderne og vennerne og glad for, at
jeg havde bestemt mig for at køre hjem, så alle kunne komme hjem uden det
store besvær *S*.
Men det er jo ikke hver gang jeg er i byen, at jeg lige bliver grebet af den
stemning *S*. Nogle gange danser jeg som en gal natten lang og er ikke
rolig nok til at en tur på toilettet godt må tage 15 minutter (jeg pisker
afsted, for at komme tilbage og danse *G*).

Kan jeg styre den stemning, jeg pludselig er i? For den er jo synlig (i
hvert fald i det her tilfælde). Eller er den ubevidst? Noget jeg ikke bare
sådan lige kan fremprovokere og derfor heller ikke bevidst benytte i min
udstråling?

Se jeg mener, at jeg har ansvaret for det konkrete. Mit tøj, mit hår og mit
generelle humør (altså at jeg faktisk har lyst til at være der hvor jeg er
og derfor er godt tilfreds med at være der) osv. Men det andet er jeg
faktisk ikke sikker på, at man kan give mig ansvaret for. For det er jo
ikke bevidst. Ansvaret for, hvordan det hele i et stort sammensurium så
modtages af andre mennesker, mener jeg heller ikke, hører til hos mig.

> Jamen...hvis du fjerner tøj, opførsel og udsmykning, så har du bare et
> nøgent menneske, der ikke agerer - og så er jeg ikke sikker på, at jeg
> ville få nogen fornemmelse af noget som helst. Netop opførsel, tøj og
> kropslig udsmykning fortæller mig noget om, hvem der inde bag ved.

Ja det gør det, men er det udstråling?
Hvis udstråling vitterlig kommer indefra, fra menneskets inderste, så er den
der vel også, når man er nøgen og bare er...... eller?

> Og ja - ekstremerne er de nemmeste at forholde sig til. Hvis du så
> fjernede tatoveringer og gav gutten et pænt jakkesæt på men bibeholdt
> opførslen modereret til, at han skyndede på bartenderen, ville jeg
> stadig være negativt stemt i første omgang.

Det kan jeg godt forstå. Men det jeg nok gerne vil hen imod er, om alle de
konkrete ting virkelig kan kaldes udstråling og om det er alt, hvad der er
til udstråling. For hvis det er, så kunne vi jo lige så godt snakke om
påklædning og frisure og kropsudsmykning etc. Hvorfor så overhovedet
begynde med et begreb som udstråling?

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:Fuaqb.25167$jf4.1360976@news000.worldonline.dk...

> Jeg tror desværre ikke, jeg er den eneste som har disse totale fordomme.
Totale,
> fordi jeg faktisk absolut intet havde at have dem i.

Du er ganske rigtigt ikke alene om at have sådanne fordomme. Jeg tror, alle
har dem i større eller mindre grad.

> Spørgsmålet er så også om signaler og udstråling er det samme.

Og efter mine begreber er det to vidt forskellige ting.

> Men udstråling består jo netop ikke kun af det konkrete vel?

Nej

> Og spørgsmålet er, om man kan udskifte noget ukonkret, der måske tilmed er
ubevidst?

Det mener jeg bestemt godt, man kan. For de fleste af os er det bare ikke så
nemt som at skifte tøj, frisure eller bevidste adfærdsmønstre. Udstrålingen
kommer efter mine begreber fra éns indre følelsesliv og den plads, vi giver
til følelseslivet i vores ydre facade. Nogle mennesker kan ligefrem opleves
som en tom skal uden indhold, fordi ingen følelser indefra slipper forbi
facaden.

> Hvis udstråling vitterlig kommer indefra, fra menneskets inderste, så er
den
> der vel også, når man er nøgen og bare er...... eller?

Ja. Udstrålingen er jo noget af det, der adskiller højtbetalte nøgenmodeller
fra vi almindelige mennesker. Mange højtbetalte modeller har ikke engang et
specielt smukt udseende, men har alligevel noget udefinerbart, der får dem
til at virke utroligt smukke og tiltrækkende. Det er dette udefinerbare, jeg
kalder udstråling.

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <Fuaqb.25167$jf4.1360976@news000.worldonline.dk>,
powder@worldonline.dk says...
> "Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1a133e057112da1c98972a@news.sunsite.dk...
>
> > Hvis vi to går på Strøget og ser en fyr med islandsk sweater, fjälræv og
> > pibe, så giver det os forskellige associationer, selvom vi nok godt
> > kunne blive enige om, hvilken type, han lignede. Giver det mening?
>
> Ja det gør det helt sikkert *S*. Og jeg kan sagtens følge dig. Men at vi
> bliver enige om en generel type er jo bare langt fra det hele. For du ser
> det måske som positivt, at han er denne type. Hvor du ville bruge ord som
> rar og hyggelig, ville jeg måske bruge ord som kedelig og langsom.

Lige præcis!

> > Han på sin side har en formodning om, hvilke signaler han sender med sin
> > påklædning - uden at han af den grund kan ane noget om, hvilke
> > erfaringer vi har med mænd, der "ligger" i samme kategori.
>
> Helt klart. Men som jeg ser det, så behøver folk jo ikke engang have
> deciderede erfaringer.

Nej, det har du helt ret i. Og jeg kan sagtens genkende mig selv i det,
du skriver om fordomme, som man faktisk ikke har erfaringer at begrunde
med.

> > Hvis han gerne vil "ses" som direktør med mange penge, så kan vi vel
> > godt være enige om, at han bør tage sit tøjvalg op til revision - men
> > han kan ikke være ansvarlig for, hvad jeg forbinder med hans signaler.
>
> Ja klart vi kan blive enige, i hvert fald sådan lige umiddelbart *S*.
> Og nej han kan netop ikke være ansvarlig for, hvad du og jeg forbinder med
> hans signaler.

Godt så *G*

> Spørgsmålet er så også om signaler og udstråling er det
> samme. En mand i en islandsk sweater med en Fjällræv kan jo eksempelvis
> sagtens udstråle autoritet på præcis samme måde som ham i uniform eller
> jakkesæt. Derfor er jeg nok tilbøjelig til at kalde tøjet for et signal,
> der er bevidst designet til at fremprovokere bestemte umiddelbare
> reaktioner. Mens udstrålingen er den der kommer fra mennesket selv,
> sindstilstanden, følelsen af sig selv osv osv.

Tjoh..det har du da ret i. Men hvis vi taler om et menneske, som man kun
ser på gaden og ikke har kontakt med, er tøjet og det ydre så ikke det
primære, man lægger mærke til? Jeg kan godt følge dig i det med
autoriteten - selvom autoritet for mig meget handler om opførsel,
stemmeleje og kropssprog. Så hvis jeg bare ser førnævnte mand med
islandsk sweater gå forbi mig på Strøget med et fast blik og rakse
skridt, så ville jeg ikke få tanker om autoritet...nok nærmere om stress
og at være distræt Var det en mand i uniform - en betjent for eksempel -
så ville mine tanker om autoriteten netop hænge sammen med uniformen.

Jeg har lidt svært ved din opdeling af signaler og udstrålinger, tror
jeg. Selvom jeg alligevel også tror, at du har ret på mange måder...hmm.
Kender du det, at man kan se meget forskellig ud? Sådan oplever jeg dte
i hvert fald - nogle dage synes jeg, at jeg ser "bedre" ud end andre. Og
det nok netop den mindre konkrete udstråling, det handler om.

> Men det er noget roderi, for jeg kan sagtens følge dig. Jeg tænker bare på,
> at det jo er nemt nok at skifte tøj, frisure osv, fordi det er så konkret.

Ja, det er nemt nok at gøre - hvis man vil og kan. Jeg kender da
eksempelvis piger, der slet ikke kan få sig selv til at klippe deres
lange hår, fordi det er så stor en del af deres selvopfattelse. Så hvis
håret nu var en del af en udstråling/et signal, som de egentlig var kede
af, så ville det nok ikke være så nemt for dem at gøre noget ved.

> Men udstråling består jo netop ikke kun af det konkrete vel? Og spørgsmålet
> er, om man kan udskifte noget ukonkret, der måske tilmed er ubevidst?

Jeg tror ikke, at du kan ændre på noget, du ikke er bevidst om...hvordan
i alverden skulle man så kunne arbejde med det?

Hvis vi taler om udstråling som noget rent indefrakommende - ja, så ved
jeg ikke. Jeg mener umiddelbart godt, at man kan ændre på det - primært
fordi jeg tror på, at man kan ændre den måde, man møder verden, og for
mig hænger det uløseligt sammen med, hvordan man opleves af andre.

> Kan jeg styre den stemning, jeg pludselig er i? For den er jo synlig (i
> hvert fald i det her tilfælde). Eller er den ubevidst? Noget jeg ikke bare
> sådan lige kan fremprovokere og derfor heller ikke bevidst benytte i min
> udstråling?

Du kan måske ikke lige styre, hvilken stemning du er i - men du kan vel
styre din reaktion på stemningen?

> > Jamen...hvis du fjerner tøj, opførsel og udsmykning, så har du bare et
> > nøgent menneske, der ikke agerer - og så er jeg ikke sikker på, at jeg
> > ville få nogen fornemmelse af noget som helst. Netop opførsel, tøj og
> > kropslig udsmykning fortæller mig noget om, hvem der inde bag ved.
>
> Ja det gør det, men er det udstråling?
> Hvis udstråling vitterlig kommer indefra, fra menneskets inderste, så er den
> der vel også, når man er nøgen og bare er...... eller?

Det er den da sikkert - jeg tror bare ikke, at jeg ville kunne "se" den
på samme måde, som når jeg samtidig får inputs fra de andre ting. Igen
fordi jeg mener, at ens valg af de konkrete ting udspringer af, hvem man
er indeni.

> Det kan jeg godt forstå. Men det jeg nok gerne vil hen imod er, om alle de
> konkrete ting virkelig kan kaldes udstråling og om det er alt, hvad der er
> til udstråling. For hvis det er, så kunne vi jo lige så godt snakke om
> påklædning og frisure og kropsudsmykning etc. Hvorfor så overhovedet
> begynde med et begreb som udstråling?

Fordi det jo ikke er de ydre ting alene. Har du set reklamerne for Matas
med ham (øøhhe.. tror det er Lars Hjortshøj), der ikke kan finde
striberne? Hvis du iklædte ham læderbukser, næsering og punkfrisure men
iøvrigt ikke ændrede på hans opførsel, ansigtsmimik og måde at formulere
sig, så ville han slet ikke sætte de samme reaktioner igang hos mig, som
hvis han samtidig begyndte at opføre sig, tale og "mimikere" som Biker
Jens.

Så en del af hans udstråling bliver tydeligt i hans ydre fremtoning - en
anden del i hans opførsel - en tredje del i hans kropssprog. Og alt det
tilsammen er det, jeg tolker på. Derfor nytter det heller ikke noget,
hvis man kun ændrer det ydre...manden med de manglende striber ville IMO
være dybt tragi-komisk iklædt rockertøj, fordi han ydre påklædning og
signalering ville stå i skærende kontrast til hans øvrige udstråling.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:Gv8qb.25130$jf4.1352780@news000.worldonline.dk...

Hej,

Dejligt at du er "tilbage" - long time, no see

> det slet ikke sådan. "Sutteso" er eksempelvis et kælenavn alle os piger
> imellem! Det er kærligt og positivt ment, men for de fleste
udenforstående,

Jeg vil med det samme sige, at jeg ikke kan forestille mig en
mand i slutningen af 20'erne og op til f.eks. sidst i 30'erne,
som ville tænke "kærestepotentiale" som en "sutteso".

Jeg mener det selvfølgelig ikke så slemt, men jeg ville altså
ikke forvente andet eller mere end en aften/nat med en fyr,
om hvem vennerne sagde noget i den stil. Eller måske mere
konkret, jeg ville se på ham som useriøs allerede inden jeg
havde lært ham at kende.

> Men hvis man ikke kan tage højde for det, hvordan kan man så reelt gøre
> noget som helst ved den udstråling?

Der er stadig nogle ret gængse opfattelser, stereotyper om
du vil - og selvom man syntes det er forkert at de eksisterer,
så er de der nu engang.

Så det kan være fornuftigt at tilpasse sit tøj den type mand,
som man kunne ønske at tiltrække.

> Ja men det er bare alt for langt, så udstråling er vel fint *G*. Jeg har
> bare tænkt en del over det og er kommet frem til, at den enkelte sådan set
> kan hoppe på tungen, hvis de vil og det vil alligevel altid blive andres
> subjektive opfattelse, som bestemmer hvilken udstråling, man har. Altså
> ikke noget, man reelt selv er ret meget herre over, uanset hvor meget man
så
> ændrer sit hår, tøj, frisure osv. Iøvrigt er det jo konkrete ting. Skal
> man endelig tale udstråling, så handler det vel om, hvad man udstråler
> INDEFRA!

Begge dele er "ingredienser".

Jeg valgte f.eks. en aften hvor jeg skulle i byen med søstrene
og min svigerinde, at prøve at tilpasse mit tøj og min frem-
stilling af mig selv - til den blide side, som jeg også rummer.

Og resultatet var virkelig bemærkelsesværdigt. Pludselig
blev jeg budt op til dans, på den mest galante måde og
det mange gange og af forskellige mænd - og det mænd
som jeg normalt ikke tiltrækker.

Denne aften, hvor jeg havde valgt lidt mere afdæmpet tøj,
med lidt blidere fremtoning og hvor jeg bevidst valgte at
"føle" mig blid og "sårbar". Så fik jeg danset med meget
veluddannede mænd, som snakkede i lang tid efter dansen
og f.eks. tilbød mig telefonnumre på en meget sød måde -
for så kunne jeg jo ringe, hvis jeg havde lyst til en aften at
gå ud at spise. Jeg dansede endda flere gange (og talte
længe) med en lægestuderende - som var 6 år yngre end jeg
- en meget charmerende og flot mand.

Til sammenligning plejede/plejer jeg jo at blive budt op af
mindre veluddannede mænd (det er min erfaring), ligesom
"tilbuddene" plejer at være mere.. skal vi kalde det "vulgære".

Samme aften bemærkede begge mine søstre og min sviger-
inde især, at det dog var utroligt med den opmærksomhed
jeg fik. Og jeg gjorde ikke engang noget for det, flere gange
blev jeg budt op af mænd, som jeg ikke engang havde lagt
mærke til endnu.

Og en lille kuriøsitet - jeg blev holdt i hånden på vej ud til
dansegulvet og jeg blev fulgte tilbage til "min plads" hver
eneste gang, og jeg fik komplimenter på en pæn måde.

Det var noget af en øjeåbner for mig, og det lærte mig
meget om signaler.

Når jeg som kvinde udstråler: "Jeg kan det hele, se hvor
frisk, frejdig, livlig og udadvendt jeg er. Og desuden er
jeg her mest for at "føre mig frem" med veninderne",
(den attitude kender jeg altså godt fra mig selv og mine
søstre - ikke at vi tænker sådan, men vi har på et eller
andet plan "nok" i os selv og hinanden, vi har det sjovt og
laver skæg og ballade og virker ikke umiddelbart tilgænge-
lige) - så kan jeg da godt se, at mændene ikke helt så
nemt for den tanke, at jeg gerne vil inviteres ud at danse,
og at jeg gerne vil holdes i hånden og "følges" osv.

Det er meget nemmere for en mand at være galant og
"forførende", hvis man som kvinde har en modtagelig
attitude, sådan lidt afventende og imødekommende og
afdæmpet.

Og så virker det stadig fortræffeligt at flirte ganske let
med øjnene, uden at øjenkontakten får lov at vare for
længe

Så har man ligesom signaleret, at man gerne vil "ses", at
man finder det smigrende og at man ikke vil være tarve-
lig, hvis han skulle "tage sig den frihed" at bede om en
dans eller prøve at få en i snak.

Når det er sagt, så er den måde man er på overfor andre
mænd også noget der bliver bemærket (tror jeg), for min
ene søster hun er simpelthen en frygtelig primadonna som
egentlig bliver fornærmet, hvis en mand spørger om hun
vil danse, og hun kan finde på at opføre sig ualmindeligt
uhøfligt. Hvilket ved forskellige lejligheder har resulteret
i meget problematiske situationer, såsom at hun givet og
fået lussinger. Hvilket jeg aldrig nogensinde har prøvet.
Men jeg har så heller aldrig prøvet at blive befølt eller
andet, så jeg har syntes en så voldsom reaktion var
påkrævet - ligesom jeg aldrig har oplevet i bylivet, at
jeg ikke blev respekteret, når jeg f.eks. afviste en mand.
Hvilket jeg altid gør meget høfligt og på en sød måde.

> For hvis man nu skrællede tatoveringer, t-shirt og konkret opførsel af,
hvad
> er udstrålingen så? Altså det der kommer indefra?

I høj grad, ja.

Igen, hvis jeg føler mig åben, blid og "rolig" - så tiltrækker
jeg en ganske anden type mand - end når jeg føler mig
"overfrisk", gang i den og "hektisk". Jeg kunne måske bruge
mere rammende ord, jeg kan bare ikke lige finde dem

mange hilsner
nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa93d6c$0$29349$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...


> Jeg valgte f.eks. en aften hvor jeg skulle i byen med søstrene
> og min svigerinde, at prøve at tilpasse mit tøj og min frem-
> stilling af mig selv - til den blide side, som jeg også rummer.
>
> Og resultatet var virkelig bemærkelsesværdigt. Pludselig
> blev jeg budt op til dans, på den mest galante måde og
> det mange gange og af forskellige mænd - og det mænd
> som jeg normalt ikke tiltrækker.
>
> Denne aften, hvor jeg havde valgt lidt mere afdæmpet tøj,
> med lidt blidere fremtoning og hvor jeg bevidst valgte at
> "føle" mig blid og "sårbar". Så fik jeg danset med meget
> veluddannede mænd, som snakkede i lang tid efter dansen
> og f.eks. tilbød mig telefonnumre på en meget sød måde -
> for så kunne jeg jo ringe, hvis jeg havde lyst til en aften at
> gå ud at spise. Jeg dansede endda flere gange (og talte
> længe) med en lægestuderende - som var 6 år yngre end jeg
> - en meget charmerende og flot mand.

Et mundheld siger: "Klæ'r skaber folk!", og det er rigtigt som det er sagt.
Klæ'r (tøj - haute de couture) er en del af den intellektuelle "udstråling"
mennesker har. Tøj er ikke en del af vor natur, tøj er et kulturskabt
fænomen. I princippet kunne vi jo allesammen rende rundt i dyrepels om
vinteren og i underbukser om sommeren. Men, vi (som mennesker) har valgt at
skifte og kombinere tøj alt efter hvilken kulturbestemt sammenhæng vi
optræder i.

> Til sammenligning plejede/plejer jeg jo at blive budt op af
> mindre veluddannede mænd (det er min erfaring), ligesom
> "tilbuddene" plejer at være mere.. skal vi kalde det "vulgære".

Det kommer jo i høj grad an på hvilken kulturbestemt sammenhæng man optræder
i. *S*

> Samme aften bemærkede begge mine søstre og min sviger-
> inde især, at det dog var utroligt med den opmærksomhed
> jeg fik. Og jeg gjorde ikke engang noget for det, flere gange
> blev jeg budt op af mænd, som jeg ikke engang havde lagt
> mærke til endnu.
>
> Og en lille kuriøsitet - jeg blev holdt i hånden på vej ud til
> dansegulvet og jeg blev fulgte tilbage til "min plads" hver
> eneste gang, og jeg fik komplimenter på en pæn måde.
>
> Det var noget af en øjeåbner for mig, og det lærte mig
> meget om signaler.

Ikke alene signaler - men kulturelle forskelligheder i udøvelsen af det
menneskelige kurtiseringsritual (dansen). *S*
Det lyder sikkert vældigt snørklet når jeg skriver det på den måde, men i
bund og grund kommer det jo an på, hvor man bliver budt op til dans - om det
er nede på bodegaen eller til en festlig anledning på de bonede gulve. Der
ér altså forskel.

> Når jeg som kvinde udstråler: "Jeg kan det hele, se hvor
> frisk, frejdig, livlig og udadvendt jeg er. Og desuden er
> jeg her mest for at "føre mig frem" med veninderne",
> (den attitude kender jeg altså godt fra mig selv og mine
> søstre - ikke at vi tænker sådan, men vi har på et eller
> andet plan "nok" i os selv og hinanden, vi har det sjovt og
> laver skæg og ballade og virker ikke umiddelbart tilgænge-
> lige) - så kan jeg da godt se, at mændene ikke helt så
> nemt for den tanke, at jeg gerne vil inviteres ud at danse,
> og at jeg gerne vil holdes i hånden og "følges" osv.
>
> Det er meget nemmere for en mand at være galant og
> "forførende", hvis man som kvinde har en modtagelig
> attitude, sådan lidt afventende og imødekommende og
> afdæmpet.

De har fat i en pointe hér, unge dame. *S*

> Og så virker det stadig fortræffeligt at flirte ganske let
> med øjnene, uden at øjenkontakten får lov at vare for
> længe

Akkurat. *S*

<snip>

> > For hvis man nu skrællede tatoveringer, t-shirt og konkret opførsel af,
> hvad
> > er udstrålingen så? Altså det der kommer indefra?
>
> I høj grad, ja.
>
> Igen, hvis jeg føler mig åben, blid og "rolig" - så tiltrækker
> jeg en ganske anden type mand - end når jeg føler mig
> "overfrisk", gang i den og "hektisk". Jeg kunne måske bruge
> mere rammende ord, jeg kan bare ikke lige finde dem

Ikke hvis du føler dig åben, blid og rolig.
Men, hvis du ser åben, blid og rolig ud.
Man kan godt se ud, uden at føle sig...

Hvilke følelser du har, det har manden (mændene) da ikke den mindste anelse
om... med mindre du gør dem opmærksom på dem.
Du sender signalerne, de tolker dem... Nogle kvinder er rigtig gode til at
sende bestemte signaler, selv på en dårlig dag.

> mange hilsner
> nusle

Mange hilsener,

Paul

---

Paul <paul_fra_usenet@slettes.yahoo.dk> skrev:

Hej,

>Det kommer jo i høj grad an på
>hvilken kulturbestemt sammenhæng man optræder
>i. *S*

Det er jeg enig i - i det her tilfælde var det
det samme sted, som vi havde været et par gange
før (ellers ville sammenligningen være gal).

>men i
>bund og grund kommer det jo an på,
>hvor man bliver budt op til dans - om det
>er nede på bodegaen eller til en
>festlig anledning på de bonede gulve. Der
>ér altså forskel.

Selvfølgelig.

>Ikke hvis du føler dig åben, blid og rolig.
>Men, hvis du ser åben, blid og rolig ud.
>Man kan godt se ud, uden at føle sig...

Nå ja - det er nok mere korrekt formuleret

>Hvilke følelser du har, det har
>manden (mændene) da ikke den mindste anelse
>om... med mindre du gør dem opmærksom på dem.

Jeg har det nu med at "udstråle" hvad jeg føler,
det kan jeg mærke på mine omgivelser.

>Du sender signalerne, de tolker
>dem... Nogle kvinder er rigtig gode til at
>sende bestemte signaler, selv på en dårlig dag.

Hmmm... det vil jeg tænke nærmere over, umiddelbart
har jeg ingen kommentarer *S*

mange hilsner
nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa93d6c$0$29349$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

Hejsa

> Dejligt at du er "tilbage" - long time, no see

Tak skal du have *S*. Og ja det er godt nok et stykke tid siden *S*.
Håber alt er vel

> Jeg vil med det samme sige, at jeg ikke kan forestille mig en
> mand i slutningen af 20'erne og op til f.eks. sidst i 30'erne,
> som ville tænke "kærestepotentiale" som en "sutteso".

Det kan jeg bestemt heller ikke *G*. Det er et rigtig rigtig grimt udtryk
og desværre ikke det værste af dem, som denne venindegruppe kan finde på at
bruge *S*.
Jeg har dog ikke lagt mærke til, at det bliver brugt ret meget sådan rigtig
offentligt. Til en privatfest måske, men ellers ikke.
Til gengæld kan jeg godt opleve, at de 4 piger jeg som regel er ude med
sidder et offentligt sted og laver grimasser af hinanden, som om de slikker
fisse eller sutter pik, og det synes jeg ærlig talt også er
temmelig.....hmmm......vammelt er vel nok det udtryk, jeg først tænker på.
Der kan jeg sikkert godt komme til at virke arrogant, for jeg vender mig som
regel væk fra gruppen, hvis det sker eller går min vej. Jeg bryder mig ikke
om at blive associeret med sådan en adfærd. Men det er nogle søde og sjove
piger på så mange andre områder, så jeg vil da ikke droppe at gå ud med dem,
fordi de af og til får en "hjerneblødning".

> Jeg mener det selvfølgelig ikke så slemt, men jeg ville altså
> ikke forvente andet eller mere end en aften/nat med en fyr,
> om hvem vennerne sagde noget i den stil. Eller måske mere
> konkret, jeg ville se på ham som useriøs allerede inden jeg
> havde lært ham at kende.

Det forstår jeg helt bestemt godt. Der er i mine øjne stor forskel på at
sidde helt privat og være tøsede på en yderst vulgær måde, og så på at sidde
på en bar/café/diskotek og sige og gøre ting, som jeg har beskrevet. Andre
folk kan jo ikke umiddelbart se, at det er en intern joke *S*.

> Der er stadig nogle ret gængse opfattelser, stereotyper om
> du vil - og selvom man syntes det er forkert at de eksisterer,
> så er de der nu engang.

Naturligvis *S*. Så er spørgsmålet bare, om man som individ overhovedet er
i stand til at identificere, hvilken stereotyp andre typisk ville placere en
i. Det er måske i virkeligheden det, der er så svært?

> Så det kan være fornuftigt at tilpasse sit tøj den type mand,
> som man kunne ønske at tiltrække.

Jo tak *G*. Men man skal jo så lige have en idé om, hvad der virker hvordan
på forskellige typer mænd *S*.
Måske er jeg som sagt bare blind for min egen stereotyp, men jeg synes jo
egentlig, at jeg går meget forskelligt klædt og da intet af det har nogen
effekt, så kan jeg jo dårligt dømme, hvad der virker på hvad.
Men indrømmet, jeg har ikke været ovre i hverken punk, hiphop eller en
rockeragtig genre. Hvem ved, måske er det det der skal til *G*.

> Jeg valgte f.eks. en aften hvor jeg skulle i byen med søstrene
> og min svigerinde, at prøve at tilpasse mit tøj og min frem-
> stilling af mig selv - til den blide side, som jeg også rummer.

Nu spørger jeg måske rigtig rigtig dumt. Men kan du beskrive forskellen?
Altså ikke på din blide side og de andre, men på hvad du konkret gjorde med
påklædningen *S*.

> Og resultatet var virkelig bemærkelsesværdigt. Pludselig
> blev jeg budt op til dans, på den mest galante måde og
> det mange gange og af forskellige mænd - og det mænd
> som jeg normalt ikke tiltrækker.

Men dit udgangspunkt er altså, at du tiltrækker mænd?
Det gør jeg tilsyneladende ikke *S*. Jeg bliver som regel ikke afvist, hvis
jeg selv henvender mig, men det er meget sjældent, at gutterne selv tager
det første skridt.

> Når jeg som kvinde udstråler: "Jeg kan det hele, se hvor
> frisk, frejdig, livlig og udadvendt jeg er. Og desuden er
> jeg her mest for at "føre mig frem" med veninderne",
> (den attitude kender jeg altså godt fra mig selv og mine
> søstre - ikke at vi tænker sådan, men vi har på et eller
> andet plan "nok" i os selv og hinanden, vi har det sjovt og
> laver skæg og ballade og virker ikke umiddelbart tilgænge-
> lige) - så kan jeg da godt se, at mændene ikke helt så
> nemt for den tanke, at jeg gerne vil inviteres ud at danse,
> og at jeg gerne vil holdes i hånden og "følges" osv.

Jamen mit problem er nok, at jeg faktisk ikke ved, hvad jeg udstråler.
Vidste jeg det, så havde jeg jo et udgangspunkt, og så kunne jeg bedre
eksperimentere med det *S*.
Jeg oplever det dog ikke selv, som om jeg er der for at føre mig frem med
veninderne. Tværtimod har jeg det ofte sådan, at jeg tager afstand (som
beskrevet), når der bliver tale om det der med at føre sig frem (det være
sig med grimasserne, højrøstet tale, dansen på bordene eller hvad det nu kan
være). Men det kan jo så også netop opfattes som om, jeg ikke interesserer
mig for dem, jeg er sammen med og det kan jo så netop virke arrogant.

> Det er meget nemmere for en mand at være galant og
> "forførende", hvis man som kvinde har en modtagelig
> attitude, sådan lidt afventende og imødekommende og
> afdæmpet.

Afventende får jeg dælme et problem med *G*.
Når jeg går i byen, så danser jeg, snakker med veninderne (når de ikke lige
får de der ture, hvor det går helt galt for dem *G*), snakker med dem jeg
render ind i, som jeg kender og henvender mig til dem, som jeg får lyst til
at danse med, snakke med eller joke med.
Jeg er der jo for at more mig og have en hyggelig aften. Jeg ville nok ikke
være så god til at sidde og vente på at morskaben kom til mig.

Imødekommende mener jeg dog netop, jeg signalerer, at jeg er. Det mener jeg
fordi, jeg selv henvender mig til andre og generelt snakker med folk. Går
en forbi og jeg får øjenkontakt, så smiler jeg da lige. Eller er en ved at
snuble på dansegulvet og skubber til mig, så udveksler vi lige et par ord,
en latter og måske en drillende joke. Men det er jo ikke afventende *S*.

Afdæmpet har jeg svært ved at placere. Jo jo ekstremen med pigen der sidder
i hjørnet som en mus. Eller omvendt hende der råber højt gennem lokalet,
overfalder alle der kommer ind af døren med knus osv osv. Men du må helt
bestemt mene noget et sted midt i mellem og den er svær for mig at placere
*S*.

> Så har man ligesom signaleret, at man gerne vil "ses", at
> man finder det smigrende og at man ikke vil være tarve-
> lig, hvis han skulle "tage sig den frihed" at bede om en
> dans eller prøve at få en i snak.

Uha min kæphest. Jeg bliver sgu så tosset på de andre tøser, når de afviser
på en tarvelig måde. Sidste lørdag var det noget med en gut, som rakte ud
med armen og helt klart ville spørge en af pigerne, om hun ville danse, som
hun kom gående. Men hun ignorerede ham totalt for hun havde travlt med at
fortælle en af de andre tøser om en anden gut. En ting er at sige nej tak.
Noget andet er sgu helt at overse manden eller nærmest vifte ham væk.

Resultatet blev at jeg sendte gutten et skævt smil og trak på skuldrene, og
da han var smuttet videre spurgte jeg veninden, hvorfor hun ikke i det
mindste kunne sige pænt nej tak, hvis hun ikke var interesseret.

Jeg kan sagtens følge dig i det med at flirte lidt med øjnene, så han kan
se, at man også ser ham. Jeg synes bare ikke det virker.

> Når det er sagt, så er den måde man er på overfor andre
> mænd også noget der bliver bemærket (tror jeg)

Det har sådan set også været mit udgangspunkt. Jeg lægger da selv mærke til
om en gut afviser andre piger, der kommer hen for at snakke eller danse, og
afhængigt af hvordan han gør det, kan det godt få mig til at holde mig væk.

Iøvrigt synes jeg heller ikke, der er nogen grund til at være uhøflig eller
direkte grov..... Pointen er vel, at alle er der for at have en sjov aften,
og hvis det ikke kræver andet end lidt høflighed for at vi alle kan gå hjem
med en glad følelse, så er det da en meget lille pris at betale *S*.

> Igen, hvis jeg føler mig åben, blid og "rolig" - så tiltrækker
> jeg en ganske anden type mand - end når jeg føler mig
> "overfrisk", gang i den og "hektisk". Jeg kunne måske bruge
> mere rammende ord, jeg kan bare ikke lige finde dem

Jeg kan godt forstå din pointe *S*. Men jeg har jo svært ved at relatere
det, da jeg ikke rigtig oplever at tiltrække nogen under nogen
omstændigheder *S*.

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:YJtqb.25394$jf4.1399638@news000.worldonline.dk...

> Til gengæld kan jeg godt opleve, at de 4 piger jeg som regel er ude med
> sidder et offentligt sted og laver grimasser af hinanden, som om de
slikker
> fisse eller sutter pik, og det synes jeg ærlig talt også er
> temmelig.....hmmm......vammelt er vel nok det udtryk, jeg først tænker på.

Hvordan var det nu? Var der ikke flere mænd, der tog kontakt til disse
piger? Det er åbenbart den rigtige type piger at henvende sig til, hvis man
vil have noget "lir".

> Der kan jeg sikkert godt komme til at virke arrogant, for jeg vender mig
som
> regel væk fra gruppen, hvis det sker eller går min vej.

Skal vi ikke nøjes med at skrive, at vi alle har forskellige grænser og
præferencer.

> Men dit udgangspunkt er altså, at du tiltrækker mænd?

Det gør Nusle tilsyneladende, så det må være hendes udgangspunkt.

> Det gør jeg tilsyneladende ikke *S*.

Og det kan der være flere grunde til. På baggrund af dine hidtidige indlæg i
denne tråd er jeg kommet til at tænke på, om dit (og mit) problem kan være,
at du populært sagt virker for god til at være sand. I så fald er du nærmest
i en klasse for dig selv og dermed ikke en type, gutterne har erfaringer
med.

> Men det kan jo så også netop opfattes som om, jeg ikke interesserer
> mig for dem, jeg er sammen med og det kan jo så netop virke arrogant.

Hvad er det nu, jeg plejer at blive skudt i skoene? Nå ja, nu husker jeg
det: Jeg tænker for meget.

Det gør du vist også nu.

Med venlig hilsen
Børge

---

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev

> Når det er sagt, så er den måde man er på overfor andre
> mænd også noget der bliver bemærket (tror jeg), for min
> ene søster hun er simpelthen en frygtelig primadonna som
> egentlig bliver fornærmet, hvis en mand spørger om hun
> vil danse, og hun kan finde på at opføre sig ualmindeligt
> uhøfligt. Hvilket ved forskellige lejligheder har resulteret
> i meget problematiske situationer, såsom at hun givet og
> fået lussinger. Hvilket jeg aldrig nogensinde har prøvet.
> Men jeg har så heller aldrig prøvet at blive befølt eller
> andet, så jeg har syntes en så voldsom reaktion var
> påkrævet - ligesom jeg aldrig har oplevet i bylivet, at
> jeg ikke blev respekteret, når jeg f.eks. afviste en mand.
> Hvilket jeg altid gør meget høfligt og på en sød måde.

Fortæl, fortæl!
Jeg synes altid at fyrene bliver snot-fornærmede, når man siger at man ikke
har lyst til at danse.
Hvordan gør man det så de ikke tager det som en personlig fornærmelse?

Venligst Anita

---

Kirstine skrev:

Hej Kirstine

> Måske jeg helt har misforstået...jeg troede, at pointen var, at den
> kvindelige leders udstråling vil være anderledes end frisørens? At
> udgangspunktet er, at en kvindelig chef vil "overføre" nogle af sinde
> lederegenskaber til andre situationer, hvilket mange mænd vil finde
> mindre attraktiv - også uden at vide, hvad hendes stilling er.

De kvindelige chefer som jeg kommer i kontakt med ca. dagligt, er altså
hverken anderledes end andre kvindelige ansatte jeg kommer i nærheden
af.

Jo, måske render de rundt og stresser lidt mere og er derfor mere hys-
teriske end kvinder normalt er.

Jeg ved ikke om det gør en forskel af jeg er offentlig ansat, i fører-
bunkeren, indenfor skolevæsenet i Århus.

Såvidt jeg har bemærket stresser de, på grund af at andre kvindelige
ansatte var imod at de skulle forfremmes til en ledelsespost (de andre
kvindelige ansatte mener at de ville være bedre som chefer, på trods af
det ansøgte de ikke om stillingerne da de blev slået op (der er positiv
særbehandling indenfor det offentlige i forbindelse med besættelse af
chefstillinger, ellers får man kommunens ligestillingskvinde på nak-
ken. Det betyder for det meste at en mandlig chef bliver nødt til at
jagte, og overtale, personer de tror er oplagte til en chef-stilling og
at der som regel kun er een enkelt ansøger til chefstillinger (mændene
ved godt at de ikke skal ansøge stillingen, da de nemt kan se hvordan
ligestillingssituationen ser ud (ved at tælle på fingre)))).

Det der med at overføre nogle lederegenskaber til andre situationer,
forstår jeg ikke helt.

Måske fordi jeg ikke har oplevet at de har gjort det overfor mig, hel-
ler ikke dengang jeg havde et forhold i et par måneders tid med en
souschef (næstkommanderende) for en af Danmarks største Føtex-butikker.

Jeg føler det er helt forkert at tale om at lederegenskaber kan over-
føres til andre situationer, lederegenskaber er ikke noget man slukker
og tænder for, det er noget som gennemsyrer din person.

Jeg tror at lederegenskaber er noget medfødt, man kan ikke lære det,
rigtigt.

Lederegenskaber kommer til udtryk i gruppesituationer hvor der skal
tages beslutninger eller der er uenighed eller der skal ske noget in-
denfor en fastsat kort tid (jeg tror det er derfor "overlevelseskurser-
ne" var populære, topledelsen kunne hurtigt se hvem der var de ægte og
rigtige ledere og hvem der var skrivebordsledere).

I næsten alle gruppesammenhænge, vil du kunne bemærke at der er nogle
bestemte personer som næsten alle henvender sig til med spørgsmål, det
er de personer der er de virkelige ledere (det er ikke altid de selv
er klar over det).
--
OK, so you're a Ph.D. Just don't touch anything. -- Ron DuFresne

---

"Peder Vendelbo Mikkelsen" <pedervm@myrealbox.com> skrev i en meddelelse
news:bo3r82.nk.2@news.kommunalbastards.org...


> Jeg føler det er helt forkert at tale om at lederegenskaber kan over-
> føres til andre situationer, lederegenskaber er ikke noget man slukker
> og tænder for, det er noget som gennemsyrer din person.
>
> Jeg tror at lederegenskaber er noget medfødt, man kan ikke lære det,
> rigtigt.

Bingo!

> Lederegenskaber kommer til udtryk i gruppesituationer hvor der skal
> tages beslutninger eller der er uenighed eller der skal ske noget in-
> denfor en fastsat kort tid (jeg tror det er derfor "overlevelseskurser-
> ne" var populære, topledelsen kunne hurtigt se hvem der var de ægte og
> rigtige ledere og hvem der var skrivebordsledere).
>
> I næsten alle gruppesammenhænge, vil du kunne bemærke at der er nogle
> bestemte personer som næsten alle henvender sig til med spørgsmål, det
> er de personer der er de virkelige ledere (det er ikke altid de selv
> er klar over det).

Det er fuldstændig korrekt efter min ydmyge overbevisning.

Lige netop derfor kan man ikke udlede noget konkret af en
stillingsbetegnelse, hvad enten det drejer sig om en kvindelig eller mandlig
leder.
Der er nemlig tusind årsager til, hvordan og hvorfor en person er endt som
leder - ledere bliver ikke per definition udvalgt efter kvalifikationer,
noget jeg har måtte sande på min arbejdsplads.

---

In article <bo3r82.nk.2@news.kommunalbastards.org>,
pedervm@myrealbox.com says...
> Kirstine skrev:

Hej Peter

> > Måske jeg helt har misforstået...jeg troede, at pointen var, at den
> > kvindelige leders udstråling vil være anderledes end frisørens? At
> > udgangspunktet er, at en kvindelig chef vil "overføre" nogle af sinde
> > lederegenskaber til andre situationer, hvilket mange mænd vil finde
> > mindre attraktiv - også uden at vide, hvad hendes stilling er.
>
> De kvindelige chefer som jeg kommer i kontakt med ca. dagligt, er altså
> hverken anderledes end andre kvindelige ansatte jeg kommer i nærheden
> af.

Okay - så har vi to forskellige erfaringer.

> Jo, måske render de rundt og stresser lidt mere og er derfor mere hys-
> teriske end kvinder normalt er.

Ja, dét kan jeg så nikke genkendende til *G*

> Jeg ved ikke om det gør en forskel af jeg er offentlig ansat, i fører-
> bunkeren, indenfor skolevæsenet i Århus.

Mine erfaringer stammer også primært fra det offentlige, hvor jeg selv
er souschef i en institution med 96 børn og 21 ansatte.

> Såvidt jeg har bemærket stresser de, på grund af at andre kvindelige
> ansatte var imod at de skulle forfremmes til en ledelsespost (de andre
> kvindelige ansatte mener at de ville være bedre som chefer, på trods af
> det ansøgte de ikke om stillingerne da de blev slået op

Det er jeg sådan set enig med dig i. Jeg har i hvert fald oplevet, at
det blandt mange af mine kvindlige kollegaer ikke er velset at mene, at
man faktisk er fagligt dygtig og kompetent til at varetage en
ledelsesfunktion. Så går der høsnesnak og Jantelov i den..

> (der er positiv
> særbehandling indenfor det offentlige i forbindelse med besættelse af
> chefstillinger, ellers får man kommunens ligestillingskvinde på nak-
> ken. Det betyder for det meste at en mandlig chef bliver nødt til at
> jagte, og overtale, personer de tror er oplagte til en chef-stilling og
> at der som regel kun er een enkelt ansøger til chefstillinger (mændene
> ved godt at de ikke skal ansøge stillingen, da de nemt kan se hvordan
> ligestillingssituationen ser ud (ved at tælle på fingre)))).

Indenfor mit område er det jo så omvendt - at mænd får positiv
særbehandling, fordi de er en mangelvare.

> Det der med at overføre nogle lederegenskaber til andre situationer,
> forstår jeg ikke helt.

Lederegenskaber var måske heller ikke helt det rette ord. Jeg mente
bare, at en kvinde, der i sit job er vant til at stå med et ansvar,
skulle træffe svære beslutninger og være leder formentlig ikke vil være
den blide nikkedukke i sin fritid.

Jeg tror ikke, at nikkedukken nogensinde vil blive chef - og så er det i
øvrigt min oplevelse, at mange mænd finder nikkedukken lettere kedelig
og lederen mere spændende og udfordrende at være sammen med.

> Jeg føler det er helt forkert at tale om at lederegenskaber kan over-
> føres til andre situationer, lederegenskaber er ikke noget man slukker
> og tænder for, det er noget som gennemsyrer din person.
>
> Jeg tror at lederegenskaber er noget medfødt, man kan ikke lære det,
> rigtigt.

Jamen - vi er faktisk helt enige.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*

---

"Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.1a10195aca1eac3a989722@news.sunsite.dk...

> Det er jeg sådan set enig med dig i. Jeg har i hvert fald oplevet, at
> det blandt mange af mine kvindlige kollegaer ikke er velset at mene, at
> man faktisk er fagligt dygtig og kompetent til at varetage en
> ledelsesfunktion. Så går der høsnesnak og Jantelov i den..

Det virker meget rigtigt på mig. Jeg vil nu nok kalde det misundelse,
ligesom jeg har oplevet, at dem, der er mest modvillige, er dem, der har
store ambitioner uden noget at have dem i.

> Jeg tror ikke, at nikkedukken nogensinde vil blive chef - og så er det i
> øvrigt min oplevelse, at mange mænd finder nikkedukken lettere kedelig
> og lederen mere spændende og udfordrende at være sammen med.

Det virker også meget rigtigt. Jeg tvivler bare på, disse mange mænd vil
gøre ret meget for at "score" i en bar, hvilket indirekte var
udgangspunktet. "Nikkedukken" har nogle fordele, som gør hende attraktiv til
(meget) korte forhold efter "brug-og-smid-væk" princippet. Til sådanne
forhold kræves efter min mening bare et passende stykke kød, som ikke byder
på store intellektuelle udfordringer.

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <3fa620cc$0$29319$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>,
qaasfd@asdf.qø says...
>
> "Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1a10195aca1eac3a989722@news.sunsite.dk...
>
> > Det er jeg sådan set enig med dig i. Jeg har i hvert fald oplevet, at
> > det blandt mange af mine kvindlige kollegaer ikke er velset at mene, at
> > man faktisk er fagligt dygtig og kompetent til at varetage en
> > ledelsesfunktion. Så går der høsnesnak og Jantelov i den..
>
> Det virker meget rigtigt på mig. Jeg vil nu nok kalde det misundelse,

Jeg er ikke i tvivl om, at misundelse meget ofte bliver forsøgt gemt væk
bag "princippet" om, at vi alle skal være lige.

> ligesom jeg har oplevet, at dem, der er mest modvillige, er dem, der har
> store ambitioner uden noget at have dem i.

Jep - sådan et par stykker kender jeg skam også.

> > Jeg tror ikke, at nikkedukken nogensinde vil blive chef - og så er det i
> > øvrigt min oplevelse, at mange mænd finder nikkedukken lettere kedelig
> > og lederen mere spændende og udfordrende at være sammen med.
>
> Det virker også meget rigtigt. Jeg tvivler bare på, disse mange mænd vil
> gøre ret meget for at "score" i en bar, hvilket indirekte var
> udgangspunktet.

Det kan du måske have ret i...jeg er ikke så meget inde i, hvilke typer
mænd, der scorer på en bar

> "Nikkedukken" har nogle fordele, som gør hende attraktiv til
> (meget) korte forhold efter "brug-og-smid-væk" princippet. Til sådanne
> forhold kræves efter min mening bare et passende stykke kød, som ikke byder
> på store intellektuelle udfordringer.

Du godeste Børge - vi to er bare enige i dag *G*

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*