---

.... at få børn?

Findes det rette tidspunkt overhovedet?
Bør man være færdig med uddannelsen?
Hvordan ved man om man er klar?
Hvordan med økonomien?
Bør man gifte sig først?

Disse og mange andre spørgsmål omkring det at få børn, tumler min kæreste og
jeg med for tiden.

Hvilke overvejelser har I andre gjort?
Hvad var afgørende i jeres valg?

Venligst Anita

---

Anita wrote:
> ... at få børn?
>
> Findes det rette tidspunkt overhovedet?
> Bør man være færdig med uddannelsen?

Syntes jeg.

> Hvordan ved man om man er klar?
> Hvordan med økonomien?

Økonomien skal kunne bære det med ekstra plads til uforudsete udgifter og
f.eks. på længere sigt, hvis den ene bliver ledig syntes jeg.

> Bør man gifte sig først?

Nej, ikke i år 2003 - der får man bare børn sammen og går fra hinanden når
der bliver for mange skænderier

-SNIP-

mvh.
Martin Jørgensen

---

"Martin Jorgensen" <megafedt@hotmail.com> skrev i
> > ... at få børn?
> >
> > Findes det rette tidspunkt overhovedet?
> > Bør man være færdig med uddannelsen?
>
> Syntes jeg.

Hvorfor?

> > Hvordan ved man om man er klar?
> > Hvordan med økonomien?
>
> Økonomien skal kunne bære det med ekstra plads til uforudsete udgifter og
> f.eks. på længere sigt, hvis den ene bliver ledig syntes jeg.

Det kan vores økonomi da end ikke bære uden børn, skal vi så helt afholde os
fra den ide, synes du?

> > Bør man gifte sig først?
>
> Nej, ikke i år 2003 - der får man bare børn sammen og går fra hinanden når
> der bliver for mange skænderier

Det kommer vel an på hvem "man" er.
Nu er der jo fx. nogle juridiske aspekter der er værd at overveje. Så det er
for mig at se ikke kun et spørgsmål om hvad der er "moderne".

Venligst Anita

---

Anita wrote:
> "Martin Jorgensen" <megafedt@hotmail.com> skrev i
>>> ... at få børn?
>>>
>>> Findes det rette tidspunkt overhovedet?
>>> Bør man være færdig med uddannelsen?
>>
>> Syntes jeg.
>
> Hvorfor?

Fordi jeg tror at det er sværere at gennemføre en uddannelse samtidigt med
at man også skal passe børn og evt. hente dem fra dagpleje osv... Det
indskrænker din/jeres (fri)tid til tror jeg, men dermed ikke sagt at alle
folk er ens...

Der er naturligvis nogen som godt kan klare det, men det bliver bare sværere
tror jeg... Jeg ser det sådan at hvorfor gøre tingene mere besværligt end de
er (at gennemføre en uddannelse) ?

Men man kan selvfølgelig godt få lyst til børn, alligevel...

>>> Hvordan ved man om man er klar?
>>> Hvordan med økonomien?
>>
>> Økonomien skal kunne bære det med ekstra plads til uforudsete
>> udgifter og f.eks. på længere sigt, hvis den ene bliver ledig syntes
>> jeg.
>
> Det kan vores økonomi da end ikke bære uden børn, skal vi så helt
> afholde os fra den ide, synes du?

Ja, faktisk. Hvad med fornøjelser osv? Dem skal i da også have penge til...
Det bliver ikke lettere, når i får børn tror jeg. Prøv at være realistiske
mht. økonomien og se om den kan bære det inkl. en sikkerhedsmargen til
ferier, gaver, fornøjelser, evt. køb af andre ting, osv (sådan ville jeg
gøre det)...

>>> Bør man gifte sig først?
>>
>> Nej, ikke i år 2003 - der får man bare børn sammen og går fra
>> hinanden når der bliver for mange skænderier
>
> Det kommer vel an på hvem "man" er.

Det var også bare en joke - bemærk smiley´en

> Nu er der jo fx. nogle juridiske aspekter der er værd at overveje. Så
> det er for mig at se ikke kun et spørgsmål om hvad der er "moderne".

Mht. det juridiske kan du jo spørge i dk.videnskab.jura, evt...

mvh.
Martin Jørgensen

---

"Martin Jorgensen" <megafedt@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3fa2bc4d$0$9764$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> >>> Bør man være færdig med uddannelsen?
> >>
> >> Syntes jeg.
> >
> > Hvorfor?
>
> Fordi jeg tror at det er sværere at gennemføre en uddannelse samtidigt med
> at man også skal passe børn og evt. hente dem fra dagpleje osv... Det
> indskrænker din/jeres (fri)tid til tror jeg, men dermed ikke sagt at alle
> folk er ens...

Nope

Det er vi ikke - jeg har lige været gennem 5½ års uddan-
nelse, hvor jeg stort set hele vejen igennem har været alene
med mine tre børn (jeg blev skilt for 7 år siden).

Børnene var 3, 7 og 8 år gamle - da jeg begyndte.

Måske skulle jeg nævne, at mine børns far ikke havde og
ikke har dem på weekends - så når jeg siger, at jeg har
gjort det alene - så mener jeg alene.

Men man kan nu engang kun det man vil - og derfor
synes jeg også det er lysten til at få et barn/børn der
bør drive værket. For så vil man jo.

mange hilsner
nusle

---

"Martin Jorgensen" skrev

> Fordi jeg tror at det er sværere at gennemføre en uddannelse samtidigt med
> at man også skal passe børn og evt. hente dem fra dagpleje osv... Det
> indskrænker din/jeres (fri)tid til tror jeg, men dermed ikke sagt at alle
> folk er ens...
> Der er naturligvis nogen som godt kan klare det, men det bliver bare
sværere
> tror jeg... Jeg ser det sådan at hvorfor gøre tingene mere besværligt end
de
> er (at gennemføre en uddannelse) ?

Jeg er bare bange for at min fritid som nyuddannet lærer vil blive
væsentligt begrænset, sammenlignet med min fritid som lærerstuderende. Men
det er desværre lidt for sent at komme i tanke om nu, da jeg ikke kan nå at
få et barn så længe jeg læser, hvilket jeg ellers tror ville have været
langt mere praktisk end at skulle søge job som gravid, eller få barnet i
løbet af det første år som ny lærer.

> Ja, faktisk. Hvad med fornøjelser osv? Dem skal i da også have penge
til...
> Det bliver ikke lettere, når i får børn tror jeg. Prøv at være realistiske
> mht. økonomien og se om den kan bære det inkl. en sikkerhedsmargen til
> ferier, gaver, fornøjelser, evt. køb af andre ting, osv (sådan ville jeg
> gøre det)...

Altså, min kærestes indtægt er den bærende, da jeg er på SU. Så nej vi kunne
ikke bære at han røg på dagpenge, ligesom vi bestemt heller ikke ville kunne
bære at jeg går på dagpenge mens han læser. Og jeg tror betydeligt hellere
vi vil få det til at hænge sammen ved at skære ned på bif-ture og julegaver
mv. frem for at sælge vores lille sommerhus eller dyt. Skal kæresten "kun"
læse i et år er det nu heller ikke noget problem at trække lidt på opsparing
og kredit, for at få det til at hænge sammen, men det holder li'som ikke i 3
år.

> Mht. det juridiske kan du jo spørge i dk.videnskab.jura, evt...

Ja, det var en udemærket ide. Tak.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa0fd2c$0$4345$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> ... at få børn?

Ja de er søde, ik'? :D Kæresten og jeg har selv 2 af slagsen...

> Findes det rette tidspunkt overhovedet?

Det tror jeg ikke...

> Bør man være færdig med uddannelsen?

Det er jo op til dig selv...Hvad synes du?? Vil du have børn nu, eller vil
du vente X antal år, til du har taget din uddannelse...Du kan jo sagtens
tage en uddannelse efter du har fået børn...
Det vil dog nok være en ide hvis en af jer havde et fast job inden, bare for
at have et rimeligt økonimisk grundlag inden...

> Hvordan ved man om man er klar?

Det ved man bare...Man kan føle inderst inde at man er klar, og når det så
er ved at være op over, så kommer tvivlen, men tvivlen bliver hurtigt til
glæde...Sådan var det i hvert fald for mig...

> Hvordan med økonomien?

Se på det på den måde...I får børnepenge hver 3. måned, og dem kan man jo
passende bruge til nyt tøj og hvad man ellers mangler...
Ellers er der kun faste udgifter til bleer og mad til barnet...

> Bør man gifte sig først?

Ikke nødvendigvis, kæresten og jeg er i hvert fald ikke gift...

> Hvilke overvejelser har I andre gjort?

Blev hun gravid, jammen så var det det, og så fik vi unger :)

> Hvad var afgørende i jeres valg?

Intet...Vi blev bare enige om at hvis det skete, så skete det altså...


Generelt vil jeg sige at er i det mindste i tvivl nu, så vent til i er helt
sikre, inden i kaster jer ud i noget...Det vil ikke være rimeligt hvis i får
et barn, og i så fortryder det bagefter...Der er trodsalt ikke
fortrydelsesret på et barn, når man først er over 12 uger inde i
graviditeten :)

--
Mvh. Morten Trab
--
Svar venligst kun i NG, med mindre det er MEGET vigtigt.
Ved mail, slet REMOVE i min adresse.

Web: http://www.blackchart.dk

---

"Morten Trab" <mortenREMOVE@trab.dk> skrev

> Ja de er søde, ik'? :D Kæresten og jeg har selv 2 af slagsen...

Jow de er

> > Bør man være færdig med uddannelsen?
>
> Det er jo op til dig selv...Hvad synes du?? Vil du have børn nu, eller vil
> du vente X antal år, til du har taget din uddannelse...Du kan jo sagtens
> tage en uddannelse efter du har fået børn...
> Det vil dog nok være en ide hvis en af jer havde et fast job inden, bare
for
> at have et rimeligt økonimisk grundlag inden...

Nu er jeg sådan set næsten færdig, problemet er dog at kæresten seriøst
overvejer at påbegynde 3 års studie, og jeg har altså ikke tænkt mig at
blive en gammel tante før jeg får børn.

> > Hvordan ved man om man er klar?
>
> Det ved man bare...Man kan føle inderst inde at man er klar, og når det så
> er ved at være op over, så kommer tvivlen, men tvivlen bliver hurtigt til
> glæde...Sådan var det i hvert fald for mig...

Ja, sådan kan jeg godt forestille mig at det bliver

> > Hvordan med økonomien?
>
> Se på det på den måde...I får børnepenge hver 3. måned, og dem kan man jo
> passende bruge til nyt tøj og hvad man ellers mangler...
> Ellers er der kun faste udgifter til bleer og mad til barnet...

Og møbler, barnevogn, klapvogn, stol til bilen og diverse udstyr, det løber
vel hurtigt op?

> > Bør man gifte sig først?
>
> Ikke nødvendigvis, kæresten og jeg er i hvert fald ikke gift...
>
> > Hvilke overvejelser har I andre gjort?
>
> Blev hun gravid, jammen så var det det, og så fik vi unger :)
> > Hvad var afgørende i jeres valg?
>
> Intet...Vi blev bare enige om at hvis det skete, så skete det altså...

Ja, men sådan sker det ikke her. Det må gerne være en smule mere
velovervejet. Der er jo styr på præventionen, så der "sker" ikke bare,
førend vi vælger det - med mindre det så til den tid viser sig, at det ikke
"bare" kan lykkes. *krydser fingre*

> Generelt vil jeg sige at er i det mindste i tvivl nu, så vent til i er
helt
> sikre, inden i kaster jer ud i noget...Det vil ikke være rimeligt hvis i
får
> et barn, og i så fortryder det bagefter...Der er trodsalt ikke
> fortrydelsesret på et barn, når man først er over 12 uger inde i
> graviditeten :)

Så ville det nok aldrig ske. Vil man ikke altid være en lille smule i tvivl?
Det tror jeg i hvert fald at jeg vil være. Men jeg er til gengæld ikke i
tvivl om at vi kan håndtere opgaven, hvor stor den end viser sig at være.

Tak for dit svar.
Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa11591$0$4363$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> > > Hvordan med økonomien?
> >
> > Se på det på den måde...I får børnepenge hver 3. måned, og dem kan man
jo
> > passende bruge til nyt tøj og hvad man ellers mangler...
> > Ellers er der kun faste udgifter til bleer og mad til barnet...
>
> Og møbler, barnevogn, klapvogn, stol til bilen og diverse udstyr, det
løber
> vel hurtigt op?

Tjaeh, det kommer vel så igen an på om man har nogle i familien der har fået
unger inden for de seneste par år, eller nogle der har gemt tingene fra
dengang de fik unger...
Det var også en af mine større bekymringer med den første af knægtene, men
det viste sig da alt kom til alt, at vi kunne låne/arve MANGE, for ikke at
sige alt til ca. det første år af familie og venner...

> > > Hvilke overvejelser har I andre gjort?
> >
> > Blev hun gravid, jammen så var det det, og så fik vi unger :)
> > > Hvad var afgørende i jeres valg?
> >
> > Intet...Vi blev bare enige om at hvis det skete, så skete det altså...
>
> Ja, men sådan sker det ikke her. Det må gerne være en smule mere
> velovervejet. Der er jo styr på præventionen, så der "sker" ikke bare,
> førend vi vælger det - med mindre det så til den tid viser sig, at det
ikke
> "bare" kan lykkes. *krydser fingre*

Lad være med at tænke "NU skal vi altså have børn" når den tid kommer...Sig
til jer selv...Okay, nu dropper vi præventionen og så må vi se hvad tiden
bringer...Lad være med at okse på konstant, og tro at det hele sker inden
for de første par mdr. der kan nu godt gå lidt tid, inden der er bid...

--
Mvh. Morten Trab
--
Svar venligst kun i NG, med mindre det er MEGET vigtigt.
Ved mail, slet REMOVE i min adresse.

Web: http://www.blackchart.dk

---

"Morten Trab" skrev
> Tjaeh, det kommer vel så igen an på om man har nogle i familien der har
fået
> unger inden for de seneste par år, eller nogle der har gemt tingene fra
> dengang de fik unger...
> Det var også en af mine større bekymringer med den første af knægtene, men
> det viste sig da alt kom til alt, at vi kunne låne/arve MANGE, for ikke at
> sige alt til ca. det første år af familie og venner...

Ja, så heldig er vi nok ikke. Vi er begge ældste i søskendeflokken. Og de
fætre og kusiner der er, har enten ingen børn, eller har netop lige fået.
Men mon ikke der går "mormor-kuller" i den, når først det sker? Det tror
jeg, så der bliver nok lidt hjælp at hente dér. Men det er jo helst ikke det
man skal basere det på.

> Lad være med at tænke "NU skal vi altså have børn" når den tid
kommer...Sig
> til jer selv...Okay, nu dropper vi præventionen og så må vi se hvad tiden
> bringer...Lad være med at okse på konstant, og tro at det hele sker inden
> for de første par mdr. der kan nu godt gå lidt tid, inden der er bid...

Det tror jeg er helt rigtigt

Venligst Anita

---

In article <3fa122d0$0$4343$ba624c82@nntp03.dk.telia.net>, Anita wrote:
> "Morten Trab" skrev
>> Tjaeh, det kommer vel så igen an på om man har nogle i familien der har
> fået
>> unger inden for de seneste par år, eller nogle der har gemt tingene fra
>> dengang de fik unger...
>> Det var også en af mine større bekymringer med den første af knægtene, men
>> det viste sig da alt kom til alt, at vi kunne låne/arve MANGE, for ikke at
>> sige alt til ca. det første år af familie og venner...
>
> Ja, så heldig er vi nok ikke. Vi er begge ældste i søskendeflokken. Og de
> fætre og kusiner der er, har enten ingen børn, eller har netop lige fået.
> Men mon ikke der går "mormor-kuller" i den, når først det sker? Det tror
> jeg, så der bliver nok lidt hjælp at hente dér. Men det er jo helst ikke det
> man skal basere det på.
>
>> Lad være med at tænke "NU skal vi altså have børn" når den tid
> kommer...Sig
>> til jer selv...Okay, nu dropper vi præventionen og så må vi se hvad tiden
>> bringer...Lad være med at okse på konstant, og tro at det hele sker inden
>> for de første par mdr. der kan nu godt gå lidt tid, inden der er bid...
>
> Det tror jeg er helt rigtigt

Det er det helt rigtige... Min kone og jeg havde været gift i 9
måneder inden hun blev gravid... og det var bare noget der skete.
Men vi havde så begge den holdning jamen hvis hun bliver gravid så
får vi da barnet. Og min lille datter på snart 4 uger vil jeg ikke
undvære.

Men altså... jeg er overbevist om at når man begynder at tænke for
meget over det at få børn så er det på tide man sætter sig ned og
slapper af.
Fx. har min kone og jeg ikke nogen uddannelse og konen regner da med at
begynde at læse til sommer. Jeg regner med eller håber på at jeg har
et job eller et firma der kører.
Og hvad angår barnet? Tjae... hun skal i hvert fald ikke forhindre os i
de ting vi gerne vil, men det skal heller ikke gå ud over hende.
Vi regner med at løse tingene som de kommer. Når man får børn skal
man være virkelig fleksibel. :)
Og den type mennesker der planlægger børn... tjae... jeg syntes jeg
kan se en tendens til at deres planer alligevel går i vasken...

Så jeg vil anbefale det samme som Morten... Drop præventionen og se
hvad der sker :)

/Martin
--
Segment fault = Not my fault
----------------------------
Martin Arendtsen

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa11591$0$4363$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> Nu er jeg sådan set næsten færdig, problemet er dog at kæresten seriøst
> overvejer at påbegynde 3 års studie, og jeg har altså ikke tænkt mig at
> blive en gammel tante før jeg får børn.

Der er jo sådan set ikke noget galt i at få børn, mens begge eller den af
jer er studerende. Faktisk kan der være en masse fordele i det (lidt
afhængig af studiet naturligvis). Ofte har studerende en større grad af
frihed til selv at bestemme, hvornår de vil lægge en del af deres timer, og
det kan jo hjælpe en del, når det kommer til at hente og bringe børn, børn
der bliver syge osv. i den dur.

Rent økonomisk er det naturligvis en anden snak, men der er da indtil flere
mennesker, for hvem det er lykkedes at få børn, selvom de var under
uddannelse, så det kan jo lade sig gøre.

Havde det nu været dig, som overvejede mere studie, så kunne man også påpege
fordelen ved ikke at skulle søge job i den fødedygtige alder og risikere en
masse problemer med det. Der findes jo en del mindre virksomheder, som kan
have meget svært ved at få råd til en medarbejder, der med stor
sandsynlighed smutter på barsel indenfor det næste år eller to. Den
problematik er man lykkeligt ude over, hvis man som kvinde vælger at få børn
under studiet.

> Og møbler, barnevogn, klapvogn, stol til bilen og diverse udstyr, det
løber
> vel hurtigt op?

Det kommer jo altså også an på, hvad man selv gør det til.
Det er jo eksempelvis muligt at leve uden bil (selvom jeg godt ved, at det
er rart at have en).
Man sætter jo algså selv en del af begrænsningerne og udgifterne. Brugte
møbler kan man komme langt med og ligeledes med brugt barnevogn og klapvogn.
Selvfølgelig er det lækkert med nyt, men af og til kan jeg godt have en
fornemmelse af, at der går lidt sport i diverse former for udstyr. Min
veninde snakkede på et tidspunkt om, hvor dyr en ordentlig voxipose (aner
ikke om det staves sådan) var. Min kommentar var, at hun og jeg selv jo
altså ikke var lagt i barnevogn i voxiposer, så sådan en må vel kunne
erstattes af noget andet (det lykkedes jo i hvert fald os, at komme levende
igennem tiden i barnevogn).


> > > Bør man gifte sig først?

Det behøver man jo ikke. Der er mange som bare sørger for at få
papirarbejdet iorden, så der ikke er nogen tvivl om hvem der skal have
barnet i det tilfælde at moderen falder bort og heller ikke nogen tvivl,
hvis mor og far går fra hinanden.

> Så ville det nok aldrig ske. Vil man ikke altid være en lille smule i
tvivl?
> Det tror jeg i hvert fald at jeg vil være. Men jeg er til gengæld ikke i
> tvivl om at vi kan håndtere opgaven, hvor stor den end viser sig at være.

Jeg tror da at alle har deres tvivl. Måske netop mest af alt dem der med,
om man nu kan klare opgaven (om man er god nok og kan gøre det godt nok).
Men lykkeligvis er det jo faktisk langt de fleste voksne mennesker, som kan
det. De fleste begår da nogle fejl her og der, men det er trods alt stadig
et mindretal, der falder helt igennem og slet ikke magter det.
Hvis man vil det nok, så tror jeg egentlig man kan. Så kan man selvfølgelig
ikke gardere sig mod dødsfald, pludselige ulykker der invaliderer, psykiske
sygdomme osv, men skulle man gardere sig mod alt, så var der nok slet ikke
nogen, som fik børn og så var vi jo for alvor på røven.

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" skrev

Hej Puk :)

> Der er jo sådan set ikke noget galt i at få børn, mens begge eller den af
> jer er studerende. Faktisk kan der være en masse fordele i det (lidt
> afhængig af studiet naturligvis). Ofte har studerende en større grad af
> frihed til selv at bestemme, hvornår de vil lægge en del af deres timer,
og
> det kan jo hjælpe en del, når det kommer til at hente og bringe børn, børn
> der bliver syge osv. i den dur.

Ja det er afgjort en fordel.

> Rent økonomisk er det naturligvis en anden snak, men der er da indtil
flere
> mennesker, for hvem det er lykkedes at få børn, selvom de var under
> uddannelse, så det kan jo lade sig gøre.

Der ligger en del af problemet. Det har hidtil været min kæreste, der tjente
pengene mens jeg læste. Nu hvor "bøtten vender" er problemet at jeg aldrig
(ej heller med 25 års encinitet -hvod'n staver man mon det?) vil komme til
at tjene det, som han tjener idag. Så der skal skæres ned, hvis det skal
hænge sammen.

> Havde det nu været dig, som overvejede mere studie, så kunne man også
påpege
> fordelen ved ikke at skulle søge job i den fødedygtige alder og risikere
en
> masse problemer med det. Der findes jo en del mindre virksomheder, som
kan
> have meget svært ved at få råd til en medarbejder, der med stor
> sandsynlighed smutter på barsel indenfor det næste år eller to. Den
> problematik er man lykkeligt ude over, hvis man som kvinde vælger at få
børn
> under studiet.

Jeps, jeg har også bandet lidt over at vi ikke havde tænkt på det lidt før,
for så kunne vi jo have "overstået" step 1 mens jeg læste, men det bliver
altså lidt svært at nå, da jeg er færdig til sommer. Og så har jo balladen -
at skulle ud og søge arbejde eller på understøttelse som gravid eller evt.
nybagt mor tror jeg heller just er så sjovt.

> Det kommer jo altså også an på, hvad man selv gør det til.
> Det er jo eksempelvis muligt at leve uden bil (selvom jeg godt ved, at det
> er rart at have en).

Nu har vi en bil, og den er stort set betalt, så det er ikke et problem.
(Jow, der er selvf. nogle udgifter på den alligevel)

> Man sætter jo algså selv en del af begrænsningerne og udgifterne. Brugte
> møbler kan man komme langt med og ligeledes med brugt barnevogn og
klapvogn.
> Selvfølgelig er det lækkert med nyt, men af og til kan jeg godt have en
> fornemmelse af, at der går lidt sport i diverse former for udstyr. Min
> veninde snakkede på et tidspunkt om, hvor dyr en ordentlig voxipose (aner
> ikke om det staves sådan) var. Min kommentar var, at hun og jeg selv jo
> altså ikke var lagt i barnevogn i voxiposer, så sådan en må vel kunne
> erstattes af noget andet (det lykkedes jo i hvert fald os, at komme
levende
> igennem tiden i barnevogn).

Aner ikke engang hvad dælen en voxipose er *G*
Men ja, man har jo nok en ide om, at når det nu skal være, så skal det også
gøres ordentligt. Og der kan det være svært ikke at måle sig med andre, men
jeg plejer nu at sætte en ære i at have min egen mening om hvordan tingene
skal/behøver være, så mon ikke det går? Det tror jeg.

> Jeg tror da at alle har deres tvivl. Måske netop mest af alt dem der med,
> om man nu kan klare opgaven (om man er god nok og kan gøre det godt nok).
> Men lykkeligvis er det jo faktisk langt de fleste voksne mennesker, som
kan
> det. De fleste begår da nogle fejl her og der, men det er trods alt
stadig
> et mindretal, der falder helt igennem og slet ikke magter det.
> Hvis man vil det nok, så tror jeg egentlig man kan. Så kan man
selvfølgelig
> ikke gardere sig mod dødsfald, pludselige ulykker der invaliderer,
psykiske
> sygdomme osv, men skulle man gardere sig mod alt, så var der nok slet ikke
> nogen, som fik børn og så var vi jo for alvor på røven.

Lige netop
Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa12a40$0$4364$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

Hej Anita

> Der ligger en del af problemet. Det har hidtil været min kæreste, der
tjente
> pengene mens jeg læste. Nu hvor "bøtten vender" er problemet at jeg aldrig
> (ej heller med 25 års encinitet -hvod'n staver man mon det?) vil komme til
> at tjene det, som han tjener idag. Så der skal skæres ned, hvis det skal
> hænge sammen.

Det lyder det jo så som om, der skal under alle omstændigheder (hvis ellers
i på nuværende tidspunkter lever efter den indtægt i har). Måske det er
nemmere, når i alligevel skal ud i alle de der overvejelser om, hvordan man
så får skåret ned?

En anden mulighed er jo, at i skærer ned allerede nu, til det beløb i vil
have, hvis din kæreste går igang med at studere og så sætter det
overskydende til side, så i har en buffer til du når at blive gravid. Der
går alligevel et stykke tid, før du overhovedet er gravid, og hvis din
kæreste først skulle starte studie til August næste år, så har i jo noget
tid til at skrabe lidt penge sammen.

> Jeps, jeg har også bandet lidt over at vi ikke havde tænkt på det lidt
før,
> for så kunne vi jo have "overstået" step 1 mens jeg læste, men det bliver
> altså lidt svært at nå, da jeg er færdig til sommer. Og så har jo
balladen -
> at skulle ud og søge arbejde eller på understøttelse som gravid eller evt.
> nybagt mor tror jeg heller just er så sjovt.

Jeg ville da måske nok tro, at det var nemmere rent mentalt, at gå direkte
over i understøttelse som gravid end at gå ud og søge job, vel vidende at
man snarest muligt har tænkt sig at blive gravid. Jeg kan godt forestille
mig, at det kan være lidt svært ikke at føle, at man tager røven på
arbejdsgiveren, hvis man allerede ved, når man søger jobbet, at planen er at
få børn hurtigst muligt. Ikke at jeg siger, man skal have det dårligt med
det, tror bare jeg selv ville have det.

Til gengæld er det måske ikke så fedt, at skulle søge job efter endt barsel
og være nyuddannet og uden den erfaring, som de der sluttede samtidig med en
nu har. Nu ved jeg ikke, hvad du har studeret, men det kunne du måske komme
udenom ved at tage nogle kurser, mens du gik på barsel. Det kunne eventuelt
sende et signal til arbejdsgiveren om, at du ikke "bare" har lavet
"ingenting" (bemærk lige "'erne for jeg ved godt, at det ikke er "bare" og
"ingenting" *S*).

> Nu har vi en bil, og den er stort set betalt, så det er ikke et problem.
> (Jow, der er selvf. nogle udgifter på den alligevel)

Det er der jo helt sikkert *S*. Men det var nu også bare et eksempel. Et
andet kunne være, at et barn altså ikke behøver sit eget værelse lige fra
det er helt spæd. Eller at man kan have kombineret stue og soveværelse, så
man ikke behøver at finde en større bolig lige med det samme. Det er trangt
ja, men det er jo en anden post, som godt kan være stor i budgettet. Med et
barn og en studerende og kun en voksen med indtægt vil jeg dog også tro, at
i ville være berettiget til noget boligsikring. Men måske ikke så meget, så
det vil opveje udgiften.
Undersøg også, om din kæreste vil kunne få børne-klip på SU'en (jeg kender
ikke reglerne og ved ikke, hvor stor afhængighed, der så er til din
indtægt).

> Aner ikke engang hvad dælen en voxipose er *G*

Det er sådan en slags dynepose, som man lægger barnet i, når det skal sove i
barnevognen eller transporteres i koldt vejr........ Tror jeg nok *G*.

> Men ja, man har jo nok en ide om, at når det nu skal være, så skal det
også
> gøres ordentligt. Og der kan det være svært ikke at måle sig med andre,
men
> jeg plejer nu at sætte en ære i at have min egen mening om hvordan tingene
> skal/behøver være, så mon ikke det går? Det tror jeg.

Det gør det jo, især hvis i holder jer for øje, at nogle af alle de ting,
som man har "brug" for, måske ikke reelt er ting, som man har brug for men
snarere ting, som det er rare at have.
Så eksempelvis et indslag, hvor en mor var knotten over, hvor meget et
fjernsyn kostede, for børnene skulle jo have et på hvert af deres værelser.
Man kan jo så debattere, hvor nødvendigt det er *S*.

Legetøj er en anden ting. Et par af mine veninder, gør det at de bytter
legetøj med andre børn i institutionerne, for ungerne bliver alligevel
hurtigt trætte af det samme legetøj, og så er det fint, når det går på
omgang istedet for at alle køber de samme ting.

Der er sikkert tonsvis af ting, som man kan være lidt kreativ omkring.

Mange hilsner
Puk

---

Hejsa
>
>
>Til gengæld er det måske ikke så fedt, at skulle søge job efter endt barsel
>og være nyuddannet og uden den erfaring, som de der sluttede samtidig med en
>nu har. Nu ved jeg ikke, hvad du har studeret, men det kunne du måske komme
>udenom ved at tage nogle kurser, mens du gik på barsel. Det kunne eventuelt
>sende et signal til arbejdsgiveren om, at du ikke "bare" har lavet
>"ingenting" (bemærk lige "'erne for jeg ved godt, at det ikke er "bare" og
>"ingenting" *S*).

Jeg vil lige indskyde en bemærkning til det med kurser og barsel. Det
mener jeg bestemt ikke man må - barsel er helliget barnet. Ikke at jeg
er uenig i, at det sagtens kan være en fordel mht. jobmulighederne
efter endt barsel - og også i sin tid gerne selv have valgt den model.
Men jeg fik at vide dengang, at barsel er til barnet, og længere var
den ikke

>
>Det er sådan en slags dynepose, som man lægger barnet i, når det skal sove i
>barnevognen eller transporteres i koldt vejr........ Tror jeg nok *G*.

Du har helt ret Og også i, at man sagtens kan "overleve"
barnevogns-alderen uden. Det er min (i øjeblikket højt syngende) søn
på snart 4 år et lyslevende bevis på

>
>Det gør det jo, især hvis i holder jer for øje, at nogle af alle de ting,
>som man har "brug" for, måske ikke reelt er ting, som man har brug for men
>snarere ting, som det er rare at have.
>Så eksempelvis et indslag, hvor en mor var knotten over, hvor meget et
>fjernsyn kostede, for børnene skulle jo have et på hvert af deres værelser.
>Man kan jo så debattere, hvor nødvendigt det er *S*.

Mon ikke der her er et "forældre-skabt" behov???
>
>Legetøj er en anden ting. Et par af mine veninder, gør det at de bytter
>legetøj med andre børn i institutionerne, for ungerne bliver alligevel
>hurtigt trætte af det samme legetøj, og så er det fint, når det går på
>omgang istedet for at alle køber de samme ting.

En genial ide egentlig -så får ungerne jo tit "nyt" legetøj.... Og det
kan spare en del på legetøjsbudgettet

MVH
Gitte

---

"Anita" skrev i en meddelelse
news:3fa12a40$0$4364$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

Den her lader jeg lige sende igen. Jeg er efterhånden enormt træt af
babyperfektionisme og uundværlige pebrede voxiposer. *G*


> "Puk" skrev

>> Min
> > veninde snakkede på et tidspunkt om, hvor dyr en ordentlig voxipose
(aner
> > ikke om det staves sådan) var. Min kommentar var, at hun og jeg selv jo
> > altså ikke var lagt i barnevogn i voxiposer, så sådan en må vel kunne
> > erstattes af noget andet (det lykkedes jo i hvert fald os, at komme
> levende
> > igennem tiden i barnevogn).

Nette

---

"Anita"wrote:


> ... at få børn?
>
> Findes det rette tidspunkt overhovedet?

Ja, når man er klar

> Bør man være færdig med uddannelsen?

Både og. Jeg havde ingen udd. da jeg fik børn.
( Jeg var lige blevet 22 år, og damn det var stor lykke at stifte
familie )

> Hvordan ved man om man er klar?

Jeg/Vi vidste det bare. Jeg kunne da mærke på mig selv, at jeg i den
grad var klar til at få børn. Jeg spekulerede ikke så meget over hvad der
kunne ske ved at få et barn, nok mere glæden ved at få et.

> Hvordan med økonomien?

Den skal være i orden, dvs. at man ikke nødvendigvis behøver at have en
høj indkomst.

> Bør man gifte sig først?
Ikke nødvendigvis. Jeg blev først gift, da barnet skulle døbes (2 fluer
med et smæk )

> Hvilke overvejelser har I andre gjort?

Vores overvejelser gik på om vi havde råd. På daværende tidspunkt var
jeg arbs.løs, og fik laveste understøttelse. Min dav. mand havde et alm.
lønnet job. Mener vi havde en netto indkomst på ca. 15000 kr. pr. måned.
Vi mente absolut at vi havde råd. Vi gjorde det, at børnechecken ikke
blev indberegnet i de faste udgifter, men istedet blev brugt på tøj til
barnet. Det dyreste er faktisk bleer, alt efter hvilket mærke man vælger
at bruge. Vi fik masser af pænt brugt tøj og udstyr - nok til det 1ste
år, så det var minimalt hvor ofte vi købt tøj.

> Hvad var afgørende i jeres valg?
At vi havde lyst til at få barn.

> Venligst Anita


Mvh. She

---

In article <3fa0fd2c$0$4345$ba624c82@nntp03.dk.telia.net>,
anita@*SLET*stofanet.dk says...
> ... at få børn?

Ja, det er jo altså et vældig godt spørgsmål

> Findes det rette tidspunkt overhovedet?

Det tror jeg ikke. Du kan jo aldrig vide, hvad fremtiden bringer.

> Bør man være færdig med uddannelsen?

For dem jeg kender har det været et prioriteringsspørgsmål. Mange har
netop valgt at få børn under uddannelse, fordi det giver en langt større
fleksibilitet end et fast job. Og nogle har valgt at vente, fordi de
synes, at det blev for småt med penge.

Og så kender jeg også et par stykker, der forsøgte at planlægge et barn
under uddannelse, for så at opdage, at det ikke var helt så nemt at
blive gravid, som de havde håbet på.

> Hvordan ved man om man er klar?

Min helt egen teori : trods alt det jeg ved, at jeg må "ofre", hvis jeg
får et barn, får jeg alligevel en glædens forventningsknude i maven ved
tanken.

> Hvordan med økonomien?

I første omgang er der selvfølgelig nogle ting, der skal anskaffes -
hvor dyrt det så er, afhænger jo af, hvad man køber. For mig er det mere
et spørgsmål om at bo og leve sådan, at vi også har råd til orlov,
tivoliture og ferier. Hvis det betyder, at ungerne må dele værelse, så
er det bare sådan.

> Bør man gifte sig først?

Tjah...det letter da helt sikkert nogle praktiske og juridiske ting. På
den anden side, så er det jo ikke noget, der ikke kan ordnes uden en
vielsesattest. Så i min verden er det ikke et krav.

> Disse og mange andre spørgsmål omkring det at få børn, tumler min kæreste og
> jeg med for tiden.

Vi tumlede også med dem et stykke tid, inden vi indså, at vi ikke kunne
planlægge os ud af det. Og for os er det knapt et år efter, at vi gik i
gang med "produktionen" stadig ikke blevet til noget, der kan minde om
et barn...så nu er jeg holdt op med at beslutte, opleve og se verden
gennem "Hvis nu vi får et barn" brillerne. Kommer ungen, er det lykken -
hvis ikke, så har jeg i hvert fald ikke spildt en periode af mit liv på
noget, der aldrig blev.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*

---

"Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev

> For dem jeg kender har det været et prioriteringsspørgsmål. Mange har
> netop valgt at få børn under uddannelse, fordi det giver en langt større
> fleksibilitet end et fast job. Og nogle har valgt at vente, fordi de
> synes, at det blev for småt med penge.

Ja, det er netop også de ting vi roder lidt med. Som det er nu, har vi fint
råd, men når nu kæresten vil læse, ja så strammer det til...

> Og så kender jeg også et par stykker, der forsøgte at planlægge et barn
> under uddannelse, for så at opdage, at det ikke var helt så nemt at
> blive gravid, som de havde håbet på.

Det er jo det man frygter... har også venner som har måttet arbejde og
betale lidt mere for sagen end de umiddelbart havde drømt om. Men med lidt
hjælp lykkedes det dem at få en dejlig datter.

> Min helt egen teori : trods alt det jeg ved, at jeg må "ofre", hvis jeg
> får et barn, får jeg alligevel en glædens forventningsknude i maven ved
> tanken.

*S* Ja.

> > Hvordan med økonomien?
>
> I første omgang er der selvfølgelig nogle ting, der skal anskaffes -
> hvor dyrt det så er, afhænger jo af, hvad man køber. For mig er det mere
> et spørgsmål om at bo og leve sådan, at vi også har råd til orlov,
> tivoliture og ferier. Hvis det betyder, at ungerne må dele værelse, så
> er det bare sådan.

Helt enig.

> Vi tumlede også med dem et stykke tid, inden vi indså, at vi ikke kunne
> planlægge os ud af det. Og for os er det knapt et år efter, at vi gik i
> gang med "produktionen" stadig ikke blevet til noget, der kan minde om
> et barn...så nu er jeg holdt op med at beslutte, opleve og se verden
> gennem "Hvis nu vi får et barn" brillerne. Kommer ungen, er det lykken -
> hvis ikke, så har jeg i hvert fald ikke spildt en periode af mit liv på
> noget, der aldrig blev.

Jamen der er jo også andre muligheder, som jeg i hvert fald ikke vil afvise,
hvis det ikke lykkes via naturmetoden.

Venligst Anita

---

In article <3fa155c3$0$4343$ba624c82@nntp03.dk.telia.net>,
anita@*SLET*stofanet.dk says...
> "Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev
>
> > For dem jeg kender har det været et prioriteringsspørgsmål. Mange har
> > netop valgt at få børn under uddannelse, fordi det giver en langt større
> > fleksibilitet end et fast job. Og nogle har valgt at vente, fordi de
> > synes, at det blev for småt med penge.
>
> Ja, det er netop også de ting vi roder lidt med. Som det er nu, har vi fint
> råd, men når nu kæresten vil læse, ja så strammer det til...

Her i huset er der også planer om videreuddannelse. Jeg starter til
februar og har valgt en uddannelse, som jeg heldigvis kan tage ved siden
af jobbet - til gengæld skal jeg selv betale for den. Min kæreste ønsker
en uddannelse, der betyder, at han skal have voksen-lærlinge løn,
hvilket er noget af nedgang i forhold til nu.

Vi starter begge på uddannelse, fordi vi har lysten til det. Hvis vi
skulle være så heldige, at jeg bliver gravid, så er vores umiddelbare
plan i tilfælde af økonomiske vanskeligheder, at jeg venter med at
fortsætte min uddannelse. Er det ikke nok, kan min kæreste tage en pause
fra sin uddannelse og arbejde. Vi satser da på, at vi kan klare det ved
hjælp af opsparinger og fornuft. Hvis det viser sig ikke at være nok, så
kan vi finde en løsning på det også...som vi har gjort med alle de andre
uforudsigeligheder, der er dukket op undervejs.

Selvom din kæreste begynder at læse, er det vel ikke umuligt for ham at
arbejde for en tid, hvis det skulle blive nødvendigt.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*

---

"Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev
> Selvom din kæreste begynder at læse, er det vel ikke umuligt for ham at
> arbejde for en tid, hvis det skulle blive nødvendigt.

Det kommer lidt an på hvordan han gør det.
På SU er der begrænsning på hvad han må tjene og på fx. udd.orlov kan han
ikke arbejde ved siden af, så vidt jeg har læst mig til.

Men jeg er da heller ikke i tvivl om, at vi kan få det til at hænge sammen,
hvis vi skal, også med børn. Spørgsmålet er bare hvad man må ofre. Jeg synes
dog det vil være trist, hvis min kæreste må ofre sin drøm om at læse videre.

Venligst Anita

---

In article <3fa17b83$0$4347$ba624c82@nntp03.dk.telia.net>,
anita@*SLET*stofanet.dk says...
> "Kirstine" <minipip(remove)@minipip.dk> skrev
> > Selvom din kæreste begynder at læse, er det vel ikke umuligt for ham at
> > arbejde for en tid, hvis det skulle blive nødvendigt.
>
> Det kommer lidt an på hvordan han gør det.
> På SU er der begrænsning på hvad han må tjene og på fx. udd.orlov kan han
> ikke arbejde ved siden af, så vidt jeg har læst mig til.

Hvis han er på SU og vælger at tage orlov fra sit studie for eksempelvis
1 år og i den periode ikke modtager SU, må han godt arbejde, så vidt jeg
ved.

Hvis han tager orlov fra sit job for at uddanne sig, så ved jeg ikke
helt, hvad reglerne er. Og det kommer jo også an på, hvilken uddannelse,
der er tale om. Hvis hans arbejdsgiver ellers er med på den, så kunne
man jo aftale orlov for 1 år ad gangen. På den måde er der jævnligt
mulighed for at ændre på planerne.

> Men jeg er da heller ikke i tvivl om, at vi kan få det til at hænge sammen,
> hvis vi skal, også med børn. Spørgsmålet er bare hvad man må ofre. Jeg synes
> dog det vil være trist, hvis min kæreste må ofre sin drøm om at læse videre.

Det ville det da bestemt også. Hos os er det heller ikke tænkt som andet
end nødløsningen. Og som min kæreste så rigtigt sagde - hvis jeg bliver
nødt til at stoppe, er der jo ingen, der forhindrer mig at genoptage
uddannelsen, når der er plads til det.

Og det var i øvrigt heller ikke noget, vi "bare" sådan besluttede. Vi
snakkede om det, lod det ligge, tænkte over det, snakkede lidt mere og
lod det ligge igen. Det har taget os nogle måneder at nå frem til den
beslutning - og først der følte jeg i hvert fald, at vi var helt klar
til at få barnet. Netop fordi vi på trods af udsigten til måske at
skulle opgive noget, vi ellers begge brænder meget for, bare sad og
smilede sagligt ved tanken om det lille barn

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa0fd2c$0$4345$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> ... at få børn?

Når man har lyst.

> Findes det rette tidspunkt overhovedet?

Ja, når man virkelig har lyst.

> Bør man være færdig med uddannelsen?

Hvis det er det der skal til, før lysten opstår.

> Hvordan ved man om man er klar?

Når lysten er der.

> Hvordan med økonomien?

Dette er DK, ingen behøver være boligløse eller uden
mad og tøj på kroppen - alt der ellers behøves er
kærlighed til barnet, og det koster ingen penge.

> Bør man gifte sig først?

Hvis man har lyst.

> Hvilke overvejelser har I andre gjort?

Jeg havde lyst, og det har jeg stadig (til de børn jeg har,
ikke til at få flere).

> Hvad var afgørende i jeres valg?

Lysten til at få et barn.

mange hilsner
nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev

Hej nusle
> Lysten til at få et barn.

Ak, så simpelt du kan få det til at lyde. Så simpelt føles det dog ikke inde
i mit hoved

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa14f85$0$4366$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

Hej,

> > Lysten til at få et barn.
>
> Ak, så simpelt du kan få det til at lyde. Så simpelt føles det dog ikke
inde
> i mit hoved



Babyer/børn kræver kærlighed, opmærksomhed, ind-
levelsesevne, engagement, ømhed, kærtegn og som Bo
engang så rigtigt har skrevet - ro, renlighed og regel-
mæssighed *S*

Du argumenterer ud fra hvor dyrt barnets tøj kan blive,
hvor flot barnevognen skal være, hvor stort et værelse
pigen/drengen skal have, hvor mange cykler du kan
nå at købe op gennem barnets barndom, hvor mange
rejser I vil få råd til - men barnet er ligeglad med alt det
- for har det alt det, men ikke en mor og en far med lyst
og energi til at være tilstede i dets liv - er det meningsløst
alligevel.

Jeg har al mulig respekt for de som "venter til det hele
går op i en højere enhed" - men jeg oplever desværre
tit, at når de endelig er nået dertil, er de også blevet
mere satte, mindre fleksible - og vigtigst af alt, ældre
og mere trætte. Det er ikke optimalt som forældre,
for det er simpelthen hårdere end noget studie, mere
krævende end noget job - og det kræver i en vis
udstrækning (ungdommens) energi .

Der er nu engang en grund til at vi er "designet" til at
være mest frugtbare fra vi er i slutningen af teenage-
årene og til midten/slutningen af 20'erne. Naturen er
ikke så dumt skruet sammen.

Jeg læste f.eks. lige i dag, at kvinder der har svært ved
at blive gravide også har øget risiko for at føde for tid-
ligt eller føde fuldbårne børn med lav fødselsvægt og
skulle føde ved kejsersnit.

Mon ikke besværet med at blive gravide er naturens
måde at beskytte disse kvinder, da deres kroppe
måske er for skrøbelige.....?

Jo ældre en kvinde bliver, jo sværere er det for hende
at blive gravid, at være gravid og at føde - tingene
hænger nu engang sammen.

mange hilsner
nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev
> Babyer/børn kræver kærlighed, opmærksomhed, ind-
> levelsesevne, engagement, ømhed, kærtegn og som Bo
> engang så rigtigt har skrevet - ro, renlighed og regel-
> mæssighed *S*

Klart, det tager jeg som en selvfølge.

> Du argumenterer ud fra hvor dyrt barnets tøj kan blive,
> hvor flot barnevognen skal være, hvor stort et værelse
> pigen/drengen skal have, hvor mange cykler du kan
> nå at købe op gennem barnets barndom, hvor mange
> rejser I vil få råd til -

Det gør jeg faktisk ikke. Det er muligt det kan tolkes sådan, men jeg er
faktisk bedøvende ligeglad med hvor dyre og fine tingene er, bare man kan få
en hverdag til at fungere, hviket kan være svært, hvis hver en krone må
vendes og drejes. Jeg har levet snævert før, det har jeg ikke lyst til igen,
hvis det kan undgås. Men økonomien er da naturligvis med i vores
overvejselser, idet det let kunne gå hen og blive stramt, hvis min kæreste
begynder at studere - og endnu værre hvis jeg ikke får et job.

Desuden er antallet af værelser ikke et problem, da vi bor i en 3 værelses
lejlighed, så jeg ved ikke lige hvorfor det kom ind i billedet.

> men barnet er ligeglad med alt det
> - for har det alt det, men ikke en mor og en far med lyst
> og energi til at være tilstede i dets liv - er det meningsløst
> alligevel.

Og det er jeg da udemærket klar over. Men en anden overvejelse der betyder
en del for mig, går på hvordan det rent tidsmæssigt kan hænge sammen, når
jeg forhåbentlig får et job som folkeskolelærer, som uden tvivl vil være
temmelig hårdt og tidskrævende i starten.

> Jeg har al mulig respekt for de som "venter til det hele
> går op i en højere enhed" - men jeg oplever desværre
> tit, at når de endelig er nået dertil, er de også blevet
> mere satte, mindre fleksible - og vigtigst af alt, ældre
> og mere trætte. Det er ikke optimalt som forældre,
> for det er simpelthen hårdere end noget studie, mere
> krævende end noget job - og det kræver i en vis
> udstrækning (ungdommens) energi .

Nu opfatter jeg heller ikke just mig selv som gammel (25), eller for den
sags skyld ufleksibel. Men jeg synes ikke det gør noget, at man har tænkt
over det, inden man kaster sig ud i det, frem for at blive tvunget ud i det
pga. "et uheld".

> Der er nu engang en grund til at vi er "designet" til at
> være mest frugtbare fra vi er i slutningen af teenage-
> årene og til midten/slutningen af 20'erne. Naturen er
> ikke så dumt skruet sammen.

Men sociologien arbejder ikke længere så pokkers godt sammen med naturen.
Det er idag de færeste 18-årige der er i et nogenlunde stabilt forhold.

> Jeg læste f.eks. lige i dag, at kvinder der har svært ved
> at blive gravide også har øget risiko for at føde for tid-
> ligt eller føde fuldbårne børn med lav fødselsvægt og
> skulle føde ved kejsersnit.
>
> Mon ikke besværet med at blive gravide er naturens
> måde at beskytte disse kvinder, da deres kroppe
> måske er for skrøbelige.....?
>
> Jo ældre en kvinde bliver, jo sværere er det for hende
> at blive gravid, at være gravid og at føde - tingene
> hænger nu engang sammen.

Hvem siger jeg vil få svært ved at blive gravid?
Jeg har jo aldrig forsøgt.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa169d2$0$4383$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

Hej,

> Jeg har levet snævert før, det har jeg ikke lyst til igen,

Men det er ikke jordens undergang - og selvom du
planlægger fra nu af og ti år frem, kan du stadig
blive fyret, blive kørt ned, ende som handicappet
osv. osv.

Det handler om, hvorvidt man vil have et barn eller
ej, alt det andet er bare spekulationer - hvis man vil
have et barn, og man er to der kan lave det (og er
enige), så gør man det.

> Og det er jeg da udemærket klar over. Men en anden overvejelse der betyder
> en del for mig, går på hvordan det rent tidsmæssigt kan hænge sammen, når
> jeg forhåbentlig får et job som folkeskolelærer, som uden tvivl vil være
> temmelig hårdt og tidskrævende i starten.

Hvis det er det I vil, så skal I nok få det til at
fungere.

> Nu opfatter jeg heller ikke just mig selv som gammel (25), eller for den
> sags skyld ufleksibel. Men jeg synes ikke det gør noget, at man har tænkt
> over det, inden man kaster sig ud i det, frem for at blive tvunget ud i
det
> pga. "et uheld".

Selvfølgelig er det godt at tænke sig om - bare det ikke
ender med at man bliver handlingslammet af det, eller
vælger at tilsidesætte sig selv og sine ønsker, fordi det
ikke "passer ind" efter et eller andet udefineret normsæt.

> Men sociologien arbejder ikke længere så pokkers godt sammen med naturen.

Jeg synes du bruger "sociologi" i en forkert sammen-
hæng her.

Det er lettere at ændre menneskers relationer og adfærd
- end at ændre ved naturen. Selvom menneskets hovmod
gør, at vi foretrækker at medicinere, operere, inseminere
osv. i stedet.

> Det er idag de færeste 18-årige der er i et nogenlunde stabilt forhold.

Et stabilt forhold er ikke nødvendigt for at være forældre.

Det kan gøre nogle ting nemmere, det kan også gøre
nogle ting sværere. Der findes f.eks. både alkoholikere
og psykisk syge, der lever i stabile forhold der varer
livet ud - det er måske bare ikke sunde forhold.

> Hvem siger jeg vil få svært ved at blive gravid?

Ingen.

Hvem sagde mit afsnit om det, handlede om dig - det
var en del af min argumentation for at det ikke nødven-
digvis altid er hensigtsmæssigt at vente på at alt virker
"rigtigt".

Nogle gange skal livet bare leves - ikke planlægges.

Og tro mig, hvis der er nogen der kan lære en den lektie,
så er det børn *GG*

Som en her inde fra har haft stående i sin signatur - livet
er det som sker, mens man er i gang med at planlægge
noget andet

mange hilsner
nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev

> Men det er ikke jordens undergang - og selvom du
> planlægger fra nu af og ti år frem, kan du stadig
> blive fyret, blive kørt ned, ende som handicappet

Netop, og hvor fedt ville det være hvis man har børn? Desuden har jeg skam
ikke tænkt mig at planlægge noget i 10 år. Jeg reflekterer over tingene,
kommer frem til en beslutning (i dette tilfælde i fællesskab med min
kæreste) og lader tingene ske eller dropper dem igen og finder på noget
andet.

> Selvfølgelig er det godt at tænke sig om - bare det ikke
> ender med at man bliver handlingslammet af det, eller
> vælger at tilsidesætte sig selv og sine ønsker, fordi det
> ikke "passer ind" efter et eller andet udefineret normsæt.

Jeg ser heller ikke mig selv som typen der bliver handlingslammet. Nu er det
jo ikke spekulationer der har kørt i årevis, højst i nogle måneder.

> Det er lettere at ændre menneskers relationer og adfærd
> - end at ændre ved naturen. Selvom menneskets hovmod
> gør, at vi foretrækker at medicinere, operere, inseminere
> osv. i stedet.

Jeg tænkte nu mere på at behovet for uddannelse, selvstændighed, senere
pardannelse og andre "praktiske" omstændigheder, gør at vi netop får børn
senere og senere, på trods af at naturen er indrettet anderledes.

> Et stabilt forhold er ikke nødvendigt for at være forældre.

Nej, men det er en fordel. Der er mange faktorer der spiller ind og gør at
vi bliver "voksne"/forældre senere. Ikke dermed sagt at det er godt.

> Hvem sagde mit afsnit om det, handlede om dig - det
> var en del af min argumentation for at det ikke nødven-
> digvis altid er hensigtsmæssigt at vente på at alt virker
> "rigtigt".

I see.

> Nogle gange skal livet bare leves - ikke planlægges.

Netop. Og nogle gange kan det være en fordel at planlægge en smule.

> Og tro mig, hvis der er nogen der kan lære en den lektie,
> så er det børn *GG*
>
> Som en her inde fra har haft stående i sin signatur - livet
> er det som sker, mens man er i gang med at planlægge
> noget andet

Yep, Det var vist John Lennon der sagde dette.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa17eb8$0$4360$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

Hej,

> Netop, og hvor fedt ville det være hvis man har børn?

Præcis lige så ufedt som hvis man ikke har børn.

> Desuden har jeg skam
> ikke tænkt mig at planlægge noget i 10 år. Jeg reflekterer over tingene,
> kommer frem til en beslutning (i dette tilfælde i fællesskab med min
> kæreste) og lader tingene ske eller dropper dem igen og finder på noget
> andet.

Hmm... for mig er en beslutning ikke at lade tingene
ske, det er at få tingene til at ske.

> Jeg ser heller ikke mig selv som typen der bliver handlingslammet. Nu er
det
> jo ikke spekulationer der har kørt i årevis, højst i nogle måneder.

Jeg tager ikke udgangspunkt i dig - jeg tager udgangs-
punkt i aspekterne ved at vælge at blive forældre, eller
ikke at vælge det og så de argumenter/meninger der
dukker op.

Jeg ved godt, at du skriver ud fra dig selv, men jeg tænker
i generelle baner, ikke i dig som person - jeg kender dig jo
ikke.

> Jeg tænkte nu mere på at behovet for uddannelse, selvstændighed, senere
> pardannelse og andre "praktiske" omstændigheder, gør at vi netop får børn
> senere og senere, på trods af at naturen er indrettet anderledes.

Det opfatter jeg ikke som behov.

Behov for mig er at trække vejret, at spise, at drikke
- som du ser, tager jeg hovedsageligt udgangspunkt i
fysiske behov.

Det du skriver herover, det opfatter jeg som selvrea-
lisering, alt det man kaster sig over, hvis/når de basale
behov er opfyldt.

Med andre ord, vi er uenige.

Jeg vil hellere tilpasse mig naturens "orden" end de
menneskeskabte "omstændigheder" der måtte herske.
Jeg finder nemlig, at i mange henseender er måden vi
har struktureret de samfundsmæssige opbygninger på
skadelig for menneskets grundlæggende natur.

> Nej, men det er en fordel. Der er mange faktorer der spiller ind og gør at
> vi bliver "voksne"/forældre senere. Ikke dermed sagt at det er godt.

Kropsligt modnes vi faktisk tidligere. Så det med at vi
bliver voksne senere (hvilket jeg i nogen grad er enig
med dig i), tror jeg skyldes den ansvarsforflygtigelse
der er så udbredt - man vil have lov at være uansvarlig
længere.

> Netop. Og nogle gange kan det være en fordel at planlægge en smule.

Ja da.

> Yep, Det var vist John Lennon der sagde dette.

Det skal jeg ikke gøre mig klog på - jeg aner intet om
sangere eller citater *G*

mange hilsner
nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev

> Hej,
>
> > Netop, og hvor fedt ville det være hvis man har børn?
>
> Præcis lige så ufedt som hvis man ikke har børn.

For børnene? Jeg tror de er ret ligeglade, hvis de ikke eksisterer.
Men det er nu temmelig irrelevant for mig at se, for jeg lever ikke mit liv
efter, hvad der måske kunne ske, hvis alt går galt.

> Hmm... for mig er en beslutning ikke at lade tingene
> ske, det er at få tingene til at ske.

Ordkløveri. Jeg mente naturligvis "få tingene til at ske".

> Jeg tager ikke udgangspunkt i dig - jeg tager udgangs-
> punkt i aspekterne ved at vælge at blive forældre, eller
> ikke at vælge det og så de argumenter/meninger der
> dukker op.

Men du får det til at lyde så negativt...

> Jeg ved godt, at du skriver ud fra dig selv, men jeg tænker
> i generelle baner, ikke i dig som person - jeg kender dig jo
> ikke.

Okay, men så burde jeg måske undlade at kommentere dine indlæg? Jeg
argumenterer altid ud fra mig selv og den viden jeg besider. Hvad andet kan
man gøre?

> > Jeg tænkte nu mere på at behovet for uddannelse, selvstændighed, senere
> > pardannelse og andre "praktiske" omstændigheder, gør at vi netop får
børn
> > senere og senere, på trods af at naturen er indrettet anderledes.
>
> Det opfatter jeg ikke som behov.
> Behov for mig er at trække vejret, at spise, at drikke
> - som du ser, tager jeg hovedsageligt udgangspunkt i
> fysiske behov.
>
> Det du skriver herover, det opfatter jeg som selvrea-
> lisering, alt det man kaster sig over, hvis/når de basale
> behov er opfyldt.

Man er nødt til at uddanne sig i dagens Danmark, hvis man vil være sikker på
en nogenlunde levestandard og hvis man vil sikre sin alderdom. Derfor er det
generelle behov/ønske/krav/whatever for/om uddannelse stigende. Igen ser jeg
det som ordkløveri.

> Med andre ord, vi er uenige.
>
> Jeg vil hellere tilpasse mig naturens "orden" end de
> menneskeskabte "omstændigheder" der måtte herske.
> Jeg finder nemlig, at i mange henseender er måden vi
> har struktureret de samfundsmæssige opbygninger på
> skadelig for menneskets grundlæggende natur.

Men du kan vel blive nødt til at tilpasse dig det samfund du lever i?

> > Nej, men det er en fordel. Der er mange faktorer der spiller ind og gør
at
> > vi bliver "voksne"/forældre senere. Ikke dermed sagt at det er godt.
>
> Kropsligt modnes vi faktisk tidligere. Så det med at vi
> bliver voksne senere (hvilket jeg i nogen grad er enig
> med dig i), tror jeg skyldes den ansvarsforflygtigelse
> der er så udbredt - man vil have lov at være uansvarlig
> længere.

Præcis, og den uansvarlighed passer vel ikke just sammen med at få børn som
18-årig?
Der er jo nogle grunde til at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er
ca. 28 år. Nogle af grundende har vi selv indflydelse på, andre er mere ydre
og praktiske omstændigheder, for mig at se.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa23981$0$7161$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...

Hej.

Hvorfor er du så defensiv? - jeg lagde ud med humor,
masser af smil, og har stadig den indgangsvinkel. Jeg
"angriber" ikke det at du som individ gerne vil planlægge
og gøre dig tanker inden du f.eks. vælger eller ikke vælger
at blive forælder - hvad end du vælger, vil vel være det
som er bedst for dig.

Jeg argumenterer bare for, at det ikke altid er nødvendigt/
ønskeligt at planlægge i så vid udstrækning, og at det ikke
altid er nødvendigt/ønskeligt at vente med at får børn til
dette eller hint er "i orden".

> For børnene?

Handicappede kan med det sikkerhedsnet vi har i
DK godt have børn - økonomisk. Og medmindre
man er så handicappet, at man ikke kan give et
knus og et par kærlige ord - så kan man være en
fuldgod forælder på lige fod med ikke-handicappede.

Så igen vil min påstand være, at selvfølgelig vil det
være anderledes end så mange andre - men det for-
ringer ikke barnets vilkår for udvikling og trivsel.

> Men du får det til at lyde så negativt...

Det var jeg ikke klar over - jeg argumenterer bare for,
hvordan jeg anskuer det at blive/være forælder. Som i
denne sammenhæng er i kontrast til f.eks. dig - derved
får vi flere nuancer frem - det synes jeg er fedt, især i
debatter

> > Jeg ved godt, at du skriver ud fra dig selv, men jeg tænker
> > i generelle baner, ikke i dig som person - jeg kender dig jo
> > ikke.
>
> Okay, men så burde jeg måske undlade at kommentere dine indlæg?

Hvorfor dog det?

Jeg skrev det bare for at fortælle dig, at jeg jo altså ikke
tager stilling til, hvad "du" burde gøre eller ikke gøre, det
kommer da ikke mig ved. Og du ved helt klart bedst,
hvordan tingene fungerer for dig.

Mine argumenter handler derfor ikke om dig som person,
men om mine meninger om _emnet_.

> Jeg
> argumenterer altid ud fra mig selv og den viden jeg besider. Hvad andet
kan
> man gøre?

Selvfølgelig argumentere man ud fra sig selv og sin viden
- men derfor kan man godt have en holdning til _emnet_
og ikke til personerne som man argumenterer med.

Jeg har ingen holdning til hvad du skal gøre/ikke gøre.

Jeg har en holdning til _emnet_, og det er den jeg giver
udtryk for.

Hvis det føles som om jeg vil påvirke dig i en eller anden
retning, så beklager jeg - for det var og er ikke min hen-
sigt. Jeg vil bare gerne fortælle om mit syn på "sagen",
fordi jeg elsker at debattere

> Man er nødt til at uddanne sig i dagens Danmark, hvis man vil være sikker
på
> en nogenlunde levestandard og hvis man vil sikre sin alderdom.

Tja, min bror og svigerinde klarer sig bedre uden uddannelse,
end jeg gør med - højere lønninger, bedre boligforhold osv.

Så måske er det ikke helt så entydigt.

> Men du kan vel blive nødt til at tilpasse dig det samfund du lever i?

I en vis udstrækning, ja - men jeg behøver ikke tage samtlige
dogmer til mig som eviggyldige sandheder. Jeg kan tillade
mig den luksus at betvivle alt, samtlige samfundsmæssige
tiltag der er foretaget op gennem tiderne, hvis jeg vil - og jeg
kan også tillade mig den luksus i nogen udstrækning at vælge
ikke at tilpasse mig, medmindre det er strengt nødvendigt for
ikke at komme direkte i konflikt med det samfund jeg lever
i.

> Præcis, og den uansvarlighed passer vel ikke just sammen med at få børn
som
> 18-årig?

Ikke alle vælger den uansvarlighed til så længe, nogle ønsker
voksenlivet og de muligheder det rummer. Det er ikke kun
positivt at være foruden ansvar - ansvar rummer mange
facetter, og er meget udviklende og berigende. Det kan man
sagtens vælge til som 18 årig, hvis man vil det.

> Der er jo nogle grunde til at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er
> ca. 28 år. Nogle af grundende har vi selv indflydelse på, andre er mere
ydre
> og praktiske omstændigheder, for mig at se.

Ja, der er nogle grunde - og den vigtigste jeg kan få øje på
er, at mennesker generelt er meget indstillede på at følge
selv de tåbeligste samfundsnormer, tilmed der hvor det
går imod deres natur.

mange hilsner
nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev

> Hvorfor er du så defensiv?
Pyh, det kan der være mange grunde til. Dels at jeg følte at du negligerede
det jeg skrev på baggrund af nogle få formuleringer, som jeg ikke havde
tænkt over kunne tolkes på den måde du gjorde. Flere forklaringer følger
længere nede.

- jeg lagde ud med humor,
> masser af smil, og har stadig den indgangsvinkel. Jeg
> "angriber" ikke det at du som individ gerne vil planlægge
> og gøre dig tanker inden du f.eks. vælger eller ikke vælger
> at blive forælder - hvad end du vælger, vil vel være det
> som er bedst for dig.

Men husk på at du jo er en erfaren mor, og jeg har absolut ingen erfaring på
området, derfor vil dine argumenter på en eller anden måde (i mit hoved)
veje tungere, og derfor kan jeg let føle at mine meninger skydes i sænk. Jeg
har aldrig prøvet at stå med disse overvejelser før, hvilket er ret
forvirrende, når der er så mange omstændigheder, der driller i forhold til
det at få børn. Når du så får det til at lyde så simpelt føler jeg, at de
overvejelser jeg gør mig "er forkerte" for det er jo så let - enten har man
lyst, eller også har man ikke. Men nu synes jeg ikke det er helt det samme
at få lyst til et stykke chokolade og lysten til at få børn. Chokoladen
spiser jeg uden at tænke videre over det, mens børn ikke, for mig, er noget
man bare får.

> Jeg argumenterer bare for, at det ikke altid er nødvendigt/
> ønskeligt at planlægge i så vid udstrækning, og at det ikke
> altid er nødvendigt/ønskeligt at vente med at får børn til
> dette eller hint er "i orden".

Men hvorfor? Hvis jeg blev gravid nu, ville der være en del ting i vores liv
der måtte forandres. Ting som vi begge ønsker/holder af. Min kæreste måtte
måske droppe tanken om at studere, vi måtte måske sælge bilen og sommerhuset
(det lyder måske så fint, men det er det ikke) for ikke at tale om mine
chancer for at søge/få arbejde til sommer vil være lig nul. Den situation
vil jeg da være temmelig ked af at sætte mig selv i.

> > For børnene?
>
> Handicappede kan med det sikkerhedsnet vi har i
> DK godt have børn - økonomisk. Og medmindre
> man er så handicappet, at man ikke kan give et
> knus og et par kærlige ord - så kan man være en
> fuldgod forælder på lige fod med ikke-handicappede.
>
> Så igen vil min påstand være, at selvfølgelig vil det
> være anderledes end så mange andre - men det for-
> ringer ikke barnets vilkår for udvikling og trivsel.

Det er jeg helt enig i, men det er svært at være en god forælder hvis man
fx. er død. Men gud hvor ville det være absurd at undlade at få børn fordi
man måske kunne gå hen og dø. Men jeg finder det ikke absurd at planlægge
det efter andre faktorer i sit liv, så man kan optimere de muligheder man
har for at give barnet en god opvækst. Og samtidig sikre at de ting man
ønsker i sit liv ud over barnet også kan fungere.

> Det var jeg ikke klar over - jeg argumenterer bare for,
> hvordan jeg anskuer det at blive/være forælder. Som i
> denne sammenhæng er i kontrast til f.eks. dig - derved
> får vi flere nuancer frem - det synes jeg er fedt, især i
> debatter

Helt enig, og jeg skal prøve ikke at tage det for nært.

> Mine argumenter handler derfor ikke om dig som person,
> men om mine meninger om _emnet_.

Men når emnet nu er et der kører i hovedet på mig, og du fremstiller det som
om de tanker jeg gør mig er helt hen i vejret, så synes jeg det er svært
ikke at føle mig bare lidt ramt.

> Selvfølgelig argumentere man ud fra sig selv og sin viden
> - men derfor kan man godt have en holdning til _emnet_
> og ikke til personerne som man argumenterer med.

Hvis jeg snakker med en der stemmer på DF og ytrer at jeg synes DF er et
rigtig skidt parti med nogle frygtelige holdninger, så forholder jeg mig da
også indirekte til den persons holdninger, synes du ikke?

> Jeg vil bare gerne fortælle om mit syn på "sagen",
> fordi jeg elsker at debattere

Hvilket er fedt, ellers ville der jo være dødkedeligt her i gruppen Og
du skal naturligvis bare fortsætte med at ytre dine meninger i forhold til
emnet, og jeg vil forsøge ikke at tage det helt så nært :)

> Tja, min bror og svigerinde klarer sig bedre uden uddannelse,
> end jeg gør med - højere lønninger, bedre boligforhold osv.
>
> Så måske er det ikke helt så entydigt.

Der er naturligvis altid undtagelser, men du må da give mig ret i at der i
Dk bliver færre og færre arbejdspladser til ufaglærte? Samtidig med at der
stilles større krav til fx. håndværksmæssige jobfunktioner. En mekaniker
idag skal jo ikke kun vide noget om motorer men også en masse om computere.
Det tror jeg er en generel udvikling vi vil få svært ved at komme uden om.

> I en vis udstrækning, ja - men jeg behøver ikke tage samtlige
> dogmer til mig som eviggyldige sandheder. Jeg kan tillade
> mig den luksus at betvivle alt, samtlige samfundsmæssige
> tiltag der er foretaget op gennem tiderne, hvis jeg vil - og jeg
> kan også tillade mig den luksus i nogen udstrækning at vælge
> ikke at tilpasse mig, medmindre det er strengt nødvendigt for
> ikke at komme direkte i konflikt med det samfund jeg lever
> i.

Det er jeg helt enig i.

> > Præcis, og den uansvarlighed passer vel ikke just sammen med at få børn
> som
> > 18-årig?
>
> Ikke alle vælger den uansvarlighed til så længe, nogle ønsker
> voksenlivet og de muligheder det rummer. Det er ikke kun
> positivt at være foruden ansvar - ansvar rummer mange
> facetter, og er meget udviklende og berigende. Det kan man
> sagtens vælge til som 18 årig, hvis man vil det.

Klart, men det er vel ikke just tendensen. Men igen - der er altid
undtagelser.

> > Der er jo nogle grunde til at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende
er
> > ca. 28 år. Nogle af grundende har vi selv indflydelse på, andre er mere
> ydre
> > og praktiske omstændigheder, for mig at se.
>
> Ja, der er nogle grunde - og den vigtigste jeg kan få øje på
> er, at mennesker generelt er meget indstillede på at følge
> selv de tåbeligste samfundsnormer, tilmed der hvor det
> går imod deres natur.

Jeg synes nu ikke det er tåbeligt at prioritere at få sig en uddannelse, ej
heller at ønske at være i et nogenlunde stabilt parforhold før man kaster
sig ud i det. Min veninde der fik sin datter som 17-årig har de senere år
kæmpet en kamp for at få sig en uddannelse, det er endnu ikke lykkedes hende
i en alder af 26. Jeg tror hun ville ønske, at hun havde fået sig
uddannelsen først. Men jeg ved det dog ikke, jeg kender kun til hendes
evendelige kamp for at få det hele til at hænge sammen tidsmæssigt og
økonomisk.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa3912b$0$4355$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

Hej,

> Men husk på at du jo er en erfaren mor, og jeg har absolut ingen erfaring
på
> området, derfor vil dine argumenter på en eller anden måde (i mit hoved)
> veje tungere, og derfor kan jeg let føle at mine meninger skydes i sænk.
Jeg
> har aldrig prøvet at stå med disse overvejelser før, hvilket er ret
> forvirrende, når der er så mange omstændigheder, der driller i forhold til
> det at få børn. Når du så får det til at lyde så simpelt føler jeg, at de
> overvejelser jeg gør mig "er forkerte" for det er jo så let - enten har
man
> lyst, eller også har man ikke. Men nu synes jeg ikke det er helt det samme
> at få lyst til et stykke chokolade og lysten til at få børn. Chokoladen
> spiser jeg uden at tænke videre over det, mens børn ikke, for mig, er
noget
> man bare får.

Nogle af de bedste opsange jeg gennem tiden har fået, har
jeg fået af min søster, der som 27 årig stadig ingen børn har
fået

Et eller andet sted beundrer jeg da, at du tænker dig så meget
om, allerede inden du vælger/ikke vælger et barn til. Det ville
jeg ikke kunne gøre, jeg er slet ikke så god til langvarig plan-
lægning.

Men jeg ville også bare lige ud med, at børn har det med
at vælte enhver planlægning, og det kan være meget tungt
for nogle at lære at leve med. Det er synd når det sker, for
det giver i visse tilfælde forældre, som man indirekte for-
nemmer ikke kan lide deres børn, fordi disse små væsner
hele tiden forplumre alting og kræver alt muligt uforudset.

Hvis man planlægger lidt mindre og fastholder at man
har fået barn/børn, bare fordi man havde lyst til at elske
dem, lyst til at dufte til dem, lyst til at putte dem og kramme
dem - så er det lettere at sige "skidt, pyt" til alt det andet.
Tror jeg.

> Men hvorfor? Hvis jeg blev gravid nu, ville der være en del ting i vores
liv
> der måtte forandres. Ting som vi begge ønsker/holder af. Min kæreste måtte
> måske droppe tanken om at studere, vi måtte måske sælge bilen og
sommerhuset
> (det lyder måske så fint, men det er det ikke) for ikke at tale om mine
> chancer for at søge/få arbejde til sommer vil være lig nul. Den situation
> vil jeg da være temmelig ked af at sætte mig selv i.

Det kan jeg godt forstå - men hvis du bliver gravid senere
er der alligevel en del ting i jeres liv der må forandres

Jeg synes, at man skal lytte til sig selv - ikke omstændig-
hederne.

> Men når emnet nu er et der kører i hovedet på mig, og du fremstiller det
som
> om de tanker jeg gør mig er helt hen i vejret, så synes jeg det er svært
> ikke at føle mig bare lidt ramt.

Det har jeg taget til mig, jeg vil prøve at være mindre
"firkantet" (?) i min udtryksform.

> Hvis jeg snakker med en der stemmer på DF og ytrer at jeg synes DF er et
> rigtig skidt parti med nogle frygtelige holdninger, så forholder jeg mig
da
> også indirekte til den persons holdninger, synes du ikke?

Jo, til personens holdninger - men selvom det menneske
har holdninger der skulle byde en imod, kan man sagtens
holde meget af ham/hende alligevel.

Hmm... for mig er det lidt det samme, når jeg forholder
mig til en persons arbejde. Jeg kan godt synes, at der
er tale om et vildt dejligt menneske, men som er håbløs
i sin jobfunktion eller vice versa.

> Der er naturligvis altid undtagelser, men du må da give mig ret i at der i
> Dk bliver færre og færre arbejdspladser til ufaglærte?

Ja, det giver jeg dig ret i - og jeg synes, at det er en meget
uheldig udvikling, som man burde overveje meget, før man
bare påstår at sådan er det med udvikling - jeg ville fore-
trække, at vi som samfund præger udviklingen og ikke
bare lader den trække ned over hovedet på os.

Der er rigtig mange mennesker med evner jeg aldrig vil
komme i nærheden af at kunne tilegne mig. Men fordi de
ikke er "boglige", kan og vil man ikke bruge dem til noget,
og så mister de evnen til at føle stolthed over de evner de
har.

Det bryder jeg mig virkelig ikke om.

> Klart, men det er vel ikke just tendensen. Men igen - der er altid
> undtagelser.

Du har selvfølgelig ret. Det jeg så gerne vil "sige" er:
Man skal ikke være hverken mainstream eller undtagelse,
man skal bare være tro mod sig selv.

> Jeg synes nu ikke det er tåbeligt at prioritere at få sig en uddannelse,
ej
> heller at ønske at være i et nogenlunde stabilt parforhold før man kaster
> sig ud i det.

Jeg synes heller ikke det er tåbeligt, men hvis det er
argumenter man "slår sig selv i hovedet med", fordi
man vil undertrykke en naturlig lyst til at få barn/børn,
synes jeg det er synd.

Hvis lysten til at få barn/børn nærmest føles som en
knude i brystet, hver gang man ser en dejlig lille
baby - så tror jeg man er klar. Og det er synd at
lade andet tvinge denne lyst i knæ - måske dukker
den ikke op, når det er "belejligt" senere.

mange hilsner
nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev

> Et eller andet sted beundrer jeg da, at du tænker dig så meget
> om, allerede inden du vælger/ikke vælger et barn til. Det ville
> jeg ikke kunne gøre, jeg er slet ikke så god til langvarig plan-
> lægning.

Jeg tror heller ikke jeg betragter det som langvaring planlægning, men bare
at jeg tænker mig om, inden jeg kaster mig ud i større omvæltninger. Desuden
har jeg den opfattelse at det skal være en beslutning der træffes i
fællesskab med min kæreste, således at det ikke ender med at reelt kun var
mig, der ønskede det og han bare sagde okay.

> Men jeg ville også bare lige ud med, at børn har det med
> at vælte enhver planlægning, og det kan være meget tungt
> for nogle at lære at leve med. Det er synd når det sker, for
> det giver i visse tilfælde forældre, som man indirekte for-
> nemmer ikke kan lide deres børn, fordi disse små væsner
> hele tiden forplumre alting og kræver alt muligt uforudset.
>
> Hvis man planlægger lidt mindre og fastholder at man
> har fået barn/børn, bare fordi man havde lyst til at elske
> dem, lyst til at dufte til dem, lyst til at putte dem og kramme
> dem - så er det lettere at sige "skidt, pyt" til alt det andet.
> Tror jeg.

Det tror jeg du har helt ret i. Jeg føler dog heller ikke, at jeg/vi
forsøger at planlæge alt ned til mindste detalje, men blot overveje de
vigtigste elementer og finde ud af hvilke prioriteter vi har iøvrigt.

> Det kan jeg godt forstå - men hvis du bliver gravid senere
> er der alligevel en del ting i jeres liv der må forandres

Naturligvis, men hvis det er ting af lavere prioritet betyder det vel heller
ikke spor. Jeg tror vores prioriteter er at min kæreste vil have mulighed
for at læse samt vi vil beholde sommerhuset. Derudover tror jeg ikke, der er
meget der kan vælte os af pinden.

> Jeg synes, at man skal lytte til sig selv - ikke omstændig-
> hederne.

Jeg kan sagtens følge dit synspunkt og jeg er også til dels enig. Men det er
vel også at lytte til sig selv, når man vurderer hvilke ting (ikke
nødvendigvis materielle ting) der er vigtige for en.

> Det har jeg taget til mig, jeg vil prøve at være mindre
> "firkantet" (?) i min udtryksform.

Hvor rart det ikke blev taget ilde op.

> Jo, til personens holdninger - men selvom det menneske
> har holdninger der skulle byde en imod, kan man sagtens
> holde meget af ham/hende alligevel.

> Hmm... for mig er det lidt det samme, når jeg forholder
> mig til en persons arbejde. Jeg kan godt synes, at der
> er tale om et vildt dejligt menneske, men som er håbløs
> i sin jobfunktion eller vice versa.

Jeg kan sagtens følge dig, men et eller andet sted identificerer man sig jo
med sine holdninger, så når ens holdninger og synspunkter (som man selv
finder yderst fornuftige *G*) kritiseres, føles det let som en personlig
kritik. Men det er nok noget jeg skal prøve at være opmæksom på at adskille
fra hinanden.

> Ja, det giver jeg dig ret i - og jeg synes, at det er en meget
> uheldig udvikling, som man burde overveje meget, før man
> bare påstår at sådan er det med udvikling - jeg ville fore-
> trække, at vi som samfund præger udviklingen og ikke
> bare lader den trække ned over hovedet på os.

Absolut, men vi kan jo kun starte med os selv. Og selv var jeg på ingen
måde klar til at få børn før jeg fik en uddannelse, ja dengang var jeg ikke
engang sikker på at ville have børn overhovedet.

> Der er rigtig mange mennesker med evner jeg aldrig vil
> komme i nærheden af at kunne tilegne mig. Men fordi de
> ikke er "boglige", kan og vil man ikke bruge dem til noget,
> og så mister de evnen til at føle stolthed over de evner de
> har.
>
> Det bryder jeg mig virkelig ikke om.

Jeg er helt enig. Det er synd og skam at evner og egenskaber, der tidligere
var særdeles værdifulde idag har mistet al værdi, men det er vel et
spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

> Du har selvfølgelig ret. Det jeg så gerne vil "sige" er:
> Man skal ikke være hverken mainstream eller undtagelse,
> man skal bare være tro mod sig selv.

Hvilket dog kan indbefatte at være en af de to kategorier.

> Jeg synes heller ikke det er tåbeligt, men hvis det er
> argumenter man "slår sig selv i hovedet med", fordi
> man vil undertrykke en naturlig lyst til at få barn/børn,
> synes jeg det er synd.
>
> Hvis lysten til at få barn/børn nærmest føles som en
> knude i brystet, hver gang man ser en dejlig lille
> baby - så tror jeg man er klar. Og det er synd at
> lade andet tvinge denne lyst i knæ - måske dukker
> den ikke op, når det er "belejligt" senere.

Det er jeg også helt enig i. Jeg tror dog også "kun" jeg er på vej til at få
rigtig meget lyst - og ikke på vej til at undertrykke lysten. Jeg kan bare
godt lide at overveje mine muligheder, inden jeg kaster mig ud i større
ting.

Venligst Anita

---

In article <3fa13c24$0$29358$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>,
nusle@mail.dk says...
> > [quoted text muted]
> > Hvordan med økonomien?
>
> Dette er DK, ingen behøver være boligløse

Så de 8000 som skøndes at være hjemløse i Danmark er bare folk som ikke
gider få sig et sted bo?

> eller uden
> mad og tøj på kroppen - alt der ellers behøves er
> kærlighed til barnet, og det koster ingen penge.

Som er ligeglade med om de kun får (lege)tøj hver andet år, eh?

---

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1a0fb95c8add6da598a10f@news.usenetserver.com...

Hej,

> Så de 8000 som skøndes at være hjemløse i Danmark er bare folk som ikke
> gider få sig et sted bo?

Nej, det er folk der hellere vil prøve at nasse sig igennem
til de øl, stoffer og andre ting - som de sætter over det at
klare sig selv og have et sted at bo.

Jeg har absolut ingen medlidenhed med disse typer, for
eftersom jeg har prøvet at være ultra "fattig", og eftersom
jeg indimellem må kæmpe som en sindssyg bare for at
betale husleje - så ville det forarge mig meget, om man
skulle belønnes for at sætte sig ned og forsumpe. Hvis
man vil noget her i livet, må man også gøre en indsats.

Og med overførselsindkomster og boligsikring og jeg
skal komme efter dig, har enhver mulighed for at betale
en husleje, _hvis_ de vil og ikke prioritere andet højere.

Så er der de få, som midlertidigt står uden bolig, fordi
de enten bliver skilt eller smidt ud hjemmefra - og som
oftest løser de deres problem ved at bo hos familie eller
venner, indtil det lykkes at finde en bolig - men kan man
ikke gøre det på den måde, så findes der altså både
billige vandrehjem og herberger. Jeg kender da et par
stykker, som har måtte bruge et herberg i en begrænset
periode, inden de kunne få bolig - men jeg kender ingen
der har valgt at sumpe rundt og være ynkelig som "bolig-
løs" gennem længere tid.

> Som er ligeglade med om de kun får (lege)tøj hver andet år, eh?

Altså, en enlig mor på overførselsindkomst skal forestille
at være dette samfunds dårligst stillede økonomisk, og
den gruppe har jeg tilhørt i flere år pga. revalidering (ud-
dannelse) - og det er altså ikke svært at få råd til både
fødselsdagsgaver og julegaver.

Man kan leve fornuftigt, bare uden de store armbevægelser.

mange hilsner
nusle

---

In article <3fa62a4e$0$9818$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, nusle@mail.dk
says...
>
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1a0fb95c8add6da598a10f@news.usenetserver.com...
>
> Hej,
>
> > Så de 8000 som skøndes at være hjemløse i Danmark er bare folk som ikke
> > gider få sig et sted bo?
>
> Nej, det er folk der hellere vil prøve at nasse sig igennem
> til de øl, stoffer og andre ting - som de sætter over det at
> klare sig selv og have et sted at bo.

God konservativ fordom :)


> Jeg har absolut ingen medlidenhed med disse typer,

Tydeligvis :)

>for
> eftersom jeg har prøvet at være ultra "fattig", og eftersom
> jeg indimellem må kæmpe som en sindssyg bare for at
> betale husleje - så ville det forarge mig meget, om man
> skulle belønnes for at sætte sig ned og forsumpe. Hvis
> man vil noget her i livet, må man også gøre en indsats.

Og hvis man ikke kan det, bedes man begå selvmord et sted hvor det ikke
er til gene for andre. Got it.

---

Hej Anita

> Findes det rette tidspunkt overhovedet?
Ja - men der er lige så mange tidspunkter som der er mennesker - kommer an
på dig selv

> Bør man være færdig med uddannelsen?
Det har vi valgt - jeg er gravid pt. i 12 uge og er færdig med min
uddannelse til januar. Men en del på studiet har fået børn undervejs og har
klaret det utrolig fint i mine øjne...men det tror jeg næppe jeg kunne klare

> Hvordan ved man om man er klar?
Godt spørgsmål...jeg blev for alvor klar, da min søster i december år 2002
fødte en rigtig dejlig pige - der var jeg parat til at få børn ....men vi
var inden tiden enige om at vente, men siden den dag hun blev født var jeg
klar og jeg smelter stadig hver gang jeg ser hende.

> Hvordan med økonomien?
Tjaa jeg kommer på barsel fra april, men det er på dimentenssats, hvilket
altså ikke er meget - men kæresten arbejder og vi er blevet enige om at vi
har råd, hvis vi vil. Hvis man begynder at regne på det, så tror jeg aldrig
nogen vil synes de har råd *GG*

> Bør man gifte sig først?
Tjaa fordelen ved at være gift er at man er sikkert 100% hvis den anden dør.
I dagens Danmark kan vi papirløse (vi er nemlig hellere ikke gift) ikke
blive sikkert lige så godt. Vi har været til et foredrag hos en advokat og
hun mente at man burde gifte sig, når man vil have børn, fordi så er man
sikkert. Man kan IKKE på nogen måder blive lige så godt sidestillet, hvis
man som papirløs laver alle de papirer og testamenter man kan.
Vi har valgt ikke at blive gift (uhmm håber da han kommer ned på et knæ en
dag *S*), men har tilgengældt så en meget klar aftale om at vi vil lave et
børnetestamente, så vi har bestemt hvem der have vores børn, hvis vi dør. I
dag følger statsamtet disse erklæringer, som de rigtigt hedder, i 98% af
tilfældende.

> Disse og mange andre spørgsmål omkring det at få børn, tumler min kæreste
og
> jeg med for tiden.
Uhh hvor jeg kender det - vi har snakket om det MANGE GANGE det seneste
halve år.

> Hvilke overvejelser har I andre gjort?
Meget de samme og jeg har tænkt meget over om det bliver sværer at finde
job, meeen...bliver pædagog til januat og i vores Amt hænger jobene i
børnehaver/SFO'er som jeg gerne vil, bare ikke på træerne. Så for os har det
været meget naturligt at det skulle være nu.
Vi tænkte også meget på - hvad nu hvis vi ikke kan få børn og vi så prøver
først om 5 år, hvad så?
Jeg er 25, så det var jo en god alder, hvis vi nu havde problemer...men hø
hø det havde vi ikke - den var der i første smut - også selv om jeg ikke gik
og tænkte på andet da jeg havde smidt p-pillerne *GG*
Tjaa og som sidste ting er vi enige om at vi skal have fælles
forældremyndighed - fordi det får vi ikke automatisk, når vi ikke er gifte.

> Hvad var afgørende i jeres valg?
At vi havde lyst til at få et barn - så klare vi nok alt det andet, blev vi
enige om

Håber I finder ud af hvad der er det rette for jer - her var lidt om hvad vi
har gjort

Hilsen fra en kommende majmor
Hanne

---

Anita wrote:
> ... at få børn?

når barnet kommer ;)

> Findes det rette tidspunkt overhovedet?

nej det tror jeg egentlig ikke..... ofte er det sådan (synes jeg) at børnene
i sig selv skaber det rette tidspunkt.... dvs når først barnet er der, så er
det den rette tid..... man kan ikke planlægge at "nu skal vi have barn" og
så forvente det bare sker...... for det er desværre ofte tilfældet at det
gør det ikke.....

> Bør man være færdig med uddannelsen?

jeg havde end ikke påbegyndt uddannelse da jeg fik barn...... startede først
på den da han var 2 år....... og knoklede i samtlige 4 år på at få den
uddannelse jeg ville have, og har ikke fortrut et sekundt..... min ulempe
var så at jeg ikke selv kunne planlægge min tid da størstedelen af min
uddannelse foregik på en arbejdsplads med butikstider, men skal det, så skal
det, og vil man så gør man....... altså får det til at fungere ;)

> Hvordan ved man om man er klar?

ved man nogen sinde det??*G*
nej... jeg vidste ikke jeg var klar før barnet lå i mine arme...... jeg
vidste at jeg under ingen omstændigheder ville have det barn jeg bar
fjernet, og så var alternativet at føde ham.....

> Hvordan med økonomien?

den har det sjovt nok med at falde på plads når den skal..... det er ikke
billigt at have børn, men det er sjovt nok nemt at prioritere barnet over
ferien........

> Bør man gifte sig først?

ikke nødvendigvis..... vi gjorde ikke..... man kan jo selv vælge om man vil
have fælles forældermyndighed i dag hvis man ike er gift......

> Disse og mange andre spørgsmål omkring det at få børn, tumler min
> kæreste og jeg med for tiden.

forståeligt nok......

> Hvilke overvejelser har I andre gjort?

tanker som:
det SKAL fungere....
hvis han skrider er det hans tab....
godt jeg har en god og hjælpsom mor...
*G* sådanne ting...... jeg overvejede ikke om pengene kunne række eller om
vi burde være gift.... pengene SKULLE række og gift, tjaaaa... det er nok de
færreste der overvejer at blive gift inden for den første uge*G*
det handler udelukkende om at kunne prioritere for at få det til at
fungere.... bleerne kommer før den nye bluse du har forelsket dig i......
vællingen før den dyre olie til bilen..... tiden hjemme kommer før tiden med
vennerne på pubben.....

> Hvad var afgørende i jeres valg?

at jeg overhovedet ikke kunne forestille mig at skulle undvære det barn jeg
havde i maven, da lægen begyndte at snakke om abort........ fra det øjeblik
jeg fik at vide at jeg var gravid var der ingen tvivl.....
så måtte resten bare komme sidenhen......

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Anita" skrev i en meddelelse
news:3fa0fd2c$0$4345$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

Hej Anita.

Jeg vil gerne lige starte med at skrive, at disse ord er MINE holdninger,
tanker og overvejelser. Det er sådan, jeg ser verdenen og menneskerne
omkring mig. Andre kan sagtens føle og tænke anderledes.

> Findes det rette tidspunkt overhovedet?

Ja, det tror jeg, det gør. Jeg tror sagtens, man kan få børn for tidligt,
jeg tror også sagtens man kan få børn for sent.

> Bør man være færdig med uddannelsen?

Ja. I mine øjne er det en dyd at kunne klare sig selv og ikke bare sige
"Fuck det, jeg vælger at få børn nu og så får jeg bare den støtte fra det
sociale system, som jeg har brug for." Jeg mener ikke, at man skal sætte
børn i verdenen, så længe man ikke selv kan forsørge dem 100%. Det sociale
system er udelukkende til brug i nødstilfælde.
Dernæst ER det muligt at have børn, selvom man er under uddannelse og selv
om man skal klare det hele selv. Men KORS, det er hårdt og krævende. Derfor
mener jeg, det er bedst at vente indtil man har karrieren i orden.

> Hvordan ved man om man er klar?

Det er individuelt. Meget endda. Nogle mener, de ved, de er klar, når de er
16, nogle tør slet ikke begynde at tænke på børn når de er 32.
For mit eget vedkommende, så var det noget jeg kunne mærke. Jeg husker
tydeligt mig selv som 17 årig, hvor jeg bare drømte om at få hjem, mand og
børn i en fart, men jeg havde også realitetssans nok til at vide, jeg nok
lige skulle vente nogle år. Jeg kunne tydeligt mærke, da jeg blev klar til
det om kring de 26 år. Alt hvad der hed forelskelse, "hurtig" kærlighed og
den der trang til at gå i byen og feste hver eneste weekend forsvandt. I
stedet kom behovet for familiehygge, ansvarsbehovet samt homonerne at køre
rundt med mig.
Om andre mærker det ligesådan og lige så tydeligt, skal jeg ikke kunne sige.

Jeg har endnu ikke mødt en eneste, der som meget ung er blevet mor og som
set i bagspejlet ikke gerne ville have ventet et par år mere, hvis de kunne
gøre det om. Ligeledes har jeg endnu ikke mødt en eneste "gammel", der sent
har fået børn, som ikke gerne ville have haft dem et par år tidligere, hvis
de kunne gøre det om.
Så det er vel den "gyldne middelvej".

> Hvordan med økonomien?

Som sagt, mener jeg, det er bedst at begge er uddannede, når man vælger at
få børn. Desuden skal man i dagens Danmark aldrig sætte sine udgifter højere
end at den ene af parterne kan tillade sig at gå på dagpenge.

> Bør man gifte sig først?

Nej, ikke nødvendigvis. Så længe man sørger for at have det juridiske i
orden.

> Disse og mange andre spørgsmål omkring det at få børn, tumler min kæreste
og
> jeg med for tiden.

Det er forståeligt. Det er også en stor beslutning som gælder resten af
jeres liv.

> Hvad var afgørende i jeres valg?

Tjaaa, jeg blev gravid ved et uheld og nu er et uheld sjældent mere et uheld
end der kan rettes op på det med en abort, men vi var parate og valgte
derfor at gennemføre graviditeten.

Nette

---

"Nette" <nettesnetpost(fjerndette)@@hotmail.com> skrev

Hej Nette
> Jeg vil gerne lige starte med at skrive, at disse ord er MINE holdninger,
> tanker og overvejelser. Det er sådan, jeg ser verdenen og menneskerne
> omkring mig. Andre kan sagtens føle og tænke anderledes.

Det er klart

> > Findes det rette tidspunkt overhovedet?
>
> Ja, det tror jeg, det gør. Jeg tror sagtens, man kan få børn for tidligt,
> jeg tror også sagtens man kan få børn for sent.

Ja, det tror jeg også. Jeg kender i hvert fald til begge tilfælde. Men når
uheldet er ude er der en vigtig beslutning der skal tages. Og når det ikke
kan lykkes, eller man ikke har fundet partneren endnu, ja så trækker det ud.

> > Bør man være færdig med uddannelsen?
>
> Ja. I mine øjne er det en dyd at kunne klare sig selv og ikke bare sige
> "Fuck det, jeg vælger at få børn nu og så får jeg bare den støtte fra det
> sociale system, som jeg har brug for." Jeg mener ikke, at man skal sætte
> børn i verdenen, så længe man ikke selv kan forsørge dem 100%. Det sociale
> system er udelukkende til brug i nødstilfælde.

Jeg er helt enig. Men igen - jeg vil nødigt vente yderligere 3-4 år med at
få børn. Så vil vi netop være betydeligt mere "satte", i mine øjne.

> Dernæst ER det muligt at have børn, selvom man er under uddannelse og selv
> om man skal klare det hele selv. Men KORS, det er hårdt og krævende.
Derfor
> mener jeg, det er bedst at vente indtil man har karrieren i orden.
>
> > Hvordan ved man om man er klar?
>
> Det er individuelt. Meget endda. Nogle mener, de ved, de er klar, når de
er
> 16, nogle tør slet ikke begynde at tænke på børn når de er 32.
> For mit eget vedkommende, så var det noget jeg kunne mærke. Jeg husker
> tydeligt mig selv som 17 årig, hvor jeg bare drømte om at få hjem, mand og
> børn i en fart, men jeg havde også realitetssans nok til at vide, jeg nok
> lige skulle vente nogle år. Jeg kunne tydeligt mærke, da jeg blev klar
til
> det om kring de 26 år. Alt hvad der hed forelskelse, "hurtig" kærlighed og
> den der trang til at gå i byen og feste hver eneste weekend forsvandt. I
> stedet kom behovet for familiehygge, ansvarsbehovet samt homonerne at køre
> rundt med mig.
> Om andre mærker det ligesådan og lige så tydeligt, skal jeg ikke kunne
sige.

Det synes jeg. Det er først inden for det sidste års tid at jeg har tænkt på
at få børn. Nu hvor vi taler en del om det, synes jeg lysten gradvist øges.

> Jeg har endnu ikke mødt en eneste, der som meget ung er blevet mor og som
> set i bagspejlet ikke gerne ville have ventet et par år mere, hvis de
kunne
> gøre det om. Ligeledes har jeg endnu ikke mødt en eneste "gammel", der
sent
> har fået børn, som ikke gerne ville have haft dem et par år tidligere,
hvis
> de kunne gøre det om.
> Så det er vel den "gyldne middelvej".

Tjo, men det er vel i bund og grund ikke et spørgsmål om alder. Så er det
vel mere et spørgsmål om hvor man "er i livet" eller hvor klar man er. Og
det er netop derfor jeg anser det som relevant at tænke grundigt over det
inden man kaster sig ud i det. Jeg tror også når man får talt om det og
tænkt over det, bliver man mere afklaret. Sådan har jeg det i hvert fald.

> Som sagt, mener jeg, det er bedst at begge er uddannede, når man vælger at
> få børn. Desuden skal man i dagens Danmark aldrig sætte sine udgifter
højere
> end at den ene af parterne kan tillade sig at gå på dagpenge.

Og det vil nok være noget nær umuligt at få det til at løbe rundt med en SU
og en dagpengeindkomst. Men nu må vi se.

> Det er forståeligt. Det er også en stor beslutning som gælder resten af
> jeres liv.

Det må man sige.

> > Hvad var afgørende i jeres valg?
>
> Tjaaa, jeg blev gravid ved et uheld og nu er et uheld sjældent mere et
uheld
> end der kan rettes op på det med en abort, men vi var parate og valgte
> derfor at gennemføre graviditeten.

Men mon ikke det er anderledes at træffe valget om at beholde barnet, frem
for at træffe det valg at få et barn. Hvis jeg blev gravid imorgen, ville
jeg afgjort også beholde barnet. Men jeg er ikke sikker på at jeg imorgen
ville træffe valget om at blive gravid.

Venligst Anita

---

"Anita" skrev i en meddelelse
news:3fa23d30$0$7161$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...

> Jeg er helt enig. Men igen - jeg vil nødigt vente yderligere 3-4 år med at
> få børn. Så vil vi netop være betydeligt mere "satte", i mine øjne.

Hvor gammel er det lige du er?

> Det synes jeg. Det er først inden for det sidste års tid at jeg har tænkt
på
> at få børn. Nu hvor vi taler en del om det, synes jeg lysten gradvist
øges.

Mon så ikke også det er fordi, du er begyndt at være klar til det? Jeg
mærkede en pludselig ro, stabilitet og dyb dyb uforklarlig varm og tryg
følelse i vores forhold og så kom den der følelse af lysten til at få børn
langsomt frem i lyset.

> Tjo, men det er vel i bund og grund ikke et spørgsmål om alder. Så er det
> vel mere et spørgsmål om hvor man "er i livet" eller hvor klar man er.

Jeg vil give dig delvist ret. Men for lige at nævne et eksempel, der siger
det modsatte i mine øjne, så mener jeg ikke, at man på nogen måder kan være
klar og moden nok til at få et barn, når man er 15 år.

Jeg er udemærket godt klar over at en på 25 kan virke som en på 15, men
chancerne for at den 25 årige alligevel har oplevet en hel del mere på de ti
ekstra år, der er gået, er rimelig stor. ( - Har man ikke opleve noget på de
ti år, så er chancerne for at indhente noget af det sgu nok alligevel
spildt).

Erfaringer med livet/samfundet/medmenneskerne er i mine øjne MEGET vigtig i
forbindelse med opdragelsen af et barn.
Jeg mener, med andre ord, at man skal voksne med opgaven, men ikke at man
skal BLIVE voksen med opgaven.

>Jeg tror også når man får talt om det og
> tænkt over det, bliver man mere afklaret. Sådan har jeg det i hvert fald.

Selvfølgelig. Jeg mener også, det er utrolig vigtigt at reflektere over
tingene, også at kunne erkende det negative samt at tage konsekvensen deraf.
Dette vil jeg også mene, er et godt tegn på modenhed.

> Og det vil nok være noget nær umuligt at få det til at løbe rundt med en
SU
> og en dagpengeindkomst. Men nu må vi se.

Det vil nok gøre det en hel del sværere. Men hvis det f.eks. er i slutningen
af en uddannelse barnet kommer, så er det jo begrænset, hvor længe man skal
køre det så stramt.
Husk også lige på, at der altså er ca. ni måneders leveringstid. Det er
næsten et helt skoleår.

> Men mon ikke det er anderledes at træffe valget om at beholde barnet, frem
> for at træffe det valg at få et barn. Hvis jeg blev gravid imorgen, ville
> jeg afgjort også beholde barnet. Men jeg er ikke sikker på at jeg imorgen
> ville træffe valget om at blive gravid.

Jo da, på een måde. Men det kommer an på, hvordan man difinerer et "uheld".
Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi venter en ny lillesøster/bror her
til januar. I daglig tale er det også sket ved et uheld, men spørgsmålet er
hvor meget uheld, der egentligt ligger i det, når to voksne mennesker har
ubeskyttet sex. Mon egentligt ikke vi allerede den nat tog beslutningen om
at få en lille baby?
Måske var vi også bare bange for at tage beslutningen og derfor gjorde det
lidt mere "legalt" ved netop at lave et uheld og på den måde skubbe en del
af skylden fra os? - Dette er faktisk noget jeg har tænkt meget over de
sidste par måender.....

Nette

---

"Nette" skrev
> Hvor gammel er det lige du er?

Jeg er 25, han er 28.

> Mon så ikke også det er fordi, du er begyndt at være klar til det? Jeg
> mærkede en pludselig ro, stabilitet og dyb dyb uforklarlig varm og tryg
> følelse i vores forhold og så kom den der følelse af lysten til at få børn
> langsomt frem i lyset.

Det lyder bekendt

> Jeg vil give dig delvist ret. Men for lige at nævne et eksempel, der siger
> det modsatte i mine øjne, så mener jeg ikke, at man på nogen måder kan
være
> klar og moden nok til at få et barn, når man er 15 år.

Det er jeg enig i, men det hænger vel også til dels sammen med den tendens,
at man er "ung" i længere tid, før man går over til at være mere
ansvarsbevidst. Selvom det naturligvis er meget individuelt.

> Selvfølgelig. Jeg mener også, det er utrolig vigtigt at reflektere over
> tingene, også at kunne erkende det negative samt at tage konsekvensen
deraf.
> Dette vil jeg også mene, er et godt tegn på modenhed.

Helt enig.

> Det vil nok gøre det en hel del sværere. Men hvis det f.eks. er i
slutningen
> af en uddannelse barnet kommer, så er det jo begrænset, hvor længe man
skal
> køre det så stramt.
> Husk også lige på, at der altså er ca. ni måneders leveringstid. Det er
> næsten et helt skoleår.

Lige netop, og det gør det jo en del svære, idet det vil være noget nær
umuligt at søge job med mave på, ikk?
Det ender nok med, at vi må venter et år eller 2 for at det kan komme til at
hænge nogenlunde sammen med min jobsøgning.

> Jo da, på een måde. Men det kommer an på, hvordan man difinerer et
"uheld".
> Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi venter en ny lillesøster/bror
her
> til januar. I daglig tale er det også sket ved et uheld, men spørgsmålet
er
> hvor meget uheld, der egentligt ligger i det, når to voksne mennesker har
> ubeskyttet sex. Mon egentligt ikke vi allerede den nat tog beslutningen om
> at få en lille baby?
> Måske var vi også bare bange for at tage beslutningen og derfor gjorde det
> lidt mere "legalt" ved netop at lave et uheld og på den måde skubbe en del
> af skylden fra os? - Dette er faktisk noget jeg har tænkt meget over de
> sidste par måender.....

Det kan jeg sagtens følge dig i. Men så er det vist heller ikke, hvad jeg
vil betegne som et "rigtigt uheld" *G* Hvis man altså kan tale om rigtige og
forkerte uheld?!

Venligst Anita

---

"Anita" skrev i en meddelelse
news:3fa288ed$0$3735$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Det ender nok med, at vi må venter et år eller 2 for at det kan komme til
at
> hænge nogenlunde sammen med min jobsøgning.

Et år eller to er heller ikke længe og hverken du eller kæresten kommer ind
i en farezone af den grund. Du er "kun" 25 nu, at blive gravid som 27 årig
er da ikke for sent? Heller ikke selv om i så skulle kæmpe for det i et par
år.

> Det kan jeg sagtens følge dig i. Men så er det vist heller ikke, hvad jeg
> vil betegne som et "rigtigt uheld" *G* Hvis man altså kan tale om rigtige
og
> forkerte uheld?!

Ja, det er jo så lige det...kan man det?*G*

Nette

---

"Nette" <nettesnetpost(fjerndette)@@hotmail.com> skrev

> Et år eller to er heller ikke længe og hverken du eller kæresten kommer
ind
> i en farezone af den grund. Du er "kun" 25 nu, at blive gravid som 27 årig
> er da ikke for sent? Heller ikke selv om i så skulle kæmpe for det i et
par
> år.

Det synes jeg nu, men det er nok bare mig. Ikke at det er _for_ sent, men
bare rimeligt sent.

> Ja, det er jo så lige det...kan man det?*G*

Aner det ikke, men et "rigtigt" uheld vil i mine øjne være, hvor det var
uovervejet og på ingen måde var tilsigtet at blive gravid. Hvis man på
forhånd er afklaret med at droppe prævention og hvis det sker, så er det
helt ok, så er det ikke et uheld - for mig at se

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa3d322$0$7840$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

Hej,

> Aner det ikke, men et "rigtigt" uheld vil i mine øjne være, hvor det var
> uovervejet og på ingen måde var tilsigtet at blive gravid. Hvis man på
> forhånd er afklaret med at droppe prævention og hvis det sker, så er det
> helt ok, så er det ikke et uheld - for mig at se

Min den yngste er et "rigtigt" uheld så *GG*

Jeg havde jo spiral og vi skulle ikke have flere børn,
men spiraler er ikke altid sikre

mange hilsner
nusle

---

"Anita" skrev i en meddelelse
news:3fa3d322$0$7840$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> Aner det ikke, men et "rigtigt" uheld vil i mine øjne være, hvor det var
> uovervejet og på ingen måde var tilsigtet at blive gravid.

Det var det nu heller ikke. Vi ville gerne have en lille ny, men vi ville
også lige have ventet et års tid endnu inden vi begyndte*G*

>Hvis man på
> forhånd er afklaret med at droppe prævention og hvis det sker, så er det
> helt ok, så er det ikke et uheld - for mig at se

Vi har da begge vidst, at hvis det skete, med eller uden brug af prævention,
så var jeg alt for "gammel" til en abort. ( Dumt at få en abort som 31 årig
og forsøge at blive gravid igen et år efter). Så på den måde har samtlige
gange vi har været sammen, siden vi snakkede om dette, været en chance, også
selv om vi har beskyttet os. - Beskyttelse er jo aldrig 100% sikker.´

Men for at være ærlig, så troede vi faktisk, at vores chancer var små. Før
det første kom han ikke oppe i mig for det andet min alder, så min overvægt,
så min rygning, så min kærestes rygning og så hans manglede
sædcelleaktivitet ( eller hvad man nu kalder det)....Utroligt det alligevel
skete, den eneste gang vi tog chancen.
Men nu er det ikke mig, det skal handle om.

Anita, hvis både du og din kæreste føler for at få børn, så spring ud i det.
Hvad har i at miste?

En smule nervøs eller usikker, tror jeg altid man vil være, når man tager
sådan et valg. Det er jo et stort valg, som kræver jeres
opmærksomhed/bekymringer og glæder resten af jeres dage plus at det er et
ansvar i skal tage overfor et lille nyt menneske.
Jeg ville næsten synes, man var et skarn, hvis man ikke blev en lille smule
nervøs for det. - Også når man venter nr. 2, 3, eller 4.

Nette

---

"Nette" <nettesnetpost(fjerndette)@@hotmail.com> skrev
> Anita, hvis både du og din kæreste føler for at få børn, så spring ud i
det.
> Hvad har i at miste?

Vores lille fristed, sommerhuset. Stedet hvor vi kan tage hen med barnet og
komme ud i naturen, lege i haven, grille, nyde solen og livet. Hvis
økonomien braser sammen kan vi blive nødt til at sælge det.

> En smule nervøs eller usikker, tror jeg altid man vil være, når man tager
> sådan et valg. Det er jo et stort valg, som kræver jeres
> opmærksomhed/bekymringer og glæder resten af jeres dage plus at det er et
> ansvar i skal tage overfor et lille nyt menneske.
> Jeg ville næsten synes, man var et skarn, hvis man ikke blev en lille
smule
> nervøs for det. - Også når man venter nr. 2, 3, eller 4.

Det er lige netop sådan, jeg tror, jeg har det. En smule nervøs men stadig
tryg ved, at det nok skal gå godt, når det nu sker.

Venligst Anita

---

"Anita" skrev i en meddelelse
news:3fa4fdcd$0$4385$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> > Hvad har i at miste?
>
> Vores lille fristed, sommerhuset. Stedet hvor vi kan tage hen med barnet
og
> komme ud i naturen, lege i haven, grille, nyde solen og livet. Hvis
> økonomien braser sammen kan vi blive nødt til at sælge det.

Ok, så prøv og stil disse to ting op overfor hinanden. Hvad vil i helst
have, barn eller sommerhus?

Nette

---

"Nette" <nettesnetpost(fjerndette)@@hotmail.com> skrev
> > Vores lille fristed, sommerhuset. Stedet hvor vi kan tage hen med barnet
> og
> > komme ud i naturen, lege i haven, grille, nyde solen og livet. Hvis
> > økonomien braser sammen kan vi blive nødt til at sælge det.
>
> Ok, så prøv og stil disse to ting op overfor hinanden. Hvad vil i helst
> have, barn eller sommerhus?

Begge dele.

Venligst Anita

---

"Anita" skrev i en meddelelse
news:3fa58211$0$4377$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> > Ok, så prøv og stil disse to ting op overfor hinanden. Hvad vil i helst
> > have, barn eller sommerhus?
>
> Begge dele.

He he selvfølgelig, men helt ærligt..... Hvad synes du om den her sætning:
"Vi vil ikke have et barn nu, for så risikerer vi MÅSKE at miste vores
sommerhus."



Sov godt

Nette

---

"Nette" <nettesnetpost(fjerndette)@@hotmail.com> skrev
> He he selvfølgelig, men helt ærligt..... Hvad synes du om den her sætning:
> "Vi vil ikke have et barn nu, for så risikerer vi MÅSKE at miste vores
> sommerhus."

Jeg kan ikke stille det op som et valg, hvor meget du end presser

Hvis vi valgte at få et barn, ville vi gøre alt hvad vi kunne for at få det
til at løbe rundt, således at barnet kommer til at se andet end beton. Det
vil være af høj prioritet.

Venligst Anita

---

"Anita" skrev i en meddelelse
news:3fa60e0b$0$3736$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hvis vi valgte at få et barn, ville vi gøre alt hvad vi kunne for at få
det
> til at løbe rundt, således at barnet kommer til at se andet end beton. Det
> vil være af høj prioritet.

Selvfølgelig, men ville et sommerhus være 100% afgørende for, om i vil have
et barn?
Hvad med en skovtur? En strandtur? En lille kolonihave? Ville man ikke kunne
kompencere for et sommerhus med div. hyggelige og tætte timer sammen ude af
hjemmet ind imellem?

Der hvor jeg vil hen....
Jeg giver dig helt ret i, at det er vigtigt ikke at opholde sig midt i en
betonklods 24 timer i døgnet alle ugens dage, men som bybarn VED jeg man
sagtens kan undgå dette, også uden at have et sommerhus og endda også uden
at have en bil, så derfor vil jeg aldrig lade dette være en del af mine
overvejelser, når jeg tænker på at få børn.

Nette

---

"Nette" <nettesnetpost(fjerndette)@@hotmail.com> skrev i

> Selvfølgelig, men ville et sommerhus være 100% afgørende for, om i vil
have
> et barn?

Jeg ser det stadig ikke som valget mellem de to ting, på ingen måde. Det
ville højest kunne blive et valg mellem om vi har råd til at min kæreste kan
læse i 1 eller 3 år eller ej.

> Hvad med en skovtur? En strandtur? En lille kolonihave? Ville man ikke
kunne
> kompencere for et sommerhus med div. hyggelige og tætte timer sammen ude
af
> hjemmet ind imellem?

Ja, det er da alt sammen fint nok. Men som nævnt før er vores sommerhus ikke
meget mere end hvad, der svarer til en kolonihave. Grunden er større, men
huset og værdien er ikke meget større.

> Der hvor jeg vil hen....
> Jeg giver dig helt ret i, at det er vigtigt ikke at opholde sig midt i en
> betonklods 24 timer i døgnet alle ugens dage, men som bybarn VED jeg man
> sagtens kan undgå dette, også uden at have et sommerhus og endda også uden
> at have en bil, så derfor vil jeg aldrig lade dette være en del af mine
> overvejelser, når jeg tænker på at få børn.

Overvejelsen ligger heller ikke i forhold til at få børn, men i forhold til
at få børn samtidig med at min kæreste læser og økonomien strammer til.

Venligst Anita

---

"Nette" <nettesnetpost(fjerndette)@@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3fa26470$0$27388$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

Hej,

> Jeg vil give dig delvist ret. Men for lige at nævne et eksempel, der siger
> det modsatte i mine øjne, så mener jeg ikke, at man på nogen måder kan
være
> klar og moden nok til at få et barn, når man er 15 år.

Jeg er enig - man er ikke nødvendigvis klar til at få et
barn som 15 årig, men man _kan_ være/blive det.

> Jeg er udemærket godt klar over at en på 25 kan virke som en på 15, men
> chancerne for at den 25 årige alligevel har oplevet en hel del mere på de
ti
> ekstra år, der er gået, er rimelig stor. ( - Har man ikke opleve noget på
de
> ti år, så er chancerne for at indhente noget af det sgu nok alligevel
> spildt).

Jeg havde oplevet mere allerede som 19 årig, end de fleste jeg i
dag kender på både 35 og 40 år. Man har forskellige livsbeting-
elser, og forskelligt sind.

Jeg fik mit første barn som 19 årig.

Som 19 ½ årig, havde jeg "smagt lidt på uddannelse", arbejdet
de første 7 forskellige steder. Jeg havde været stedmor i 2½ år
til en lille pige, jeg havde været gift i 1½ år og jeg havde halvvejs
opfostret to søstre. Jeg havde prøvet mere seksuelt (og med flere)
end de fleste når på et helt liv, jeg havde været på diskotek fra
jeg var 14 til jeg var 17 et utal af gange. Jeg havde set flere dele
af Europa allerede som barn, og jeg havde prøvet at leve to
mennesker på en bistandshjælp. Jeg vidste hvordan man lavede
mad af ingenting, hvordan man klarede sig uden varmt vand og
varme, hvordan man gik 10 km. for at få et bad hver anden dag.

Jeg havde prøvet de fleste konflikter man kan komme i, inkl.
de hvor man trues på liv og lemmer. Jeg havde rejst mig,
hver gang jeg var faldet som menneske, og havde allerede
foretaget mange fornuftige valg. Jeg havde erfaret, at jeg
kunne begå fatale fejl, og jeg valgte at tage konsekvensen
af disse fejl - hver gang - også når alt i mig skreg på at
flygte fra ansvaret, fordi livet så ville blive nemmere.

Så kan det godt være, at min alder fortalte om en umodenhed
jeg forventedes at være i besiddelse af - men så løj min alder
om mig.

Som med så meget andet, fortæller alder intet om hvad men-
nesker består af - og intet om hvad de kan eller vil. Har man
levet et liv, hvor modningsprocessen af forskellige årsager
er fremskyndet i forhold til hvad andre ville mene er "normalt",
bliver man ikke pludselig "ung og umoden" fordi fødsels-
attesten siger at det er hvad man burde være (efter disse
tåbelige normer man trækker ned over menneskers hoved).

Så der er nu engang 15 årige, som har oplevet mere, end
visse 25 årige - og deres livserfaring er muligvis kommet i
et hurtigere tempo, på kortere tid - end for den pågældende
25 årige - men det er stadig livserfaring, det er stadig mod-
enhed der udvikles, ansvarlighed der vokser frem.

Og så findes der jo dem, som går gennem hele livet, uden
nogensinde for alvor at påtage sig et ansvar. Også de bliver
til tider forældre. Og havde jeg valget, ville jeg foretrække
en ansvarlig, elskende mor på 15 - fremfor en ansvars-
forflygtende mor på 45.

Med andre ord - jeg er meget uenig i at alder og/eller økonomi
er de faktorer som dueligheden som forældre bør bedømmes
ud fra. Men er det de kriterier man har stillet op for sig selv,
ser jeg intet galt i det.

mange hilsner
nusle

---

"nusle" skrev i en meddelelse
news:3fa2ac86$0$45340$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Med andre ord - jeg er meget uenig i at alder og/eller økonomi
> er de faktorer som dueligheden som forældre bør bedømmes
> ud fra. Men er det de kriterier man har stillet op for sig selv,
> ser jeg intet galt i det.

Jeg er ikke ude på at starte en debat om alder og det at få børn. For der
ved jeg, at vi aldrig ville blive enige herinde.

Som jeg startede med at skrive, var dette udelukkende min holdning til
tilværelsen og andre mennesker, jeg gav udtryk for, og du har da ligeledes
lov til at have din holdning.

Nette

---

Anita wrote:
> ... at få børn?
>
> Findes det rette tidspunkt overhovedet?
> Bør man være færdig med uddannelsen?
> Hvordan ved man om man er klar?
> Hvordan med økonomien?
> Bør man gifte sig først?

Det er det rette tidspunkt når du og din kæreste synes at I er klar.

Det lyder måske kryptisk, men ærligt talt så er der ingen
universalopskrifter på hvordan man afgør om man er klar til børn.

Det som du skriver med at blive gift og have styr på økonomien er ting
som jeg synes at du skal overveje med dig selv - hvornår vil du føle dig
tryg ved at få børn?

Det kræver ekstra ressourcer fordi at mindst een af Jer (sandsynligvis
dig) er nødt til at gå hjemme i en periode for at passe barnet.

> Disse og mange andre spørgsmål omkring det at få børn, tumler min kæreste og
> jeg med for tiden.
>
> Hvilke overvejelser har I andre gjort?

Jeg følte bare at jeg var klar og så skete det.

> Hvad var afgørende i jeres valg?

Det var ikke noget specielt bevidst valg. På et tidspunkt indså vi begge
to at vi var klar.

M.

---

"Michael Zedeler" skrev

> Det er det rette tidspunkt når du og din kæreste synes at I er klar.
>
> Det lyder måske kryptisk, men ærligt talt så er der ingen
> universalopskrifter på hvordan man afgør om man er klar til børn.

Det regnede jeg nu heller ikke med
Men jeg synes det kunne være spændende at høre om hvilke overvejelser andre
har gjort sig. Er der fx. vigtige ting som vi slet ikke har skænket en
tanke? Eller ting som vi tænker meget over, som er fuldstændig overflødigt?

> Det som du skriver med at blive gift og have styr på økonomien er ting
> som jeg synes at du skal overveje med dig selv - hvornår vil du føle dig
> tryg ved at få børn?

Jeg synes nu hellere jeg vil overveje det sammen med min kæreste
Jeg ville føle mig tryg ved at få et barn snart, selvom det måske ikke ville
være optimalt for vores mål og ønsker iøvrigt.

> Det kræver ekstra ressourcer fordi at mindst een af Jer (sandsynligvis
> dig) er nødt til at gå hjemme i en periode for at passe barnet.

> Det var ikke noget specielt bevidst valg. På et tidspunkt indså vi begge
> to at vi var klar.

Talte I slet ikke om det?

Venligst Anita

---

Anita wrote:

> Men jeg synes det kunne være spændende at høre om hvilke overvejelser andre
> har gjort sig. Er der fx. vigtige ting som vi slet ikke har skænket en
> tanke? Eller ting som vi tænker meget over, som er fuldstændig overflødigt?

Først og fremmest så talte følelsen af at være klar mere end noget
andet, men når det er sagt, var der alligevel en håndfuld forberedelser
som vi skulle igennem før at de praktiske ting var iorden, hvor det
vigtigste var at vi flyttede fra en lejlighed på 5. sal til et hus med
en lille have.

Jeg gearede ligeledes mit arbejde ned da fødslen nærmede sig og har
holdt ca. 3 måneders fri samtidig med min kone.

>>Det som du skriver med at blive gift og have styr på økonomien er ting
>>som jeg synes at du skal overveje med dig selv - hvornår vil du føle dig
>>tryg ved at få børn?

> Jeg ville føle mig tryg ved at få et barn snart, selvom det måske ikke ville
> være optimalt for vores mål og ønsker iøvrigt.

Der er en del ting som er mere besværlige, men alligevel er jeg
overrasket over hvor mange ting der stadigvæk kan lade sig gøre. Det
kommer slevfølgelig også an på hvordan barnet er - vi har været heldige
at få en datter som er meget medgørlig.

Blandt andet har vi været i Thailand hvor hun sov næsten hele den tid vi
var i flyveren.

>>Det kræver ekstra ressourcer fordi at mindst een af Jer (sandsynligvis
>>dig) er nødt til at gå hjemme i en periode for at passe barnet.

>>Det var ikke noget specielt bevidst valg. På et tidspunkt indså vi begge
>>to at vi var klar.

> Talte I slet ikke om det?

Jo. Vi talte om det, men faktisk ikke særligt meget. Da min kone blev
gravid vidste vi begge to allerede at vi egentlig var klar til børn, så
vi behøvede kun at afgøre om det virkelig var tid, eller ej.

....men det var da en stor beslutning alligevel. Jeg tror at der gik en
måned før at vi havde besluttet os endeligt.

M.

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk>

> Det regnede jeg nu heller ikke med
> Men jeg synes det kunne være spændende at høre om hvilke
> overvejelser andre har gjort sig. Er der fx. vigtige ting som vi
> slet ikke har skænket en tanke? Eller ting som vi tænker meget
> over, som er fuldstændig overflødigt?

Jeg er på linie med Michael her. Det der talte for mig, var at jeg
havde *lyst* til at få børn, og at min partner havde det på samme
måde. Alt det andet - det praktiske - det kan man indrette til
lejligheden, og det skal nok komme i orden på den ene eller den anden
måde. Men lysten, paratheden, den skal være der.

Vi fik børn ret sent. Ikke fordi vi skulle ha' alt muligt parat eller
gjort inden. Lysten var der bare ikke før.

Hvis i har lyst til at ha' børn sammen, hvis i føler jer parate, og
hvis i kan kigge hinanden i øjnene og sige, at i er klar og har lyst
til at påtage jer et fælles ansvar for resten af livet[1], så er det
bare med at komme igang.

/Lars

[1] Og, ja - børn er man pisket til at være fælles om, altid. Har man
børn sammen, er man bundet sammen for altid. Husk, der kommer
børnebørn engang, som vil have mormor og morfar med til deres
konfirmation.

---

"Lars Fischer" <nospam@suk.dk> skrev
> Hvis i har lyst til at ha' børn sammen, hvis i føler jer parate, og
> hvis i kan kigge hinanden i øjnene og sige, at i er klar og har lyst
> til at påtage jer et fælles ansvar for resten af livet[1], så er det
> bare med at komme igang.
>
> /Lars
>
> [1] Og, ja - børn er man pisket til at være fælles om, altid. Har man
> børn sammen, er man bundet sammen for altid. Husk, der kommer
> børnebørn engang, som vil have mormor og morfar med til deres
> konfirmation.

Jaja, vi ved godt hvilket ansvar der følger med.Og vi ved godt, hvad det vil
sige at være skilsmissebarn og have en mor og far, der helst ikke befinder
sig i samme stue. Det betyder uendeligt meget besvær for børnene, der prøver
at tilgodese alle parter.

Men nu er ingen af os typen der stikker halen mellem benene når det brænder
på, så jeg har ingen skrubler i den retning.

Venligst Anita

---

Anita wrote:
> ... at få børn?
>
> Findes det rette tidspunkt overhovedet?
> Bør man være færdig med uddannelsen?
> Hvordan ved man om man er klar?
> Hvordan med økonomien?
> Bør man gifte sig først?
>
> Disse og mange andre spørgsmål omkring det at få børn, tumler min
> kæreste og jeg med for tiden.
>
> Hvilke overvejelser har I andre gjort?
> Hvad var afgørende i jeres valg?

Det er kun mine 2 yngste ud af 6 børn der er planlagte
De 4 ældste, "planlagde" min X suverent selv, uanset det
faktum, så holdet jeg af disse børn da de først var der, bortset
fra den næstyngste af det hold, en dreng, jeg kunne ikke elske
den han udviklede sig til i løbet af de første 5-6-7 år

De 2 børn jeg har med min nuværende kone, er begge planlagte,
den yngste ud fra kreteriet, hvis min kone ville have et barn
mere, skulle det være inden jeg fyldte 40 år, for jeg kunne mærke
at efter næsten 20 år med ble-børn, var jeg ved at være træt af
smårollinger og ikke længere orkede yngelpleje lige så selvfølgeligt
som tidligere.

Det kan lyde lidt mærkeligt og få indrømmer det, man elsker ikke
alle sine børn lige højt/meget, for de er lige så forskellige som
mennesker er flest, men ansvarsfølelsen over for dem er ens, så
man gør sit bedste for at give dem den ballast i livet som de kan
bruge til at takle livets med og modgang.

Hvis man kommer fra en fler-søskende-familie, ved man godt
hvem af ens søskende, der er henholdsvis mors og fars yndling.

F.eks. i min kones familie, rangere hun lavest blandt børnene,
den der ikke bliver taget hensyn til eller ventet på.

Det rette tidspunkt at få børn på er, når man ikke kan lade
være med at få dem, det er jo ikke et kæledyr man anskaffer
sig!
Har man en masse praktiske undskyldninger for at vente, skal
man nok ikke få børn overhovedet?

MVH
Henning

---

Hej Anita

>... at få børn?

Når du føler, at du bare må få børn.... og følelsen er blevet der et
stykke tid
>
>Findes det rette tidspunkt overhovedet?
>Bør man være færdig med uddannelsen?
>Hvordan ved man om man er klar?
>Hvordan med økonomien?
>Bør man gifte sig først?

Hvis man synes, man lige skal have styr på en helt masse
"udenoms-ting" først, så kommer det rette tidspunkt aldrig. Men det
væsentligste må vel være, om man har lyst til at få børn, og så får
man også tingene til at fungere med det liv, man nu en gang har.
Selvfølgelig indretter man sig efter, at der nu er et barn i familien,
Men jeg ved da af egen erfaring, at det godt kan lade sig gøre at
gennemføre en uddannelse med et lille barn. Men javist, det var hårdt,
meget hårdt. Og krævede altså også, at min mand var 100% indstillet
på, at hjælpe MEGET undervejs - men det kan lade sig gøre.
Mht. økonomi, så er det dyrt at have børn. Men det behøver ikke være
dyrere, end man har råd til. Det er jo ikke et krav, at "ungen" skal
transporteres rundt i en dyr funklende ny silver-cross barnevogn til
8000 kr, en billigere løsning dækker behovet nøjagtigt lige så godt..
Og meget udstyr kan købes brugt - hvis man kan have med det at
gøre.... Generelt er det sådan hos os, at vores søn får det vi har råd
til at gi' ham. Min indtægt har været meget svingende, og når jeg
tjener dårligt, er der billige løsninger, når jeg tjener godt, bliver
det til de lidt dyrere
Om man bør gifte sig, må være op til den enkelte - mange ting bliver
da, ifølge min mening, simplere, hvis man er gift. Man behøver knap så
meget papir-nusseri for at sikre hinanden og barnet, i alle mulige
situationer. Og som udgangspunkt mener jeg, at hvis man vil hinanden
nok til at få børn sammen, må man også ville hinanden nok til at gifte
sig. Men der kan også være mange grunde til, at man ikke ønsker at
gifte sig, så gør som I har lyst til
>
>Disse og mange andre spørgsmål omkring det at få børn, tumler min kæreste og
>jeg med for tiden.
>
>Hvilke overvejelser har I andre gjort?
>Hvad var afgørende i jeres valg?

For os var det afgørende, at vi begge havde lysten til at få
børn.Selvfølgelig var der også nogle overvejelser omkring fx. økonomi
- vi undersøgte hvad dagplejeplads osv. kostede. Og om vi havde nogle
ordentlige fysiske rammer at vokse op i, om vi kunne/ville påtage os
det ansvar resten af livet (ved godt man ikke har ansvar for sine
voksne børn - men børn har man altså hele livet, selv om ens rolle
ændrer sig i forhold til dem), om vi havde noget at "tilbyde" et barn
osv. Og så snakkede vi også en helt masse omkring vores holdninger til
børn, opdragelse osv. Alle overvejelser har da spillet ind i
beslutningen, om at nu skulle det være. Og nogle af kriterierne var da
ikke opfyldt til topkarakter - fx. vidste vi, at jeg skulle i gang med
en uddannelse på et senere tidspunkt, hvad deraf følger af tidspres,
dårlig økonomi osv. Men valgte altså at tro på, at det kunne vi godt
klare, selv om vi valgte at få et barn.
Håber du kan bruge mine erfaringer til lidt

MVH
Gitte
>

---

"Gitte" <gitte@beyer.mu> skrev

>Håber du kan bruge mine erfaringer til lidt

Det kan jeg i hvert fald. Og tusind tak til alle jer der har givet jeres
besyv med. Det er superfedt at få andre indgansvinkler til noget man går og
tumler med mentalt. Det har også været rart at et par fyre har snakket med
om dette, da det jo ikke kun er en "kvinde-ting".

Jeg tror dog der skal gå lidt tid endnu inden vi er helt klar og
præventionen droppes.

Men endnu engang tak. Alle de bedste ønsker for jer der har børn, ønsker
børn eller har et barn lige på trapperne
Venligst Anita